MIN KRÆFTFORSKRÆKKELSE: ET LILLE LETTELSES SUK

FRA SØVNTRÆNING TIL SAMSOVNING: HER SOVER VI SAMMEN

p2051073  Sponsoreret af Ellos

Det er længe siden vi har taget os en søvn-snak, hvilket egentlig er mærkeligt, for det er sgu noget af det der fylder RIGTIG meget i forældres liv. Én ting er bekymringen om søvn: får de nok, får de for lidt? Og den dertilhørende 100% velberetttigede brok fra mor og far om trætheden… årh jeg kender alt til den satans træthed!
Men den anden ting er: hvad er ‘den rette måde’? Det kan ikke være mig, der kender til den norm om at ‘den forkerte måde’ at putte til lur på, er at barnet skal trilles til uendelighed. De skal jo lære at falde i søvn – selv. Og gerne uden at kræve rokkeri, ikke? Den har de fleste hørt.
Og hvis nogen har opskriften på dén, så siger I til, for jeg fandt aldrig måden… og egentlig generer det mig ikke, for det var ikke så meget Augustas krav om køreri med vognen, da hun skulle falde i søvn som lille, der gik mig på nerverne, det var rent faktisk det med at jeg godt vidste hvordan jeg “burde” gøre det. At jeg “burde” træne hende.
(Ordet træne skal jeg nok vende retur til.
Og bare rolig, jeg ved godt hun ikke er en hund)
Vi droppede det dog ret hurtigt, den her “kamp” med barnet. Jeg tror hun var under et år, før hun sov indendørs igen og blev med lethed puttet i dobbeltsengen, hvor hun sov alle sine lure. Meget amerikansk, jeg ved det, men det var virkelig hvad der virkede for os og jeg har aldrig fortrudt. Jeg har nærmere fortrudt vi ikke gjorde det noget før.

– Generelt er vi faktisk bare gået fra kamp, til erkendelse om at andre ting fungerer for os, til at ELSKE det alternative.
Jeg ELSKER at følge Augusta i søvn <3

Her i indlægget er der en masse fotos (nederst) og det er altså af vores nye soveværelse. VORES, ja, for selvom Augusta har sit eget værelse nu og har sin egen seng, så sover hun hos mig – og pt. under min dyne også. Og ja, det kan man godt gøre, med stolthed!

Dét at soveværelset har fået en mindre bolig-pynte-sminkning (læs: jeg har også endelig fjernet 1/3 af de opstablede kasser), havde tildels noget at gøre med at det var det sidste projekt i hele denne flytte- og omstillingsproces, men også fordi lejligheden jo er en ny start. Og det samme gælder soveværelset, som skulle gøres til VORES, med vores ting – og med lidt hjælp fra Ellos’ boligsortiment. Det er her vi sover, sammen, mor og datter og det er sådan det er lige nu.

Måske engang.. ude i fremtiden.. skal hun sove i sin egen seng, men måske det bliver på eget initiativ, det ved jeg ikke, men det er første gang at jeg har taget et aktivt valg med Augusta om hvor hun skulle sove, fordi det er første gang hun har muligheden for at sove et andet sted, end hvor forældrene er, da vi kommer fra en to-værelses lejlighed. Hendes seng er bevidst købt med en tanke om at det er et lege-hygge-sted og den er købt stor fordi hun skal sove i den – men hvornår det er aner jeg ikke. For nu er det samsovning <3

Længe har jeg haft en tro på at det rigtige var at hun skulle sove i sin egen seng. MINDST skulle hun puttes dér og så kunne hun komme op, men jeg har sgu gransket en del over hvorfor jeg har sådanne principper. For det er ikke mine egne. Augusta vil være hos mig – og hos os, da vi var sammen og det er da ikke så mærkeligt, for hvis mor og far må sove samme sted, hvorfor skal hun så være et andet? Den logik kan jeg sagtens følge.
Det jeg dog derimod ikke kan følge (mere) er den her tanke om at man skal “vinde” over sit barn, som jeg (som bekendt) synes “GODNAT OG SOV DÅRLIGT”. Eller. Jeg mener: “..godt” handler om. At lade sit barn græde sig selv i søvn er no-fucking-go. Jeg kan dog godt se at hvis samsovning bare SLET ikke fungerer, at man vil vise sit barn at det ikke er farligt eller dårligt at sove selv, men jeg synes ikke man skal adaptere sig nogle forståelser af en rigtig eller en forkert måde at sove på, hvis hele hjertet ikke er med.
JEG forsøgte mig med let søvntræning i en kort periode, i den forstand at jeg lagde hende, gik ud, kom ind igen, når hun græd. Gik ud igen. Jeg havde læst man ikke skulle sige noget og ikke fortrække en mine. At det var sådan børn “blev trænet” til at falde i søvn – selv. Dét er jeg ikke stolt over i dag og ikke fordi jeg siger DU ikke må, men fordi det er slet ikke sådan jeg føler det skal gøres hjemme hos os.

Søvn skal forbindes med noget godt og rart og jeg bruger gerne de tre kvarter det tager at ligge i ske med Augusta til hun falder i søvn, når vi har læst en bog, end at lade hende tude sig selv i søvn i nogle uger, for at hun så “giver op” og lærer at falde i søvn alene.

Soveværelset skal være et rart sted at være og nu har jeg også forsøgt mig med lidt grej, som sagt. Lampen er mega pæn, men fucking skarp, så jeg skal lige have fundet mig en ny pærer, så Augusta ikke kvikker fuldstændig op, når vi skal terpe Lange Peter Madsen. Et sengegærde er noget jeg længe har kigget efter, fordi det er meget seng-agtigt at have den slags. Hvor der før “bare” var to boxmadrasser, så ser det mere indbydende ud nu, synes jeg og prisen er da ikke så vanvittig? Jeg har læst lidt på at lave det selv, men besværet, priser på stof, plade og skum var det ikke værd for mig.

Jeg synes selv det er liiiidt kedeligt stadig, men det bliver det let med hvidt skab, hvid kommode og hvide dyner (Augustas My Little Pony og de 1000 bamser der skal puttes med, undtaget), men det skal nok blive bedre, for der skal selvsagt lidt på væggene og nogle planter ind. Det er ret så instagrammerble pt., det kan jeg godt se (og det er ret ironisk), men vi er da på vej. Det er blevet mere vores i hvert fald 🙂

Del gerne dine holdninger til putning – og hvordan I gør det hos dig. Det er rart at høre der er mange måder at gøre det på.  Det er sikkert heller ikke “en kamp” for alle, at få ungerne til at sove på eget værelse og hver familie, hver sin måde at gøre det på.
Jeg har tidligere skrevet lidt om hvor svært det er at sove sammen med børn, med de puf, spark og slag man kan få i løbet af natten, men jeg må sgu indrømme at her, 3,5 år efter Augustas tilkommen til denne verden, så kan jeg indimellem vågne op og være i tvivl om hun nu er i sengen, fordi jeg sover så sørens tungt og hun: lidt mere roligt 😉 – måske det kan give lidt ro i maven til jer mødre, der er bekymret om at I skal leve med en rotterende ninja i sengen de næste 18 år 😉

ellos2p2051067p2051054

Ps. En af måderne hvorpå man virkelig kan se om der bliver samsovet, er ved at kigge på placeringen af sengen 😉 #OpAdEnVæg #SåIngenFalderOverbord 😉
ellos

18 kommentarer

  • Cæcilie

    Herhjemme har vi en dreng på 3 der nærmest fra start kunne sove selv og uden de store kampe. Lillesøster på halvandet derimod er stik modsat og kan ikke falde i søvn uden at nuller mors hår. Så her samsoves der med søster og brormand kommer kun ind i sengen hvis han har mareridt eller anden uro om natten. Sådan fungerer det bedst hos os. Og føler ikke at jeg snyder min den store for han sover bare bedst i egen seng og er mega stolt over det. Især efter at han er kommet i en junior seng, som far har bygget til ham ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er netop ungerne det handler om <3 fantastisk han bare er til at putte – og hvis det er i egen seng det fungerer for ham, så er det da SKØNT 😀
      Jeg håber derimod lillesøster ikke nusser dig hårløs 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg synes det er super fedt, at I har fundet Jeres måde at gøre det på. Hvordan man end gør det, er det vigtigste bare, at det fungerer for begge 😊
    Min søn på 8 måneder er altid bare blevet lagt og så er han selv faldet i søvn. Men det er kun fordi det har fungeret og ikke noget vi har skulle lære ham. Han har aldrig grædt (allerhøjest pludret sig selv i søvn eller leget med sin sut inden). Havde det ikke fungeret fra start, havde vi absolut heller ikke fortsat sådan 😉
    Btw det lyder total hyggeligt med samsovning og soveværelset ser skønt ud 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Samsovning i alle dets afskygninger for det win. Jeg tror klart på at man får mest ud af at følge sit barn, i stedet for at prøve at passe ind i de normative holdninger om hvad man burde gøre/lære sit barn/ træne sit barn til.
    Hos samsover vi også men på en lidt anden møde. Vi samsover både fordi vi kun har en 2 værelses, men også fordi det gør min søn tryg. Han bliver puttet og sover i sin egen seng, men han er aldrig nægtet adgang til dobbeltsengen hvis ham helst vil det. Han sov i vores seng næsten fra 1.dag, det gjorde mig og ham tryggest.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Kristensen

    Hvor er det fantastisk at læse med hos dig! Væk med al dårlig samvittighed over at have en lille pige på 1 år, som sover det meste af natten i min armhule. Hun elsker det- jeg elsker det!
    Har flere gange tænkt at vi snart skulle øve lidt på det dér med at sove selv, men hvorfor? Det sker nok når hun er klar til det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Min datter sov de først 3 mdr af sit liv i armen af mig. Men hun sov så mega dårligt derefter at hun så kom over i liften – men også her sov hun dårligt og blev desværre vækket af os om natten og skulle så have mad for og sove videre. Hun skulle også det første lange stykke tid vugges i søvn i mine arme. Men en dag blev hun fuldstændig hysterisk og da det havde stået på i lang tid lå jeg hende i hendes seng og i løbe af 1 min sov hun. Jeg valgte og “gå med den” og nu falder hun faktisk altid i søvn selv,på sit værelse. Hun får dog aldrig lov til og græde sig selv i søvn og jeg har da dage hvor jeg går frem og tilbage konstant og en masse op og ned – men og tage hende op og vugge i søvn nægter hun fuldstændig.
    Jeg tror det er vigtig og følge sine børn og deres signaler. Så selvom jeg synes det var hårdt at hun inden 4 mdr sov i egen seng og eget værelse har det
    Bare været så godt for hende, hun får nemlig den søvn hun har behov for nu uden 10 opvågninger fordi vi vender os.
    Vi har dog et gæsteværelse med en dobbelt seng i. Så hvis vi skal op om natten og jeg kan mærke hun ikke bare lige falder i søvn igen. Så ligger vi os derind og så sover hun med det samme – mens hun holder mig i hånden.

    Hun bliver forresten 7 mdr den 23

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine B

    Jeg læste en gang at det vigtigste ved at opdrage et barn er kærlighed og derunder tryghed. Så det er det eneste princip jeg går med – med fare for curling… så min datter på to har indtil for et par måneder siden sovet i vores seng hele natten – nu er det dog lykkedes at putte hende i sin egen seng uden gråd eller brok – så sover hun der indtil midnat og gør så krav på midten af dobbeltsengen. Det fungerer overraskende godt – vi går jo alligevel tidligt i seng (man er jo forælder), så voksen halløj kan fint være afviklet inden midnat 😛
    Vi havde dog en 1/2 -1 år hvor det at putte hende i vores seng tog imellem 1-1,5 time – det var op af bakke – men tryghed frem for alt 🙂

    Godnat og sov godt er også min hadebog – holdt kæft hvor har jeg fået reklame for den af mange andre forældre, som er uforstående overfor vores valg… og hold fast hvor har jeg mange gange efterfølgende givet bogen en ordentlig skide balle!

    Dejligt at vide man ikke er den eneste der sover med sit barn! BTW er det da mega hyggeligt at have sådan en lille størrelse ved siden af sig om morgenen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Herhjemme ville A aldrig sove i egen seng eller barnevogn. Det var altid en kamp. Den eneste undtagelse var, da hun blev gammel nok til at kunne sidde op i barnevognen, og fik lov at suge indtryk til sig, indtil hun ligepludselig dumpede bagover og faldt i søvn. 😂
    Det eneste der har fungeret uden gråd og dårlig samvittighed herhjemme, er at putte hende med bryst, og sådan gør jeg stadig efter 1 1/2 år. Til hendes middagslur sover hun så ovenpå mig (jeg går hjemme med hende), og om natten sover hun imellem min mand og mig. 😊
    I laaaaang tid er hun vågnet op mange gange om natten også, og ville puttes med bryst igen, men nu får hun er lille glas mælk når hun vågner, og så lægger hun sig selv ned og sover videre; helst halvvejs ovenpå en af hendes forældre. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg ville gerne sove med mit barn. Og jeg ville endnu mere gerne kunne sove en lur sammen med hende. Men det fungerer ikke for hende. Hun sover i sin barnevogn. Nemmest ved at den står pivstille (som regl).
    Fra hun var 3-12 mdr vågnede hun gennemsnitlig hveranden time om natten. Vi kunne kun få hende til at sove videre med bryst. Vi prøvede hun sov i vores seng, hendes seng på vores værelse, hendes seng på eget værelse.
    Da jeg til sidst ikke kunne hænge sammen mere og bare græd og var helt i stykker af søvn mangel tog min kæreste tre nætter med barn, og mig på gæsteværelse. Så sov hun inde hos ham i hendes seng. Hun har sovet igennem siden da 😳

    Vi er helt klar blevet mere behagelige mennesker alle sammen efter vi får sovet om natten 👌🏻

    Men jeg savner nu at putte med hende. Men ikke at blive vækket 8 gange hver nat 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Det kan tælles på meget få fingre hvor mange gange min datter på 3 år har sovet hele natten i sin egen seng.
    Vi har et rigtig godt putteritual og hun falder nemt i søvn, i sin egen seng, men kommer så ind i min, første gang hun “brokker” sig 🙂 det kan være på alle tidspunkter af natten. I går var den 23.30.
    Vi har altid været udfordret mht hendes søvn; fra hun var 2-7 mdr sov hun kun 30 min af gangen og derefter vågnede hun 10-15 gange hver nat indtil hun var ca 1,5 år. Efter alt det er jeg simpelthen stoppet med at ‘tage kampen’ med hende. Hvis hun vågner og siger hun vil ind til mig, så kommer hun det. Hun vil dog gerne puttes i sin egen seng for det meste. Indimellem får hun lov at blive puttet i min seng, men der har hun svært ved at falde i søvn uden jeg er der 🙂
    Jeg savner hende når hun ligger i sin egen seng 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg havde sådan GLÆDET mig til at min lille pige kom ud og ville sove arm-i-arm om natten. Det vil hun bare ikke… Hun er halvandet nu, og har sovet sammen med os maks 10 gange, hun kan simpelthen ikke finde ro når hun ligger sammen med os. Tilgengæld ELSKER hun sin seng, og putter sig selv med bamse og dyne så snart hun bliver hældt derned. Bevares, hun sover overhovedet ikke igennem, vågner måske 5 gange i gennemsnit og vil have en sjat vand, men hun kan slet ikke finde ud af det, hvis hun så kommer ind til os. For hende er tryghed åbenbart at sove i egen seng med sin bamse under armen hele natten (selv når hun bliver taget op for at få en tår vand). Jeg glæder mig til at hun bliver stor nok til at gide putte 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina M

    Min søn på 2 år, har altid været super god til at falde i søvn selv. I barnevognen har jeg fra start af, bare lagt ham ud, og så sover han 1,5 sekund efter. Det samme til aften, han blir puttet i egen seng, og sover med det samme. Skal indimellem lige ha en tår vand, men det er også det. Dog har han lææææænge nu, vågnet op på et tidspunkt mellem 23 og 3, og så vil han over i midten af os. Det generer mig for så vidt ikke, andet end at jeg tror det er blevet en dårlig vane for ham. At han har erstattet natflasken med at komme over i vores seng :o) Om lidt kommer han på eget værelse, og så ser vi hvordan det forløber sig. Jeg forsøgte her forleden at få ham til at blive i egen seng efter en opvågning, men han græd så hjerteskærende, og ku jo selvsagt ik forstå hvorfor han ik måtte komme over til os. Tog ham naturligvis over, da jeg ku se at det ik gav mening det her, og så lå han klistret op af mig, og helt tæt ansigt til ansigt i over en time før han fandt ro. Så DET gør jeg ikke igen. Når han skal sove hele natten i egen seng, blir det når han selv begynder at sove igennem. Jeg tvinger ham ALDRIG til at blive i sin egen seng efter de to minutters gråd der gik lige i mit morhjerte. Har stadig SÅ dårlig samvittighed over det. At folk kan holde ud at bruge godnat og sov godt metoden, det forstår jeg ikke. Det ville gøre for ondt på mig. Så så længe han har behov for at komme over til os om natten, så er det det han gør :o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • www.rikkes-planet.dk

    Det er bare med at finde en måde, de virker for jer. Fedt soveværelse.
    kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tamar

    Her samsover vi også. Vi er to voksne og to børn (2,5 og 4 år), så vi har anskaffet os en ekstra boxmadras og sover nu i en trippleseng. Det fungerer SÅ fint. Ældste skal nusses i søvn – det tager ingen tid, efter han droppede middagsluren for et halvt års tid siden. Og yngste, han falder som regel først i søvn når jeg går. Det er sjovt at opleve den forskel på behov på to næsten jævnaldrende børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Vi samsover også, det er vores søn der har valgt det, forstået på den måde at han ikke skal ligge og græde i sin tremmeseng. Så vi forsætter sådan og det har vi det godt med 🙂
    Vores søn er 11 mdr. og en roterende Ninja 😀 godt at høre at det bliver bedre;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Her sover vi, baby på et halvt år, stor pige på 4 år, min mand og jeg i samme seng (bygget af to store boksmadrasser). Det er så hyggeligt og fungerer for alle, det er ikke et bevidst valg, men bare sådan det er blevet, fordi vores store pige ikke kan lide at sove i sin egen seng. Og græde i søvn skal hun i hvert fald ikke. Når hun en dag er klar, kommer hun selvfølgelig over i sin egen seng. Men tror sagtens det kan tage et par år 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Tidligere samsove-barn her! Hos os samsov vi da jeg var barn. Min lillesøster mellem min mor og far og jeg selv på en madras på gulvet. I en periode arbejdede min far om natten og så sov jeg selvfølgelig også i sengen. Jeg tror jeg gik i 6.-7. Klasse da det stoppede helt for mit vedkommende. Det er lang tid, I know, men det er bare det som gav mest mening hos os.

    Jeg har ikke taget skade! Jeg tror tværtimod at samsovningen har gjort at jeg er blevet rigtig god til at sove. Søvn har altid været en tryg ting hos os og der var aldrig nogen som var kede af at blive puttet her. Nok også i høj grad fordi min søster og jeg havde hinanden. Jeg siger go for it! Jeg er i hvert fald glad for det valg mine forældre tog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Her samsover der også lunt og godt
    Vi købte ellers en vældig heldig pisse dyr tremmeseng med matchende (ja hvad ved jeg) shit og det hele !
    Men begge mine piger har sammenlagt sover der i 1-2 nætter !
    De gik Fulstændig grimlings i den seng hvet gang vi prøvede ! Så nu putter vi og sengen et solgt . Med salgs teksten som ny og delvist brugt !
    😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN KRÆFTFORSKRÆKKELSE: ET LILLE LETTELSES SUK