SÅ KOMMER JEG SGU I FJERNSYNET!

BRUDDET STARTER JO LÆNGE INDEN. ET TILBAGEBLIK PÅ EN SVÆR TID

OLYMPUS DIGITAL CAMERAI kender godt de her Facebook-minder, ikke sandt, det her med at Facebook lige beslutter sig for, at vi skal mindes om hvilket billede vi delte, for præcis et/to/tre/fire(…) år siden?
Den anden dag gjorde Facebook det ved mig, og selvom det jo normalt er meget hyggeligt, da det tit er nuttede babybilleder, som vi straks har lyst til at gendele på vores væg (“TÆNK HUN HAR VÆRET SÅ BETTE!”) eller fuldemandsfotos fra en våd bytur, som vi så kan tagge gamle veninder i og gøre lidt nar af deres teenageøjenbryn og dårlige selvbruner, var det her altså et ambivalent minde.

Som I jo ved, bor Augusta og jeg alene, og så har hun et hjem med sin far. Det er næsten et år siden, at jeg flyttede i egen lejlighed og på dén dato, hvor jeg fik nøglerne i hænderne, efter en gennemgang med viceværten og så mit kommende hjem for blot anden gang, offentliggjorde jeg ligesom også vores ‘brud’ og vores nyt liv, på Instagram. Ja, de fleste med en blog ville jo nok have skrevet det inden, men jeg ventede til dagen, da jeg også mener, at Augusta har retten til at få beskeden, før internettet gør. Selvfølgelig er der mange der er nødt til at benytte facebooknetværk, for at finde en lejlighed – fordi det kan være freaking svært! -, men det kom til at dele nyheden med andre, end mine tætteste venner og familie, så blev det (altså I) faktisk gemt til sidst.

Men dén dato, 01/12, som vi igen lander på om 14 dage, er ikke så meget andet, end ‘den dag jeg fik nøglerne og havde en lorteflytning‘, annoncerede “det” på nettet og jo okay, så er var det også en dag, hvor det hele lige ramlede lidt sammen, da jeg lå og skulle sove, mutters alene, i den store nye lejlighed.

Men det hele startede jo før.
Det var jo det der billede, der poppede op på min facebookvæg og det er ikke så meget billedet, som da er nuttet med bettefis med sin lille bjørnehue og -trøje, som vækkede mine følelser, men mere minder om den tid, der var svær og det tror jeg de, der har været gennem det samme som os, også ved.

For det hele startede jo ikke ved flytningen, da jeg postede billedet, den dag jeg sad på det kolde trægulv i den nye lejlighed, overvældet af følelser, ventende på min far, der ville komme og hjælpe, med et afbud fra flyttefirmaet, en panikfølelse af at jeg ikke kunne det her og en dårlig samvittighed overfor Augusta om at det måske var det forkerte, at trække hendes liv op med rødderne.

Det hele startede mange måneder før, da beslutningen blev truffet.. ikke at det er sådan en; jamen fint, så gør vi det- FARVEL, med råb og skrig, men mere en erkendelse, hver for sig, at det ikke gik og ikke førte nogen steder hen, det her. Det startede en del tid før, med lejlighedssøgning i -hvad der føltes som- smug, fordi de fleste nok udforsker mulighederne. Jeg kan heller ikke skille ad, hvornår jeg kiggede efter en lejlighed til os alle tre, hvornår jeg i frustrationer lurede lidt til mig og Augusta og hvornår jeg faktisk ledte efter et nyt hjem, med den tanke, at det var definitivt.
Når man flytter, så har en del jo været på plads et stykke tid.

Dét jeg vil frem til, er at vores liv ikke var, som vi ønskede det. Og sådan er det med par der går fra hinanden, forud for bruddet er der en kamp; en kamp for at finde hinander der er forsøg på at finde kompromiser der bliver lavet løfter, bryde løfter og på et tidspunk kommer der en erkende af, at det ikke går.
Og alligevel kan der fra dét punkt gå længe og det handler jo desværre enormt meget om det praktiske; at det er svært at finde en bolig (evt. sælge den fælles) og måske også at få det hele til at hænge sammen, økonomisk, da det jo er dyrt at flytte.
Dét er pisse svært.

Selvfølgelig havde vi det også godt, det har jeg tit understreget. Vi havde det rigtig fint sammen, men det skulle ikke være os to, det var sikkert. Ja, jeg kunne forestille mig det er sværere for andre og selvom jeg gerne vil sige, at det var fordi vi selv sørgede for at det ikke var lort, så var vi måske bare heldige også, at vi bare sammen, som venner.
Allerede da vi var på tur til Amsterdam og på skiferie vidste vi godt hvor vi (ikke) var på vej hen, men vi har aldrig spillet komedie og jeg har ikke løjet på de sociale medier f.eks.
På trods af at det da kan være svært at gå op og ned af en, som man ved man ikke er – eller skal være – kærester med (mere), så var det skønt at rejse sammen, som familie.
Ja, måske vidste vi det, inde i os selv, længe før, at det var den rute vi var på vej hen mod. Erkendelsen, da den sneg sig ind, var dog svær, men også forløsende på en og samme tid.

Men forresten, apropos skiferie, noget mere hyggeligt, end denne læsning: jeg genså lige mit eget indlæg fra skiferien og HOLD NU KÆFT Augusta er nuttet i den her lille film, hvor hun står på ski for første gang. Lige før mor her fik tårer i øjnene, for udover at der er sket meget, praktisk, så har hun godt nok udviklet sig på kort tid. Hør lige hendes bette stemme – og udtalen krævede undertekster. Det gør den jo ikke rigtig mere 🙂

Har jeg så en pointe med dette indlæg, kan det være du tænker, efter at have læst dette yderst opløftende skriv 😉 Egentlig nok ikke, udover at det hjælper at komme af med lidt tanker, som det plejer. Måske er det den kommende jul, der gør mig lidt små melankolsk – jeg skal nemlig ikke holde juleaften med Augusta og det ærger mig allerede. Men sådan er det. Det kan også være det bare er det kedelige vejr, der påvirker tankerne.

Hvor mange af jer har børn og er ikke sammen med faren mere?
Hvordan var det for jer? Tænker I tit tilbage? 


Lidt om det du så kan se på billedet | *indeholder Reklame links | – fordi I så tit spørger til tøj osv., når jeg lægger noget ud på f.eks. Instastory – se herunder, hvis det er relevant for dig 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERAElefanthuen, som hun faktisk stadig kan passe, er fra Huttelihut og det er jo lidt et dansk luksusmærke, men jeg må sgu ærligt indrømme, at betaler man ikke for at navn i nakken, men for kvaliteten. Det kan jeg godt selv tænke med nogle ting nemlig, men det er ikke tilfældet her.
Den sidder super god, den er i uld, har god længde foran og bagpå, så den går godt ned og forhindrer kold nakke og hals/bryst, sidder til – på en god måde, og indersiden er blødt velour.
Tænker du så; årh nej! pels! – bare rolig, det er alpakkauld, der er klippet af, så intet dyr er dræbt, for at lave huen. Her er der et link til en webshop med fri fragt – og de har altså huen i 0-1, 1-2, 2-4, 4-6 år. Den er jo ret varm, den model, men vi har også en til nu, en der er mere (hvordan skal vi beskrive det?) spids. Den er velouragtig og med bomuldsfoer og du kan se den her, i forskellige farver – og der er sgu -40%, fra samme webshop.
Sweatshirten med bjørnene er fra Småfolk, men en tidligere kollektion. Er jeg den eneste, der nogengang snupser tøj på tværs af køn? Jeg fandt i hvert fald denne i “drengekategorien”. Termostøvlerne er fra Aigle, super fine, men vi har disse i år, der er lidt billigere *

Ja, generelt sætter jeg ikke fokus på tøj, men tænkte sgu det var oplagt til billedet, på trods af temaet i indlægget over. Det er i hvertfald gode webshops jeg linker til, men du kender dem sikkert i forvejen 😉
Noget andet er, hvis du nu mangler inspiration til tøjvalg (do’s and don’ts) til vinteren, måske særligt fokus på vuggestue/dagpleje og børnehave, så kan du se det her indlæg, som jeg skrev med min pædagoghat på. Det handler ikke om mærker, men om specifikke, håndgribelige fif, udetøj, sovetøj m.m. Synes selv det blev ret så godt 🙂


KH! Johanne

   

14 kommentarer

  • Stærk læsning.
    Det er altså ret fantastisk, at i har været så gode til at gå fra hinanden.
    Augusta har været heldige med jer!
    Ja, og så er hun en virkelig dejlig unge – det ved jeg fordi min datter var i samme vuggestue som hende ☺️

    Tak for unik og god blog!

    http://Www.tippet.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Arh hvor sjovt/pudsigt 🙂

      Og tusinde tak.. man gør jo bare sit bedste.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cornelie

    Mine børns far og jeg gik fra hinanden i 2011, valget var helt klart mit og jeg trak tæppet fuldstændig væk under ham, for han havde ikke set den komme. Jeg elskede ham ikke længere, jeg var ikke glad – men hvem kan være glad i et forhold der indebære psykisk terror, mistillid og utroskab.
    De første to år, af vores forhold var klart anderledes ellers havde jeg ikke fået børn med ham.
    Når jeg ser på vores børn i dag, ved jeg at jeg tog den rette beslutning dengang, selvom det var pisse hårdt, at stå model til diverse spydigheder, trusler og vold efterfølgende.
    Jeg er glad igen, kan være mig selv og mine børn trives 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hold da op det er jeg ked af at høre. Han lyder dælme som et dårligt menneske og INGEN bør være i sådan et forhold, selvom jeg kan forstå det kan være svært at komme ud af.
      Du er helt sikkert tjent bedre uden ham!! GO YOU <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Aarre Dalsgaard

    Hæ Hæ måtte lige gense videoen, vi elsker den i Fanklubben “Du har tabt mig!”
    Vi siger det faktisk herhjemme indimellem, altså “Du har tabt mig” for det gik lige ind hos os alle fire….sjovt at et lille menneske kan få en betydning et sted, hun slet ikke kender, pga en skøn blog og en sjov lille video
    Og Åh gud hvor er det en fin lille spæd stemme <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Arhhh du er bare altid så sød, Annette! Og ja, den der lille stemme kan et eller andet 😀 For filan, jeg håber ikke den forsvinde foreløbig, selvom den bliver mere og mere storpigeagtig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Så fint indlæg. Det er rart når du fortæller om dine tanker omkring alt det her synes jeg. Jeg er selv blevet alene med mine to små for godt 6 mdr. siden og synes det er rart at læse om andre der har gjort eller stadig går igennem det samme. Det giver ligesom en ro at vide at andre mennekser også går igennem det og er nogenlunde sane, så tak! Og så elsker jeg at følge med fordi det hjælper mig at se hvor I hygger jer I to, særligt på dage hvor jeg er ved at give lidt op og ikke tænker jeg er noget værd som mor.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dét kan vi allesammen tænke, Signe, så helt sikkert; chin up! <3 Vi er mange der står i samme situation og selvom jeg f.eks. er så sikker på, at det er det rette, så rammes man stadig af tvivl og alt for megen bekymring., det er bare (desværre) normalt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Elefanthuer – hvad tænker du om at have velcroåbning foran ift kvælningsfare?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Med velcro 🙂 ? Det har jeg alligevel ikke set. Sådan fra hage til bryst? Jeg tænker umiddelbart de er upraktiske for børn selv at tage på?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Msria

    Er lige midt i den situation du beskriver – bruddet er 2 uger gammelt og stadig uofficielt udover vores nærmeste. Hele situationen er fuldstændig uoverskuelig, og jeg er startet uddannelse for 4 uger siden. Det er mit valg, og til tider har jeg lyst til at skide det hele et stykke fordi det er så besværligt. Jeg ville ønske jeg kunne trykke på en knap, og så var bilen solgt, og vi havde hver vores sted at bo og en fornuftig dele ordning 😩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    D. 1.12. i år flytter jeg i en ny lejlighed. Min x og vores datter beholder deres bopæl i det der var vores fælles hus, hun kommer til at være 8 dage hos ham og 6 hos mig. Vi har her i de sidste to år arbejdet på at finde ud af om det sku være os eller vi sku gå hver for sig. Beslutningen blev truffet i august, og i lørdags fortalte vi det til vores datter på 5 år. Herefter er vi så småt begyndt at lade det sive hos familien, samt venner og bekendte … Tiden lige nu er kaotisk, og samtidig forbundet med en positiv spændthed – for vi er 100 % sikre på, at det ikke kan være anderledes. Vi holder af hinanden og vil være evigt forbundne gennem det lille væsen, for hvem vi stadig er familie – omend brudt op, men dog stadig den familie hun har …
    Jeg elsker at læse dine indlæg om dette her emne, for det giver mig en tro på, at man kan gøre de her ting på en ordentlig måde, selvom omverden har frygtelig travlt med at forberede en på, hvor forfærdeligt det nok bliver lige om lidt … Man kommer selvfølgelig ikke igennem uden knubs, men det har nok mere med livet at gøre end med bruddet som sådan … 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Min kæresten igennem 7 år og jeg, gik fra hinanden for ca 6 mdr siden. Vi har 2 børn sammen. Det har til tider været svært, som du også skriver, at gå op og ned af hinanden, men vi var rimelig enige om, at børnene ikke skulle lide under det her. Nu er børnene og jeg endelig flyttet for halvanden måned siden, og jeg har aldrig været så glad som nu. Mine børn trives og vi har det så godt 🙂 Lige nu går spekulationerne dog på hvordan fremtiden og kommende kæreste kommer til at se ud, nu hvor man bringer børn med ind i et nyt forhold. Hvordan vil det gå? Og hvad med hans familie, vil de acceptere mine børn osv. Men det er heldigvis ikke noget jeg bekymre mig om (endnu) men bare spekulere på 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Unknown

    Jeg gik fra min kæreste i septemper, vi nåede 1,5år sammen og på da værende tidspunkt var vores dreng 11mdr.
    Vi havde slået op et par gange før, 1 gang under min graviditet og måske 2 gange efter, grundet et (hans) stofmisbrug. De sidste måneder af vores forhold gik jeg til samtaler, hvor jeg fik snakket om vores problemer og lidt forberedt mig på et liv uden ham, eller hvertfald en hverdag. Vi prøver at snakke godt sammen, men alligevel næste hver gang vi har kontakt SMS, opkald, FaceTime, face-2-face, kommer der gnidninger. Det, og så det at undvære min søn når han skal sove der er det hårdeste 😕

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SÅ KOMMER JEG SGU I FJERNSYNET!