AFGANG.. (LIDT) LIGESOM DENGANG

ET FORÆLDREOPRØR: JEG VIL OGSÅ CURLES

regn

NU ER DET NOK!  Vi har simpelthen nurset for meget om vores børn! Der går ikke to dage mellem artiklerne, der skal belære os om hvor meget vi curler vores unger. Altså ikke krøller dem, men curler, som i det der vinter-OL som ingen ser, i en metafor for hvor mange udfordringer vi fejer af banen for vores børn og hvilke alt for store læs vi glædeligt trækker.
Det er hermed slut med at gøre så meget for dem.
Og lidt som det danske vejr går vi fra den ene yderlighed til den anden, for udover at jeg er djævelsk træt af at gøre ALT for mit barn, så tænker jeg også jeg har indtjent så meget på min tjeneste-konto, hvor der de sidste fire år er kommet NUL service retur, så fortjener jeg kompensation. Og jeg tænker ikke jeg er alene?

Så sent som i dag gik jeg med Augustas klapvogn. Og det var nok hér bægeret flød over, for mens jeg gik og baksede med hendes lille Puky-cykel, der er noget så smart – når barnet altså kører på den, så haglede det. Ikke en smule. Nej, meget. Det var faktisk som om himlen havde frossen-sne-diarré i sådan en grad at jeg mistænkte Vor Herre for at have selvskab af mikromennesker med snebolde, der har ligget minifrysere 2-3 dages tid, som så blev HAMRET ned i skalden på mig. Og underligt nok kombineret med regn, så udover mini-lammere så fik jeg sørme også en skyller af dimensioner. Jeg har faktisk ikke været så våd siden jeg var i bad. For tre dages tid siden. Men dengang havde jeg jo så ikke (forårs)tøj på.

Dér hvor bægeret flød over, var kontrasten fra mig, der småspurtede afsted (så meget som mine korte og velpolstrede ben kan holde til) i plask våde – og stivfrosne – tøj (fra top til tå, yderst til inderst, fordi det var den vej det gik), hoppende fra side til side, for at undgå vandpytter så dybe som skovsøer, som var jeg Mujaffas BMW, der skulle samle kondomer og guldkæder op, hvor Augusta, fra sin overdækkede karet får udbrudt (beklagende):
“MOAR! JEG FIK EN HAGL PÅ MIG!”.. som i: et hagl ovenpå hendes uldtæppe, hvorunder hun også er tildækket af termobukser og gummistøvler. Heraf hendes lidt betuttede udtryk på billedet.
Plaskvåd svarer jeg sympatisk og forstående: “Årh ja, okay, det sker”, selvom det er svært, fordi jeg selv føler jeg vinterbader. Hvilket er svært, når man samtidig skal koordinere i trafikken.

(Jeg siger det bare, det findes forresten stadig, det spil og det er præcis lige så svært, som jeg husker det. Jeg er nok bare ikke god til at undgå cyklister i en BMW, men jeg nåede at købe årn’li’ hækspoiler)

Men nu er det slut med klapvognsskubberi. Slut med madpakke-lavning klokken 22. Slut med at huske på det stykke frugt til børnehaven og købe mærkelige varer ind, som: cheesedippers. Ostehapsere. Og figenstænger. Slut med at lave morgenmad, når man allermest har lyst til at ligge med et øje åbent og tjekke Facebook i ro og mag. Slut med at aflevere i børnehaven, som første prioritet.

NU er det min tur. I morgen er det MIN tur til at blive skubbet i klapvogn. Slut med at curle barnet og sørge for HUN kommer til tiden, nu er det MIG der skal afleveres med et kys og et klap på hovedet, med ønske om en god dag 🙂 Jeg vil have en madpakke med, der både er ernærende OG spændende på én og samme tid. Jeg vil også prøve at sidde foran fjernsynet, som en eller anden zombie, i nattøj og med morgenhår, mens hun får lavet havregrød (som jeg så afviser, fordi jeg pludselig har mere lyst til havregryn med mælk (der er jo KÆMPE forskel… har jeg lært). Nu behøver jeg ikke ringe til Lisa og Lærke, men i morgen er det datterbarnets ansvar for at sørge for jeg snarest har en legeaftale med dem, for jeg skal jo også pleje mine sociale kompetencer. Og i morgen skal jeg have førsteprioritet til læ. Stik mig DIN telefon Augusta, så jeg kan se noget på den, og bruge al din strøm på at se unboxingfilm på Youtube. Og så skal der selvfølgelig købes vin og voksen-is ind. All for me.
Og putning… årh hvor jeg glæder mig til du fortæller mig historier, som jeg gerne vil høre. Jeg tænker du kunne komme med et udkast til en Sex And The City The Movie III – eller en ny sæson af The Good Wife måske? I stedet for jeg skal opdigte noget, som altid ender med at det er den der skide hund Sofus der skal besøge Pippi Langstrømpe eller Onkel what his face.
Og når jeg så sover, er du så ikke sød at rydde lidt op? Og fodre hamsteren? Og vaske op.. og støvsuge alt det jeg spildte tidligere? Tørre min stol af? Og de tush-streger jeg “”””kom til”””” at lave på døren?

…og så tænker jeg at jeg måske også, bare sådan for sjov, lige vil prøve at vække hende mit om natten. Bare lige til en slurk vand, en sludder for en sladder? Eventuelt få hende til at vugge mig i søvn… synge en godnatvise, selvom klokken er 2? Og så gentage det kl. 3… og 4. Stå op kl. 5 gider jeg nok ikke, men det kunne være sjovt, når vi nu er i omvendt-land 🙂
Men HVIS det så ER omvendtland, så er jeg jo VILDT frisk klokken 5, selvom jeg har været vågen 40 gange…

Nå, men fra og med i morgen er det CURLINGBARN-DAG.

Vi kan gøre det til den officielle curlingbarn-dag, hvor alt skal fejes af banen for mødrene.
Vi skal ikke løfte en finger og alt klares for os.

Det manglede næsten bare.

Jeg håber det regner i morgen!

…men Mors Dag beholder vi. Det er alligevel bare en dag hvor vi måske får blomster og selv får lov at vælge menuen (..som vi så selv laver)

regn2

   

7 kommentarer

  • AMEN! 🙏🏼😅 Jeg er SÅ meget med dig! Jeg har har ikke tal på de gange, jeg har været pist off over unge, der skreg i vilden sky over udsigten til at sove i barnevogn. Seriøst, hvem der bare ku ligge der, varmt, i læ, blive kørt med – OG få lov til at sove så længe man gad… Der er så meget, mødre ikke forstår. Åbenbart. 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    F-A-N-T-A-S-T-I-S-K læsning. Det er jo mit liv. Længe siden at jeg har grinet sådan😂
    Kanon læsning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hahahaha! MY life

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, den er jeg med på!! 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så genial! Jeg dør af grin 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mimi

    Husk lige at stikke i et hyl af dimensioner over at hun kommer med de forkerte snacks og forresten os fortæller den forkerte scene fra sex and the City

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Poulsen

    Hahaha. Jeg kunne også godt bruge en curlingUGE. Gad så godt at se de små chefer servicere mig døgnet rundt. Som mor kan man nemt føle sig som kuli/tjenestepige/butler/PA/chauffør/… alternativt ønsker jeg mig min egen PA..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AFGANG.. (LIDT) LIGESOM DENGANG