WEEKENDREGLERNE

12 FANTASTISKE FORDELE VED AT VÆRE SINGLE

“Jeg vil have en kæreste”

…sagde ingen kvinde, efter at have læst dette indlæg, med oplistede GODE grunde til at være single. Eller i hvert fald til at være glad for- og sætte pris på sin status!

For der ER skam goder ved at bo alene og ikke have et mandsfolk til at komme rendende i tide og utide, som de f. eks. gør, når de også bor der.

Nu taler jeg jo ud fra egen erfaring, men der er mange flere ting jeg tænker over, når jeg er i et forhold. I hver fald i starten, ikke?

Herunder vil jeg opridse de fordele jeg værdsætter lige pt., men der er også lidt flere nederst, som ikke fik tilhørende billede 😉

image140

1. Du har ingen at imponere med dumme detaljer, som lingeri

Selvom de her trusser da ER imponerende lækre. Jeg selv har cirkus 5 par.
I nude.

image33

2. Du slipper for at fryse om vinteren

…for indrømmet, den ryger da i sommerhalvåret, når man er nødsaget til at gå i lidt lettere beklædninger og indimellem i bare ben.
Men når du er single er der jo ikke en fuck der ved hvor langhåret og bleg du er, under benklæderne.

image27

3. Ingen dømmer dig for dine (dårlige) vaner

Ja, jeg er fan af børneslik (måske fordi det føles lidt frækt at hapse barnets lækkerier, når hun sover #LivingOnTheEdge), men samtidig er der heller ingen der brokker sig over at stolEN er fyldt. Altså den der stol vi alle har, der er overdækket med tøj. Der er heller ikke en mandsperson der vover at kommentere om der trænger til at blive støvet af.
Ja, det kan du jo helt selv afgøre, evt. når du får påbegyndende støvallergi.

image142

Nå ja, det samme som punkt 3, men samtidig også:

4. Du behøver slet ikke dele

Med god samvittighed kan du indtage uanede mængder vin. Der er ikke nogen man skal gemme den sidste slat til, ligesom du ikke kan have dårlig samvittighed over at spise direkte af dit Ben&Jerrys bæger – du kan vel lige så godt tømme det i dag, som i morgen?

image28

5. Sæt din hat som du vil!

Ja, selvfølgelig bør alle være komfortable i egen residens, men for fa’en vil kan da godt blive enige om, at når man er i et forhold, i begyndelsen måske særligt, som jeg har skrevet tidligere, så gør man sig lidt ekstra ud af sig selv. Vælger den g-streng, der ikke får dit bildæk til at se alarmerende ud, forsøger at matche undertøjet (ha! Ej, joke, det er der jo ingen der gør), tager de bukser på som klæder din røv og ikke de jeans din mor købte til dig for 50 kr. i Bilka, som ligner et levn fra 90’erne. Selvom du er hjemme så tager du nuttet hyggetøj på, når du har en kæreste. Som råber: jeg kan sagtens slappe af og så sød ud samtidig.
…ikke din pyjamas fra efterskoletiden, som har mere fnuller, end der er under din sofa og er så forvasket at man knap kan se der står Jon Bon Jovi på.. for ikke at nævne hullet i skridtet.
På bukserne, altså.

Og nå ja, der er selvfølgelig flere fordele, for når du så har en kæreste er du (sikkert nødt) til at gøre følgende:

Skylle ud, MENS du tisser, så det ikke larmer.
Også mens du “tisser”.
– Selvom du kan risikere en våd bagdel.

Barbere. Noget.
– Det er tidskrævende. Og farligt. Hvis du er mand og har forvildet dig herind, så skal du vide at knæ- og ankelområdet er LIVSFARLIGE sager at have et skarpt barberblad i nærheden af.

Gå ind i andre rum, for at prutte.
– Det kræver du skal rejse dig op jævnligt. Også selvom du ser en film.

Stoppe med at tage dit Royal Copenhagen frem hver anden dag, for at fotografere din store samling og filosofere over om du mon tager de bedste stillebens på hele internettet, eller om det er en af de 4.000.000 andre identiske profiler.
– Fordi enhver fyr ville mene du var en freak.
Men det kan du så gøre, hvis du er single. Selvom det stadig er freaky.

Spise mindre portioner.
– Fordi vi af en eller anden grund tænker det er u-feminint at spise 3 portioner lasagne.
(Men det er det ikke)

Du kan ikke slipper afsted med at tage træningstøj på, tage et billede og lægge det på Instagram, for så at skifte igen, en dag du er doven, men gerne vil fremstå som et overskudsmenneske.
Du er reelt nødt til at ÆGTE træne.
– Hvilket er hårdt.

…og når du har en kæreste så kan du slet ikke bruge app’en Happn, hvilket er skide synd, for det er lidt ligesom Pokémon Go. Bare med mænd. Det giver sådan en følelse af noia og spænding, som er interessant.
Men det er også informativt, for du kan få fortalt at du krydser veje med selvsamme person ti gange på tre dage og max. er 200 meter væk fra vedkommende. Her kan du tage stilling til om det er en nabo der er værd at date, eller om du har en stalker på hånden.


Så det var de 5 + lidt mere fordele, ved at være single. Jeg håber det varmer jeres singlehjerter 😉

Smid gerne en kommentar herunder, hvis du sidder klar med flere fordele

   

24 kommentarer

  • ea

    Jeg vil gerne kende fordelene som alenemor uden farmand i billedet. Altså 100% alene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Ea,
      Ja, det kan jeg jo så ikke svare på, for min situation er en anden.. men jeg kan forestille mig man kan se fordele i at der ikke er nogen at diskutere børneopdragelse med? Det kan være et kæmpe issue, at man har forskellige meninger, fordi de er så dybt funderet i hvem man er og hvordan man selv er opdraget. Jeg håber at der er nogen der læser det her indlæg, der måske kan svare dig, for mon ikke der er en række fordele 🙂 KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Her kan jeg da vær Elise behjælpelig, da jeg var HELT alene med den store i 4 år før der kom en ny mand ind i mit liv og efterfølgende også barn nr. 2!
      – opdragelse: du skal ikke diskutere og argumentere for, hvorfor du mener det er lettere at vente til tumlingen er 2,5 før han skal lære bordskik
      – ingen der siger “Ej NU skal han altså på eget værelse” når baby er 4 uger gammel og det ikke er far der knap kan rejse sig fra sengen 3-4 gange om natten for at hente baby
      -ingen der siger “jeg henter ham…” og snorker videre

      Der er rigtig mange ting man håber er helt anderledes når både mor og far er der. Sandheden kan bare være, at det i visse tilfælde er langt nemmere at være alene og ikke have forventninger til nogen. Så oplever man heller ikke gentagende skuffelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Jeg glemte faktisk det bedste: det er dig der får alle smilene, krammene og de mest fantastiske øjeblikke med din guldklump.

      De øjeblikke er også rigtig dejlige at dele med en anden. Men du og dit barn knytter et helt specielt bånd, fordi det kun er jer to.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgitte

      Hvor er jeg enig med dig Louise 👏 Nogle gange Ville det være nemmere at gøre det selv, for så bliver man ikke skuffet. Skuffelsen er den væreste og for mig svært at glemme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min kæreste gik fra mig for en måned siden, så det var nærmest en glædelig overraskelse med det her indlæg! 🙈🙈🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tillykke med din nyfundne (eller påtvungne) singleness! Nyd det! Drink drinks og vælt hjem klokken fire om morgenen med en sharwama i hånden. Det fandt jeg ud af var en god måde at ryste drengelusene af på!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Gad vide hvad det siger om mit parforhold, at jeg faktisk virkelig har lyst til at være single nu..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Igen blander sig i, hvad man bruger sine penge til – heller ikke sneakers par nr xxx 🙈🙈

    Du kan spise lige det du vil og mange dage i træk, hvis du har lyst

    Du kan også spise slik eller nutella madder til aften

    Du kan lave bunker alle praktisk steder – fx lade løbetøjet ligge på gulvet i badeværelset så det er lige til at hoppe i

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabelle

    Dejlig læsning, sad lige og var lidt nede over single livet. Men må sige at du for det gode frem. Jeg blev single i julen og er alene med en lille dreng på snart 4 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Nu har jeg jo egentlig en kæreste (som jeg er vældig glad for) men jeg kan da godt komme med et par tilføjelser 😊
    – Du kan se alle de tøseserier og film du vil uden at få at vide at de er åndssvage eller handler om det samme alle sammen
    – Det er kun dig selv der bestemmer hvor rodet/ryddeligt der skal være (og i mit tilfælde ville det nok være mindre rodet 😉)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hahahahahahahaha 😂😂😂😂😂😂
    Nu er jeg godt nok gift, men jeg gør åbenbart mange single ting stadig… Såsom hyggetøj 😇
    Og ja… Hvad sker der med alt det royal copenhagen 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Alle bør indføre hyggetøj i sit forhold – det er bare min opfattelse at man gemmer det lidt, til man kender hinanden rigtig godt 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Elsker de trusser 😂🙈hvor er de fra ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      H&M sgu! Men de kravler lidt ned.. de har dog nogle tynde nogle (sådan helt glatte i stoffet) der er FAB!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Enhver kvinde med respekt for sig selv, køber lingeri for sin egen skyld, går i det til hverdag, og nyder at være lækker fra inderst til yderst 😉❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Præcis! Og jeg har så stor respekt for mig selv, at jeg køber shapertrusser, der ligner noget fra Bridget Jones’ dagbog, fordi jeg prioriterer komfort fremfor sex-appeal 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Fordel nr 7017: Lige nu sover tumling og jeg sidder og læser under et tæppe i sofaen. Noget så banalt kan bringe mig så uendelig meget ro og glæde! Og så kunne jeg vælge at sige “nu er klokken 21.15 og jeg går i seng, for der er ingen der forventer mit selskab!” Score!!!

    Og – når man er helt 100% alene mor, så slipper man for at skulle ryge op i det røde felt fordi tumling sammen med sin far får lov at spise sukker af en kop med en ske! True story!!! 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha hvor godt! ELSKER din kommentar om Happn, som er ligesom pokemon go, bare med mænd – det er fantastisk! 😂 Og hvis du vil bekræftes endnu mere i, hvorfor det er godt at være single, så har jeg pudsigt nok idag også lige skrevet om når man er i det forkerte forhold, hvilket jeg lige har været…suk – så fandeme hellere single! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      ENIG! Meget hellere single! Jeg gemmer lige indlægget til aftenkagen og glæder mig allerede 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEEKENDREGLERNE