FORRESTEN #6 NYTÅRSFORSÆT ALA. EN 3-ÅRIG, JULEGAVELIDERLIG OG SKAMMENDE SKAM

ALKOHOL – EN VIRKELIGHEDSFLUGT?

image111

Ligesom så mange andre har jeg forsøgt at fordøje alt for meget mad, efter det madorgie denne højtid ligesom bidrager med og grundet dét og et forsøg på nærvær i den særlige tid har jeg ikke fået opdateret bloggen – eller fået ønsket jer GLÆDELIG JUL.. og sikke en fejl, for I skal da ønskes en glædelig jul! Jeg håber den har været herlig, med en velsmagende sovs, taknemmelige børn, familiefred og den der rare følelse i maven, som man nok kan kalde juleglæde.

Jeg var så heldig at julen i år var sammen med Augusta og selvom jeg nød dét, så kan jeg ikke undgå at tænke lidt på hvordan det bliver næste år, når hun ikke er hos mig på den dag. Det er vel en dag ligesom så mange andre kalenderdage, men jeg tror bare det her med at man ikke er med til en dag, som er så familieorienteret, sammen med sit barn, så giver det vel anledning til at blive en smule trist… eller hvad? Del gerne jeres erfaringer. Kommer jeg til at falde i rødvinsgryden af bare ærgerlighed og savn over ikke at være der juleaften?
Selvsagt er jeg vant til lillejuleaftener og opdeling, når jeg nu selv er skilsmissebarn og for mig har det så bare aldrig været et problem, men når jeg nu sidder her i forældrerollen, så er historien måske en anden.
Augusta blev selvfølgelig overøst med gaver og kærlighed de her juledage, men jeg synes sgu det er synd med timingen.. ikke fordi et brud eller en flytning partout er bedre eller mere passende i en anden måned, men hvor fa’en hvor er der en del der skal nås i julen.. folk der skal besøges og ting der skal nås. På dén facon var timingen måske elendig, selvom mit morhjerte, der er præget af dårlig samvittighed godt kunne lide tanken om at hun fik en gave hver eneste dag i denne tid, der har krævet tilvænning 🙂 Er det okay at tro på det gjorde starten på hver dag lidt mere positiv eller er det lidt for materialistisk?

Jeg har erkendt noget, som jeg gerne vil dele med jer og det er at jeg muligvis har brugt byture som en virkelighedsflugt .. jeg skrev vidst herinde på et tidspunkt at de her byture – de to forrige weekender – var unødvendigt, omend hyggelige. Måske det var et behov for at se venner… kommer lidt ud og holde sig i gang, men jeg tror desværre jeg skal kigge lidt indad og vurdere om det er et valg eller et patetisk behov, som jeg tror udfylder et tomrum. Jeg bliver måske rastløs og det her med at være alene hjemme, som jeg ellers burde kunne nyde det, er lidt sværere, end at danse med nogle søde piger på et diskotek.
Højt at flyve, men så sandelig også dybt at falde, for dagen efter er fandeme en nedtur. Man når ingenting, man ligger i sofaen og spiser et eller andet junk. Jeg gør. Også i dag, for i går var jeg så ude igen.
Jeg skriver ikke jeg har et alkoholproblem, men hvis man tager ud til fest bør det være fordi man gerne vil ud og ikke fordi man ikke vil være hjemme. Ikke?

Nå, nok kiggen indad – jeg ville jo egentlig også bare ønske jer en glædelig jul!
Augusta kommer først hjem her d. 30., hvilket er en nedtur, men sådan har vi planlagt december.. fremadrettet bliver det måske anderledes, fordi dagene er en kende for lange og det tror vi begge er en god løsning. Jeg GLÆDER mig til hun er tilbage og jeg vil bruge dagene lidt mere konstruktivt, end at bedøve mig med vodka – igen.
Måske man skulle kaste sig over nogle skolesager og forberede sig på den eksamensopgave jeg skal aflevere lige efter nytår?
Jo, nok en god idé 😉
Men nu står den altså på kebab, fordi jeg skal bøde for gårsdagens valg 🙂

   

7 kommentarer

  • Jeg synes de der byture lyder som ganske normal ting at være igennem. Hvis jeg blev single er jeg ret sikker på jeg også ville bruge de børnefrie weekender til at danse Can Can. Hvem jeg skulle gøre det med ved jeg så ikke lige, for alle mine veninder er satte… Men jeg kan sagtens forstå din lyst 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kender virkelig til det der med at flygte fra virkeligheden. Mit bedste råd er: bliv hjemme, gå ind i din sorg, forhold dig til alle svære tanker og følelser. Jeg brød med min kæreste gennem 7 år her i vinters. Min reaktion var at springe i armene på en ny mand for herved at undgå at forholde mig til ensomheden og alt dét, der skulle bearbejdes. Her snart et år efter, kan jeg mærke, at det har bidt mig i røven. En sorg går man ikke udenom. Den gennemlever man. Og der hvor man kommer hen, er der fred og liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandie

    Glædelig bagjul 🎄 Det vigtigste for mig er at jeg er sammen med mit afkom, så hvis man som familie/exsvigerfamilie kan sammen, synes jeg bare man skal være der hvor man har mest lyst til og ikke sidde med egen familie og et kæmpe savn. Så hvem ved, måske du sidder i Vestjylland næste år, bare fordi at det kan man altså godt…. Vi gør det og det virker. ❤ God kebab

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg blev single op til en sommerferie, hvor jeg så boede hos min mor indtil jeg fandt lejlighed. Jeg var i byen hver evig eneste weekend med en veninde, der gik igennem det samme som mig. Vi dansede og glemte alt, når vi var i byen og havde det sjovt, men det tomrum, som udfyldt i byen om natten, var der stadig næste dag. Det gik først væk et års tid efter, da jeg havde kigget indad tilstrækkeligt længe, bearbejdet og lært af hele situationen. Men havde jeg fundet ud af, at det var det, der skulle til, hvis jeg ikke havde været lidt i byen? Næppe..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg er tildels enig. Det kan det være en god måde, at ”flygte” lidt fra virkeligheden – en gang eller to, fordi det er lettere at gøre, end lige at deale med den virkelighed, at man nu er alene. Men helt ærligt, så er det også bare med at forsøge at nyde de ”fordele” der er, ved at være deleforældre. Og det synes jeg også er, at kunne tage i byen, og være ynkelig og æde kebab og stene på sofaen en hel dag. Og hvis det er for sørgeligt alene, så gør det sammen med en god veninde. 😉
    Jeg har synes det har været væsentligt mere deprimerende at sidde hjemme, og mærke hvor stort et savn det egentlig er man bærer rundt på. Der kan en mojito eller 4 altså gøre godt! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg gjorde det samme, da jeg blev skilt sidste år! Det aftager… Efter de første weekender, hvor jeg ikke gik i byen, fandt jeg ud af det ikke var så slemt! Eneste ulempe nu er, at jeg ikke har flere serier at se! Alt er set på Netflix, Viaplay og HBO! 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Hver anden weekend det første år var jeg i byen. Ja højt at flyve og dybt at falde. Dagen derpå kan være noget så ensom uden ens familie. Ting tager tid.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FORRESTEN #6 NYTÅRSFORSÆT ALA. EN 3-ÅRIG, JULEGAVELIDERLIG OG SKAMMENDE SKAM