5xOPTUR (YAY!)

SKYLDFØLELSEN VAR – OG ER – DEN VÆRSTE

Indeholder reklame

Jeg kommer ikke til at give ret meget fra lyd fra mig, her fra tasterne, denne mandag aften, da jeg altså har et glas urørt rødvin stående på mit sofabord og en Netflix der nærmest råber på mig, med nye afsnit af Modern Family, men det jeg enormt gerne vil dele er et lille skriv jeg har lavet til Bahnes Blog, der går tæt på mine følelser i forhold til bruddet, med afsæt i den aller første aften jeg var alene..hvor jeg næsten svømmede i snot og tårer. Ikke fordi mit hjerte var knust af kærestefølelser, men af skyld overfor Augusta. Hvis det har interesse kan I læse det lige hér <3

Augusta og jeg har haft en fridag i dag, men sofaslængeri for fuld hammer. Tegnefilm har der ikke været for lidt af (…abe der holder sig selv for øjnene). Henad eftermiddagen fik vi lokket min mor herover, der leverede både mælk til kaffen (tiltrængt – altid!) og ingredienser til at bage blåbærmuffins… med grøn glasur, regnbuekrymmel og Anna/Elsa-sukker-figurer. Ingen smalle steder (i både den ene og anden betydning). Herefter stod dagens manglende program på en H&M tur hvor den rygradsløse mor her svang dankortet efter et My Little Pony nattøjssæt, som jeg godt kan se stumper efter en vask… men jeg kunne jo også se hvor sørens glad hun var for det, og ikke syntes om noget af det andet, i det ret mangelløse udvalg, så for fa’en, den lod jeg passere, for jeg skulle også ud og flotte mig: et tre-lags-tørrestativ, der passer som fod i hose i brusekabinen. Jeg har næsten lyst til at skrive noget ironisk om hvor flot det er og hvor meget plads jeg da netop har til at opbevare det, men det er sgu bare praktisk, når man bor på 4. sal … og har barn!

Nå, men for søren, nu kunne jeg ikke lade være med at dele alligeveller 😀 Det har bare været brandhyggeligt og Augusta sluttede sgu dagen af med at sige: den verdens bedsteste mor i hele verdenen.
– Det er jeg not, men det varmer dældusseme, når det kommer fra hendes 3,5 årige lille mund!

Ha’ en dejlig mandag de søde mennesker!
Håber I læser det lille indlæg på Bahnes Blog om at gå fra tre til to.

Og ps! Herover er et lille kig til Augustas værelse. Opbevaringskasserne er fra Flexa Play, ligesom sengen, der netop kan anes på billedet. De er PROPPEDE med LEGO Duplo, men det vilde er at 3/4 nok er loppefund eller fra min barndom. Jeg glæder mig til at vise mere af værelset, som der er sket meget med, men jeg tænker det bliver i en lille video, hvor jeg kan give en rundvisning i Gåssehjemmet!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5xOPTUR (YAY!)