BØRNEVENLIGE SLIDERS OG PARMESAN-FRITTER

#LORTESLOGAN “NOGLE GANGE ER ET LILLE LØFT (PATLØFT!) DET ENESTE EN NYBAGT MOR MANGLER” WTF!

2013-05-21-21-51-24


Et DET ENESTE det en nybagt mor mangler et løft til patværket? Virkelig, Triumph? VIRKELIG? Ja, jeg faldt lige over Triumphs nyeste opslag, der fik nok undringer i mig til at skrive dette indlæg her. Jeg havde ellers holdt igen, da jeg så deres kampagnebilleder med deres fantastiske MAGIC BOOST LIFT UP. Bh’en der kan forvandle dine trætte og alt for almindelige ammelapper til sexsymboler! BHen er et must  til mødre, der vil genvinde deres form, giver Magic Boost det løft, I ønsker (CITAT folkens), og på min væg var det akkompagneret af en ret så slank og herre laber fuldt stylede topmodel i frækt lingeri, der giver sin velklædte 2-ish-årige datter læbestift på. Hun har forresten stjerner rundt om sin guddommelige barm, for ligesom visuelt at understrege hvor meget hendes …nok perfekte… barm løøøøftes og hvor meget hendes liv bare er fuldendt, nu da der er kontrol over patværket. MEN! så poppede deres nyeste foto op af en yndig babsskubber ved siden af et vi-henvender-os-til-forældrene-setup, med ordene der står i overskriften på dette skriv.
Perfekt, Triumph. I rammer virkelig mig og mit liv som mor der. Jeg mindes pludselig hvad jeg syntes var vigtigt, da jeg lige var blevet mor.

Altså… nu skal jeg ikke gå ud og sige jeg kender alle jer damers babbelutter, for det ville måske være halvspooky, hvis jeg sagde jeg havde set dem alle (træk gardinerne for, de damer), men jeg vil alligevel vove at påstå at en af de eneste ting en nybagt mor ikke mangler er faktisk en BH, der løfter.. har I hørt om mælk, Triumf?? Har I hørt om spændte, blodåredækkede, brystvortesprækkede, mælkelækkende mor-babser?

På den ene side kan jeg godt se hvad de prøver på – de smarte marketingsmennesker. De forsøger at ramme mor-segmentet og levere et produkt til et behov, med dertilhørende slogan, som de håber fanger et behov.
Men behovet kommer vel efter amning (hvornår den så end slutter), når de fleste er knap-så-nybagte. Der søger mange kvinders bryster helt naturligt  nedad – i forhold til før – på grund af graviditeten og sidder måske mere mod syd, i forhold til porno-pat-idealet, som vi så mange har indprintet i vores hjerner, der dikterer de skal søge lidt mere opad.. være struttende og på sin vis uden behov for støtte.

Da jeg var nybagt mor manglede jeg bare ikke noget fint hejseværk fra en lingeributik. Jeg manglede ammeindlæg… og den der brystvortecreme, fordi mine brystvorte ligesom flækkede af overarbejde. For fanden hvor gjorde det sgu da egentlig pisse ondt! Jeg manglede faktisk en brystpumpe, for ikke at skulle føle mig som Linse Kessler med de bowlingkugler jeg rendte rundt med.. og så vil jeg vædde på at Triumph næppe ville ligge inde med den størrelse I-skål jeg ville kunne flashe i deres omklædningsrum. Faktisk havde jeg allermest brug for at være iført i en sømløs, ikke strammende BH og slet da ikke med PUSH og hvis jeg skal være ærlig ville jeg faktisk hellere have en top på, når jeg var hjemme, for lækage var uundgåeligt, da jeg ammede for 3,5 år siden. Og det måtte skam gerne en graviditetstop, på grund af min post-fødsels-muffintop-mave.
…der aldrig forsvandt helt.

Men er det eneste en nybagt mor mangler et lille løft?
Nej.
For silvan da nej. Sikke noget pjat at sige!

En mor mangler ikke et løft mere en nogle andre. Og en NYBAGT mor skal sgu slet slet ikke gå og tænke på om hvorvidt hendes ammelapper trænger til et løft, et skub, et mas, en vrider eller et hejs. De sidder vel bare hvor de gør og så er der altså vigtigere og mere logiske ting en nybagt mor trænger til… som for eksempel søvn (hallo! Auping! Snup da dét slogan!) eller kold øl (Carlsberg! Kom på banen!) eller chokolade / is (til alle – jeg er diskriminerer ikke isvarianter eller fabrikanter!) og så meget andet, som søvnfrarøvelse, at vænne sig til en ny familiestruktur, nye rutiner, andre prioriteringer. Ja, en livsomvæltning generelt.

Måske få af jer kan tænke: årh, det eneste JEG mangler lige nu ER sgu en bh der lige løfter mine bryster, og hvis det er tilfældet, så lægger jeg mig gerne ned og erkender at jeg har vurderet forkert for jer, men så correct me if I’m wrong..
Men ærlig talt. Er det ikke skævt ramt af Triumph?

   

12 kommentarer

  • Stine Binderup

    Du har så evigt ret! Og som du så fint nævner, kan Triumph aldrig være med på størrelserne alligevel…. Ammede selv i en L-skål.
    Jeg tænker faktisk det ville klæ’ Triumph en smule hvis de kastede samme entusiasme og energi efter ordentlige, støttende og bare lidt spændende (læs; andet end ren mormor-stil i hvid, sort eller hudfarve!) bh’er til ganske almindelige, jævne piger/kvinder.
    Se dét kunne man jo tage seriøst!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg har i hvert fald også svært ved at finde bh’er op i de størrelser.. så er der måske en model eller to, men udvalget er ikke overvældende stort, nej.. Måske et opråb kan få dem i gang 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hahahah. Jeg har læst Trump hele vejen igennem indlægget og sad og undre mig mere og mere over hvorfor du ville hidse dig op over at han sagde sådan noget, for der lukkes også så meget andet ud.
    Det var først ved sidste linje at jeg fik læst korrekt.

    Hilsen Mor på barsel, hvis bryster fint holder sig oppe og spændstige fordi de er fyldt med mælk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahahaha, jeg tænker han ER en omvandrende joke, der egentlig burde have nul taletid – også her 😀
      HAR jeg ikke stavet det rigtigt? 😀 bliver sgu helt i tvivl!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Præcis – synes heller ikke det hørte til de sædvanlige indlæg 😉
      Det tror jeg nok du havde, men klokken var 23, og jeg havde været oppe siden 5:20 😴

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hørt….. så enig 👌👌👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Øj, hvis bare mine babedutter stadig så ud som de gjorde, da jeg var nybagt mor. 😂 Efter halvandet års amning er de efterhånden ikke-eksisterende. Det er da nu, jeg kunne have brug for et løft. 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Som en mor der lige har ammet sin datter på knap to måneder, så kan jeg sige at det sidste jeg mangler er push up, hvertfald ikke før om et pr måneder 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Maia

    Jeg måtte simpelthen lige efterlade en kommentar på Triumphs Facebook side – det er jo helt ved siden af.
    Kunne heller ikke lade være med at grave lidt i hvem modellen er, hun hedder Hannah Ferguson, er 24 år og hendes bryster har hverken været udsat for graviditet eller amning – come on, hvis det er nybagte mødre i vil ramme, må der simpelthen være bedre metoder – især i disse tider hvor det trods alt er blevet mere moderne at vise mere virkelighedsnære kroppe…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Hørt. Den eneste jeg manglede løft til var at løfte baby efter at være blevet skåret over på maven. #lorteslogan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Word. Hold nu kæft hvor dumt Triumph!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    SÅ godt skrevet! Jeg brugte også en I-skål, da jeg ammede – og alt med bøjle gav mig brystbetændelse, så et løft var så afgjort IKKE hvad jeg stod og manglede. Er jeg i øvrigt den eneste, det aldrig har været gladere for sine bryster, end efter endt amning? Det er som om, de er kommet ned på plads. Jeg hadede, at de sad helt oppe i hovedet, da jeg var yngre. Måske er det også fordi de nu har haft en reel funktion. Sejt nok at brødføde et menneske med sin krop, alligevel! Nå, det er noget andet. Tak fordi du sætter fokus på det her! Så vigtigt, altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BØRNEVENLIGE SLIDERS OG PARMESAN-FRITTER