LORT GRAVIDE SIGER

BLÆST BAGOVER: BIG-BUMS, (TOP)BLOG OG BÆREPOSE-MANDEN

image118

Egentlig har jeg mest lyst til at blive ved med at trykke på den her bums jeg har på kinden, af fascination over hvor meget betændelse (eller hvad fa’en sådan en nu indeholder), der kan være i sådan en satan, uden den har brug for et udgangshul… og om det er så forkert at bruge den sikkerhedsnål jeg har fundet frem til at lave det førnævnte hul. Jeg kan bare IKKE presse den ud – and yes, I’ve tried! Det sjove er at det jo føles som om den fylder 1/3 af ens ansigt, hvor den i virkeligheden er på størrelsen med en lille lillefingernegl.. men jeg har noget jeg gerne vil sige, så jeg må lige tage en pause fra trykkeriet, selvom det er max. distraherende og jeg har brugt hele dagen på at undgå spejle.
– også selvom I sikkert synes min bums er noget af det mest spændende i HELE verden og tænker: fortæl os mere! Send billeder! Tæt på! så vil jeg, med dette lille søndagsindlæg faktisk bare gerne sige djævelsk mange gange tak for opbakningen omkring indlæggene her fredag og lørdag – de her lort mødre siger og lort gravide siger. Hvem skulle tro vi kendte samme mennesker 😉

For det ik’ skal være lyv er der væltet virkelig mange folk ind på domænet denne weekend, mere end hvad der sådan gennemsnitligt gør disse tider, og det er ret så overvældende for bette mig, der har forsøgt at følge med i kommentarerne i mine aftentimer her på sofaen. Forstå mig ret: der er fandeme ikke noget jeg hellere vil – og hvis det kunne være hverdagskost ville det være VILDT, men det er det ikke 🙂
Det er også takket være Facebook, som sørger for at sende indlæg i omløb til flere, når der bliver kommenteret og liket. Det er slet ikke gået så viralt, som det engang gik med det her skriv, men alligevel nok til at er med på sådan en topliste på Bloggers Delights side, der normalt er præget af giga store bloggere. Noget jeg ikke havde set, før Laura fra LauLauBauBau lige insta-story-snappede sin egen “placering” – hvoraf jeg kunne se min.

Det betyder ikke noget for mig, at ligge nummer-noget på den liste, for det her med at sammenligne er bare dumt.
Dét der til gengæld betyder noget for mig er stadigvæk jeres respons og det at I kommenterer – fuck hvor er det fedt! FEDT I læser med for fa’en!

Men det her indlæg skal ikke få dig til at klikke videre med tanken om: hey, lavede hun lige et indlæg om at et af hendes blogindlæg er læst meget, det skal også berige dig med min oplevelse i dag, om Rema1000s app, som jeg lige forsøgte mig med. ET HUNDREDE PROCENT fordi jeg ikke ville vise min bums i Netto, som er det supermarked der ligger tættest på hvor vi bor. Man får simpelthen leveret sine varer til døren, når man vil have det og første gang er sgu gratis – og bestiller pr. telefon og den diskriminerer hvor man shopper fra, om det så er toilettet eller sengen.
Hvis Augusta ville ud og lege eller lave noget andet, der ville kompromittere tilstedeværelsen af mit Mount Everst på kinden, så ville jeg selvsagt have kastet mig ufortrødent udendørs, men da det ikke har været tilfældet i dag, og vi generelt bare har slappet så meget af, at vi næsten ville tisse i bukserne, hvis vi slappede mere af, så ville jeg bestille varer på indernættet, nu da man (åbenbart) kan.
– Jeg ville måske nok ikke have gjort det hvis det kostede ekstra – så nærig er jeg nemlig – men ved download af den der app, eller brug af den her service, hvor nogen handler FOR dig, så er levering gratis første gang … og hvordan fa’en kunne jeg sige nej til det, med udsigt til at skulle lufte bumseriet som alternativ?
Hermed er tippet givet videre. Det var ubetinget en god oplevelse, for vi fik hvad vi bestilte og det blev indenfor det tidsrum (leveringsmæssigt) vi fik poserne op på fjerde sal. MÅSKE det bliver relevant en anden gang, for de (ca.) 60 kr. det koster kan man måske tale sig selv til, når dovenskab tager over eller man simpelthen har for meget om ørerne, som vi alle kender.
Hvad tænker du om muligheden?

Jeg havde dog ikke forudset at de der tilmelder sig som indkøbere potentielt kunne være fucking hotte unge mænd, som den gut der kom med mine varer og havde haft fingrene i mine fremtidige linser og figenstænger, tydeligvis, for jeg lignede det jeg lignede (= den værste version af mig selv, som selv ikke det bedste filter ville kunne rette op på), da jeg mødte ham på trappen. Hotte Rema-mand*. På 3,5. sal, for at være korrekt. Augusta, som kun er lidt over 1 meter, kunne jeg jo ikke gemme mig bag, men hun fik da noget humor ind i det, med sin børnecharme, så den (for mig) akavede situation, hvor jeg havde lyst til at tildække mit ansigt med toiletrullepakken, blev afværget. Heldigvis – det kan nemlig ikke gøres elegant eller naturligt, tænker jeg.

*Selvfølgelig kan jeg ikke garantere I får samme hotte Rema-handler, som jeg fik i dag, men det er da et forsøg værd, hvis du bor i Aarhus C 😉

Og NU vil jeg trykke lidt på min bums igen og returnere til Gift ved første blik, som man sagtens kan se, mens man svarer på herlige læserkommentarer skal jeg hilse at sige. Håber sgu snart hende Camilla begynder at tænde lidt på Nicolas [Ni-Ko-Lah!] – for jeg tror virkelig at hvis der kommer gang i lagengymnastikken, så skal der da nok komme kemi på de andre fronter.
…er min tanke. Men hvad fanden ved jeg jo.
Hepper du på nogle af parrene?

Og hey, hvad siger du egentlig (kom med din mening, tak): klæder det indlæg med en lillebitte tegning til? For mig er det jo hyggeligt, men det kan da godt være I foretrækker fotos. Som den flotte selfie herover… personligt er jeg glad for at vende “tilbage” til krusedullerne – selvom de er enkle.

KÅHÅ! Johanne

Og pst. selvfølgelig er mine ord om REMA1000 U-sponsoreret og er ikke reklame. Det blev hentydet hele tre gange, efter mine snaps af indkøbsliste og efterspørgsel på erfaringer ved brug af tjenesten, men for fa’en! I kender mig! Jeg skriver sgu gerne ‘reklame’ – og når jeg ikke gør, så er det ikke. Punktum. Kram.

   

10 kommentarer

  • Louise

    Tegninger 👏🏻👏🏻👏🏻👏🏻 De er så dejligt humoristiske og giver bare noget andet end et billede 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg stemmer også for tegninger. Og tillykke med første pladsen, selvom det ikke betyder noget så gør det sgu da alligevel. Det er super flot, det er jo nogle seje damer som du fører over💪.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Herre mega seje damer – crazy! Og tak! 😀 Jeg må tegne noget mer’ (…igen)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Louise

    Jeg er vild med alt hvad du skriver, snapper og tegner og sluger det hele råt.. du får mig til at fnise i arbejdstiden og det vil jeg gerne sige dig TAK for. Jeg er en relativt ny læser, men føler allerede at jeg kender dig. Tak fordi du deler så meget. Ha en dejlig aften. Kh Marie Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Eeeeej hvor er du sød! Det er jeg fandeme glad for – tænk jeg kan få andre til at fnise 😀 😀 HAHA! Tak for du læser med, Marie Louise! Kh Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh Johanne, du er sgu så herlig! Elsker at du er så nede på jorden og gerne fortæller om bumser (og gu’ er de irriterende, dem der ikke kan klemmes ud!) og snapper om både hår på tæerne og hår på overlæben hos kvinder. SÅ fedt, du tør at vise, at du er helt almindelig, og at vi alle døjer med halvklamme ting indimellem. Jeg er vild med dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Arrrrmen søde Nadja <3 – som minder mig om den fucking behårede tå.. haha! Jeg er vild med dig også .. og jeg håber du har det godt, efter operationen? Har tænkt en del på dig – men jeg kunne se på et billede der var sket en stor ændring <3 ?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • TAK for tanken – du ER altså bare sød <3 Jeg har det ok (hvis man ser bort fra fornemmelsen af grus i øjet pga. stingene, der igennem 1-2 måneder skal opløse sig selv, ha ha), og vigtigst af alt så sidder mit øje nu, hvor det skal – det er da fantastisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Århhh fuck det lyder fandeme ikke rart… jeg ser frem til nogle proces og efterbilleder. Ved hvor meget det har påvirket dig, så jeg er sgu glad for at høre at der endelig er gjort noget ved det, så du kan “se” fremad og ikke lade det hæmme dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LORT GRAVIDE SIGER