FLYTTEROD ELLER MENTALT ROD ?

PÅ PLADS?

DET ER MÆRKELIGT AT BO ALENE. Det handler sgu ikke om at det for mig er svært at være i selskab med mig selv eller falde i søvn i en tom lejlighed, men det tanken om at stå med alt – f. eks. økonomisk er en tand skræmmende. Jeg skal have styr på alt – ALT. Forsikringer, tilskud, betalinger, bekymringer om fremtiden og al den slags. For mig er det lidt dét der går gennem hovedet, når jeg går gennem min lejlighed, at det på den ene side er fantastisk at jeg har mit eget sted og jeg har skudt papegøjen i det kaos det er at finde bolig i Aarhus, men på den anden så er det ret overvældende at jeg skal stå med alt det her.
Jeg ved jeg er 28 år gammel for fa’en og måske lyder som en ungkarl der først er fløjet fra reden nu, og ikke an overskue tilværelsen uden sin mor, men jeg tror måske lidt man skal have været der for at forstå, at overgangen fra en tryghed til det her totale ansvar – og selvfølgelig også det at være mor, alene, kan lige tage pusten mentalt fra en. Kender I det?

Jeg er ved at være der praktisk, sådan da, som man nu kan være, når et helt liv bliver pakket ned. Jeg er ikke mester-pakker, for jeg har ikke alle de brune Silvan-kasser markeret og strengt sorteret, for mine ejendele er ikke noget man bare kan inddele i forskellige bokse. Meget af det er jo et virvar – og nogle ville kalde det rod, men vi har vel alle de der rodeskuffer, alt-muligt-æsker og diverse-hylder, og hvordan sorterer man lige dém. Og finder en (ny) plads til det, ikke mindst. For mig er det bestemt de her papirsager, teenagebilleder, ting-man-ikke-nænner-at-smide ud (selvom jeg ville ønske jeg var bedre til det), skruer jeg ikke husker hvad der hørte til og sentimentale dimser uden værdi og uden funktion. Dem har jeg åbenbart mange af, har jeg ligesom fundet ud af.

DET ER EN UGE SIDEN AUGUSTA OPLEVEDE FORANDRINGEN at der skulle ske noget nyt… Vi havde talt med hende inden, men som jeg før har skrevet er det jo ikke meget en 3,5 årig kan forstå. Dén dag, i torsdags, flyttede jeg alle mine sager fra morgenstunden og havde sovet min sidste nat i den gamle lejlighed, hvor Mikkel stadig bor, så torsdag var ligesom dagen for starten på vores nye tilværelse.
Augusta kom hjem til mig om lørdagen, for at sove, være, vænne sig til det nye sted og jeg kunne tydeligt mærke på hende, at hun kunne fornemme at der var noget nyt. Det kan også være noget med at det er underligt at være et nyt sted, hvor nogle af ‘de gamle ting står’, hvor det hele er lidt mærkeligt, hvor man ikke fatter situationen og ikke kan formulere spørgsmål, som kan give svar. Det kan sgu ikke være let for et barn! Hun var bestemt ikke sig selv, men hun blomstrede op og blev pjattet, glad og sprudlende dagen efter. Heldigvis, for alt andet kunne mit sårbare morhjerte altså ikke håndtere.

MEN JEG ER GLAD, må jeg indrømme, på trods af alle de tanker og bekymringer der medfølger i et splid, med et barn i forholdet. Jeg elsker lejligheden og jeg ser frem til fremtiden.. men de her tanker trykker uundgåeligt og jeg er jo evigt angst for at Augusta er ked af det uden at give udtryk for det. Reaktioner kan vi jo håndtere med samarbejde, kærlighed og tid, men hvis hun går og gemmer på noget… ja, pyha, bare tanken. Men det er ikke negative følelser fra mig hun kan fornemme, så det er ikke vrede mod faren eller ked af det hed over bruddet, men for mig er det uundgåeligt at lade være med at bekymre mig og over-tænke hvordan hun nu har det og kommer til at takle det hele fremover. Hvordan skulle man kunne lave være? Hun er det vigtigste for os begge.

RELATIONEN ER JO BARE SÅ SINDSSYGT VIGTIG og jeg kan kun gisne om hvor hårdt det må være, når kommunikationen mellem mor og far (eller mor og mor, far og far, hvad end) ikke fungerer optimalt, hvis der er nogen der er såret eller vrede. Heldigvis ser det bare godt ud for os tre, på den front, for vi taler godt sammen og har et skide godt venskab – vi skal bare lige finde vores nye roller i den her dele-familie (altså Mikkel og Augusta & Johanne og Augusta).

Status er den, at Augusta lige nu er hjemme hos sin far og det er hun hele weekenden. Hun har været hos mig fra lørdag til onsdag – og jeg ELSKEDE de dage. Vi var i lejligheden, for at lære den at kende, bruge tingene og Augusta skulle finde ud af hvor alting er, hvad for noget legetøj hun har ‘her’ og bare at det er et rart og trygt sted, hvor man har en rutine, ligesom hos far og som hun havde i vores ‘gamle liv’.

MANGE HAR SPURGT HVORDAN > ORDNINGEN < SER UD og her må jeg altså være jer svar skyldige. Vi har ikke nogen – endnu. Jeg skrev noget der kunne antyde at vi ikke havde en endelig form for ‘ordning’ (hader det ord), som fik en læser til at lige indskyde at det er en god idé (+ nogle gode råd, som jeg altså elsker at få). Det vi har bestemt er at lægge en plan for december og snart januar, som vi har gættet os frem til er den gode løsning.. for hvem fanden ved lige på forhånd hvad den gode løsning er lige for VORES barn? Ikke os, men vi har gættet, for en plan skulle der jo til. Det er sådan at vi har hende nogenlunde ligelidt. For det er mest fair. Hun elsker os lige højt, så hvorfor ikke.
Det er bare PISSE SVÆRT at dele dagene op, for hvis man tager et udsnit på 14 dage, som man normalt gør, når man skal lave en ordning, så er der ingen muligheder der giver mening. Det er bare for lidt tid hos en eller for lang tid væk fra en anden og det er jo weekenderne der gør det svært, for man vil jo altså gerne have en hel weekend med sit barn engang imellem!
Jeg har IKKE svaret, men vi har lagt en plan, som vi følger, som vi tror på giver Augusta mulighed for lige at lande og være lidt, men uden det er en hel uge væk fra en forældre. Det tror jeg ikke på hun kan eller vil (altså en 7/7 som det hedder)… og det er hende det handler om her. Ikke forældrenes savn, selvom det – nu hvor vi er her – virkelig fylder en del!

Det var et længere indlæg jeg lige havde på hjerte her, kan jeg godt se. Det har sgu taget lidt til at skrive det, fordi jeg endnu ikke har fået internet op og derfor kører med deling fra telefonen, som ikke er helt gnidningsfrit, selvom jeg egentlig havde på planen at jeg skulle pakke en kasse mere ud. Soveværelset er det der fungerer som opbevaring for ufuldendte projekter, som usamlet skoskabe, uophængte plakater og knager, samt det føromtalte usorterbare, da det ligesom er det rum jeg kun kommer i, for at sove. Stuen er ret tom, selvom juletræet hjælper på det, men for mig er den rar at være i.. fordi det er min og fordi jeg kan gøre hvad jeg vil, når jeg vil. Faktisk tror jeg at jeg vil snuppe et glas rødvin nu og se The Good Wife #LivingTheWildSignleLife.

Kan I have en dejlig aften!

KH! Johanne

 

   

19 kommentarer

  • Maria holm

    Puh knude i maven. Kender dig ikke, men du er sej! Sej fordi i gør det der er bedst for jer og jeres barn, på jeres måde!
    Held og lykke, det skal nok blive godt!
    (Man skal have en uoppakket flyttekasse stående i flere år…kr

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hvor er du sød Maria! Tak!!

      … jeg kan godt se det er der det ‘ender’ 😀 glad for at høre det ikke kun er mig 😀 det er vel også et slags opbevaringsmøbel 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Har du set den side på Fb der hedder “når voksne bliver skilsmisse børn” der sætter nogle unge ord på det – måske det kan hjælpe i forhold til DO and donts 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tarkoflen

    Puha det er en hård omgang, men hvor virker det bare til at l gør det så fint for Augusta 👏🏻
    Jeg har en kammerat og hans kæreste, der gik fra hinanden og hos dem fungerer 7/7 ordningen så fint, de har skiftedag om fredagen så man ikke starter ugen med hverdag, men med hygge og nærvær, og set udefra og efter hvad de fortæller er det perfekt, så bare et lille tip hvis l ikke allerede har tænkt den tanke ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det lyder i hvert fald som en bedre erfaring, end jeg har hørt fra andre. Ligelig fordeling og skift op til en weekend lyder i hvert fald som en fin løsning!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har gået og grublet lidt over noget siden det indlæg, hvor du offentliggjorde at I var gået hver til sit. Hvordan føltes det/hvordan vidste I at I var blevet mere venner end kærester?
    Jeg spørger ikke for at få en masse detaljer, men fordi jeg synes man tit hører den formulering og jeg kunne da godt selv frygte at ryge derhen.. jeg synes ofte romantikken må vige lidt for dagligdagen og vi er måske ikke så gode til at tage os tid til bare at være to efter vi er blevet tre (og nu snart fire). Min kæreste er uden tvivl min bedste ven og jeg elsker ham meget højt, men så kan jeg nogle gange komme helt i tvivl om, hvad der egentlig gør os til kærester (udover sex og kys..) 🙂 Ved ikke om det giver mening, men har spekuleret meget over hele det der “blevet mere som venner”-koncept.
    Og så rigtig meget held og lykke med det, jeg er sikker på Augusta nok skal finde sig godt til rette i det, hun har ihvertfald de bedste forudsætninger med jer som forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er et virkelig godt spørgsmål, Mette og jeg er ked af jeg ikke har fået dig svaret.. jeg forstår hvad du mener, men jeg tror virkelig ikke at der er nogen der vågner op en dag og tænker: hov, NU er vi venner. Det er en proces, hvor man stille bevæger sig hen af og hvor jeg tænker enten den ene eller anden oplever en følelse af at have mistet lidt. Tit går det op for en af parterne at det kører skidt – sådan kan jeg i hvert fald huske det fra tidligere forhold – og så har man gjort noget ved det. Talt om tingene, skændtes eller forsøgt at fikse det der går skævt.
      Jeg tror bare når man rykker sig i en forkert retning, væk fra det gode og stabile forhold, og begge parter giver lidt op og tænker at kampen er slut, at der ikke er en god fremtid i syne – mere, at tilværelsen hver for sig virker bedre, så er det der man indser at man ikke skal være sammen. At man så er venner og ikke kærester er vel bare et valg om hvordan fremtiden skal se ud, at man skilles på en nogenlunde måde. Forstår du hvad jeg mener? måske det ikke giver meningen mening
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hey Johanne, vil bare lige sige højt (skrive højt) at du altid må skrive eller lign til mig hvis der er noget som helst du ku bruge sparring på. Du ved jo godt at jeg er alene med Tutten, og jeg drikker gerne kaffe over en sludder igen ligesom dengang for lang tid siden efterhånden ❤️ I lyder så pisse seje. Ville ønske jeg ku have pralet med at være lige så sej..: krammer til dig og A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder hvertfald til, at I gør det bedste I kan – og kommunikation er jo keyword, og en masse snakken om alle ændringer med Augusta of course. Håber julestemningen får tid til at titte frem, og du kan ordne noget af det vigtige, nødvendige voksenarbejde, når hun er hos ham far 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebeccs

    Hej Johanne. Dette er super lavpraktisk, men jeg vil blot minde dig om, at både du og Mikkel kan søge ordinært og ekstra børnetilskud som enlige forsørgere på borger.dk – senest 31/12. God vind 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      DET LAVPRAKTISKE modtages med kyshånd! Jeg synes nemlig al den slags er uoverskueligt. Jeg har søgt noget – det er det der børnetilskud, men ikke det ekstra .. hvor er det? :-/

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rebecca

      Hvis du har søgt ordinært, har du også søgt ekstra. Det er “to-i-et” 🙂 Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Jeg var lidt ældre da mine forældre blev skilt, 7 år, men jeg kan godt huske det og jeg var ikke ked af det og havde ikke en masse følelser i klemme. For min mor og far var, og er stadig, nære venner. Det har stor betydning, så du skal ikke være bekymret for Augusta, hvis mor og far er glad så er barnet også glad.

    Derudover så HADER jeg ordninger, synes det er noget underligt noget. Det er som om et barn er “en ting”, og det åbenbart er iorden at blive kastet frem og tilbage indtil de er 18 eller noget. Som om de ingen valg har selv.

    Så synes din og Mikkels plan mht. Augusta er rigtig god, det der med at der ikke er en FAST PLAN, forsæt med det lidt endnu ✌🏼️

    Kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Vi er så enige <3
      Mine forældre blev også skilt da jeg var 7.. måske 6 faktisk og det er måden forældrene omtaler hinanden på og stemningen der også er enormt vigtig <3
      Ordning er et lorteord.. skal vi finde et nyt?
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Halløj 😀
    Det lyder som en god plan, den der ingen plan 😉 I har lagt…I har jo Augustas behov på førstepladsen! Desuden tror jeg, det er en god ting, at hun ikke er ældre. Hun lægger ikke så meget værdi i, at mor & far er en sammenknyttet enhed endnu. For hende er det blot vigtigt, at der ér en far & en mor, og det er der jo i høj grad her. I den alder accepterer de jo næsten alt…altså groft sagt 😉 Så længe det er masser af kærlighed og nærvær begge steder, så er alt jo godt.
    Som jeg skrev på snappen -børn er stærkere end vi tror <3
    Masser af kram & tanker fra de fire medlemmer af Augusta (&Johanne)s Fanklub

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg blev enormt glad, da jeg læste din kommentar, Annette! Tak! Og undskyld jeg ikke har responderet noget før!
      TAK! Børn ER stærkere end vi tror, men vi voksne bekymrer os også mere, end hvad der er godt for nogen. Det må være en forældres lod i livet!
      Tak til fanklubben (elsker det!)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FLYTTEROD ELLER MENTALT ROD ?