NÆRVÆR I DET VIGTIGE <3

FORRESTEN #6: SLUT MED ARBEJDE!, DE SMÅ (OG DYRE) GLÆDER OG VOKSENBUMSER

15183843_10153884447816637_413000293_o

REKLAME

Hej allesammen og glædelig fredag! Yay! Fredag! Weekend for fa’en. For mig startede den her klokken 12.30, da jeg for aller sidste gang en fredag gik fra arbejde, nemlig min vuggestue, hvor jeg er i 3. praktik. Det er sidste fredag, fordi min praktik slutter i næste uge og dét betyder jo tilbage på skolebænken!
Men hey, start lige med at lægge mærke til min hals på det her billede. Hvad sørensen?! Jeg ligner jo en bedugget svane!

Nå, men det her er et ‘forresten indæg’, som er ment som at være opsummerende på min tilværelse – og relativt kort (…så godt som jeg nu kan dén kunst).

Jeg stopper nemlig på arbejdet og starter skole igen 1/12, som jo er lige om hjørnet. Jeg glæder mig på den ene side, men på den anden side er det SUPER svært, for jeg er den type pædagog der virkelig knytter bånd til børnene og forældrene. Det lyder fjollet måske, for det gør mange jo sikkert nok, men jeg har virkelig følt mig hjemme det sidste halve år i vuggestuen og alle har taget så pænt imod mig.. så meget at jeg endda virkelig håber på der måske kunne være et job der i fremtiden! Det er sgu bare svært at sige farvel til et sted, børn, kolleger, forældre og rutine for den sags skyld, som man har brugt 33 timer om ugen på, det sidste halve år!
Opgaven, som jeg baksede med, fik jeg forresten udsat og jeg skal dermed til sygeeksamen i januar. Dét er lidt noget surt tis, for jeg ville jo gerne have det overstået – særligt når jeg var klar til at aflevere to dage efter den egentlige deadline, men jeg må vente… øv! Tilgengæld er jeg hermed 3 eksaminer og 7 måneder fra at kunne kalde mig færdiguddannet pædagog! Hvad skal jeg så? Ja, jeg er ikke sikker. Det kunne jo være interessant at læse videre, men jeg aner ikke hvad til.

Augusta fik da også tidlig weekend i dag, men jeg er den type mor, der liiiiiiige skulle have en iPhone inden jeg hentede hende.
Ej, dén type er det sgu da egentlig nok ikke, det lød fjollet… men jeg fik da kigget forbi Bruun’s, til sårt fredag (og der var ret sårt med mennesker), for at erhverve mig ny telefonos, så jeg er bare dén mor, der bruger 1/2 time på dét, i stedet for at afhente kiddo. Men skulle jeg tage hende med ned i menneskemylderet? Nej vel?
Længe har jeg villet købe en iPhone 7, men jeg har ligesom ikke kunnet retfærdiggøre det svinedyre køb… før nu. Min far vil nemlig overtage den gamle, hvis skærm jeg ødelagde for et par uger siden, på et badeværelsesgulv (yikes!), så nu var det tid. PLUS jeg synes kameraet er meget bedre i 7’eren og det kommer vel både mig og jer til gode 😉 Det er dermed denne lille og meget materialistiske glæde!
Og så har jeg forresten fået min SNAPCHAT (johannemygind) op og køre – IGEN! Længe har den nemlig været uopdateret, app-mæssigt, da jeg har haft udfordringer med mit AppleID, men NU har jeg alle de der pissenederen filtre OG flere skrifter! Og min egen avatar (altså damen dér, som skal ligne mig). Så ja, jeg har fat i hjortefilteret, men det er Augusta der styrer det og hun er jo herre nuttet!Instagram er også opdateret, men hvad fanden? Et nyt ikon OG en slags Snap – PÅ INSTAGRAM…jeg skal lige vænne mig til at alle dem jeg følger kan jeg nu se “live” i videoformat og også dem jeg faktisk ikke vil indrømme jeg følger #Tilvænning.
– Skal jeg bruge det der story på Instagram eller er I mest til Snap? Jeg er sådan lidt græsk-katolsk pt., har ikke udforsket IG’s “”””nye”””” feature så meget. Det er ikke sikkert det er alle af jer der gider den slags, men hvis DU nu gør, så giv lige en melding 😉

Lige nu får jeg indtaget lidt vin. Det det dokumenteres med på billedet og forsøger at samle mig om serien (den første jeg nævner her), men hvor er det svært! Jeg er jo næsten alt for online og tjekker Insta – Facebook – Snap – Messenger – Inta- Facebook – mail – Snap – SMSer.. ja, I er med .. så meget at jeg faktisk ikke ender med at se skrækkeligt meget serier. Måske man skal øve sig i at blive i én ting lidt?

Og så…
JA, voksenbumser. Altså, hvad fa’en sker der? Jeg har måske nok tidligere talt om det, men jeg er stadig forundret over at det kan ske, her i en alder af 28. Det er forresten også på snap, hvor jeg fremviser min fash ansigtsmaske, som mit fjæs råbte efter. Det er helt sikkert forskelligt hvad vores respektive ansigter har brug for, men personligt synes jeg denne her er rigtig god, når det kommer til rens. Og så er den da billig! 99 kr. – bum! Selv os på SU kan overskue dét! Og der er jo forresten fri fragt, hvis det frister.

Jeg er glad for det er weekend og jeg er glad for at jeg er undskyld over dette hist-og-her-pladder-indlæg med at det er fredag. Og billedet? Tja, sådan ser jeg sgu bare ud. I skal være glade for mine underhøvlere ikke kan ses på det foto :-* så hvis du har hugget dig igennem dette skriv, så vil jeg ønske dig herre god fredag aften – og god weekend også! <3

   

4 kommentarer

  • Michelle

    Jeg ville ønske jeg bare havde én bums i ny og næ og ikke var 25 og havde akne som betyder store gennem-alle-tre-hudlæg dybe bumser og man samtidig ligner en teenager i sin værste fase. Eller bare en pizza med peperoni om man vil. Jeg savner dengsng mit problem var en bums. Det var inden jeg blev 23. Øv. Men god Fredag og weekend til dig også! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Endnu et dejligt og ærligt indlæg fra skønne dig! Hvor kan jeg bare følge dig i at man knytter sig SÅ meget til børnene OG pædagoger OG forældre 🙄😫 Det er håbløst og ens hjerte bliver jo for alvor revet over, når man skal væk fra et sted man har været så glad for og som har været en del af ens hverdag. Pyha!

    Jeg vil altså VILDT gerne ha’ fingrene i den ansigtsmaske, men linket siger fejl 😁🙈

    God fredag aften skønno Johanne ✌🏻️🍷
    Hilsen fra en anden pædagogstuderende 💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Augustas fanklub foretrækker Snappen…og jeg får også en bums i ny og næ (og jeg er fyrre)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Kære Johanne!
    Jeg har fået en mail hvor jeg er blevet informeret om, at jeg har fundet Flying Tiger konkurrencen (??!!) Jeg har aldrig vundet noget før, så jeg er bare MEGA glad hvis det er tilfældet. Men jeg tør ikke rigtig tro på det endnu, for du sagde du ville trække vinderen, og jeg kan ikke se du har skrevet om det endnu? I så fald, jeg har sendt min adresse som hun bad om i mailen, jeg ville bare være sikker på om det nu var rigtigt! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NÆRVÆR I DET VIGTIGE <3