DET HER ER MIN HISTORIE: REAKTIONEN

TRE VIGTIGHEDER LIGE OM HJØRNET

Mærkelige indlæg skal der også være til, men det var nu engang følgende der rumsterede i mit hoved. Nemlig: whats next… Velkommen til ligegyldigt info fra en hjerne der er konfus og struktureret på en og samme måde. Mærkværdigt siger jeg bare! Men læs endelig med 🙂

Om 23 dage er jeg 28 år gammel. Stadig i 20’erne, men tæt på de 30 år. Det synes jeg er lidt sejt, for rent faktisk er jeg meget vant til at være ‘den unge’ i selskabet, hende der skulle bevise noget. Det kommer sig jo helt sikkert af at jeg altid har haft ældre kærester og derfor skulle charmere deres venner med moden intellekt. Når jeg har været i byen skulle folk jo nødig tænke: kæft en snothvalp, så derfor har jeg altid spillet ældre, end jeg er – selvom jeg inderst inde er pisse barnlig. Men nu er jeg snart 30 år og pludselig er jeg ofte en af de ældre og ikke den purunge tøs i alle selskaber.
TAG MIG SERIØST ALLEZAMMEN – I’VE BEEN AROUND FOR A LONG TIME…ish.

(Men fuck, to år til peber… Jeg håber bare at mine veninder er lige så søde til den tid, som de var, da jeg blev 25. Kanelsnegl blev det til. Tak piger!)

Om 7 dage skal vi rejse. Yay! Og hvorhen deler jeg snart, men vores lille familie skal på tur IGEN, ud for at opleve i en weekend i en storby, som vi aldrig har været i.

(…eller vent, for den skarpe læser huskes der måske jeg har været der for nylig, men kun i lufthavnen, hvor jeg sad lidt fast)

Om 1 måned er Augusta 3 og et halvt år gammel og nu tænker du måske: ej, slap dog lige af moster, med den talfiksering, men HALLO! 3,5 år! Det er vildt! Augusta er åbenbart skide ligeglad og tænker mest på hvornår hun må komme i skole, men jeg synes det er herre morsomt at vi nu går fra 3 år til 3,5 år! …om lidt altså. Men jeg starter med at sige hun er 3,5 nu, for selvom det ikke kan få hende ind nogle særlige steder, som da jeg gik fra at være 17 til 18 år (STORE SAGER!), så er det da en milepæl af en slags. Halvårsfødselsdag. Dét kræver da kage.

Og hvis du synes det er fjollet, så husk på at mødre ofte fejre når deres bebs bare bliver EN UGE ældre 🙂

SOMMERFERIE

   

2 kommentarer

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET HER ER MIN HISTORIE: REAKTIONEN