DU VED DU ER MOR, NÅR...

DET SJOVE OG DET SVÆRE – EN SNAK GENNEM LEG

2013-12-31 23.00.00-107Sponsoreret af Psykiatrifonden

Jeg er reelt helt oppe og ringe, når jeg forfatter dette indlæg, for pludselig oplever jeg sgu lidt en form for meningsfuldhed i mit liv. Én ting er at dette emne, som jeg er blevet spurgt af Psykiatrifonden om jeg vil omtale, er virkelig vigtigt, men en anden ting er at min uddannelse pludselig kommer i spil og bliver virkelig relevant til min hobbyhyggeblog her – og jeg håber I vil blive hængende til en lille snak om det svære, om hvordan man kan åbne op i familien til at få talt om det der ikke er så let at tale om, når man er barn og hvordan det kan gøres. Nemlig: FILMPRODUKTION. Af børn, til børn og med børn!
Den ekstra sjove ting er at jeg rent faktisk, i selvsamme skrivende stund, her fra min dobbeltseng i lejligheden, faktisk arbejder med en eksamsopgave til mit valgmodul (en slags sidefag): medier og digital kultur og render rundt ude i feltet og laver film med en 0. klasse, sammen med min eksamsbuddy. I dag har vi var første dag og det var S Å sjovt!
– Men hvorfor er det relevant for pædagogseminariet og hvorfor kan vi argumentere for at det giver herre god mening at bruge over tre dage på at give nogle unger en håndfuld go-pro kameraer og fyre den af? Jo jo, spændende spændende – det skal jeg nok komme ind på om lidt 🙂 men først lige lidt om Børnefilmskolen – for det er virkelig noget du lige bør tjekke ud og endda bruge, hvis du har barn ikke kun er sådan en aldersmæssigt bette kravle-baby-fætter.

FILM ER VEL BARE FILM?
Nej, det er meget mere! Film er også et virkelig godt redskab til at tale om det svære og få åbnet om for de ting der trykker og de mange tanker og udfordringer børn og unge har. Jeg ved om nogen hvordan det er at have en barndom, hvor tankerne vrimler og selvom jeg har nogle fantastiske forældre, så var jeg et af de rigtig rigtig mange børn, der ikke talte med min mor og far om alt.
Film forbinder vi jo tit med noget man sætter på tv’et og så ser – sammen. En film kan være et samlingspunkt for hygge i stuen en fredag aften, men når man laver film og gør det sammen, som familie, så handler det heller ikke kun om færdighederne i at lære stop/play og at redigere, men om processen!

DET SJOVE OG DET SVÆRE
Når jeg arbejder med børn og film så er det det der sker inden der er vigtigt.. helt specifikt arbejder vi ud fra deres aktuelle emne om venskaber, i klassen, og når de her unger så skal brainstorme lidt og tale om hvordan de vil formidle det ud i deres lille film, så sætter det automatisk en snak i gang indbyrdes om med os om hvad det egentlig vil sige at være en god ven. Og om hvordan det er ikke at have venner – og måske nogle åbner op for det helt svære, som mobning og ensomhed, som jeg om nogen ved kan være en lettelse at få ud og høre andre tale om. For vi kan jo allesammen have det lidt svært og hvis der er noget der hjælper, så er det at vide man ikke er alene med sine følelser. En anden ting som selvfølgelig også er skide vigtigt er det her med at vi sgu alle skal sørge for at de unger der får en forståelse for hvad der er virkelighed og hvad der er fiktion. Hvad der er ægte og hvad der er snyd – men som ser helt og aldeles ægte ud. Når man er i 0. klasse handler det måske bare om filmtricks, effekter og klippe-snyd, men det lægger lidt en en kritisk tænkning ind, som forhåbentlig kommer i spil, der er vanvittig vigtig at have på f. eks. internettet. Der findes gode vinkler, filtre og direkte løgn – og det bør de sørme vide man skal være kritisk overfor.
Vi er ikke færdig med projektet endnu, men jeg kan bare mærke det bliver super godt og det bliver sjovt, når vi skal præsentere vores filmprojekt til eksamen om ikke så lang tid.

Én ting er at film er sjovt at lave, at det er en fed aktivitet som familie, hvor vi kan lære noget og hygge os – sammen – med det, men dét at ‘blot’ se film er også givende, for som Børnefilmskolen også er inde på, så kan det være lettere at tale om andres følelser og reaktioner, men når vi gør det, så giver det også genklang i os selv og hinanden, når vi sådan ser på andre udefra, i vores forsøg på at kunne på dem indefra.

Det er sjovt, for når man arbejder i børnehaver f. eks. kan dét at give børn et kamera og lade dem tonse ud på legepladsen virkelig give et fantastiske perspektiv på børnelivet. Det kan nogle gange være svært at formidle med ord, hvad det egentlig er der fanger ungerne, hvad de synes er fedt her og nu og hvad deres syn på en dag i institution er, men hvis man giver dem et kamera kan de på en helt eventyrlig måde formidle til de voksne hvad det egentlig er der betyder noget her-og-nu. Og det kan være virkelig brugbart som pædagog.

KOM I GANG
Børnefilmskolens site er helt nyt og er generelt også et nyt projekt fra Psykiatrifonden, men jeg kan se at det er let at kaste sig ud i og opsætningen gør at større børn også kan manøvrere rundt i det. Én ting er at man kan se andres film, som man kan tale om og lade sig inspirere af, lære at lave film, sådan teknisk, men også uploade sin egen, hvilket er hovedkonceptet. Det er lidt en legeplads for forældre og deres børn til at få lavet nogle hyggelige film, som der altså ikke er æstetiske krav til – overhovedet, og udgive dem – og få set andres produkter eller produktioner, for at være korrekt 🙂

Glem alt om fint udstyr og detaljerede manuskripter. Brug jeres iPhone eller iPad og tag udgangspunkt i hvad ungerne synes er fedt og guide dem eventuelt hen i en snak om følelser. Måske I skal tage udgangspunkt i jeres liv eller om superhelte. Begge ting kan åbne op for en snak om vigtige emner og give anledning til en god snak.

Jeg håber det kan bruges 🙂 Måske det er relevant hos nogle af jer, lige nu, mens andre af jer først kan bruge det senere på grund af alder, men jeg håber det har givet anledning til lidt tanker. Jeg synes i hvert fald, som det nok kan mærkes, at det er uhyre interessant og så er det bare pisse godt at se at sådan nogle som Psykiatrifonden laver tiltag der er med på moden, som fanger hvad børn og de unge synes er fedt, så vi på den måde følger lidt med tiden. Deres arbejde er virkelig vigtigt og det er skønt at se de også er præventive på den her måde og giver redskaber I hjemmene – til de små ting hos børn og unge, der potentielt kan voksne sig større.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DU VED DU ER MOR, NÅR...