LAV KREATIVE (MEN LETTE JULEGAVER) FRA UNGERNE

JEG SVARER PÅ ALT: NUET OG FREMTIDEN

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I har spurgt og jeg svarer – glædeligt!

Jeg havde glædet mig sådan, til at åbne op for et sådan indlæg her, da jeg tænker det er svært at få smidt et spørgsmål ind, som man har på hjerte. Sådan kan jeg i hvert fald selv føle det, med dem jeg lurer med hos, på Instagram eller blog, hvor jeg kan stå med nogle undringer, der kan være mærkelige at flette ind i en kommentar på hvor flot deres lattébillede er. Jeg spurgte her i formiddags, på Instagram, på et billede af Augusta der bager julesmåkager, om I havde nogle spørgsmål til mig, for jeg vil hjertens gerne samle dem i et indlæg og jeg må da indrømme det kræver lidt mod at gøre den slags, for hvad hvis I slet ikke spørger 🙂 Jeg mener, det kan da være fordi I får svar på alt i min over-sharing måde at være på de sociale medier eller også er I bare mættet af Johanne og samlet tankerne om jeres liv og den (forhåbentlig forestående) juleferie. Så dérfor er det da et sats at sige: hey, hvis I er nysgerrige på mig, så skriv her, for potentielt kan der jo komme nada respons 😀

Men! Meeeen.. der var da en håndfuld spørgsmål og selvom jeg faktisk godt gad at besvare dem i en lille video, som det kribler i mig for at lave, så har jeg ikke tiden i dag, desværre. I dag er det tid til at Augusta er hos mig igen, fordi hun har været ved sin far de sidste fem dage.. og efter billederne og filmklippene jeg har modtaget så har hun stor-hygget.
Selvsagt. Jeg havde ikke forventet andet.. men alligevel er det jo beroligende at tale med Mikkel om hvor glad hun har været og hvad de har lavet sammen, for det er jo vel stadig en følsom periode, her post brud.

Jeg tænker vi kan lave video snart dog, så hvis DU har et spørgsmål eller fem, så kan du altid skrive i kommentarfeltet og jeg vil lave en bette hyggevideo, hvor det kan være Augusta også lige joiner. Jeg så faktisk lige filmen fra sidste år, hvor I interviewer Augusta med jeres spørgsmål og jeg synes sgu resultatet er MEGET nuttet 🙂 Se den her, hvis du ikke aner hvad jeg snakker om. Hvis du tænker det skal være mere privat, end på Instagram, facebooksiden eller hér, så kan du altid sende en mail eller skrive en privatbesked på de andre medier.

Nå, men vi kaster os direkte ud i det!
(Og tak for jeres herre gode spørgsmål. Møs!)

” Hvordan går det med pædagogstudiet og hvad med dine fremtidsdrømme jobmæssigt? “

Jeg synes det går fint med pædagogseminariet. Og nu bliver det måske meget internt, skolemæssigt og endda også pædagogseminarie-mæssigt, men læs endelig med, hvis det har interesse!

Jeg må indrømme at jeg i længere perioder af min studietid virkelig har taget bagsædet, særligt socialt, fordi det til tider har været uoverskueligt at færdes i de her store klasser, som for mit vedkommende hele tiden var skiftende. Vi startede på én skole (Jydsk), skiftede til ny studieordning, til ny skole (Sabroe, for at blive blandet sammen), så specialisering, så ny skole igen (Campus C) og hermed er mit fodfæste i én speciel gruppe ikke så godt. Jeg har nogle få tøser som jeg taler virkelig godt med på seminariet, som jeg er skide taknemmelig over holder fast “i mig”, på trods af at jeg har lidt mange jern i ilden, da bloggen her kan fylde en del – og fordi jeg er mor.

Det jeg vil sige med ovenstående er jo egentlig at jeg bare har fundet ud af at det at føle man er en del af fællesskabet og er ‘med’ er enormt vigtigt for mit engagement og drive for at blive på uddannelsen. Jeg er ikke båret, fagligt, af at være i gruppe med andre, men det hjælper uden tvivl at være en del af et sejt team, når man skal gribe en opgave an.
Når det kommer til det faglige er jeg nok faldet lidt af på den i perioder, men jeg synes jeg hanker op i mig selv kort forinden de her prøver / nedslag, hvor præstationerne og ens kompetencer bedømmes og dérved er jeg stadig med. Det er nok ikke alle der har læst det, men jeg havde en meget meget svær gymnasietid, psykisk, som også gav mig et dårligt selvværd, når det kommer til at kunne håndtere faglige udfordringer, så derfor føler jeg virkelig at det er en sejr at jeg 1. Er her, 2. Nyder at lære det her stof, som jeg kan mærke jeg brænder for og 3. Har fået en forståelse af at det ikke er alt man lige kan lære med det samme og når man skal til prøve eller får en projektopgave, så betyder det for alle at der skal tillæres noget, indlæres noget igen og arbejdes med tingene – uden det kommer let til.
På den front, hvor pædagogseminariet er blevet mere akademiseret er det faktisk meget godt med prøverne (tænk jeg skriver det her…), fordi jeg føler en tryghed at blive bedømt, så jeg ved om jeg er “med”. Selvfølgelig kan det gå skide godt og man kan blive en fantastisk kommende pædagog, uden at få 7 til en prøve om videnskabsteori, men fra mit ståsted er de her midtvejstests en god føling af om jeg nu kan det skolen mener jeg bør kunne.
Jeg har fået ét 7 tal og to 10 taller, men lige om lidt står den så på endnu en eksamen (min linjefagseksamen), derefter en modul 12 eksamen, som er skriftelig og til sidst: bachelor.

Fremtidsmæssigt er jeg altså lidt i tvivl og det kan være I vil hjælpe her. På den ene side har jeg en passion for at arbejde i institutioner og jeg tænker jeg ville være en fantastisk vuggestue- eller børnehavepædagog. Hver gang jeg er i skole så sidder jeg og tripper efter at komme ud i “feltet” og bare have med de unger og forældre at gøre, som seminariet jo ligesom forbereder os på – og heldigvis for lange praktikker da!

Der er så bare dét at jeg ikke kan slippe tanken om at læse videre. Læse en kandidat i generel pædagogik, pædagogisk antroposofi eller – sociologi. På den ene side ville det måske være en fordel at springe direkte ud i det og søge det som jeg nok skal udforske hvad præcis handler om og hvad det job-/ karrieremæssigt eventuelt kan medføre, da kan være lettere at gå fra skole til skole og ikke komme ud i feltet og blive komfortabel med fast løn osv, men på den anden side bør jeg måske komme ud og få prøvet alle de ting af jeg har lært og få det ansvar en pædagog står med. Jeg har selvfølgelig arbejdet i institutioner før og ved hvad dét job og den opgave indebærer, men jeg har jo ikke været den og haft hatten på før.

Dernæst, udover jeg har en tanke om at det kunne være godt for mig at fagligt videreudvikle på nogle af de ting jeg synes er skide spændende, så har jeg også en frygt om at jeg i sidste ende – om 10 år måske nok ikke vil være pædagog mere. Vilkårerne er fucking svære lige nu og hvis det fortsætter sådan så er rammen omkring børnene, i forhold til normering og prioritering på det pædagogiske felt ikke noget jeg som menneske kan stå inde for.

” Hvem skal Augusta holde jul med? “

Augusta skal holde jul med os begge, men vi gør det over to gange 🙂
…men jeg ved selvfølgelig godt hvad der menes 😉
Jeg har fået Augusta hjem til mig i dag og vi skal være sammen til anden juledag, hvor Augusta så skal hjem til sin far – eller nærmere Vestjylland – hvor hun skal forkæles og julehygge med dén del af hendes familie. Jeg skrev en smule om det i går og det er sådan at vi holder hygge hos min far, med den del af min familie, d. 23., som vi plejer og så er d. 24. hos min storebror, med hans kæreste, hendes mor, min mor og Augusta og jeg. Det bliver en heldags ting og jeg GLÆDER mig! Hun er blevet så stor nu at hun virkelig fanger stemningen og spændingen.
Grunden til at det er hos mig i år er fordi vi alle var hos Mikkels forældre sidste år, så da vi skiftede dengang, kunne vi lige såvel fortsætte i samme spor, hvor han så har hende den næste 24.

” Hvad med bloggen hvad skal der ske med den nu hvor du er alene? “

Jeg har en stor tro på at bloggen nok skal fortsætte – sålænge jeg har noget på hjerte. Og det har jeg jo i særdeleshed lige nu. Det er for mig nogle gange svært at få formidlet ALT og jeg føler at de der helt små hverdagsting og ting hjerneprutter jeg går og tumler med ikke er relevant for hvem som helst, men jeg skal øve mig i at få det hele ud på computeren, for det er der jeg føler forbindelsen også opstår, når I gider at læse om mine kvaler og små glæder og responderer på det.

Bloggen er, udover at være en hobby, også en mindre indtægtskilde i form af sponsorerede indlæg. Jeg har vidst nok ikke skrevet om det før, men jeg føler der indimellem er lidt for meget spons. herinde. Det er på ingen måde fordi jeg ikke kan stå inde for det jeg skriver, eller fortyder jeg har indgået samarbejder med de firmaer som jeg vælger at omtale, men fordi jeg tænker at hovedparten af indholdet her på domænet skal være noget “bare”..
Samarbejder for mig er selvfølgelig tekst, som jeg har siddet og brugt tid på og et emne jeg har “behandlet” af egen fri vilje og med egne ord – jeg ville f. eks. aldrig rose eller lovprise noget, som jeg ikke syntes var fedt ligesom at jeg sgu heller ikke gad at sige ja tak til et samarbejde med et firma som jeg syne er nederen eller laver lorte produkter. Jeg vælger også det jeg tror er relevant for mange af jer, men man kan da ramme ved siden af – det må jeg erkende. Det kan ikke være for alle.
Men nå, det jeg vil sige er at på dét spor fortsætter bloggen også, men der vil ikke være mere sponsoreret indhold, nu da jeg står lidt strammere i min privatøkonomi. Det var bare dét jeg ville sige.
Kom endelig med respons til dette, hvis du har en lille kommentar 🙂

” Har du interesse i at begynde at date? Og hvis ikke, hvornår tænker du du er klar? “

Wow, den er svær. Jeg må indrømme at det ikke er der mit fokus er lige nu – lige som jeg heller ikke har noget BEHOV. Jeg var lige i byen to weekender i træk, men jeg tror det handlede mere om at komme ud og hygge sig med nogle veninder. Jeg har ingen intentioner om at søge noget eller opbygge noget som helst og selvom jeg selvfølgelig er menneske og også skal tænke på mig selv, så er det heller ikke i interesse for Augusta eller samarbejdet. Jeg kunne da have noget useriøst, men omvendt – hvorfor skulle jeg det? Hvis jeg skal starte noget op, så skal det vel være fordi man tænker det er ægte og reelt og med en fremtid og dét har jeg ikke overskud til pt.

” Hvordan opdrager du Augusta? Er et nej et nej? “

Det er altså et herre svært spørgsmål, for jeg tænker der ikke er nogen der kører efter en metode, hvor man kan sige: jamen jeg er en Å-type med et drys af laissez-faire (og nej, det betyder ikke noget), for det er vel meget situationsbestemt, om man vil det eller ej.

I forhold til et nej, så er et nej et nej. Nogle gange ændrer det sig hvornår jeg siger ja og hvornår jeg siger nej til noget, så det kan være hun derhjemme ikke må se to afsnit Lille Prinsesse efter aftensmaden, men det er noget andet, når vi er hos nogle venner – men det synes jeg også der er noget at lære i, at selvom ens forældre skal holde fast, have et ståsted og en holdning til tingene, som er indiskutable, så er der ting som f. eks. TV der kan være situationsbestemt.

Vi har faktisk brugt meget det med aftaler, nu da hun er ældre og selvom det bestemt har virket, fordi hun har fået forståelsen af at for at komme til B (f. eks. at få komme op og spille spil) så skal hun selv gøre A (…gå op af trappen). Hun har dog fanget den i sådan en grad at hun meget meget gerne selv vil lave aftaler. Indimellem lader vi hende (når vi ikke har sagt nej), for vi skal jo også være lyttende og lade hende vide at vi forstår hvad hun siger og anerkender at hun også har noget at skulle have sagt i familien (..til en hvis grænse), så er der også en fin grænse mellem det at lave aftaler og forme et forhandlingsbarn, der tror alt er til diskussion.

Jeg har bestemt ikke den rette løsning, men noget der er vigtigt for mig i forhold til opdragelse og håndtering af konflikter eksempelvis er i det her brud og de nye rammer, at vi gør det ens. Vi er selvfølgelig forskellige og det ville fandeme være trist, hvis alle der omgik Augusta gjorde alt ens og helt robotagtigt reagerede på samme måde og havde samme “regler”, men omvendt så synes jeg dældusseme det er vigtigt at når to forældre aftaler at vi altså ikke “giver efter” når hun reagerer med vrede på dit eller laver et nej om til ja, bare fordi hun reagerer på dat. Hvis I forstår.

Forældre er et team og selvom man kan have forskellige syn på konflikter og bestemte episoder så synes jeg det er pisse vigtigt at man har en aftale om hvordan man opdrager – særligt også så den ene forælder er den der altid siger nej og ikke giver sig og den anden nogle gange laver et nej om til et ja… for så er børn sgu kløgtige nok til at presse på hver gang, fordi det ikke ved hvornår det ja kommer.

” Hvis du ikke skulle være pædagog, hvad skulle du så være? “

Der er ikke et fag eller job, hvor jeg tænker: dét er LIGE mig, ih hvor jeg fortryder jeg ikke kastede mig ud i det, så meget at jeg overvejer at skifte den dag i dag, men man har da haft drømme og jeg kan da godt tænke om mit liv skulle have taget en anden retning. Tidligere. For jeg er nu glad for den sti jeg er på vej ned ad.

Jeg har jeg altid drømt om at være dyrelæge, men det er sgu nok egentlig kun i forestillingen, for når alt kommer til alt tror jeg at det er tanken om at være dyrelæge der er fin. Jeg elsker bare dyr og vil mene jeg har et godt tag på dem. Hver eneste gang jeg er på en gård leger jeg sgu næsten altid jordemoder på en eller anden ged, men fra dét og så til reelt at være dyrelæge er der jo langt 🙂 Jeg var tæt på at søge ind som veterinærsygeplejerske, da jeg på ingen måde var uddannelsesmæssigt kvalificeret til at nærme mig uddannelsen til dyrelæge, men jeg tror øjeblikket hvor jeg i min erhvervspraktik besvimede til kejsersnittet af en gravhund afgjorde at min fremtid skulle ligge andetsteds.

Selvom der er langt til det, så havde jeg engang en idé om at det var multimediedesigner vejen jeg skulle gå, men jeg blev desværre afskræmt af de manglende arbejdspladser til folk med dén uddannelse.. og den dag i dag tænker jeg at hvis det med pædagog fejlede, så skulle jeg have taget en kreativ uddannelse.

Og så var der journalist. Det var faktisk også lidt en drøm, men en hemmelig en, for jeg havde ikke troen på at jeg skulle kunne komme ind og blive optaget, når der nu er så mange der ikke kommer ind. Testen skulle være svær og det var nok det der afskrækkede mig. Jeg skulle nok bare have givet den et forsøg, for jeg tror det kunne have været interessant!

” Er der nogen steder du drømmer om at rejse hen ? “

Alle de steder alle vil hen. USA! Thailand! Bali! Australien! Dubai (tror jeg?). Nogle af stederne er fordi de ser helt vanvittigt surrealistiske ud på billeder man har set, med kridhvide strande, friske vandmeloner i solsengen og interessant kultur.. andre steder, som USA, har jeg bare på min TO GO liste, for nej, jeg har IKKE været der. På alle måder er det et must og selvom jeg drømmer om New York City, så ville jeg aldrig sige nej til Florida eller hvilken som helst anden by i en af staterne. Det tætteste jeg har været (på USA), som så også er dét der var længst væk fra Danmark var Cuba og det var noget af en rejse. Det var sammen med min mor og storebror og det er og bliver en tur jeg aldrig glemmer.

Det er lidt svært nu hvor jeg ligesom har et barn, at sætte sine mål og drømme efter hvad der er realistiske, når man rejser sådan, men jeg tænker at de fleste steder er mulige at tage sit barn med og så må man jo tilpasse sin tur som den forælder man er 🙂 Augusta er heldigvis så stor nu, at hun ville forstå så meget og er på mange måder lettere at have med, end da hun var yngre, fordi hun nu kan fortælle sine behov og udsætte også – hvilket man kan være nødt til. Plus hun vil nyde ture på en helt anden måde, end da hun var mindre 🙂
Jeg glæder mig til at give hende oplevelser og dét at komme ud og rejse er noget jeg sparer op til – big time!

Og det var faktisk dét, for nu <3

Tak for at I ville stille nogle spørgsmål.. og hey, hvis du har lyst til at dele dine svar, så bring it on. Det er sgu kun hyggeligt at lære jer at kende!
Jeg håber jeg har svaret på det og jeg kan se det blev langt, men om det betyder uddybet og forståeligt må I jo så fortælle mig i kommentarfeltet 😉

Jeg har forresten før svaret på spørgsmål for et godt stykke tid siden – på video! – og dét var virkelig hyggeligt at lave 🙂 Hvis du ikke har luret det af, så kan du kigge her.

Nu vil jeg sørme slå benene op i sofaen og nyde et glas vin!
God aften til jer!

KYS! Johanne

   

10 kommentarer

  • Simone

    Jeg stemmer så meget for endnu et videointerview af Gåsse-damen! Hvad ønsker hun sig i julegave? Hvad synes hun om nisser? Hvad er juleaften/hvad gør man juleaften? ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise R

    Apropro sonsorede indlæg – så har det virkelig taget overhånd for nogle. Hvert andet indlæg er sponsoreret og total uden indhold. Det er noget af det, som jeg elsker ved din blog. Man kan mærke passion og at det ikke kun skal være en “pengemaskine”, som mange efterhånden virker som.
    Tak for en masse gode indlæg og du er så skide god til at give en et smil på læben.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg siger go herfra til Generel Pædagogik! Det er hårdt, men jeg synes virkelig, at jeg lærer meget. Jeg startede i år, og pt. sidder jeg midt i to eksamensopgaver, der skal afleveres d. 3. januar. Så man skal være indstillet på, at man kommer til at give afkald på noget. Men tilgengæld glæder jeg mig rigtig meget til næste semester, som handler om udviklingsprocesser, hvilket er den primære årsag til, at jeg valgte GP frem for de andre retninger.
    Jeg havde et halvt år i praksis, før jeg kom på studiet – og jeg kan da godt savne det. Men det ser lidt ud som om, at det er en klar fordel studiemæssigt, hvis man går direkte fra det ene til det andet studie, da mange af de ældre ikke kende til den måde at gå i skole på.

    Men lige meget hvad du vælger, så skal du nok blive glad for det! 😊😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for dine gode svar 🙂 Du er virkelig min yndlingsblogger, fordi du bare er så nede på jorden og man kan relatere sig til dig. Jeg synes virkelig du gør det godt og er så sej, både ift. bruddet og som mor generelt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lovisen

    Ja jeg er jo totalt til de skrevne indlæg fremfor videoer… jeg læser blogs, jeg ser dem ikke.. 🙂 så jeg synes kun det er fedt at du denne gang valgte det skrevne ord, de andre indlæg springer jeg nemlig over.
    Super skøn blog, synes altid dine indlæg er interessante.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Kære Johanne.
    Tusind tak for igen et dejligt fyldstgørende indlæg med dejlige svar på nogle af alle vores spørgsmål.
    I forhold til det med, om du måske skal læse videre, så vil jeg helt klart anbefale dig at gøre det.
    Jeg står selv og har været færdiguddannet som pædagog siden 2014, men har ikke haft et eneste pædagogminded job siden endt uddannelse. Hvorfor tænker du sikkert?

    Jo jeg har ligesom du også selv nævner, ikke kunne stå indenfor den normering der er i daginstitutionerne i dag, så har derfor valgt at søge nye veje hvilket jeg er utrolig glad for den dag i dag, at jeg har gjort. Udfra hvad jeg har læst her på bloggen, så virker du som en meget klog og dygtig kvinde og jeg tror rent faktisk, at det vil være enormt spændende for dig at læse videre.
    Dermed ikke sagt, at du ikke også vil blive en dygtig pædagog, det jeg slet ikke i tvivl om, men jeg tror også bare du skal huske at tænke på din fremtid.

    De varmeste julehilsner Helena

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D

    Må bare skrive at du er min ynglings blogger. Din helt upoleret stil er lige mig. Og det at du er Århus-pige er et kæmpe hit. Jeg stemmer for du skriver en bog en dag – jeg ville læse den. Der er sådan lidt “Majse Nohr” over dig – og det er ment på den bedst tænkelige måde. Go jul til dig og lillepigen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Spændende med dine tanker om at læse videre. Nu lufter jeg lige mine egne, måske du finder det relevant at læse 🙂

    Jeg overvejer selv at begynde på pædagogisk sociologi efter sommer. Jeg har en bachelor i sociologi – og jeg tror, at kandidaten i pædagogisk sociologi vil give mig mulighed for at dykke mere ned i lige præcis dén gren af sociologien, jeg finder spændende – den menneskelige del, om man vil.

    Jeg er lidt lun på tanken om koblingen mellem pædagogik og sociologi. At man kan lære om dét på en akademisk niveau – lære at forstå sociale problemstillinger og måske endda kunne komme med bud på “løsninger” eller forbedringsforslag med teorier og metoder i baghånden.

    Ud fra hvad jeg har kunne læse på nettet (jeg skal helt sikkert snakke med en studievejleder…), vil fremtiden bl.a. byde på analyse- og udviklingsarbejde i regioner og kommuner, eller konsulentarbejde.

    Men allerflest (inden for pædagogisk sociologi) får vist job inden for administration af undervisning. Hvad dét præcis rummer, skal jeg lige ha’ undersøgt… Men mon ikke jobmulighederne nok skal blive lidt klarere med tiden? Bare man vælger studiet af interesse!

    Måske ender vi på samme studie 🙂

    – Signe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg studerer pædagogisk sociologi. Det er spændende, men virkelig hårdt! 🙂
    Jeg er en af se få “akademiske bachelorer” blandt alle lærerne, pædagogerne og socialrådgiverne, der tager det som overbygning. Ud fra mine samtaler med dem kan du lige få nogle tanker om at læse videre:
    – Hvis du læser videre med det samme, kan du mindske dine muligheder for et almindeligt pædagog job, fordi du er overkvalificeret. Så selvom du har det at “falde tilbage på”, er det ikke sikkert du reelt kan bruge det.
    – Hvis du læser videre med det samme får du ikke opbygget samme netværk, som hvis du har været på arbejdsmarkedet. Og netværk kan være godt fordi pæd. soc. er meget bred.
    – Tid på arbejdsmarkedet kan hjælpe dig med at finde din “niche”, og gøre det nemmere at vælge kandidat, og evt. valgfag og lignende.
    – Læser du videre nu, er du inde i rutinen som studerende med opgaveskrivning og den slags.
    – Læser du videre nu har du en fleksibel hverdag ift. Augusta de næste par år.
    – Læser du nu er du måske mindre påvirket af en praksis ift. din tankegang – Omvendt er der også nogle ting, du måske ikke får kendskab til inden, og derfor vil tage for givet under studiet.

    Jeg er nok lidt påvirket af, at jeg selv frygter for arbejdsmarkedet – Netop fordi jeg skal konkurrere med mine medstuderende på 35-40 år, 10 års erhvervserfaring, netværk og børn 😉
    Og det vigtigste må jo også være, hvad du virkelig gerne vil! Så længe passionen og engagementet er der, så skal det jo nok gå! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Hej Louise. Jeg overvejer meget at læse pædagogisk sociologi, og jeg vil vildt gerne høre noget mere om, hvad I laver på studiet – og hvad du tænker om fremtidige job?
      Jeg vil sætte kæmpe pris på et lille indblik, hvis du har tid. Min mail er signebuchholtz@hotmail.com

      Rigtig glædelig jul.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LAV KREATIVE (MEN LETTE JULEGAVER) FRA UNGERNE