JEG TROR IKKE MAN KAN SMILE MERE, END JEG GØR

FORRESTEN #6 NYTÅRSFORSÆT ALA. EN 3-ÅRIG, JULEGAVELIDERLIG OG SKAMMENDE SKAM

Vi skriver i dag d. 22. december. Der er ingen måned hvor jeg er mere med på præcis hvilken dato vi har, end december. Eller streg den: jeg kan aldrig svare på hvilken dato det er – PÅNÆR hvis der bliver spurgt i december måned, fordi jeg sammen med Augusta har haft den store taleftersøgning i gang på tre julekalendere, efter den rette låge. Det er lidt som at jeg kun ved hvilken uge vi er i, i januar måned.
Men hvem fanden tæller egentlig i uger, ud over gravide, folk med spædbørn og skolelærer?

Denne dag har været total mor-datter dag for os og selvom den startede urimeligt tidligt i min optik (kl. 05.30 – Augusta var ikke enig i den betragtning), så har vi dælmdusseme hygget os – og stadig formået at lave nada. Eller vent, vi har været et smut i byen for at købe årets sidste julegave jeg vil trække dankortet igennem efter og dérmed er jeg done done and done på den front! Både på det at trække dankortet igennem (fordi det ikke kan mere), men også fordi min Ikea-kommode i soveværelset ikke har afsat plads til flere pakker. De er alle købt, pakket ind og klar til uddeling henholdsvis i morgen, min lille juleaften, i overmorgen, juleaften – og d. 26., hvor Augusta skal være sammen med sin far og dén side af hendes familie.
Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man tro det var julemandens værksted hos os, for Augusta har malet amok, tapet amok, klippet amok og har også taget skridtet videre til at lave MGP-rullinger, der ellers er blevet udsat fordi jeg sgu ikke ligger inde med sådan krea-remedier, indtil jeg i en anden anledning skulle ned og shoppe lidt. De er creepy as fuck, ja vel, men Augusta har åbenbart en mission om at udfylde vores nye reols rum med rullinger, så hvis jeg har talt rigtigt så er har vi nået 3 ud af ….49. Vi skal godt nok gemme mange toiletruller for at nå dét mål.. men altså, det må vel være NYTÅRSFORSÆT ALA. EN 3-ÅRIG.

Hun sagde forresten i dag at hun ville ønske jeg var præst.
…og forestil dig min overraskelse, selvom jeg da godt ved hun har været til julegudstjeneste med børnehaven, har været til globryllup, da min gode veninde skulle giftes her i august – og ja, selv blevet dyppet i helligt vand, da hun var bette. Jeg er bare ateist – eller nok nærmere agnostiker som det så pænt hedder – så det var noget af det mest komiske hun kunne sige til mig.
– Ej okay, måske hun trumfede den få timer efter, da hun sagde følgende, efter at have tømt at glas vand – altså BUNDET det: ” nu er jeg en bondemand fordi jeg bonder mit glas!
HAHA!

Jeg er spændt på hvad mine skal blive i år, altså nytårsforsæt, for at vende tilbage til dét. Eller hvad de ikke skal blive måske nærmere. Hvis jeg må være så fri at linke lidt, så skrev jeg jo nogle for dette år der viste sig at ramme plet i genkendeligheden hos andre og jeg håber jeg bidrog med en lettelse om at det er okay at nedsætte sine forventninger. Det er her, indlægget altså, om at være uambitiøs og nægte at løbe et halvmarathon.
Jeg har forresten nået de fleste “mål” 🙂

Er det bare mig, der udover at glæde sig til hyggen.. den brune sovs.. duften af gran og den mere løsagtige holdning til at indtage kalorier, end i hverdagen – men også VIRKELIG meget gaverne? Jeg er nemlig lidt JULEGAVE LIDERLIG.
Jeg vil egentlig ikke anse mig selv for at værende materialistisk, men jeg glæder mig altså virkelig meget til at få nogle ting, fordi jeg sgu mangler at blive forkælet lidt. Sorry, men det føler jeg. Jeg har brug for at blive trøsteforkælet i al den her omvæltning og modtage voksengaver som en stavblender eller en loftslampe. Det lyder plat, men jeg glæder mig fandeme til at få en masse sager med hjem og det handler jo ikke om at eje mere, for økonomisk set kunne jeg jo selv have svunget dankortet, da jeg har modtaget disse pakker i bytte for nogle jeg har erhvervet til andre. Jeg mangler bare en masse grej – både praktisk og på den der selvforkælelses måde. Det ender nok med at jeg selv skal ud, efter jul og købe, for pt. er jeg løbet tør for alt. Særligt dullegrej. Jeg fjerner mascara med en opklippet vandkrævende ansigtsrens (selvom jeg foretrækker vatrondel), jeg har ikke mere håndcreme eller ansigtscreme (som det ses på billedet) og så kører jeg i nul hårmaske, som fucker mit Ronja Røverdatter hår op TOTAL. Det lyder pivet og det lyder priviligeret #FirstWorldProblems, men jeg glæder mig til gaver! Hvad end det er! SÅ ER DET SAGT.
Andre?

SÅ ER DET TID TIL SKAM. Og jeg SKAMMER mig. Jeg havde SKAM ikke regnet med at det ville komme op her på bloggen, fordi jeg havde troet jeg kunne bidrage til at tie det ihjel og måske endda erklære 2017 for SPAM SKAM-frit år.

Jeg anerkender at serien eksisterer.
Jeg anerkender at det er fedt med en norsk TV-serie der får succes.
Og jeg forstår også (tildels) hypen – selvom jeg ikke selv gider bruge tid på næste sæson og ligeledes heller ikke græder voksen snot over at Isaak og Evan fik hinanden til sidst eller at der er ventetid til vi skal se vores norske minoritets velrepræsenterede venner igen..

HVAD JEG IKKE FATTER ER, at grandvoksne kvinder fantaserer om teenage drenge.
Kan jeg sige det er sådan lidt teen-feli, uden det bliver for groft? HAN ER 18! SPILLER EN.. hvad? 17-ÅRIG!

Én ting er deres udseende, som jeg ikke vil ind på, da det jo er personer der ligesom findes i virkeligheden. Men OMG – hvordan man kan overhovedet se bort fra det der William hår? Det ligner han har tics, når han retter på det. En anden ting er at synes William er fræk på grund af hans karakter eller rolle… så har man dælmdusseme nogle issues, hvis man falder for den der: arrogant og kold udvendigt, fordi der er nogle dybe barndomstraumer og forældretilknytningsproblemer, men med et varmt hjerte, når man først har slået døren ind? Måske ooooorker jeg bare ikke at bare fantasere om hvordan jeg nu skulle forsøge at lege psykolog med den gut.
Måske jeg bare selv HAR været sammen med en sådan type og derfor trigger? Jeg går lige i tænkeboks..

Hvorfor ikke mene ham der gutten Magnus? Han er sgu da rar.. ikke den type som man skal spille et spil med for at score og som højest sandsynligt er til at stole på og uden det store drama. Hvorfor liker ingen Magnus? Hvorfor skal det altid være den problemfyldte type, der potentielt sårer ens følelser, som kvinder skal sukke efter? Ham kan man tage med hjem og møde forældrene, man møder hans, kommer måske med på Gran Canaria på forældrenes 25-års bryllupsdag og så kan det jo blive den man flytter sammen med, uden at blive trukket til London (hvad skete der for dét?).

Nu har jeg, grundet pres fra de sociale medier og et pres om at kunne deltage i eventuelle smalltalk samtaler, der ikke kommer dybere end nutidige serier og vejret, set SKAM – på norsk.. med norske undertekster og jeg må sige. Jo! Det er da underholdende og det er fedt sat op…. men om jeg forstår hvordan voksne (vi taler 24+) kan lovprise det, som underholdningsværdi?
Hvis vi taler om at mene det er en fed serie fordi det bidrager til at snakke om det svære, om det at føle sig udenfor (og skamme sig… we get it), om at alle kan få venner (også selvom de siger: likkkkkkksom), så er jeg kamp-enig!

Men hvorfor lytte til mig? Jeg er blot en 28-årig single pige… med dårlig seriesmag

NÅ! Men jeg var faktisk i gang med et glas vin, at opdele de mange pakker alt efter hvornår de skal gives og medbringes til forskellige husstande, så jeg vil smutte nu – og i den anledning af at jeg stadig har jeres opmærksomhed:
TAK for de mange dejlige kommentarer. Virkelig.. tak!
Og god jul! – selvom det nok ikke er det sidste I hører fra mig på denne side af juledagene.

KH! Johanne

   

2 kommentarer

  • Stine B

    Jeg har set to sæsoner og grædt et helt afsnit ! Og fortalt min kæreste igennem ti år omkring en voldtægt for 12 år siden (det er man ligesom nødt til når man stortuder til en sådan serie ;)). Jeg synes den portrættere alle udfordringerne så fint. Og karaktererne er spot on. Vil give dig ret med ham William – dog er der noget virkeligt fint over ham og nooras nyforelskelse, den river op i nogle minder.

    Kort og godt tror jeg det er det serien kan – man mindes en anden tid.

    Jeg er bestemt ikke serietypen – men synes skam holder – selvom jeg også havde svoret jeg ikke skulle se den 🙂

    Glædelig jul til dig og din bondemand! Og fantastisk fin reol du har fået – håber der bliver en gaveregn til dig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Wouw Stine, jeg ved sgu næsten ikke hvad jeg skal skrive.. Jeg er VIRKELIG ked af at høre hvad der er sket med dig for 12 år siden 🙁 ! Jeg er lidt mundlam, men jeg vil sige at jeg er skide glad for at høre du har delt det med din kæreste.. måske det kan give noget ro at få talt om det <3 ?
      Glædelig jul! KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG TROR IKKE MAN KAN SMILE MERE, END JEG GØR