# DU ER ALDRIG ALENE

INDRET DIG SÅDAN OG INSTAGRAMFØLGERNE VIL VÆLTE IND (12 TRIN)

Reklame – affiliate links
Skærmbillede 2015-11-07 kl. 21.53.01

Folk på gaden stopper mig jævnligt og spørger:

…Johanne. Du er på det der Insta Grám! Hvordan synes DU jeg skal indrette mig, for at få det rette hjem? Ikke hyggeligt hjem. Nej nej, fuck hygge, men hvordan skal jeg købe ting, så jeg får kommentarer som:
“Hold da op Lisette, hvor bor du bare fantastisk!”
“OMG! Er det den udsolgte Søstrene Grene reol?!”
…og spørgsmål som:
“Hvor ER det gulvtæppe dog fra?
(Selvom det er noget vi har set firsenstyvende gange) ^

Og tak fordi I spørger. Det er grunden til jeg har taget dette lille topic op på bloggen, på denne højhellige lørdag aften, hvor der er absolut lort i tv.

Men. Det er sådan set meget enkelt (sig det ikke til nogen) og alligevel tænker jeg det giver god anledning at kreere en guide, så alle kan være med. Ja, kald det indretning for dummies, eller bare basic IG-interior, men likes og følgere! For JA! det giver det! Bare følg nedenstående…

Først og fremmest…
Tema: hvidt og fotogent!

(Kopiér nu bare, for fa’en!)

1. Køb en grå chaiselong-sofa
(ER IKKE TIL DISKUSSION)

2. Få sponsoreret (eller køb selv…..gab) et tæppe og hashtag med #marokkansk, selvom det for fucks sake ALDRIG har set skyggen af Marokko. Jeg anbefaler Ellos’ her!

3. Smid en masse plakater op på væggen bag sofaen,  men lad nu være med at gå efter nogle du kan lide, eller som siger dig noget! Smid gerne nogle sjove tekster ala: SØDTØS LEVVEL eller et citat fra en klog mand, hvis bøger du aldrig har læst. PlatPlakatPoesi.dk er desværre ikke en webshop, men hvis du har iværksættergen i dig, så gå gerne i gang – det bliver sikkert et hit. Hvis du er lidt artsy vil jeg råde dig til at kaste dig ud i mærkelige billeder af børn med ravnevinger på. Det er jo kunst!

4. Kubusstage i forskellige former – overalt. 

5. MONTANA ELLER STRING REOL. Punktum. Ikke så meget mer’ der.

6. Det er et fint fremmedord, jeg ved det godt og der står ikke stille-ben, men STILLEBEN (som i ét ord. Sig det efter mig: stil-leben). Lav små udstillinger overalt med små træaber, førnævnte stager, NYE! blomster, marmorhalløj, ting man ikke kan bruge til en skid.
Stilleben er forresten fransk for:
” Skaaaaaat…hvis du rykker rundt på min Kubusstage, eller bare RYKKER på min Kay Bojesen zoo, så slår jeg dig KRAFTÆDME ned. Og hvis du så meget som bar OVERVEJER at sætte din Playstation ind på museet.. eller.. jeg mener.. stuen! så kan dine forældre lige så godt finde spaden frem, for så kan de finde dig under blomsterbedet ”
…eller er det oldgræsk? Nå, pyt! Lav boligudstilling!

7. Et henslængt HAY sofatæppe OG! noget fra en langhåret ged eller får. Og hvis du ikke har det liggende lige nu, så anbefaler jeg dig at gå ud på nærmeste mark og finde et ulddyr og spørge det meget pænt om du ikke må låne dets overtøj, for det er SKISME populært lige nu, så det kan altså ikke gå for langsomt!

8. Køb en lampe ala. denne her – og fryd dig over den ikke koster halvt så meget som det ligner den er værd!

9. Royal Copenhagen – aaaaaand you know it! Gerne i et koldt udstillingsskab, så vi kan se hvad dit SU lån gik til!

…meeen… uuuuh… eller vær frisk og spring ud i:

10. Stentøjstallerkner og -skåle! F. eks. det fra Christiane Shamponborg LOC Müller! Eller det fra Bitz. Eller er det Christianes? Fuck! Jeg kan egentlig ikke se forskel! Kan I?

11. Rod er altså en by i Rusland. Ikke Moskva, den kender vi og ved vi hvor er.. men hvilken som helst anden by.

12. Tag et billede af dit whiteass kliniske køkken og skriv: pyha, sikke en lang og hård dag, hvortil dit billede bare skal råbe: AJAAAAX-REKLAAAAAAME – SNYYYYYDT! JEG RODER ALDRIG.. faktisk har jeg buldrende OCD!

– Og når du har nået igennem alle punkterne kan du hermed bruge følgende hashtags:
#Interiør #BoligLiv #VisMigIEtMagasin #SFS? #JegKunneVæreMasseMorder #IngenVedDet #DetYdre #LevFattigMenPÆNT #SkalViLaveEnKlub #HvisDuIkkeHarRoyalCopenhagenStelTil16MandMåDuikkeVæreMed #….Mulle #AlleBrandsPåBilledet … repost mig nu for helvede!!!!! #JegHarBuksernePåHjemmeHosOs #KusseHjem #HvadSigerEnLEMMINGNårDenErSur?

Og hvis du er ægte insta-mom sætter du altså pris på legetøj som dette!

Og nå ja, hvis du bliver pisse fristet til at købe insta-korrekt boliggrej, så har Ellos altså -20% på alt i den kategori lige nu – men de har altså også en del ting, som du ikke bare skal kluntescrolle for at falde over… sådan bare et tip, du ved. Jeg dømmer ingen 😉

   

20 kommentarer

  • Det er sjovt, fordi det er sandt.
    Må jeg tilføje noget farvekoordineret bland selv-slik?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ahahahahaaaaajajajja! Hvor er det spot on! Du mangler måske også folk, der inkluderer #dagenslivslektie (normalt noget med at de har været ude at købe madvarer eller sko eller spise frokost – virkelig sindsoprivende) med et #takfortanken fra en anden #instaspørgejørgen, og så sender den videre, så vi alle kan fordybe os i ligegyldige beretninger -gaab!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina

    Du er genial 👌🏻👌🏻 Det er så spot on som noget kan være. Tak for din blog 😄😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Men….hvad siger en lemming så når den er sur??? 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Jeg sidder med nøjagtig samme spørgsmål 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jamen jeg ved ikke hvad den siger, men jeg skal nok give et praj, hvis jeg hører fra en af dem!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Jegkunneværemassemorder 😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Shit du er sjov!! 😂😂😂😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er det sjoveste inlæg jeg har læst i dag, og så rigtigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    ….. kan godt læse jeg hele mit liv har prioriteret mine penge forkert.. 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Stiller

    Hahaha, bedste grin læææænge! Fandme sjovt og godt skrevet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    SÅ sandt og SÅ fedt at du giver los 👏✌🏻️👍😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha grineren 😂😂. Har du ikke glemt de små vægtæpper eller er jeg lidt på forkant? 😜.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsker din velskrevet humor. Og jeg der ellers gik og troede jeg er den eneste der kæmper mod alle de hvide universer, som er upersonlige og uselvstændige. Og ja, jeg har også selv nogle af de klassiske design”ting” i mit hjem – men det er sku pænt 🙊 jeg vil ønske, at flere hjem og personer der ikke er mainstream, får flere likes/følger. ( så følg mig 😉 @fruen45 ✔

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

# DU ER ALDRIG ALENE