OVERRASKELSESBOLDE! PLUS EN VIDEO, SOM DU KAN VISE UNGERNE

AARHUS STREET FOOD, FAVORITTER + BØRNEVENLIGT?

p8313412

p8083029

Faktisk er lokalerne bussernes gamle garage, hvilket forklarer dets placering lige ved Rutebilsstationen, hvis navn vi forresten aldrig må ændre. Det kan godt være københavnerne griner af det, men visse ting skal bestå. En hal med verdensklasse mad. Det (nogenlunde) nye koncept, i hvert fald i Aarhus, er kommet for at blive. Pionæren (i Aarhus); Aarhus Street Food er for madelskere – og deres børn! For selvfølgelig, ja, du kan tage sønnike eller datterbarnet med!

Konceptet er; kig, find ud af om du vil dele, vælg, bestil – spis, og der er jo rigeligt at vælge mellem forresten. Jeg selv kan ikke kaste mig ud i at skulle beslutte hvilken bod jeg skal bestille fra, hvis jeg er skruphamrende sulten. Når du summer rundt i hallen fristes du nemlig fra højre og venstre, både syns- og lugtesans får et spark, så for mig skal der besluttes hjemmefra allerede 🙂
Og ja, der mangler altså billeder i dette indlæg, men det må komme efterfølgende. Når jeg først er et sted, der dufter af mad, så kan jeg altså ikke koncentere mig om at fotografere 🙂 Her, i dette skriv, når jeg lige får fyret en lille præsentation af stedet af, vil jeg selvfølgelig også komme med mine bud på de bedste boder. Lov mig du giver den et forsøg 🙂

p8083033

Jeg anbefaler

DU, veninden, kæresten, din mor, hvem end der skal afsted, bør overveje:

Bahnmi Bandits – vietnamesisk streetfood. Yndlings: baguette med svin! Og ekstra koriander og chili til tossen her!

The Mexican Donkey – de tre mexicanske pandekager på stribe. Nachos er for mig ikke de bedste, men deres burrito derimod- mmm.

Grilled Cheese – den med portobellosvampe

Super Bao – ramen med and. Mmmm

Cheesecaken – kort og godt; jeg anbefaler salted caramel.

…og en ekstra: The Pita Corner laver gedigen go’ pita!

Og køb så en liter rosé, del, få slappet af og del eventuelt 3 retter mellem jer, hvis I er to.

p8313404

Og hvad så med ungerne?

Ja, der ER også børnevenlig mad 🙂 Men her er også en unik mulighed for at udvide din – eller ungens – kulinariske horisont, hvor den måske i hverdagen står på skiftevis rubbere, Knorr lasagne og tomatsuppe, så er Street Food en fin mulighed for at få inspirerende retter på bænken og nye smagsoplevelser lige i skrutten.

Jeg kender det, vi familier planlægger og det er rart at vide om stedet vi skal besøge…
Har højstole?
Har de plads til vogn?
Har de mad, som poden gider indtage?
Er der mulighed for at varme en flaske eller noget mos?

Svarerne er ja, ja, ja og ja (i kaffebaren)

Boller i karry er for min 4-årige favoritten. Tarteletterne er både en voksen- og børneyndlings og så er der jo også burger og fritterne fra Duck It – eller fish and chips fra Danyar. Hvad ‘børnevenlig’ indebærer handler selvsagt om hvor madmodig dit barns, eller børn er, hvad de er vant til hjemmefra mv. Men ift. hvad-de-man-kender, er Mormors Køkken (bl.a. dem der laver boller i karryen) har en stjerne i vores bog, særligt fordi de laver børnestørrelser.

Tip: sæt jer tæt på legehuset og rampen.. på den måde får I tid til at slappe lidt af og spise langsomt, mens eventuelt hurtigspisende og energiske børn får tonset og leget.

Skriv endelig, hvis du har tilføjelser, kommentarer eller spørgsmål 🙂 Jeg vil virkelig gerne høre hvad din favorit er!

KH. Johanne

p8313414

   

10 kommentarer

  • S

    Åh!! Vi elsker Aarhus Streetfood hjemme hos os, og vi er mere end én gang kørt fra Odense til Aarhus for at spise der og nyde et par timer i din fantastisk dejlige by 🙌😍 Der er nemlig super børnevenligt og så skøn en atmosfære 👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dét er jeg glad for at høre 🙂 I odensegensere er SÅ velkomme 😀 Jeg føler mig så heldig at bo tæt på, for det er herligt bare at kigge ind engang imellem 🙂
      I har måske ikke noget lignende på Fyn?
      KH. Johanne

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det må prøves næste gang. Jeg er vild med stedet, men har været lidt uheldig med mit madvalg!
    Min datter er dog ikke i tvivl, hendes favorit er klart tarteletterne!
    Det er bare en skam, at de gode øl er på Central Food Market – Herhjemme er vi vilde med Mikkeller!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Nu er jeg ikke selv den store øldrikker, men helt enig, Mikkler ville passe så fint dernede. Der er kommet en drinksbod, har du set den? Fin pris – super lækre!
      Hvad fik du sidst – måske man kan drage nytte af din (dårlige) erfaring og undgå dét sted 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Flæskestegssandwich (med ekstra svær of course!) fra Stegen & Dellen! 🙌🏼😋 Den er hele køreturen fra Holstebronx værd! ❤️😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Sjovt du siger det – jeg overvejer det hver gang, men har endnu ikke kastet mig ud i det endnu. Det er hermed på to-eat-listen 🙂 TAK 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil så gerne bo i Århus. Egentligt skørt, når jeg aldrig har været der. Men alle de lækkerier du kan fremvise fra den fantastiske by, gør ikke lysten mindre! Jeg må altså snart nedlægge Århus et visit 😉

    nouw.com/lillelyng

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er jeg da glad for at høre 🙂 Kom endelig til Aarhus! Særligt her i Festugen er der gang i den 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Hørt hørt hørt – SÅ hyggeligt! Vi havde vores datter på to år med, hun elsker det meste mad – det er værre med moren… men der er virkelig noget for alle!! Kan også anbefale boden med hjemmelavede is (ved ikke hvad den hedder). Håber Vi når en tur mere end sommeren er helt forbi…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh fedt at høre en anbefaling på dén! Jeg lurer altid i disken, men er endnu ikke nået dertil, hvor jeg har købt en! Men dét vil jeg gøre næste gang – TAK 😀 Jeg håber også I når at komme forbi – udearealet er så skønt i godt vejr 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OVERRASKELSESBOLDE! PLUS EN VIDEO, SOM DU KAN VISE UNGERNE