JEG SVARER PÅ ALT: NUET OG FREMTIDEN

JEG TROR IKKE MAN KAN SMILE MERE, END JEG GØR

Indeholder reklame | samarbejdereol1

Én ting er at jeg hermed kan udnævne denne dag som værende starten på min (vores) juleferie, hvilket i sig selv gør det til en optursdag, så er der altså flere herre nice ting …as the young people say… som kan retfærdiggøre et helt indlæg. I anledning af at jeg bare er GLAD, som en buttet julegris på opfedningskur!
(Opfedningskur.. hvis det ER et ord, så er det dælme selvmodsigende).

Jeg sidder i min sofa, med min computer i skødet, et tæppe over benern’ og kold cola i et glas! Med ægte meget brus! Augusta sover i sin egen seng og er i det hele taget tilbage hos mig, for at holde jul!
‘Armen kan man dog ønske mere? Min udsigt er eksponentiel god lige herfra og selvom billedet er en del dage gammelt, så viser den meget godt hvordan min stue er endt ud i at se ud.

Det der før var en kold hvid væg, over dobbeltdøren, der er indgangen mellem rummene stuen og Augustas værelse, er nu en væg til væg reol – gulv til loft vel også. Helt specialskåret indbygningsreol til os – vores hjems hjerte!

Jeg viste lidt glimt på SnapChat, fordi jeg simpelthen ikke kunne lade være, under processen, da den blev sat op og lige ét inden, fordi jeg ville høre jeres mening om planen. Responsen var – ydmygt sagt – overvældende, for da jeg først snappede Jakobs proces (det er den søde mand bag firmaet der har lavet reolen hedder), så fik I ellers chattet til mig og spurgt hvor den var fra! Og forståeligt, for den er dældusseme fin og billedet retfærdiggør desværre ikke hvor gennemført den er. Det billede herover er taget med en iPhone en eftermiddag i det lys der er der (læs: mørkt), så det er sgu ikke helt optimalt i forhold til farve og så videre, men I må lige nøjes – jeg kan nemlig ikke vente med at flashe!
Og ja, den ser også tom ud og på billedet mangler der selvsagt lidt indhold, men det er der så efterhånden kommet i nu og jeg ser frem til at vise hvad jeg har proppet ind. Jeg har selvfølgelig ikke flair for at style en reol (det hedder det har jeg set!), men det er jo altså også min, i vores hjem så der skal jo bare det i, som jeg har liggende, de pyntesager vi nu ligger inde med og de bøger jeg gennem tiden har bladret i. Måske det ikke bliver picture-perfect – eller er – men det er dældusseme min, for lige nu kan jeg se der er både min storebrors indrammede digt i, en stor vase fra Mikkel med smukke gæslingegrene, planter der kæmper for sit liv, fordi planter hader mig, bøger der ikke er pæne udenpå, men spændende indeni og Augustas børnehave kreationer. Ting der gør os glade at kigge på! Det er i høj grad vores reol nu og særligt hvor der også er taget et par hylder ud (jo jo, det kan man sgu!), så det ikke er så kvadratisk overalt – og ih jeg ser frem til at tage et par billeder af den – og resten af lejligheden.

Sådanne bestillingsreoler er noget Jakob Weibel laver. Det er ham der har 3Unika og hans flotte hjemmeside er lige her, til de nysgerrige. For de kan jo se ud på et hav af måder og jeg valgte jo en lidt omstændig model, over døren. Han er simpelthen en perfektionist og jeg kan se på alle afslutninger, lister og detaljer at han virkelig ikke overser noget som helst i den her snedkerkreation. Vores reol er også som lavet så det ligner det var en del af den ældre lejlighed til at starte med, men sådan en ville sgu klæde ethvert hjem. Jeg synes i hvert fald det er noget af det pæneste !
Og selvom han hører til i Østjylland forresten, så kører han også over broerne skulle jeg hilse og sige 😉

Lige nu ligger Augusta på sit værelse og sover – for aller første gang. Dér, bag døren. Jeg synes sgu det er mere end forståeligt, at hun ikke ville sove der de sidste gange hun har været ‘hos mig’ (eller os? Hvad kalder vi det lige?), for det er nyt for hende med eget værelse, det er nyt og sådan lidt overvældende måske. Plus der jo også er et andet behov for tryghed og tæthed, med de ændringer der er sket. Derfor har hun sovet i min seng, hos mig, hvilket er forløbet rigtig fint. Hun er også vant til at komme op i løbet af natten, da vi alle boede sammen, men hun blev altid puttet i sin egen seng.
Men ny seng, nyt liv, nye tider.
I aften blev hun så bare gladeligt puttet, med bøger og historie, i sin nye seng, uden at efterspørge “den store seng”. Jeg har ikke haft det som mål, altså, jeg må da erkende at det nok for mig er et lille tegn på at hun er mere tryg og afslappet i de her rammer, der fremover er hendes og mit hjem. Kneb jeg en tårer, da hun lukkede de små øjne i, til min fortælling om en prinsesse, der tabte sin skøjte? Måske.

Og apropos, for vi har også været på skøjtebanen, som Augusta har talt om liiiige siden vi var der sidst.
…altså sidste år 🙂

I dag skete ’skiftet’ nemlig, fra at være hos hendes far, til at være hos mig og i julens anledning spiste vi sammen. Godt nok på McD, men jeg kan altså ikke udpege en “restaurant” der ville gøre Augusta mere glad i låget, end der. Fortæl mig lige hvor de har balloner, legetøj OG tillader at man køber isen samtidig med fritterne. Nej, ikke eksisterende, vel? Hér kunne vi snakke lidt om de sidste dage, hygge sammen og få sagt ordentlig god jul 🙂
Vi har talt lidt om hvornår vi kan gøre den slags, altså “hænge ud” – sammen, mor, far og Augusta, for ville hun undre sig og tro det skal være sådan hver dag så? Egentlig føler jeg hun har forstået vores nye liv. Lidt i hvert fald. Og derfor tænker jeg det sgu kun er gavnligt at hun ser os sammen, der hygger. Der er naturligvis grænser, men at vi lige spiser frokost sammen alle tre, her 21 dage efter flytningen, når vi nu har lyst, synes jeg sgu bare er starten på et opturs samarbejde som forældre på den her nye måde!

Skøjtebaneturen tog vi efterfølgende og selvom alle på den isbelagte flade foran Musikhuset hørte på at Augusta glad råbte: SE MIG, JEG SKØJTER SELV, så kan de også bevidne at mor her har trukket/båret den knap 18 kg. tunge 3-årig rundt på de mange glatte kvadratmeter. Jeg er glad for JEG ikke havde skøjter på, for der skal mange kræfter til for at bilde ungen ind at hun står – lidt – selv. Et tag i armhulerne og så ellers bare lade hende svæve elegant over isen.
(Pruuuuuuuust *sved*)
Men for silvan hvor hun morede sig, i sine størrelse 24 lejeskøjter!

Vi rundede aftenen af med at få indtaget hver vores portion Mou tomatsuppe med dertilhørende optøet flûtes og fabrikproducerede kødboller, som er en af Augustas livretter – og en af mine yndlingsting at lave #FordiJegIkkeBehøverLaveNoget OG! mor her fiksede opsætning af henholdsvis TV OG AppleTV selv.
I don’t need a man, som Pussy Cat Dolls engang sang det.
Dét bliver mit eneste Pussy Cat Dolls citat her på bloggen nogensinde. Det lover jeg. Men nøj hvor det passede på min følelse, da Augusta pludselig kunne sætte sig i sofaen og se et afsnit af Netflix efter at have kigget på den meget slukkede skærm i alle fem dage sidst hun var her.

Og ja.. nu sover hun som sagt og jeg er bare glad. Pisse glad for at sige det mildt. Jeg tror jeg hellere på tjekke min e-boks og se om jeg mangler at betale en regning – eller måske lige kontrollere om der er noget muggent i køkkenet. Det kan da ikke passe at min dag bare er HURRA med HURRA på.. kan det? #SagdeDenPessimistiskeRealist

Jeg håber også I har haft en optursdag!
Står den på juleferie nu?

Hvis indlægget ikke allerede er klikket på, så vil jeg gerne lige reklamere lidt for at jeg har svaret på en håndfuld spørgsmål i dag, om både dating, studietanker, rejsedrømme og mere. Kig det da lige, inden I går kolde på sofaen 😀

Jeg ved forresten ikke lige hvad det er jeg har gang i med at sætte noget tekst i fed for tiden… jeg har en tro på at det giver en bedre mulighed for at skimme teksten, men måske jeg tager fejl? – respons tak!

KYS! Johanne

   

21 kommentarer

  • Clara

    Det lyder som en god måde at i gør det på! Jeg gik fra min eksmand for 6 måneder siden, men vi bor på skift i det hjem vi har, indtil jeg flytter i min egen lejlighed til februar, vi har to børn. Jeg er spændt på ensomheden når jeg for alvor er alene, de uger jeg er uden børn bor jeg jo hos veninder eller familie og er på den måde ikke alene. Du er da svineheldig at have fundet dig sådan en lækker lejlighed!! 😀 Og hvor er hun sej, Augusta, at sove på eget værelse helt alene allerede. Hvad har du ca skulle give for sådan en smart reol-væg?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Clara.
      Hvor er I seje, I kan ordne det sådan.. men hvordan er det? Går det godt? Hvor bor han så, når du er i hjemmet, om man må spørge – er han også hos venner og familie?
      Jeg kan godt forstå du er spændt, men altså, på den anden side så har du jo – som jeg også har – nogle omstændigheder der gør et forhold skulle stoppe, så derfor må man jo favne fremtiden, selvom det er lidt uoverskueligt, når man ikke ved hvordan man kommer til at have det. Jeg håber du kan nyde det, ligesom jeg også gør engang imellem. Det kan sgu være ensomt, men det er virkelig med at bruge sine venner og tale om tingene, så man ikke brænder inde med det <3
      Jeg er så heldig med lejligheden – jeg har også ventet på sådan en. Egentlig kan man næsten vente for altid her i Aarhus, fordi der er så mange om buddet, men jeg var bare the lucky one denne gang.
      Reolen er en del af et samarbejde, så jeg kan ikke gisne om en pris for lignende, hvis det er det du er ude i.. det er sådan at der er flere ting der har betydning for prisen, som hvordan reolen skal se ud, om den kan bæres op/ind i store moduler osv. osv. Faktisk noget jeg ikke har forstand på, men hvis du er interesseret vil jeg råde dig til at skrive til ham Jakob!
      KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Og god jul! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Barsel her, men det er vel også en slags ferie ☺️ God jul

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha, er det? Det er i hvert fald dejligt med flere hænder i hverdagen med barn, ikke 🙂 ? God jul! Og god barsel! Savner det lidt nogle gange… selvom det ville være mærkeligt med en 3,5 årig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne R

    Johanne, apropos dit Pussy Cat doll citat (hehe!) så har jeg lige en ekstra fun-fact til dig.

    Elsa (fra frost. forståes) er jo også den første Disney figur som har vist at hun kan klare sig uden en mand 🙂 Se dét er nye tider og hvilken lille pige ser ikke op til Elsa? Jeg spørger bare 😉 Du er sej og jeg hepper på dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Er det?? ER det?
      #JohanneTænkerOgTænker
      #OgTænker!
      Du har måske ret. POWER WOMAN!
      Til gengæld har hun vidst nogle uforløste barndomsissues, som bunder i forældrenes pludselige død – plus hun da har en kæmpe identitetskrise, som hun må hjælpes ud af af sin søster og som den lidt depressive og ret udadreagerende enspænder Elsa er, viser dét sig jo at være noget af en kamp! Men det ender jo godt! Og foregår tæt på DK 😀 WE! Go Denmark! Og at kvinder kan klare sig selv! #girlpower

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    <3
    Glædelig jul
    Augustas Fanklub i Vejen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh glædelig jul til jer, Annette 🙂 Bliver altid så glad for kommentarer fra fanklubben <3 !!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Kæft, I er gode altså. Jeg tror jeres samarbejde bliver godt – sådan føles det når jeg læser dit indlæg. Og seje Augusta altså:)

    Jeg ville egentlig også høre dig om et råd. Jeg kan også spørge andre steder, men det er godt at høre fra folk med en faglig baggrund som din 🙂 Min dreng på 1,5 år er begyndt at være rigtig god til at vise, når han skal lave bummelum/lort. Han slår sig selv let på låret og kommer hen og viser os det, som et tegn på at nu skal han snart. Vi har overvejet at købe en potte og så prøve at pottetræne – men er det for tidligt? Og er det en dårlig idé? han gør det i bleen nu og virker ikke til at ikke kunne lide det, men nogle gange føles det som om han fortæller os det, fordi han gerne vil have os til noget. Så ja – det er lidt svært. Hvad tænker du og hvordan er det gået med Augusta i den forbindelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tak Lika! Tak sgu! 🙂
      Jeg er ikke ekspert på det område, at all, men jeg synes sgu alligevel godt jeg kan komme med mit indspark! 1,5 år er rigtig tidligt.. men omvendt ville det bestemt ikke være første gang at et barn begyndte at øve sig i at gå på toilettet dér. Jeg har en tro på at man skal følge barnets initiativ og selvom det måske nu handler om at han skal præsenteres for muligheden for at ligesom lave bummelum ( 😀 ) andre steder – for det lyder til han er bevist om det. Jeg tænker I skal købe en potte eller sætte ham på toilettet, men også fordi han viser interesse og det vigtigste i hele den proces, når man bliver lidt ældre og mere bevidst er at blive tryg ved toilettet og tryg ved at “give slip”, for de giver vitterligt slip på noget af dem selv. Så en masse succes oplevelser og hygge omkring det på hans initiativ og hvis det så ikke er mere end dét, så er det jo fint – så forbinder han WC med noget ufarligt, når han er lidt ældre, men hvis det så er vejen hen mod at blive blefri er det jo også bare herre fedt – og sejt 🙂
      Augusta viste interesse omkring de 2 år, men mistede den igen. Hun smed dog bleen lige inden børnehave, efter vi havde en kovending fra INGEN interesse (selvom hun havde haft det) til at være 100% blefri. Børn er mærkelige.. der er desværre ingen fast fremgangsmåde der virker på alle 😀
      …selvom det kunne være rart 😀
      GOD JUL 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lika

      Tak for input – det er altså rigtig rart at høre. Jeg har også spurgt henne i VS og deres svar var meget lig dit. At man må prøve sig frem. Og hvis ikke det virker, jamen så har vi prøvet 🙂 Og det er sjovt som de ændrer mening, de små. Nærmest fra den ene dag til den anden og andre gange fra det ene minut til det andet 🙂 Det er ikke til at finde ud af. Tak igen for input og rigtig glædelig jul til jer. Tak fordi du deler 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hvordan er det gået 🙂 ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Årh det lyder som en dejlig dag 😊 Her var det desværre en “stik modsat” dag, hvor alt bare gik galt. En bil der ikke klarede værkstedsbesøg ret godt, og vi står derfor ret akut og skal finde en ny bil (helst til de ingen penge, som vi har)! Et sygt barn igen, og bare generelt små besværligheder 😟 Ikke den fedeste måde at starte juleferien! Men nu er det heldigvis en ny dag 😉 og i går kan jo umuligt toppes 😂 rigtig god jul til dig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Århhhhhhhh nej for søren! Jeg håber dagen i dag har været bedre?! ..ellers er der jo nogle fridage i sigte også håber jeg sgu barnet bliver rask (NU) og at I vinder på skrabejulekalenderen. Jeg har ikke vundet, så håber gerne for andre 🙂
      God jul 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • www.rikkes-planet.dk

    Det var da den fedeste reol. Rigtig god jul til jer.
    kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg smiler sgu også, at dit indlæg. Både pga. den hyggelige familiedag og tanken om hvor glad man blev over et Happy Meal som barn, stoltheden over skøjteturen og ikke mindst over, at jeg ikke er den eneste der stadig hører Pussycat dolls 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianna

    Har du fået lavet gulvet inden du flyttede ind og må jeg spørge med hvad? 🙂 Lud, hvidpigmentering, hvid lak? Står selv og skal fikse lejlighed og der ER SÅ MANGE BESLUTNINGER der skal tages 🙂 Elsker reolen btw.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      HEJ Marianna! Altså de tidligere lejere, eller administrationen, har fikset det op og jeg TROR det ‘blot’ er behandlet med et eller andet.. men HVAD aner jeg desværre ikke 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG SVARER PÅ ALT: NUET OG FREMTIDEN