DET LILLE MONSTER PÅ MIN SKULDER | DE SVÆRE ALENEMOR FØLELSER

MMMM… KØBE-BERØRING OG MIG-TID

image132
Armen for fa’en, jeg er jo næsten ikke til at kende, hva’?

Det her indlæg handler både om min tur til frisøren, om min time med en thai – og om mit seneste skud restylane (hvor koden jeg har lovet jer også indgår). Samlet set handler det om at købe-berøring og i høj grad: selvforkælelse.
Because I’m worth it – i bedste L’Oréal stil!

Og indlægget indeholder reklame!
By the way.

I går satte jeg mig nemlig i frisørstolen hos Christina (det er hende mange kender, under denne meget pæne instagramprofil) i øko-salonen, for at få choppet en god snes af håret af. Det rareste ved den oplevelse er immervæk at nogen rør ved en.
Det lyder måske som købe-berøring af den frække karakter, men det ER immervæk købe-berøring. Når man, som jeg, ikke får menneskelig berøringskontakt i det daglige, eller i hvert fald er begrænset til når jeg får puttet mig ind til barnet eller krammet veninderne. Ellers får jeg jo ikke følt på andre – og vice versa. Det kan virkelig blive en sansemæssig mangelvare kan jeg mærke. Men det er jo selvforskyldt. Jeg kunne jo bare søge på petting og nakkenusning på Tinder.
Tror I ikke nogle ville bide på?

Nå, men ikke desto mindre var jeg så i MERE end syvende himmel, altså mere, end normalt, fordi jeg jo netop lige har minus på den konto, da Christina rodede sine øvede hænder rundt på min skalp. Faktisk så rart at jeg vidst lige fik vendt det hvide ud af øjnene (også takket være vibrerende stol), men understreget: u-seksuelt.
Nu skal jeg ikke skræmme hende væk for fa’en.

Men det var jo altså primært pga. håret at jeg havde booket en tid, fordi det, ligesom min taktile sans, er forsømt. Eller var – for jeg har fandeme fået et ordentligt hak af, så det ikke på samme måde er et troldegarn, men måske nærmere hvad jeg vil kalde en ‘fiks frisure’.
Christina kaldte lidt mit hår for en ungdoms-Pocahontas og selvom ordet ‘ung’ og ‘Pocahontas’ umiddelbart er noget jeg tænker som overordentlig positivt ladet, så ved jeg godt hvad hun mener: ung, som jeg også havde det, da jeg var yngre, at man foretrækker lange usunde lokker, fremfor kortere sunde lokker. Fordi ‘man’ (jeg) mener det er lækkert med langt hår og så pyt med om det er spaltet som ind i h…. Pocahontas kommer sig af at jeg havde ret [sårt] hår – i eeen længde. Et look en meget lys pige ([hviiii]) ikke med lethed kan bære.
…så der var selvsagt også grund til forandring.

Nu skal jeg passe på, at jeg ikke får Christina til at lyde ond, for det var hun aldeles ikke. Det var overordentlig god behandling – med mørk chokolade, the og hele mulletjavsen.
Som det altså skal være, når man går til frisør. Det er jo også en lille pause, lidt selvforkælelse.
…og berøring 😛 Salonen Christina udfolder sig i er forresten Organic Way – i Bruunsgade.

(Indsæt glidende overgang) OG APROPOS SELVFORKÆLELSE. I kan da huske da jeg satte mig i en anden stol og for første gang – nogensinde – fik restylane, af eksperten over dem alle?
Det indlæg kan du læse lige hér, hvis du ikke aner hvad jeg snakker om. I ét snuptag så jeg lige gevaldigt friskere ud. Det synes jeg i hvert fald selv! Og alle omkring mig er enige skulle jeg hilse at sige.

Jeg skulle så til opfølgning, som man skal, for ikke så lang tid siden, for at Rikke kunne vurdere om jeg trængte til en dråbe mere og hun var hurtigt enig med sig selv – og mig – om at den bare lige (netop) skulle have én dråbe mere, under hvert øje – og SÅ var den ligesom også “lige i øjet”.

image131Til venstre har vi ‘efter’ og til højre ‘før’
Øverst har vi til venstre efter behandlingen + opfølgning
Øverst til højre er det uden Restylane, som jeg så ud, da jeg lige var gået ind i YOURAGE, før Rikke fik en lille bitte nål i mig
Nederst til venstre er det LIGE efter første behandling
Nederst til højre før jeg havde fået behandling.
Ingen af billederne er med filter eller redigering, men de nederste er forskellige pga. lysindfaldet.

Jeg har fået overvældende mange kommentarer på indlægget sidst og på den story jeg lavede under behandlingen og efter, fordi forskellen var så tydelig. Det er et lidt spøjst sted, hvor der på mig er lidt pigmentforandringer lige i randen – og en blodårer og dernæst også er det jo et sted i ansigtet, som rammes af skygger, hvis man bare vender sig en smule, så det er svært at dokumentere forskellen, men den ER der jo – helt tydeligt, ik’?

Jeg lovede jer sidst, selvom det er ved at være lidt tid siden, at jeg ville skaffe en rabatkode, til de der kunne være interesseret i en behandling, efter en gratis konsultation.
Koden: YourageApril, som bare skal skrives i kommentarfeltet, når/hvis du booker hos YOURAGE. Den giver -400 kr. på ALLE restylanebehandlinger. Om det så er trætte morøjne, nedadvendte mundvige, til fyldigere læber, eller what ever.

Og igen, apropos købe-berøring, som overskriften jo lokker til, så ramte jeg nok mekka i sidste uge, når man lige mangler lidt menneskelig kontakt.
(Stadig.. på den helt normale og anstændige måde)
For jeg besøgte en thai-biks den anden dag, netop af dén årsag.

Der er virkelig ikke noget, som en ca. 50 kg. tung thaipige ovenpå en, der borer albuen lige ned i den ømme ryg!
Det er simpelthen ikke for nusseriet eller hyggens skyld jeg går til thai.
Det lyder som at ‘gå til’ svømning og jeg er i samme åndedrag også bange for det lyder racistisk, men jeg håber I kan tage mit løse brug af ordet, for biksen hedder immervæk thai-aarhus og pigen er thailænder. Fra Thailand.

Jeg er ikke den bedste til at få bestilt sådan en times tortur, men når jeg endelig får gjort det, så klapper jeg mentalt i mine små hænder i flere uger efter, fordi det er så opløftende. Min nakke og ryg er et kæmpe issue (hybermobil og dårlig kropsholdning) og det er derfor en gave fra mig til mig, når jeg får kastet de få penge efter en tur på briksen, da det hjælper! Hun får virkelig (!) masseret nogle myoser ud og skuldrene sidder, næsten øjensynligt lavere, når jeg går derfra.

Dog vil jeg anbefale at tage trusser på. Bare når man går ud, generelt, men særligt når man skal have massage hvilket jeg glemte påkræver buksesmidning. Den søde pige og jeg blev hurtigt enige om at jeg bare skulle beholde mine leggins på
…for alles skyld.

Kan I have en dejlig aften! Jeg håber også I har tid til lidt selvforkælelse indimellem. Det behøver jo ikke være den store tur hos frisøren, men bare nogle momenter i en hverdag, hvor der er lidt plads til ego-tid.
…det er sgu rart.
MØS!

Og hey, her er mit før-hår (inkl. lidt skelen på øjnene, eller hvad?) og proces-foto
I bedste før-efter-stil smiler jeg ikke på før-billedet. Det giver den bedste effekt. Vidste jeg. Ubevidst.

image133image25

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET LILLE MONSTER PÅ MIN SKULDER | DE SVÆRE ALENEMOR FØLELSER