SKILSMISSEBARN, SKAL RUTINEN ÆNDRES, BARE FORDI DER ER FERIE?

EN OPDATERING PÅ MIN KNUDE; VENTETIDEN ER EN BITCH

p7152833

Jeg har løbende delt med jer hvad det er der er foregået i min mave. Status er den samme; jeg har en ikke-ondartet knude på størrelse med en lille kiwi, der grundet sin placering, forårsager mange gener. Jeg troede jo dommen ville være brok, altså den type man også har i maven, ikke udtryk for utilfredshed, da jeg i sin tid, januar (i år), fik slæbt mig selv til læge, efter alt for lang tid med smerter og bekymring.

Det her skriv er sådan set en kombination af ærgelse over at føle man støder panden mod en mur, med det danske sundhedssystem og en god omgang opdatering på min situation, der faktisk er præget af alt for mange Panodiler. Og rødvin. Rødvin dulmer også.

Det er nok et år siden at jeg begyndte at have problemer med at komme fra liggende position til siddende. Jeg husker det måske var i januar 2016 jeg først havde gevaldigt ondt, men fra da og til januar 2017, oplevede jeg mine smerter som noget der kom og gik, heldigvis. Nu er det konstant og særligt er det generende om aftenen, hvor jeg skal spise smertestillende for at sove, men alligevel først luller i søvn kl. 02-03 stykker. Nogle dage er selvfølgelig værre end andre, fra jeg kan fungere fint, men stadig uden tvivl om at jeg har en knude inde i min mavemuskel, til som f.eks. i dag, hvor jeg kan frygte at besvime, hvis jeg nyser for hårdt.
Heldigvis er det da ikke sket endnu.

Jeg synes det er lidt mærkeligt sådan at brokke mig over min mave, men omvendt indvier jeg jer sgu i alle andre aspekter af tilværelsen; tanker og følelser – så hvorfor ikke smerter?

Det er måske et par måneder siden at jeg delte lidt tanker og status på instastory, hvor flere af jer heldigvis stod klar med tips og rådede mig til at bruge min ret til ‘frit sygehus valg’ og evt. ringe til patientkontoret.

Jeg har selvfølgelig skullet gennemgå flere undersøgelser, lige fra ultralyd til MR til samtale til biopsi. Fuck biopsi forresten, det skal jeg forhåbentlig aldrig i mit liv prøve igen. – til de fandt ud af hvad jeg har og hvorledes det skal fjernes. Det er så åbenbart noget af en kompliceret affære, da den som sagt sidder i/på mavemusklen, som kræver to læger med forskellige specialer. Sådan to ekspertiser er så tilsyneladende ikke til at finde andre steder, end på Skejby og udfordringen i det hele er så at de ikke har tid.
I hvert fald ikke før september, hvis jeg er pisse heldig. Muligvis november eller december. Ja, de ringer sidst i august, når de ved mere.

Det er ikke fordi jeg glæder mig til den store operation, men omvendt så er det andet her ret så uudholdeligt og jeg er kørt ret træt i at være så hæmmet.
Jeg må så sige at der selvfølgelig nok er patienter, der har mere brug for hjælp, end jeg, der er foran i køen, men det er sgu lidt et cirkus sådan at skulle vente SÅ mange måneder på en operation. Jeg kunne vælge at gå til andre hospitaler, som i Odense eller København, men patientkontoret respons er at det ville tage lige så lang tid, da det kræver forudundersøgelser på ny.

Så det er lidt status pt… #av
Jeg er ret så opgivende og ærligt talt; skide træt af situationen, men jeg forsøger i dagligdagen at lade være med at tænke på det og det er nok også derfor det ikke rigtig er noget jeg bringer på banen med jer.

Er der nogen der har været ude for lignende, der kan komme med et råd eller to?

   

22 kommentarer

  • Kram til dig, håber snart du kommer til.
    Kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Kæmpe krammer! hvor er det bare lorte hårdt at skulle vente! Jeg har 7-9-13 aldrig selv stået på din side men gennem mit atbejde se jeg ofte folk som dig der må vente og vente (er sygeplejerske). Håber virkelig heldet er med dig og du får en tid i september 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tusinde tak, sygeplejerske-Janne 🙂 7-9-13, bank under bordet, at du ikke får brug for en operation, ever 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • P

    Sådan nogle smerter kan jo faktisk opleves værre når man er træt. Måske driple til lægen og få en henvisning til smerteklinik? Det er mange måneder hvis du har så mange smerter at du ikke engang kan sove! Hvis det er december er det jo tæt på et halvt år, der må du faktisk godt banke lidt i bordet ig kræve at du bliver bedre medicineret. Det ikke sikkert du skal have skrappere midler, men du skal have hjælp af fagfolk der kan finde den rigtige kombination til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tak for din kommentar – jeg var ikke engang klar over, at der findes noget, der hedder smerteklinik. Jeg skal måske høre min læge ad. KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Har du overvejet et privathospital? Der skal du jo så betale for operationen, men det er da ikke til at holde ud for dig, hvis du skal gå og have smerter helt til september-december. Ellers så synes jeg, at din læge må udskrive noget stærkere smertestillende. Knus💞💞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tak for råd, Nikoline! Har faktisk tænkt tanken, at gå til læge og høre om jeg kan få stærkere smertestillende… for de her 6 piller om dagen er lidt voldsomt – og man må jo kun købe 10 af gangen, så ligner lidt en misbruger, nede i NETTO 😀 Privathospital skal jeg faktisk ikke betale for, såfremt det offentlige ikke kan “levere” tids nok – men de har i følge patientkontoret ikke den her tværfaglige ekspertise… men det er deres ord 🙂 KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    vil lige sige angående smertestillende, at du selvfølgelig skal købe panodil på apoteket da du der får 20 stk af gangen og kan købe så mange pakket du nu vil.
    Men du kan helt sikkert få din læge til at udskrive recept på panodil, så du kan få en stor bøtte stedfortræder alle de små pakker.
    Men jeg vil helt sikkert tale med din læge om smertebehandling, kunne godt lyde til du kunne have god gavn at noget stærkere smertestillende ihvertfald til natten( og så skal der ikke dulmes med rødvin 😉)
    håber de snart finder tid til dig, god bedring 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Århhhh det var jeg ikke klar over, at man kunne! Tak, Tine, jeg må tage en snak med lægen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Uh ha – det lyder som en øv situation. God bedring og jeg håber at der dukker en tid til operation op lidt hurtigere end udsigten er pt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Er ked af at høre din historie og omgang med det danske sundhedssystem. Er selv midt i samme cirkus, dog sidder (den godartede) knude på halsen op ad lymfe- og spytkirtel. Har driblet mellem egen læge, øre/næse/hals læge, røngtenklinik og tilbage igen, og så blev jeg gravid, og nu vil ingen røre mig med en ildtang. Fair nok, men jeg ventede og ventede på læger, svar mm. Nu er baby født, og vi starter fooooooorfra! Christ!
    Håber dog af jeg kan slippe på biopsi. Vil hellere føde igen!!!

    God bedring!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dét lyder sgu til at være en gevaldig op-af-bakke omgang 🙁 ØV , Signe! Er det til megen gene? Tænker de da burde kunne sætte skub i operation, nu da du har været gennem hele det cirkus en gang før??
      KH

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Ja den sidder desværre lige under kæben, og trykker gevaldigt, især når jeg tygger. Jeg er havnet bag køen igen, og har ikke helt kunne overskue at råbe op og kræve at få tid. Har rigeligt at se til med to små. Men dit indlæg gav mig faktisk et kærligt skub, og jeg har fået en ny røntgen samt scanningstid til august . Så kan jeg komme til en kirurg. Så tak for det 🙂 og go bedring til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dét føler jeg nu ikke jeg kan tage æren for, men hvor er jeg glad for at høre, at der er sket noget! Må det SÅ gå stærkt derfra, så du ikke skal vente for længe på operation! 🙂 Og held og lykke med det! Ved det kan virke uoverskueligt at bruge tid på at råbe op, men det skal sgu fikses – det går ikke at have ondt, når man tygger… det skal vi jo helst kunne flere gange om dagen 😉 Nå, men god vind og god bedring, Signe! KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Er ked af at høre om din situation. Jeg har selv smerter på daglig basis og er i behandling på 8 måned uden nævneværdig lindring. Men gå helt sikkert til lægen og få ham/hende til at skrive en recept på panodil og evt. også ibuprofen. Jeg fik beholdere med henholdsvis 300 og 250 for ca. 70-80 kr. ialt så der er altså også penge at spare. Og så kommer man ikke i en situation hvor man lige pludselig mangler dem, og så skal ud og købe (det er sikkert også endnu mere ubelejligt med et barn). Bare et tip herfra og god bedring 🙂
    Kh Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er jeg ked af at høre, Mette 🙁 Jeg håber du får det bedre snart!
      Og tak for råd.. lægen holder sommerferie pt., men jeg vil overveje at ringe til dem de henviser til. KH Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Næ ikke med knuder i maven. Men velkommen i systemet. Vi ventede 14 mdr fra første lægetid til vi fik svar på vores barns mave problemer. 6 mdr fra de sidste prøver og scanning.
    Fatter det ikke.
    Pøj pøj med dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      6 MÅNEDER? Årh av for silvan, det er jeg ked af 🙁 Det er mere udholdelig når det er mig, men hvis jeg skulle vente på behandling til Augusta, så ville jeg være knap så tålmodig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Åh hvor ærgerligt for dig. Selvom der måske er andre, der har mere akut behøv for hjælp, så har du jo faktisk også behov for den operation. For kroniske smerter er fandme ikke sjovt.
    Jeg blev i januar efter to år med daglige smerter endelig henvist til en smerteklinik, men ville allertidligst kunne komme til undersøgelse her i juli. Heldigvis ligger der to gode, private klinikker i min kommune, hvor jeg næsten kunne komme til med det samme. Det er bare rarere, når man kan mærke fremskridt.
    Håber ikke dine smerter udvikler sig, mens du venter! Og god bedring

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      To år med smerter lyder dælme slemt! Har det hjulpet på smerteklinikken? Du blev vel henvist privat, fordi de ikke kunne klare den offentligt, med en bedre ventetid? Undskyld jeg spørger så meget, men jeg bliver nysgerrig! Og tak <3 Jeg krydser fingre! KH

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKILSMISSEBARN, SKAL RUTINEN ÆNDRES, BARE FORDI DER ER FERIE?