MMMM... KØBE-BERØRING OG MIG-TID

NOGLE GANGE SÆTTER JEG MIG SELV – OG VERDENEN – PÅ STANDBY

image134

Det er overvældende, men på den fede måde, når jeg lige har fravær på bloggen, at I er så søde at skrive, på både SnapChat, privat på Instagram osv. Det viser måske noget om at jeg normalt er ret så aktiv og smider 30 stories ud på en dag, men kan gå til at være total off the grid og være virtuelt ikke-eksisterende. Men selvfølgelig sprællevende i virkeligheden. De her beskeder er primært gået på om jeg er okay – muligvis pga. dette føle-indlæg om mit monster, og det er fandeme en rar omsorg – tak !

Men jeg ER okay. Jeg er bare en type. Og det vil jeg gerne lige skrive om her, hvis I ikke allerede har fanget den.

Jeg lukker nemlig mig selv inde indimellem. På den facon, at jeg ikke, i mit lille liv, i perioder ikke har behov for så megen kontakt. Jeg vil ikke sige jeg er a-social og slet ikke u-social (der er forskel, mig bekendt), men et decideret fravalg. Jeg har før været bekymret, for det kunne på en måde ligne en slags depressiv-hulebyggeri, hvor man lukker sig af fra hele verden, fordi man ikke kan overskue den, tilværelsen eller sine medmennesker, men det handler måske i højere grad om at jeg nogle gange har et behov for at være mig selv.
Og når jeg så har muligheden, når Augusta er hos Mikkel – og når jeg har skrivedag fra bachelor eller ferie, som det har været de sidste dage, så gør jeg det også. Big time. Det her huleri.
Jeg skriver ikke til nogen, undlader endda lidt også at svare folk – eller udskyder det, og opfører mig som en bjørn i hi, der går helt ned i gear. Den står på Netflix, spisning, Viaplay, bad, rydde en ting eller to op… og om og om igen.

Jeg er nok bare sådan som type, en type der ikke har et BEHOV for den her daglige kontakt og slet ikke nogen kontakt med mange mennesker. Det viser sig også i hvor få tætte venner jeg har. Det er også et bevidst valg, fordi jeg ikke har behov for, eller lyst til, at have en kæmpe vennekreds jeg skal manøvrere rundt i – og nurse.

Har jeg nok i mig selv?
Nogle gange.

Jeg tror dog også bare på at det er forskelligt hvordan vi henter vores energi. Jeg kender piger der ikke bryder sig om at at være alene, de kan knap nok sove selv og elsker at snakke med veninderne i timevis.
Jeg siger ikke modsætningen, sådan som jeg KAN have det (for det er ikke altid, heldigvis) er den bedste.
Jeg siger måske at det er usundt, hvis man ligger i den ekstreme ende af grøften, hvor man ikke kan være alene med sig selv og bliver usikker og humøret påvirkes af andre, selvom vi selvsagt er sociale væsner, så skal vi jo også lære at være selv. Det er nok heller ikke særlig sundt at leve en tilværelse i et evigt soloræs, hvor man ikke interagerer med andre. Enten som aktivt valg, eller fordi man simpelthen ikke kan overkomme det.
I hvert fald ikke i min optik.

Når I så, så søde som I er, undrer jer eller spørger ind til min gøren, færden – og humør, så minder det mig om at jeg ikke har været på.. ikke som en dårlig samvittighed, fordi jeg jo ikke stiller krav til mig selv, til aktivitet eller er afhængig af en bestemt indtægt, som bloggen jo også kan kaste fra sig, i indlæg der indeholder samarbejde.
Det handler dog mere om at jeg føler jeg kommer mere og mere bagefter, når jeg ser hvor aktive ‘andre bloggere’ er. Denne skelen til de andre, der så fint viser alt de laver i deres liv, dag ud og dag ind – næsten in real time, italesatte jeg også i en story. Om det er mindreværd ved jeg ikke, men jeg føler ikke jeg kan holde trit med hvad jeg anser som ‘en ægte blogger’. Eller ‘en god blogger’.
Forstå helst hvad jeg mener, for jeg sidder ikke her og skriver at I savner mig eller sletter mig fra Instagram, når jeg ikke har sagt et kuk i 20 timer, men det er en følelse jeg har i mig selv, at jeg føler jeg kommer ‘bagefter’, når jeg sådan forsvinder for en (meget) kort stund. Kontrasten er jo bare herre stor, når jeg har bloggen med mig hele tiden, udgiver dagligt i 1,5 uge, Snapchatter som en gal, til at jeg ikke siger et kvæk i en uge.

Det sjove er, at jeg faktisk ikke er den her sociale pige, som jeg måske giver inddirekte udtryk for, når jeg sådan deler og deler, snakker og snakker, skriver og skriver. Om mig selv. I større sociale sammenhæng kan jeg muligvis indtage en position som ‘klassens klovn’ – evt. af usikkerhed, fordi ‘the funny guy’ med selvironi er en let rolle (men det er til en anden snak). Sådan er jeg dog ikke IRL. Jeg er udadvendt og kan sagtens sige ‘pik’ og ‘patter’, grine af mig selv, tale om dengang jeg tissede i bukserne og er ikke bange for at ryste numsen til studiegruppen.
Jeg er ikke sky eller genert, men omvendt taler jeg ikke meget om mig selv. Jeg er ikke den der skyder skarpest og leverer anekdoter og er den store underholder – vi kender vel alle typerne, der bare kan bjergtage hele selskabet og få alle til at skraldgrine. Som Lasse f. eks. er. Jeg fortæller, hvis jeg bliver spurgt. Jeg bidrager ikke altid med hvad jeg lavede i går eller at jeg havde det skidt, humørmæssigt, i lørdags – fordi hvad skal andre bruge det til? Jeg er bedre til det nu, end jeg var engang, for for at få skal man også give lidt af sig selv, men jeg tenderer stadig til at vende samtalen væk fra mig.
Mere eller mindre smooth.
Kender I det? Det er måske total selvmodsigende og det handler måske særligt om mit eget syn på mig, men jeg føler mig ikke tilpas i centrum, selvom jeg kan forsøge at stille mig selv i midten af selskabet.

Det her handler helt bestemt om at jeg har brug for at putte mig selv i en kasse, som det også har, ift. bloggen. Det er mærkeligt, for mig bekendt kommer der ikke nogen med en Dymomaskine, som VIL proppe et prædikat på mig, der beskriver min personlighed ON POINT, men jeg er nok bare i tvivl om hvad jeg er (hvem jeg er) – og hvordan andre ser mig. To faktorer der nok også påvirker hinanden, på en næsten dialektisk vis, fordi de to syn påvirker hinanden. Mit syn på mig selv påvirker andres forståelse af mig, mens andres forståelse af mig påvirker min forståelse af mig selv. Kringlet?

Jeg synes det er usammenhængende, når jeg i perioder er MEGA AKTIV – kan I overhovedet følge med der – og så i andre er helt væk. Som jeg så også er, udenfor bloggen. Jeg er derhjemme, ser serier, i godt humør, men i en dvale og det afspejler sig online.

Er det underligt for jer, der læser med, eller er det noget der slet ikke bemærkes?
Skriv endelig, jeg er enormt nysgerrig..
Og så vil jeg gerne undskylde for, at det hele blev lidt langt og navlepillende 😀

   

23 kommentarer

  • Sine

    Spot on! Du skriver nærmest om mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ej, det er jeg VILDT overrasket over – jeg troede virkelig ikke andre ville kunne se sig selv i det, for jeg kan jo godt selv læse at det er lidt modstridende. På den ene side social (ish) og på den anden side: not. TAK

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Jeg synes du er cool. Jeg synes det er en anelse, hvad skal man sige…….. Underligt (i mangel af bedre) når flere Bloggere på een gang poster, det samme betalte indlæg om feks veltie eller what ever. Jeg kan godt lide dine ord og tanker. Jeg læser ikke med for at se dit hjem, se dit tøj eller dine mange fantastiske dage, men fordi du virker reel, ærlig, ikke købt(og heller ikke solgt) og det kan jeg godt lide. Så tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      HAHA! Er det det der toiletpapir?? Det samarbejde blev jeg tilbudt, men jeg kunne SLET ikke se mig selv skrive den.. så forkert ramt 😀 ! – dog vil jeg ikke sige at jeg har ramt forkert ved siden af, ift. sådanne kampagner, hvor jeg selv har følt den, mens læserne måske var knap så enige i hvor relevant det lige var for dem 😀 Men tak for de søde ord <3 det giver brændsel til at være mere ærlig 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cæcilie

      Jo jo, og det kan jo ske. Du skal jo også gerne tjene lidt, men der er mange blogs jeg ikke følger mere, simpelthen fordi det kun er betalt indhold og det bliver trættende. Lige præcis det med skide papiret, veltie – alle gik amok i skide historierne og det virkede utroværdigt. Synes jeg. I øvrigt kan jeg seriøst også genkende mig selv i din beskrivelse. Jeg har bare ikke muligheden for total stilhed, med tre børn mellem 9 mdr og 5,5 år :p

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Shit manner. Det er mig, du har beskrevet! Fuldstændig. Jeg troede ikke, at jeg var alene om at være sådan, men regnede heller ikke med at støde på en så præcis beskrivelse (af et andet menneske), som også rammer min personlighed pretty much klokkerent. Vildt. Nå, men jeg læser med og ser med, når der er nyt. Ellers tænker jeg ikke som sådan over, når der er tavst. Måske fordi jeg selv er på samme måde (uden at være blogger). Det giver et ‘troværdigt’ billede af en type, jeg kender. Og et nuanceret, interessant og sjovt indblik 👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dobbelt op på vildt – dét der troede jeg virkelig ikke nogen ville skrive – så tak ! 🙂 Det er sgu rart at vide jeg ikke er ene! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Du er absolut ikke den eneste! Jeg elsker at være alene, elsker mit eget selskab og lukker også gerne omverdenen ude i en weekend. Gider ikke sms’e, svare på opkald eller nærmest lukke døren op i det tilfælde der bliver tjekket om jeg overhovedet er i live 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Vi lukker vel også op, hvis JustEat kommer 😉 ? Ej, jeg kender det – så godt! Skøn vi er flere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det der er jeg totalt enig i, det er så meget sådan jeg er, den ramte 100% 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone Mølgaard

    Tak for dit on point-indlæg, Johanne! Jeg har det på fuldstændig samme måde, men har aldrig kunne formulere det nær så godt, som du formår. For mig er det slet ikke noget, jeg tænker over i den forstand – måske fordi, at jeg har det på samme måde og går i hi i perioder. Den bedste – og mest givende – blogger skriver af passion og lyst, så er det ligegyldigt, om der er gået en dag eller tre uger. Blog som du føler for, så bliver du den bedste bloggerudgave af dig selv (det er så blogger-agtigt skrevet, but true), og det er så meget mere værd for os og dig.

    Tak for et skriv, der har været en åbenbaring for mig personligt og for at lukke os lidt ind i din hule. Du er sej, Johanne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg tror min hjerne simpelthen bare tænker i afsnit, for det var direkte fra følelse til tastatur, på 10 min.
      Det er på en måde herligt at høre andre også gør det, så tak for din ‘on point’ kommentar 🙂
      – også ift. bloggersiden <3 Tak! Du er sgu også sej, Simone!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg elsker netop din blog, fordi du ikke hele tiden opdaterer, men også holder pause indimellem. Meget hellere pauser end alle de der synkroniserede indlæg, som alle pludselig skriver om. Jeg er seriøst ligeglad med toiletpapir og om man kan få 15 procent på en eller anden side om søndagen 😆 Du skal fortsætte, som du gør og endelig ikke tænke, at du skal være som de andre 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg elsker at læse med hos dig fordi du skriver præcis hvad der falder ind, og hvad du tænker. Og at det er sådan du har det, rammer så bare spot on på hvordan jeg selv er.
    Jeg elsker at trække mig tilbage og ‘holde lukket’ og kan også blive socialt udmattet….. ligesom jeg også godt kan lide at være social i andre sammenhænge.
    Fortsæt med at gøre det du gør, for du gør det altså hammer fint! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      TAK, Mette! 😀
      Jeg er alligevel glad for det ikke kun er mig.. Synes det virker til at størstedelen af dem jeg kender bare TRIVES i at være omkring folk – hele tiden, så det er da herligt at jeg ikke er alene i at have et behov for at trække mig tilbage 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg genkender mig selv fuldstændig i det du skriver (- altså lige bortset fra bloggerdelen for der er jeg på ingen måde i nærheden af dig.)
    Jeg har altid syntes jeg var lidt mærkelig på det område for folk opfatter mig som meget social, og det er jeg også, men jeg finder det på en måde også enormt udmattende at være for meget sammen med andre mennesker. Jeg har brug for ret meget mig-tid, også selvom jeg er både hustru og mor.
    Jeg læste på et tidspunkt en artikel eller blog om at være en udadvendt introvert, og fandt ud af at det nok var en ret perfekt beskrivelse af min “tilstand”. Så jeg nyder andre mennesker i et vist omfang og prioriterer alenetid. Og sætter pris på begge.
    Jeg synes din blog er fantastisk og har intet imod dine pauser – det før indholdet mere autentisk :-).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Tjah som alle de andre ser jeg kun noget positivt i, at du skriver når du har lyst…vi læser jo også, når vi har lyst. At man har behov for at “lade batteriet op”, er nu nok helt normalt – ja beklager Johanne – du er altså ikke så mærkelig alligevel 🙂 – tværtimod er du desto mere “sund”, når du lytter til din krop og dit sind og giver det pausen.
    Det gode ved dine blogs er netop, at du bare skriver det, du har lyst til…for din egen skyld tror jeg – at vi andre synes det giver noget at læse det, er så bare et plus 🙂
    Så fortsæt med at være den du er, det er ikke så tovligt endda.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det var et rigtig spændende og velskrevet indlæg – jeg har ikke fulgt dig før, men jeg vil prøve at kigge videre på din blog nu:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ej hvor er du sød, det er jeg da glad for at høre! Så velkommen til dig, Camilla skråstreg Fabelmor 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MMMM... KØBE-BERØRING OG MIG-TID