VELKOMMEN PÅ MIDTERSIDEN, JOHANNE [OPTUR!]

“PAS NU PÅ MED DE DÅRLIGE PUTTEVANER”

2013-05-21-21-51-24

Egon-Ferdinand skal helst sove i sin barnevogn. Undlad at vugge eller gå for meget med vognen – det skaber en dårlig vane.

Undgå at lade Naiai Sif falde i søvn ovenpå dig og hold hende lige vågen, når du ammer – ellers vil hun forvente hun er samme sted, når hun vågner.

Få skabt en god rutine og hold fast i den. Læs en bog, kys, godnat – forlad rummet. Når Ylva-Ulrikke græder, så gå ind og sig kærligt godnat igen, men gå ud straks, for hun kan lige så godt lære det.  Lad være med at lave undtagelser – det forvirrer hende. 

Har du også hørt disse? Måske med undtagelse af navneeksemplerne?

Men ER der overhovedet noget der hedder rigtigt og forkert, når det kommer til putning?

Jeg har i hvert fald og jeg må indrømme at jeg længe har troet at det var den ultimative sandhed, at det er sådan ‘man’ bør gøre det og jo, det var skam også putteregler vi levede efter, i troen på at det også ville være det rigtige – og det rigtige for os. Dét har jeg med tiden fundet ud af er to forskellige ting.
Det var i særdeleshed i den første tid, at jeg famlede efter manualer og troede at vi, alle os forældre, skulle gøre det på samme vis, fordi babyer ER ens og bør puttes ens, men hen af vejen har jeg ligesom droppet disse ‘regler’ eller ‘retningslinjer’ for den gode søvn og den gode putning. Det handler sikkert også om at jeg hen af vejen har fået noget mere selvtillid til at træffe valg, som måske går mod normen og det er ikke alle, inklusiv mig selv, der har den selvtillid ved første barn.. for shit vi er jo på dybt og ukendt farvand!

Jeg husker da tydeligt, da vi fik vores sidste besøg sundhedsplejersken og hun blidt spurgte til om vi var begyndt at øve med at sove ude? Hendes vinkel var, udover at hun mente det var bedste for barnet i forhold til frisk luft og i forhold til (dårlige) vaner, men også for mig, så moren fik et break. Jeg smilede nervøst og fortalte hende, at vi da forsøgte. Ofte lavede vi nemlig en ‘hug and roll’, som Ross i Venner også gør ved Rachel – nemlig at man med frk. separationsangst på ammepuden stille OG FORSIGTIGT glider væk eller triller ungen over…. i dobbeltsengen eller hendes krybbe/tremmeseng.

For jer, hvor det har fungeret eller I har kæmpet for at få det til at fungere; respekt. I skal jo gøre det, som passer til jeres barn og ind i jeres familie, men Augusta har f. eks. sovet mere inde, end hun har sovet ude, da hun sov middagslur.
Hun var måske lidt over et år, da vi droppede barnevognen, sådan 100%, fordi det var en rigtig træls kamp og jeg følte sgu lidt jeg var i krig med det lille pjok. Men da jeg så spurgte mig selv;
Hvorfor skal hun egentlig sove ude? Hvad er der galt i at sove inde? Er det mit behov eller hendes?
Jeg ville alligevel bare sove selv og hendes små grynt ville sgu ikke vække mig. Og det var måske mit behov at droppe “kampen”, men ærgelsen over de lange skrigeture og de alt for lange putningssceanser viste sig altså at være større, end min lyst til at kunne trampe rundt som jeg ville i lejligheden, tænde for blenderen og generelt larme indendørs, uden at skulle tænke på at vække Augusta.

– Og ja forresten – det er altså baby-Augusta, som er på billedet.. mit lille 1 dag gamle (påbegyndende)gulsot-barn op af gigantiske ammelapper.
Det var lige dén dag, at jeg troede hun havde et dødeligt modermærke, som jeg nåede at panikke lidt over, indtil vi fandt ud af at det var chokolade fra den müslibar jeg havde konsumeret.

Flere har spurgt dengang og nu, hvordan det rent praktisk kunne gå til ift. at have et barn der sover inde, men det viste sig at være simpelt; når vi var hos andre, så sov hun bare i deres seng, når vi var på tur, så faldt hun sørme i søvn (alligevel) i klapvognen, men mere spontant, end en putning, når vi var hjemme var det i dobbeltsengen og i vuggestuen var det no provblemos at sove i krybben. Som pædagog har jeg skam også set mange børn have andre rutiner i vuggestuen, end hjemme, så don’t worry.
Vi boede altså også på 4. sal, fra da hun var 1 år, så for mig, praktisk, var det altså også den bedste løsning – babyalarmen havde besvær med at nå og jeg var i den grad efterfødselsdoven og orkede ikke at spæne op og ned hver gang hun sagde en bette lyd. Og Augusta var heldigvis også fint tilfreds med den anden måde at sove lur på.

Den dag i dag, som 4-årig sover Augusta i min seng, når hun er hos mig, og i Mikkels. Jeg oplever ugentligt mødre i diverse facebookgrupper spørge plenum hvornår børn skal på eget værelse. Hvornår skal børn sove i deres egen seng? Hvornår skal man bare kunne sige godnat og gå fra junior? Hvornår kan jeg forvente __ af mit barn, ud fra barnets alder?
Der er jo ikke noget der slår *KLIK* i alle ungernes hoveder, når de rammer en alder, så Hermann pludselig bare falder i søvn i barnevognen, uden rokkeri, fordi han er 16 mdr. +1 uge + 1 dag. Der er altså ingen opskrift på børn og derfor vil det ikke være til at svare på. Selvfølgelig kan man forvente mere af større børn, end små, men alt er simpelthen så individuelt: børn ER forskellige – og det handler helt sikkert også om jeres familie, så måske vi bare alle skal finde ud af, hurtigst muligt, at der ikke er nogen skabelon der passer på alle.

Jo, jeg kunne måske godt få Augusta til at sove på sit eget værelse (det overrasker mange hun ikke gør det), men jeg har ikke noget behov for det. Hun har heller ikke. Vi stor-nyder at putte, som går vanvittig let, falde i søvn tæt og vågne – tæt.

En eller anden dag, ja, beslutter Mikkel og jeg i samråd sikkert at hun skal ind i egen seng – eller Augusta får lysten, men jeg tror ikke på at vi skaber ‘dårlige vaner’, som jeg får spørgsmål på om jeg ikke frygter.
Jeg har lidt en fornemmelse af at, at vi der sover med vores børn, er færre, end de der har børnene på eget værelse. Mange vælger jo også det sidste, fordi det er bare det der virker godt, det er det alle parter vil osv., men jeg ved at nogle forældre tror at det er det rigtige at gøre. Det er det altså ikke, skal jeg hilse at sige, for alle.

JEG følte mig i hvert fald lidt som en ‘regelbryder’, da vi tog Augusta ind og sove og droppede barnevognen og at jeg lod hende falde i søvn ved flasken og at vi rykkede hende i egen seng, altså puttede i vores og lod hende sove i sin egen i en lang periode.

Hvordan gør du det hjemme hos dig? Hvad fungerer bedst for jer?

Er der andre der sammensover med større børn? Bevidst valg eller bare det det endte med, som det gjorde for os?

   

56 kommentarer

  • Elefantens vuggevise og acetone på en klud – så er der ro 😁
    Ps. Tror at alle kneb gælder!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min datter er seks år og sover i min seng, og det har hun stort set altid gjort (også da jeg var sammen med faren). Ikke fordi det var svært at putte hende i egen seng. Faktisk slet ikke. Men det føles bare ikke rigtigt. Til gengæld føles det helt rigtigt at være der helt tæt på, når hun overgiver sig til søvnen, og når hun vågner kisteglad om morgenen. Og som bonus har vi aldrig haft søvnløse nætter og sure morgener, og min datter kan falde i søvn overalt. Mange ser skævt til det og forstår det slet ikke. Og jeg tænker tit på, om vi har valgt den lette løsning på kort sigt, som ødelægger en masse på lang. Men så længe det føles helt rigtigt, så tror jeg, at vi fortsætter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Louise! Det er dejligt at høre, at det kører 🙂 Det lyder da helt rigtigt for jer?! Augusta sover også fantastisk + putning går som smurt – og som du skriver er det skønt at vågne op ved siden af hinanden <3 Jeg kan ikke se hvorfor det skulle ødelægge noget på længere sigt.. måske hun en dag bare gerne vil sove i sin egen seng? Det sker jo nok, men indtil da skal I da bare hygge jer og gøre hvad der passer til jer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Min datter har faktisk sovet på eget værelse siden hun blev født. Hun kom lidt før end beregnet så vi havde Ikke lige nået at få sat en krog til vuggen op i soveværelset og det skete ligesom bare aldrig. Hun har altid sovet som en sten og var flaske barn, så vi skulle jo alligevel helt op et par gange hver nat og varme en flaske. Havde Jeg ammet hende eller hun havde svært ved at sove er jeg 100% sikker på hun havde sovet i Min seng, Jeg har virkelig Min nattesøvn meget kær. Men det sjove er at jo ældre hun bliver, hun er 3,5, jo mere sover Hun hos os. Bliver puttet og falder i søvn i egen seng, men kommer ind hver nat og jeg elsker det. Især at vågne sammen ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    👍👍👌 kunne ikke være mere enig! Jeg har 3 børn. 11, 9 og 4 og havde vi plads i sengen sov de stadig der alle 3. Den yngste har sin seng lige op af min side så vi ligger tæt, men han falder i søvn i dobbeltsengen med mig ved siden af og bliver så trillet hen i hans seng (som jo bare ee en forlængelse af vores) Så kan der nemlig være plads til de 2 andre i sengen. Manden falder alligevel ofte i søvn på sofaen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mille

      Nå så fik den ik den sidste del med… min ældste søn på 11 sover tit hos også hvilket kan få folk til at spærre øjnene op. Men hey jeg er 100 % sikker på at han finder sit eget værelse når han engang hivet en pige hjem fra byen. Og så har vi altid en madras på gulvet i soveværelset med dyne osv som de kan smide sig på hvis de kommer trippene om natten og der ikke er plads. Jeg er endda SÅ crazy at jeg også kan finde på at hente dem ind til mig når jeg går i seng

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Jeg havde da helt sikkert også en masse forventninger og “sådan bør man gøre” da min den første kom til verden for 9,5 år siden. Og begge mine har skam sovet fantastisk i deres barnevogne og det var så skønt bare at kunne trille en lille tur, og så var det det.
    Da Emil var helt lille sov han mest i egen seng, men det pga han sov på maven og have en apnø føler på (hvilken han havde på pga han sov på maven, hvilket han gjorde pga kraftig lysken brok, som gjorde han skreg konstant hvis han sov på ryggen-indtil hans operationer). Emma samsov jeg med fra hun var helt baby og indtil knapt 1 år da jeg var/er alenemor. Dernæst har de delt værelse de sidste 5,5 år, og for det meste er det gået godt. Vi brugte en periode metoden fra en sovecoach, hvilket fingerede fantastisk.
    Jeg forstår godt at børn (og forældre) kan have lyst til eller behov for at sove sammen, og forstår da klar mine børn gerne vil sove i mine seng, istedet for alene i deres egen på eget stort og mørkt værelse,mens far og mor sover sammen. Vi sover alle 3 ikke sammen da jeg kun har en 1,5 mands seng og begge børn ligger ret uroligt 😂😁
    Men de fleste nætter sniger den ene af dem (på skift) sig ind i min seng, oftest efter samvær med deres far… Og det er helt okay med mig er de søger den nærhed/tryghed 😊
    Så de kan sagtens sove i egen seng, og falder altid i søvn her, men er sjældent de ligger der om morgnen 😂
    Og egentligt rager det mig efterhånden hvad “man” bør gøre og ikke gøre, vi gør som vi lyster og det vi nyder, ligesom jer 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TS

    Ja her sover vi også sammen (alle fire). Drengene er hhv. 3 år og knap 5 år, og jeg regner ikke med de flytter på eget værelse foreløbig.

    De har i øvrigt også altid sovet mere inde end ude. Valget stod mellem 45 minutter i barnevogn eller 2 timer indenfor (sammen med mig). Det var ikke et svært valg 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    Som enlig mor går jeg i seng med hende kl 20 og står op med hende kl 9.00. Hvis det bliver en vane so-be-it. Jeg får god søvn og det gør hun også; Og ja, en dag beder hun om egen seng og så får hun det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Sikke da et dejligt indlæg, det kunne jeg godt have brugt da vi fik den første, og netop levede efter de normer og regler som vi troede var sandheden. Men søn har så også været et barn som sov igennem men putningerne var præget af at han da SELVFØLGELIG skulle falde i søvn selv, da det jo er vigtigt at lære at man kan falde i søvn alene – lort. Det har han altid haft svært ved, og vi er bestemt ikke tilhængere af at lade drengebarnet græde sig selv i søvn, så vi opgav heldigvis hurtigt og der sidder altid en ved han endnu selvom han er fem år. Vores datter er en hel anden historie, hun har heller ikke været fan af barnevognen og har aldrig sovet godt i den, så den opgav vi hurtigt. Hun har aldrig sovet igennem endnu (er 3 år) og er utrolig tryghedssøgende, så hun får max tryghed og sover ved os når hun har lyst, som er næsten hver nat. Så ja alle børn er forskellige, også dem fra samme forældre. Men super fint og vigtigt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Jeg er all in på at sove i mors seng 👍🏼
    Jeg sov hos min mor indtil jeg var 10 år.
    Min far var meget udenlands, men når han var hjemme så lå jeg nede imellem dem.
    Da jeg var 9-10 kørte min mor reglen om at jeg skulle puttes i min egen seng, og hvis jeg vågnede om natten måtte jeg gerne gå nedenunder til hendes seng, og nogengange vågnede jeg ikke om natten og så kravlede jeg bare ned til hende om morgenen.
    Der var dog tider igennem de 10 år hvor jeg skulle sove i min egen seng, men når jeg tænker tilbage så tror jeg det var fordi min mor og far skulle have alenetid 😂
    Det funkede så fint for os ellers, og jeg vil ikke sige det har ført “dårlige” vaner med mig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Vi har også vores på 1,5 i dobbeltsengen. Og en Juniorseng klods op af, nogle gange kravler han over mig og ned i den andre gange omvendt. Tror vi bruger “what ever works metoden”. Han skifter selv rutiner når noget stopper med at virke, ja så prøver vi noget andet..

    Kan tydligt huske alle formaningerne; du må kun vugge barnet indtil det er x-antal uger, du må ikke amme i søvne, han skal falde i søvn selv osv…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    vi samsover på vores egen måde. Vores dreng på 2, sover i sin egen seng i vores soveværelse, til tider også i vores seng, men så er egentlig den eneste der sover godt. 😂 Herhjemme er vi enige om at bøffen får lov til at sove i vores soveværelse indtil han selv vil på værelse… så håber jeg bare vi har en stor nok lejlighed til den tid hvor han kan få sit eget værelse…🙄😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Tak for at gøre opmærksom på at babyer ligeså vel kan sove inde som ude! Vi bor på 2 sal, jeg er i uge 39, og nærmest alle har spurgt “jamen hvordan vil I få hende til at sove ude?” Og jeg tænker “jamen kan hun ikke bare sove inde?” Folk har fået børn i lejligheder i mange mange år, også uden en altan eller andre muligheder. Det har affødt at jeg er sygt bekymret for at vi ALDRIG får hende til at sove, fordi hun skal sove inde.. fordi alle siger “de sover bare bedst ude”. Jeg har simpelthen hylet fordi jeg har været så bekymret efter folk har sagt det. Så det er rart at vide, at det kan lade sig gøre. Så må jeg blende og hvad der ellers larmer, på et andet tidspunkt.. det er HELT fint med mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ligesom dig, er jeg så træt af alt det der må og må ikke. Mit barn er snart 15 måneder og jeg ammer stadig og han sover hos os. Folk siger det er forkert men vi nyder det og når han bliver passet sover han i egen seng og får vand inden han skal puttes. Der er intet der, det er ren hygge og for os føler vi det er det rigtige.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • June

    Min datter på 9 sover i min seng hos mig, og i egen seng (sammen med lillesøster) hos far. Det er et bevidst valg, vi sover begge bare bedst på den måde. Jeg kan ikke se noget forkert i at sove sammen, og mener ikke man kan “forkæle” sine børn med nærhed 😊♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Ej jeg er bare så enig! Ud med reglerne og ind med intuitionen og hvad-virker-for-os. Hjemme hos os sover min 2-årig ALDRIG i vores seng – hun kan ikke finde ud af det. Hun elsker sin seng, ligger sig selv op når hun skal sove og krammer sin bamse og dyne. Jeg ville elske at hun kom ind til os og sov om natten, men hun synes det er en leg, når hun ligger imellem os. Det eneste tidspunkt hun har gavn af at ligge sammen med os, er når hun er syg.
    Jeg har oplevet modsatte reaktioner i forhold til dig; folk synes det er “synd” at hun skal sove på eget værelse, og samsovning er den eneste rigtige måde at opdrage sit barn kærligt på om natten. For os fungerede det bare ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Hvad jeg ser og hører, er der faktisk flere og flere børn der rykker ind i mors og fars seng. Jeg tror det er ved at blive det nye “sort” indenfor søvn som forældre.
    Selv har jeg en gut på 11 mdr. Fra han var 5mdr – 10 mdr skulle han puttes i armen på os, og så kunne vi flytte ham. Jeg er selv lige blevet alene med ham, og perso ligt håber jeg at vi kan holde ved at han sover i egen. Jeg sover bare ikke godt når jeg enten får en mås eller fod i fjæset. Så vågner jeg fordi han ikke kan finde ro om natten, sengen er bare for stor til ham, og så dur det heller ikke at han bliver ved med at ta hovedspring på gulvet, fordi jeg ikke hører at han vågner 🙈💩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Så rart at høre…særligt fordi vi er i en periode her hjemme hvor faktisk siden marts/april har vi haft vores nu 2 årige inde i vores seng og sove, fordi det er der hun sover bedst og vi også har mulighed for at få vores søvn (datteren fungere ikke uden sin søvn) og hver aften tænker jeg “vi burde snart putte i egen seng” “men det er nu så hyggeligt at ligge her og putte” “men snart skal hun altså sove i egen seng” og jeg ved godt at der er forskellige regler med de forskellige børn, men alligevel er man påvirket af “Reglerne”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Jeg er simpelthen så splittet hvad det her angår. Jeg mener man skal give barnet al den nærhed han/hun overhovedet har brug for. Og min dreng på 7 måneder bliver oftest puttet i viklen, og vi sover sammen om natten. Problemet er så bare, at jeg ikke har et barn, der sover godt. Han sover ad helvede til faktisk. 40 minutter ad gangen om dagen, 4-1000 opvågninger om natten. Sundhedsplejersken siger, at det er fordi han forbinder bevægelse, amning osv. med søvn, og at han skal lære at falde i søvn selv. I barnevognen. Udenfor. På den ene side vil jeg jo bare gerne have, at min dreng falder i søvn, hvor han har det bedst – i viklen hos mig. På den anden side vil jeg jo også rigtig gerne have, at han får noget mere søvn. Han er aldrig udhvilet 🙁 Og det kunne da også være rart, at jeg ikke skal sidde musestille i de 40 minutter han sover. Vi bor på kun 70 kvm.
    Så jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil gøre. Jeg bruger alt for meget krudt på at tænke på det her skide putning (førstegangs mor forresten.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Hej Anne-Sofie
      Jeg havde samme udfordring med min pige, dog bare da hun var nyfødt. Jeg indførte rutiner, hvor hun om dagen, når hun skulle sove mere end 40-50 minutter, kom ud i barnevognen og så gik jeg tur med hende. Det gjorde jeg i al den tid jeg var på barsel, 2-3 gange dagligt. Det var da irriterende ikke at have noget tid derhjemme mens hun sov, fordi jeg var ude med barnevognen, men det var god motion og jeg hyggede mig med det. Det kan klart anbefales.
      Om aftenen når hun så skulle i seng, så svøbte jeg hende i sin dyne, og så ammede jeg hende i søvn, hvorefter jeg lagde hende i sengen. Når hun vågnede, så svøbte jeg hende igen, ammede hende i søvn, og lagde hende i seng. Svøben gav hende en dejlig tryg fornemmelse, og hun bemærkede ikke sådan lige at hun blev lagt, efter hun var faldet i søvn.
      Det gik også fint da vi skulle stoppe med at amme, der tog hendes far aftenen cirka en måned, og første aften var jeg ikke hjemme. Så fik hun vand i stedet for, og en sang når hun skulle sove. Det virkede for os, og det kan jeg anbefale.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Min datter på snart 4 sov forfærdeligt da hun var baby.
    Fra hun blev født til hun var 2 mdr sov hun ovenpå mig eller far. Hun kunne ikke galde til ro andre steder. Fra hun var 2 mdr til hun var 8 mdr ca, sov hun en halv time af gangen. Vi forsøgte at putte hende i barnevognen udenfor. Det gik fint, hun har altid været god til at falde i søvn. Så sov hun et kvarter og det næste kvarter foregik ved at vi skulle ud hvert andet minut og få hende til at stoppe med at græde i søvne. Præcis en halv time efter hun var faldet i søvn, vågnede hun.
    Vi gad til sidst ikke lægge hende udenfor at sove i barnevognen fordi hun skulle have alt muligt overtøj på, voksipose osv for en skaldet halv time. Så vi endte med at lægge hende til at sove i barnevognen inde i vores gang. Og hun sov stadig kun en halv time af gangen 🙂
    Om natten gik det dog lidt bedre, men hun vågnede mange gange hver nat (5-6-7 gange). Så det var ikke meget søvn jeg fik heller 🙂 (“sov når baby sover” sagde de… riiiiight).
    Jeg startede på job da hun var 11 mdr og der begyndte det så for alvor at gå skidt om natten. Hun havde mellem 15 og 20 opvågninger hver eneste nat. Jeg sov nogen gange 2,5-3 timer i alt. Ikke sammenhængende…
    Hun kom på eget værelse da hun var 1,5 år ca og så begyndte det faktisk at gå lidt bedre om natten. Fik lov at sove en lille smule mere sammenhængende 🙂 i starten forsøgte vi at få hende til at blive på værelset hele natten og putte forfra når hun vågnede, men til sidst opgav vi og tog hende ind i smørhullet. Der ligger hun stadig hver nat. Hun bliver dog puttet i sin seng hver aften, med mindre hun giver udtryk for at have behov for at sove hele natten hos os. Og det er altså lidt hyggeligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Fint indlæg! Jeg tror ikke det handler så meget om hvad der er rigtigt eller forkert, men snarere om at finde ro i det/de valg vi tager som forældre! Børn ændrer sig også hele tiden og har i perioder mere brug for nærhed end andre. Vores første barn har skiftet ekstremt meget… da hun var helt lille sov hun hele tiden og vågnede først når hun var sulten! Hun sov stensikkert 3 timer i streg i barnevognen (og KUN i barnevognen) og lynhurtigt fik vi en fast rytme. Om natten sov hun i sin egen seng, men vækkede os alt for ofte. I en periode ville hun kun sove når hun sov i vores seng og det fik hun så lov til. Jeg havde en klar holdning til at det bare var en periode og pludselig sov hun igen i sin egen seng. Nu (hun er 3,5) sover hun altid i sin egen seng og det er fint. Men får hun igen en periode hvor hun har behov for nærheden om natten er hun mere end velkomne i vores seng! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt indlæg. Jeg har en dreng på snart ni mdr., der ikke vil falde i søvn selv. Han skal vugges i armene, ammes eller trilles i søvn, og jeg synes, det er så hårdt, når jeg får af vide, at jeg jo bare kan lære ham at sove selv. Men vi har forsøgt så mange gange, og han bliver simpelthen så ulykkelig, og jeg tror ikke på, det er det rigtige, at han skal ligge der i sin seng og være ked af det i flere timer. Så jeg gør det, der virker. Dårlige vaner eller ej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Som min gode veninde sagde: “det er kun en dårlig vane, hvis du synes det er træls” Den tog jeg til mig ret hurtigt. Min pige, 8 mdr, vil gerne sove i barnevogn og kan falde i søvn selv derude. Men om aftenen vil hun gerne ligge tæt indtil hun sover, så det gør vi (og faktisk synes jeg det er pisse hyggeligt). Hun sover i egen seng, men den står lige ved siden af min seng, så vi kan nemt nå hinanden når hun søger tryghed om natten. Det er så rart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • De bedste minder jeg har fra jeg var lille, er også at snige mig ned i mine forældres seng når jeg vågnede om natten. Og var jeg så uheldig at min søster var kommet før mig – fik jeg madrassen hvor jeg kunne holde min mor i hånden😃 Tror bestemt ikke det kan være en dårlig ting at lade sine børn sove med i sengen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Vi valgte med den første at gøre hvad der føltes rigtigt – i vores og hans tempo. Og ALT har givet mening og er kommet når det gav god mening – også ifht hans alder. Vores putteseancer har indimellem været lange, men det har været dér vi alle havde tid og ro (barnets) til at være nære og hviske om dagen. Jeg tror ikke på at det gør det sværere for dem at løsrive sig senere – tværtimod tror jeg det giver tryghed til når man så sover alene og bliver større❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Synes simpelhen det er så interessant og spændende at du tager det op! Og nu hvor du er pædagog (jeg er pædagog studerende) og derfor nok også kender alle de der “du burde ikke vænne din barn til at falde i søvn på dig”, “det ville vidst også være bedst ikke at amme længere?” Jeg er pt i vuggestue og synes simpelhen det er så svært når de siger “her vænner vi IKKE børnene til at vi står der når de skal sove. Vi rokker dem IKKE” osv osv. Børnene har brug for tryghed. Måske endnu mere når de skal falde til ro et sted uden mor og far? Så kan ikke forstå alle de “regler” der bliver sat. Børn har bare forskellige behov og nogle er “gode” sovere og andre har brug for en nussehånd og “jeg ved en lærkerede” 8 gange. Bum. Punktum. Kan vi ikke bare blive enige om at kigge på det enkelte barns behov? TAK 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Åh ja! Vi fulgte også samtlige råd i starten og googlede osv til den store guldmedalje 🙄 Og shit hvor blev alting nemmere, da vi stoppede – eller i hvert fald langsomt trappede ned😊
    Begge mine unger har været ret dårlige til det der med at sove, men hvor den ældste slet ikke kunne finde ud af at sove hos os, så var det det eneste, som virkede hos den yngste! Hun er lige blevet tre og sover stadig i dobbeltsengen. Jeg overvejer dog om hun skal flyttes på eget værelse snart, fordi der kommer en baby i det nye år! Men hvis det ikke dur, så må vi få det til at gå med at de begge kan være i soveværelset 😬😉 what ever works!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      JA! What ever works 😀 Det er sjovt som børn også bare er forskellige – det skal vi sgu huske <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vi sammensover med vores dreng på snart 2,5 🙂
    Fordi det er det som fungere for os, han er den største lille trygheds narkoman og han skal helst ligge i en afstand der gør han kan nå sin mors hår hvis han vågner og er ked af det.

    Vi har skam prøvet tremmeseng osv men jeg blev så træt af at stå op flere gange om natten.
    Jeg tænker vi bliver ved indtil det ikke længere giver mening for som familie og lige nu nyder vi bare tætheden og trygheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det lyder jo herligt, Louise 🙂 Hvis han har det behov tænker jeg da også at det skal imødekommes -og det er da skønt, at I også nyder det 🙂 win win !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Vi har storesøster på knap 3 i smørhullet i sengen, og lillebror på knap 2 ligger på en juniormadras som ligger i spænd mellem dobbeltsengen og væggen … det fungerer for os, og jeg elsker at have begge unger tæt på mig, det gør deres far i øvrigt også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Samsover med storebror på 8 med autisme, der med egne ord bruger nærværet til at “suge min kærlighed og varme” og lillebror på 2 1/2. Helt bevidst valg, det giver ro, tryghed, nærvær og stjernestunder – jeg ligger i smørhullet, indtil begge er faldet i søvn. Stor springmadras i den anden ende af værelset, så vi også kan sove alene, når der er behov for det! Synes samsovning er fantastisk for børn ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det lyder jo fantastisk. Og sikken en skøn formulering <3 <3 den sidder bestemt lige fast i mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Penille

    TAK for nogle gode tanker! Jesus Kristus jeg har brugt meget tid på at navigere i hvad der er rigtig, forkert og ‘anbefalet’. Inden vores pige var fyldt 14 dage havde jeg stortudet flere gange fordi Sundhedsplejersken og alle folderne sagde at hun skulle ligge selv om natten (ifht vuggedød) men den just udklækkede unge ville jo helst ligge på sin mor. Og vi har nu et barn på snart et år som ikke er fan af at blive puttet – hun er så nysgerrig at det halve kunne være nok – derfor har vi brugt størstedelen af hendes liv på kampe hver aften for at gøre det rigtige. Nu gør vi hvad der virker. Jeg forventer det blir en ren leg med nr 2, for der er min selvsikker som mor nået et punkt hvor jeg kan sige ‘Fuck folderne, fuck google, og fuck hvad andre siger vi skal gøre’ .
    Tak for et dejligt indlæg og tak for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      YOU GO MAMMA! Ja, gør hvad der virker og fuck alt det der 😀 Jeg er, som du nævner, også ret overbevist om at det er noget af det fede ved at være andengangsmor ; man er måske lidt mere selvsikker og tør tænke – eller sige – “mit barn, jeg ved bedst”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stefanie

    Skønt indlæg! Her samsover vi også (helt bevidst og fra dag 1) med storesøster på 2,5 og lillebror på 5 mdr. Det er simpelthen så dejligt☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Vi (mor og far) bor hver for sig. Men da vi boede sammen, og da vores første barn blev født, fandt vi tidligt ud af, at det med samsovning fungerede super godt. Hyggeligt og trygt. Havde faktisk længe dårlig samvittighed over det, af en eller anden mærkelig årsag. Fordi normen var noget andet?? Fordi de andre i mødregruppen “lærte” deres børn at sove på eget værelse da baby var 6 mdr? vi er alle forskellige og tænker det helt ok med forskellige måder samsovning/hver for sig… og hurra for det. Men nu er vores børn hhv. 3 og snart 6 år…. og vi sover stadig sammen, både hos mor og far 🙈 Vores børn er trygge ved det, vi synes egentlig det er hyggeligt at putte sammen og vi nyder det faktisk alle. Den tid skal nok komme hvor de ikke gider det mere 🙃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ja, præcis! Sådan havde jeg det også; min mødregruppe “lærte” også deres børn noget.. og Augusta lærte ikke at falde i søvn i en stillestående vogn = jeg var ikke god til at lære hende… øv. Men man skal da ikke have dårlig samvittighed <3 Jeres samsovning lyder da hyggeligt og ja, nyyyd det som det er.. <3 <3 Dét jeg synes måske kunne være svært, nu skriver du selv I er en opdelt familie, men hvad hvis mor eller far får behovet før den anden?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lillemor

    Jeg samsov med min alene-far fast til jeg 5-6 år, og periodisk indtil jeg var 12-13 (i de perioder han var single så der var plads til mig) Jeg tror sgu ikke at jeg er skadet på hverken kort eller lang sigt. Selvom jeg faktisk har lidt problemer med at sove uden min mand, i vores skønne 120 seng, i en alder af 26.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      <3 Jeg tror det er menneskeligt at man har brug for at være tæt med andre, også i søvnen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • PUT NU BARE, for satan! Der findes ikke dårlige vaner, kun for mange bekymringer om dit og dat 😉

    / livetsomungmor.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dorthe

    Åh jeg ville ønske at min pige (på 1.5 år) ville sove sammen med os. Hun har aldrig sovet godt og nemt, når vi har forsøgt at putte hende hos os. så hun sover kun på eget værelse. 🙁 Selv når hun er syg kan hun ikke finde ro inde ved os. Kun i hendes egen seng, men med en mor eller far siddende på en stol ved siden af, kan hun finde ro.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du har lyst til at sove sammen med hende – og at det ville være hyggeligt (det er det), men hvor er det dejligt, at I har fundet den måde hun sover bedst på 🙂 Der er jo intet i vejen for at sove på eget værelse – sålænge det fungerer 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Min datter sov også stort alle lure indenfor til hun kom i vugger, hvor hun så kom ud i en barnevogn. Lurene hjemme fortsatte indenfor. Og af de samme-ish årsager som dig. At insistere på at hun sov i barnevogn, måtte jeg hurtigt erkende, gav hende ikke nok søvn. Hun var nemlig den type baby, der i dagtimerne skal hjælpes videre i søvnen når de rammer den lette søvn efter 30 minutter, plus/minus. Så jeg var hurtigt nede ved den barnevogn igen. Og hun vågnede ofte alligevel. Lå hun i sin seng og sov, kunne jeg nå ind fra stuen, tage hende over på mig og bounce hende tilbage i søvn liggende og så tog hun lige 1,5-2 timer mere på mig. Ofte startede vi bare luren sådan. Så det første år af hendes liv agerede jeg babyseng dagligt og efter vuggestuestart stadig i weekenderne længe. Og ja, det er røvsygt at være babyseng. Og desværre tyder det på at jeg skal igennem endnu en barsel på den måde med lillebror på to måneder. Men hvis det betyder at de får den søvn, de har brug for, så må jeg være babyseng.
    Man må sno sig, sagde ålen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Har heller aldrig forstået “problemet” med samsovning. Vores piger bliver puttet i egen seng uden problemer. Men vågner de om natten, må de altid gerne komme ind til os. Vi har tre boksmadrasser på stribe – så er der plads til alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som med alt andet, er jeg selvfølgelig overbevist om, at jeg er i besiddelse af den hellige gral ift. putning. At jeg ingen børn har endnu, er selvfølgelig en mindre detalje.

    Min kæreste og jeg snakker tit børneopdragelse af kommende børn men lige putning er vi ikke kommet til endnu. Dog tror jeg det vigtigste når det kommer til alt (både ved putning og sæt andet) er rutiner. Om barnet så sover i mors seng eller på eget værelse må være op til den enkelte forældre(par) at bestemme.

    Og så lige en sidenote om at børn sover indendøre. Jeg kender til flere, som sagtens kunne sove, selvom deres mor både støvsugede og havde radioen tændt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nu har jeg godt nok levet i Danmark fra jeg var 2, men jeg er ikke opvokset med at “sove ude i barnevogn” tingen er normal. Tværtimod ville jeg ALDRIG stille mit barn ud at sove i minus 8 grader!

    Jeg har intet imod at DP moren lader dem sove i barnevogn i okay vejr, men hjemme hos os er det bare ikke en ting, der er blevet gjort.

    Vi har med alle tre børn brugt “lad dem sove hvor de vil sove”. Selvom det er lidt halvbesværligt med tvillinger og kun to arme, så har vi glade børn, der yderst sjældent græder.

    De har lige rundet 1 år og er nu begyndt at kunne lægges i seng uden at skulle falde i søvn på os først, og 100% uden gråd, fordi de ved at far sidder og kigger indtil de sover trygt <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VELKOMMEN PÅ MIDTERSIDEN, JOHANNE [OPTUR!]