FEJL-40 I BØRNEOPDRAGELSE

#EFTERLYSNING – KAN VI MON FINDE HAM?

Sidst jeg så en sådan efterlysning på Facebook, var fra en kvindes hånd, en kvinde der havde fået genoplivende hjertemassage i et tog af en art, af en mand, som hun gerne ville finde, og få sagt tak til. Dette er ikke i samme dur, men jeg tænker at jeg på samme måde kan bruge de sociale medier til at finde frem til den her mand, en anden mand, som jeg vil sende et tak!
Det skal ikke lyde storslået, for det er, som nævnt, overhovedet ikke det samme, men jeg sidder med følelsen af at han skal få fortalt hvor vigtigt det var, at han lige sprang til på det rigtige tidspunkt, for uden ham havde Augusta virkelig slået sig. Ja, jeg tør slet ikke tænke på hvor galt det kunne være gået.

Men – det er selvfølgelig kun mig, Augusta og den mand der kender historien, så nu vil jeg lige indvilge jer andre i dramatikken fra i eftermiddags.. som så startede i morges, for Augusta ville have sin løbecykel med og med undtagelse af den stejle stejle bakke, svævede, som børn jo gør på den slags, hele vejen i børnehave. Vi talte meget om at det var surt at bakken lige var dér, for ligesom at ødelægge hendes cykle-flow, men på den anden side var det jo meget heldigt, da den er lidt mere morsom på vej hjem, hvor det kan gå stærkt.
Og stærkt gik det – ALT for stærkt.

Jeg ved ikke hvad jeg tænkte på. Måske det var de tre tasker og de alt for mange grader der gjorde jeg gik med hovedet lidt under armen. I overført betydning. Jeg havde måske blot tænkt at det var en lektion i at bremse, men dumme mig, for når en 4 årig så løfter sine fødder bare lidt, så skal der jo virkelig jokkes en hæl i fliserne, for at der er god stop-effekt og da cyklen fik lidt for meget fart på, på det stejleste sted på bakken, bliver Augusta forskrækket og løfter bentøjet helt op – hvilket betyder fuld fart. Accelerationen er jo enormt høj, når man er et stejlt sted og har en sådan smart ræser, så jeg selvom jeg får skubbet klapvognen af helvedes til (aner ikke hvor den landede, men to søde piger kom gående med den, da jeg sidder med en vildt forskrækket Augusta på fortorvet, kort efter) og sætter i løb efter hende. Balance har hun – heldigvis. Og dog, for hvis hun så røg af hurtigt, så var den jo stoppet, men hun kører afsted. For hende føltes det nok som en evighed, og det var også ret langt.. hun skriger selvfølgelig hele vejen. Og det må også have været rigtig mange meter, nu jeg tænker over det, for pigerne jeg ser pigerne gå med klapvognen ret langt oppe af bakken, ift. hvor vi sidder til sidst.
Det eneste jeg ser er svinget for enden, hvor hun sikkert ikke kan dreje – og vil køre ud på vejen – og så en mand i øjenkrogen, der krydser vejbanen og griber Augusta, da han springer ind foran hende.
At hun så fik den opfattelse, at han tog hende – og at jeg havde glemt hende, var selvfølgelig ærgerligt, men hold.nu.kæft hvor var det heldigt han var så hurtig.

Jeg tror ikke jeg fik sagt tak, for jeg havde hjertet i halsen, øjnene fyldt med tårer – og egentlig Augustas følelser at tænke på og han var væk, lige så hurtig, som han var der, så det vil jeg håbe på jeg kan nu.. så for at lave den meget facebookopslags søgnings-agtig:

Jeg leder efter en mand med meget hurtigt bentøj, god reaktionsevne og hjertet på rette sted. Aarhus, måske kl. 16-agtigt (er ikke sikker, min telefon var død for strøm på det tidspunkt). Det kan jo være en af jer er kærester med ham eller bare kender ham?

Jeg vil faktisk bare rigtig gerne sige tak! Og han må da egentlig have fået en cykel lige på benene, så et to store tak skal han sgu have!

image146

   

6 kommentarer

  • Louise

    Jeg kender ham desværre ikke, men mit hjerte banker hurtigt og hårdt… Som mor til to bavianer der også har haft løbecykler – puh, de får fart på!! Hurra for den supermand der fangede/stoppede din datter! Håber virkelig du finder ham🖤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Så meget fart på! Py, kan ikke lige overskue at have TO farende på cykler! Seje dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt med hurtige hænder i gadebilledet – mon ikke han er nået glad hjem over at have hjulpet no matter what (: Håber du støder på ham.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jo, det håber jeg han er! 🙂 Jeg må krydse fingre for vi støder ind i ham (på en anden måde) en dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er ikke den eneste mor, der har troet at en lille bakke ville være harmløs. Jeg lavede den selv med min søn da han var en 4-5 år. Der var ingen til at gribe, men han landede heldigvis blødt på en græsplæne, da han i fuld fart på løbehjul tog den ned ad bakken, fik overbalance og væltede ud over styret. Der skete ingenting. Men fuck en forskrækkelse! Jeg håber I er kommet jer lidt over chokket 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Puha, får helt tårer i øjnene 😬
    Jeg har simpelthen så dårlige nerver i trafikken med ungerne. Min den store er 6 år og går i 0. klasse. Hun cykler ’selvfølgelig’ på tohjulet cykel til og fra skole, men jeg har stadig tit hjertet oppe i halsen. Især fordi jeg har lillebror bagpå min cykel, så kan ikke bare lige smide den for at hjælpe hende.
    Dejligt at der var en hurtig mand til at gribe hende!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FEJL-40 I BØRNEOPDRAGELSE