KLAR, PARAT... BEKYMRING! ELLER JEG MENER; FERIE

POSTKORT FRA SARIGERME!

fullsizerender2

Hej allesammen – sørme da! Og ja, vi har tydeligvis leget med selvudløser, som ses herover. Jeg ville bare have et mor/datter-billede fra den her tur 😀

Flere har spurgt hvor det præcis er vi er – og det er i Sarigerme, i Tyrkiet, ved Marmariskysten. Vi er fløjet til Dalaman, +3 timer fra Billund – en tur der gik perfekt. Altså turbulens var der sgu, men Augusta var i højt humør og vi fik nok pløjet gennem otte sider i opgave/malebogen.
Jeg valgte et resort med all inclusive, de her særlige børnehoteller, fordi det er min første sydlandske i mange år og allerførste gang jeg rejser med barn, uden Mikkel eller min mor har været med. Jeg havde jo lidt grubler (som så er blevet afkræftet big time) så jeg ville sikres således at vi faktisk ikke behøvede eller behøver forlade hotellet, at alt er her, service, mad, underholdning med videre er i top. Det er selvfølgelig også bare belejligt og luksus, men jeg følte virkelig, da jeg først besluttede mig for at smide sparepengene efter denne tur, at det skulle være all in, så jeg også ville føle det var lidt lækkert. Augusta havde sikkert også haft en herlig tur i Sydsverige, men jeg ville virkelig gerne ned til noget sol og badeferie! *palme-emoji*

Egentlig vil jeg blot sende jer vores lille mor-datter-billede, som vi tog med selvudløser på hotelværelset og sige at alt er godt. Vi er ikke skoldet endnu – Augusta er [hvii] og hun er kommet fra solseng og ned i poolen! Endda, her på anden dagen; svømmer lidt rundt. På et badedyr, med badevinger på, men det er fremskridt! Vildt meget! Efter at have set alt an første dag er hun simpelthen blevet 1 cm. højere (i overført betydning) og jeg er skisme allerede spændt på i morgen, om der er endnu mere mod i hende dér. I morgen vil vi forsøge børneklubben – hvor der skulle være både aktiviteter og skandinavisk personale. Håber på dansk, for hun fatter hat af norsk og svensk. Hvis det er godkendt er der 1-2 timer til mor her, til sol og måske en G&T?
Hun har fået venner, er glad for at være her og jeg synes hotellet er suuuper fedt! Vi overvejer pt. en udflugt. Sikke et mod fra moren, hva’ 😀 ?

Så HEJ til jer; vi er i live 😀 Jeg glæder mig til at vise flere billeder og fortælle om turen – eventuelt svare på spørgsmål, hvis I har nogle og så lover jeg det indlæg flere har efterspurgt; hvordan det så er, at rejse alene med et barn – plusser og minusser 🙂

Kærlig hilsen Johanne – og Augusta!

   

5 kommentarer

  • Agnethe

    Det l y d e r corny; men jeg kan anbefale nogle af de dersens fotografer, som går rundt omkring/på hotelområderne. Jeg var, som alenemor, i Marmaris med min søn for nogle år siden, og valgte at smide lidt penge efter nogle prof billeder af os blandt palmerne – det er jeg rigtigt glad for den dag i dag 😌 – ikke at der er noget galt med din selvudløser 😅
    Hav en skøn tur, I to!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg sætter STOR pris på fif, så selvom fotograferne er lidt corny, så kan jeg sagtens se hvad du mener og efter jeg har læst din kommentar, så overvejer jeg det VIRKELIG 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Fedt billede, elsker Augusta hoved i muslingeskallen 😁 nyd ferien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selfiestang er vejen frem. Den havde vi selv meget sjov med, mig og min bror på året tur til Kroatien. For første gang, i hele mit snart 20-årige lange liv, fik vi taget et feriebillede, hvor vi alle kom med på billedet. Alle feriebilleder fra barndomsårene har aaaalle været uden min mor, haha.
    Jeg er fan af stangen, og bestemt også af jer to. Hvor er i fine. Hav det skønt!
    Kram Tilde, nouw.com/lillelyng

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KLAR, PARAT... BEKYMRING! ELLER JEG MENER; FERIE