SKAL STORE BRYSTER SÅ PAKKES VÆK?

4 TING JEG FØRST LÆRTE, DA JEG BLEV MOR

tis Jeg har en blog, derfor er jeg blogger, derfor skal jeg lave lister. Det er selvfølgelig stadig på listen over 12 TING BLOGGERE SKAL STOPPE MED – NU, men da den i sig selv også er en liste, hvor jeg brokker mig oplistende over oplistninger, så er det jo helt meta-humor vi er ude i lige nu.

Dérfor er det da næsten oplagt at jeg lige lister 4 TING JEG FØRST LÆRTE, DA JEG BLEV MOR op, og måske du kan bidrage i kommentarfeltet? Så bliver jeg så glad, så glad 😀

1. At tisse med publikum

Faktisk lukker vi generelt ikke dørene så meget herhjemme mere.

Selvfølgelig er jeg ikke gået gennem et 28 årigt liv, uden at have tisset foran andre, for jeg har jo været i byen og jeg er immervæk pige. Faktisk var det næsten obligatorisk at hive den nærmeste dåse (det kaldte vi hinanden) med i båsen, når Mokaii-blæren skulle tømmes og der skulle diskuteres hvilken popdreng var smartest på Night Life på Broen (som var et diskotek på en færge, i Aarhus. I en periode kaldet Speedbåden. Fordi… ja).

Men ellers foretrak jeg at tisse selv. Med låst dør endda!

Nå, men EB (Efter Barn jo) har jeg oftest ikke beruset, når jeg er på twoalættet, men jeg er derimod bare mor og selv her, 4 år inde, lader det til at Augusta stadig har en usynlig snor i mig, fordi hun tripper ofte lidt efter mig, når jeg går fra A til B. Eller B til WC.
Hehe.

Baderi foregår tit med et lille show. Og kommentator, i bedste Jørgen Leth-Tour-De-France-stil. Ofte kommenterer hun hvad der foregår – med dertilhørende tidspres;

Du tager shampooen op. Jeg tror du skal vaske hår? Er du snart færdig? NU vasker du hår! Du bliver helt ren, mor! Du har en tissekone! Er du snart færdig? Jeg har også en tissekone, din er STOR! Er du snart færdig? Mor…. Mor! MOAR? Alle piger har en tissekone. Jeg har spist en ostehaps i dag. Er du snart færdig? Nu er du færdig! Nu tager du shampoo igen! …er det balsam? Er du snart færdig, mor?

Eller også er det bare ren hyggesnak;

I går så jeg en snegl og så blev den spist af en løve, det var i børnehaven, det er en ægte historie mor, og jeg har fødselsdag snart, skal vi klippe et gækkebrev, er du færdig med at tisse NU?

Det bedste er, at barnet kan række en toiletpapir. For ligesom at se positivt på det.

2. At drikke kaffe

Kaffe smager jo faktisk ikke godt – og så er det über über über voksent.
Men kaffe – fordi det er et nødvendigt onde, særligt da man blev mor og fordi det er knap på chic at rende rundt med en CULT energidrik dåse i parken kl. 07:30, mens man rokker med vognen, som havde den epilepsi.

Og hey!

2.1 At drikke vin

Ja, tro det eller ej, jeg hadede vin, før jeg blev mor.
Little did I know;
Min nye, gode ven!

3. At prioritere en anden, før mig selv

Årh, prøv lige at lyde som et egoistisk spejl, men hvis du er forælder, så ved du sgu hvad jeg mener. Så kan det godt være, at vi skal forsøge at “huske os selv” og “få noget mig-tid”, men det ændrer ikke på det faktum svaret er det samme til alle disse spørgsmål:
– Hvis én skal have morgenmad, hvem er så vigtigst?
– Hvis én skal tisse af, inden vi suser ud af døren og tager hjemmefra, hvem er så vigtigst?
– Hvis der kun er rugbrød til én madpakke, hvem får det så?
– Hvem smøres mest grundigt ind i solcreme?
– Hvem har allermest underholdningsgrej, snacks og ekstratøj med, hvis-nu? (det kunne jeg, som voksen altså godt have brug for indimellem… #Knibeøvelser #FuckTrampoliner)
– Og så videre.

Her duer eksemplet fra nød-instrukserne i flyvemaskinen, hvor vi først SELV skal have den der iltmaske på, der falder ned fra loftet, når det går lidt galt med mekanikken i 10.000 meters højde (ca.), for derefter at hjælpe andre. Næh, som mor, så hjælper du ofte andre, før dig selv, ikke?

4. At overleve på mindre søvn

Fuck vandtortur. Har I hørt at søvnfrarøvelse er det nye, for at få hemmelige agenter til at fortælle statshemmeligheder til fjenden?

Mødre ville være de bedste agenter…
Bare en latté og vi ville klare den med bravour!

Da jeg gik på gymnasiet og først kom i seng kl. 01, fordi jeg så Friends marathon hele natten, på VHS…, og skulle til undervisning kl. 8.15, så var jeg jo TOASTET og kunne knap holde øjnene vågen i sidste blok, til italiensk. Så gjorde man det, at man gik hjem kl. 14, sov fra tre timers penge, en lille lur, og lavede samme nummer igen.

HVEM HAR TID TIL LUR NU ??
#NotMe

Hvad har du lært, efter du blev mor?

image156

   

31 kommentarer

  • Ellinreps

    Hahaha det er så sandt som det er skrevet.
    Min søn har lært mig, at jeg har lange bryster, næsten helt ned til gulvet faktisk, men at de sidder pænt med tøj på, Min datter har lært mig at lave æggetoast og de smager skide godt. Og så har min søn også lært mig, fordi man jo aldrig kan have et minuts fred på badeværelset, at jeg har hår i røven, når jeg bukker mig og tørrer brusenichen, men at de ikke er lige så mange som fars. Og så har jeg i den grad lært at børn har den sjoveste humor og ironi og at fredag er omvendts dag, hvor vi gerne må bande!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      HAHAHAHA! Hvor lyder det som en helt fantastisk familie du har 😀 Heldigvis har deres mor en skøn humor 😀 !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Ha ha 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg har lært at sove på ca. 20 cm af madrassens bredde (i den samme stilling) i en ellers meget stor dobbeltseng….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie-Johanne

    Årh Jeg sidder stadig ved siden af, når min mor er i bad, hvis jeg har muligheden for det, og jeg bliver snart 19. 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      AHAHAHA! REALLY 😀 ?!
      Dét kan jeg godt lide. Sålænge du ikke skynder for meget på hende 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malenw

    Og sået jeg blevet mega god til at spise slik i smug og nærmest lydløst…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    At spotte den nærmeste legeplads og kaffebar, hver gang jeg er et nyt sted. Legeplads kan nemlig af og til levere den luksus at man kan drikke kaffen inden den bliver kold…. Altså hvis det er en virkelig god legeplads og en lillebitte kop kaffe 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg har lært at alting er faser/perioder/younameit…På godt og ondt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dét er så sandt! Man har jo nærmest messende sagt: Det er bare en fase, det er bare en fase, DET ER BARE EN FASE !!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja Hansen

    Kære Johanne.
    Af hjertet tak for atter at ramme sømmet liiige der hvor vi alle ved at det går ind. Og tak for den fine tegning til, som jeg personlig synes er spot on på mit liv, og listen er ren hverdag for de fleste af os mødre.
    Min 5. Ting vil være; vådservietter! Som en ryger der mangler smøger, lige så hektisk og vild er en mor uden flere vådservietter i tasken til fedtede fingre og møbler! Og med tiden bliver de uundværlige i alm. Husholdning. Kan med fordel bruges i en hurtig vending til aftøring af støv og er eminente til rengøring af bilens interiør. Tak fordi du atter laver indlæg på bloggen som førhen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh hvor er du bare knaldhamrende sød, Maja! Eeeeelsker selv vådservietter! Der ramte DU hovedet på sømmet! mmmm…! Og håndsprit! Eller er det bare mig??!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsebeth

    1. Man skal vide alt; lige fra hvorfor pingviner ikke kan flyve til om lillesøster er planteæder eller kødæder siden hun kun har fået hjørnetænderne eller hvorfor torsdag kommer før fredag
    2. Cola drikkes bedst i smug af en kaffekop og det røde på barbaque Chips er chili og kun for voksne
    3. Bestikkelse og kooroption lever i bedste velgående i vores familie
    – alt kan klares med en is – også en times søvn mere til mor søndag morgen kl 6.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg grinede så meget af din kommentar, da jeg læste den, Elsebeth 😀 😀 Har du seriøst skullet svare på det? OG har du googlet det, for jeg er nysgerrig nu 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Endnu engang TAK for et skøøøønt indlæg 🙌🏼
    Jeg har på det sidste skulle lære alle vejskilte igen (os dem jeg “lidt” havde glemt hvad betyder)
    “Mor, hvad betyder det der skilt med streg over?” “Mor, STOOOOOOP du må ikke køre ind her, din bil er ikke rød, skiltet viste at røde biler ikke må køre her”
    Mor, må du godt holde her”
    Mor, hvor er der en cykel og 2 mennesker på skiltet” Ja osv osv 😝🙈

    Så har jeg os lært, at den dag jeg blev mor – Så blev jeg ikke bare mor? Men et omvandrende leksikon, som bare SKAL vide alt 😅🙄 Ja og hvis jeg ikke ved det, siger min søn (på 4 år), “Mor, bare spøg din telefon den ved det” 😂

    Men må sige at at jeg virkelig har lært noget her på det sidste, som jeg ikke vidste – Men hvad jeg ikke ved, ja det ved William ❣️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahaha! Måske det ER meget godt med en lille politibetjent 😀 jeg tænker, man ser jo aldrig selv hvor man må parkere, vel 😀 ?! Kunne være smart, hvis ungen havde spottet hvornår der er gratis parkering 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så godt og sjovt skrevet! Kan kun give dig ret… selvom kaffen og vinen kom først.

    Jeg har lært at jeg ikke udelukkende kan bruge mit liv på at passe et andet menneske (her snakker vi barsel…) jeg bliver bims! Troede slet ikke det var så hårdt ….

    / livetsomungmor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      EY du har en smuk blog, Sissel. Det kunne vi andre lære noget af 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhr er skønt i skæg 🙈🍀 Du skriver så fint💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Arh hvor er du sød! Tak! Jeg kan også mærke, når jeg synes noget er morsomt at skrive- skønt det bemærkes!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    At spise chokolade lydløst omme bag køleskabslågen.
    At sige mmmm…jaaa på korrekte tidspunkter uden at lytte til historien.
    At drikke rigelige mængder vin.
    At planlagt sex trods alt er sex.
    At jeg både er meget gammel og meget pinlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine K

    Jeg har så (på trods af 2 børn) endnu ikke lært at drikke kaffe eller vin…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    At 2 1/2 årige er små terrorister! Har aldrig nogensinde troet at jeg ordet NEJ kunne komme ud af en mund så ofte, tror faktisk ikke han kan sige ja mere😳
    At mit hår på tissekonen ligner Leifs frisure fra vuggestuen✌🏻
    At jeg har bryster der stopper ved navlen🖕🏻
    At jeg skulle se den samme tegnefilm samme afsnit 20084690 gange😴
    At en 2 1/2 årigs lort fylder pænt meget når det ikke er i bleen men derimod i hundens kurv💩
    At en dag kan begynde kl. 5.30😴
    At træde i en LEGOklods midt nat gør lige så ondt som at presse 3 kilo ud af skrevet🌪
    At jeg ELSKER mine små røvhuller og de giver mig smil på læben hver dag☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lært at sidde op og sove 🙂 Ninja-move nr. 1! Og kunsten at kravle op i vores seng (lidt svært da der står to børnesenge op ad den) og sætte mig i den med barn på den ene arm og en kop kaffe i den anden, uden at spilde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    At man bliver en Ninja når man bliver mor…eller hvert fald have meget hurtige reflekser. Så sent som i forgårs, efter 5 timers søvn, mens jeg var i gang med at drikke morgenkaffe, gled knægtens smørekniv ned fra smør og bord – Ninja-mor greb den med en hånd, mens hun drak kaffe. Jo jo.. de reflekser er blevet testet en del gange. (Også alle de gange han er snuplet og jeg når at gribe før han falder)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKAL STORE BRYSTER SÅ PAKKES VÆK?