(VENT NU BARE OG SE...)

EN HÆDER TIL BLOGGERPLANTEN! (HAVDE VI SET DET KOMME?)

Sponsoreret af Desenioimg_0767img_0766

Måske det er min snak på instastory, der fik ført dig herind, men lige meget hvor du kom fra (& lige meget hvem du er, lige meget hvor du er) så velkoooommeeeen her.

Selvom det var tæt, så gættede størstedelen i min mini-meningsmåling på, at jeg har nøgne damer på væggen. Desværre! Ikke endnu!

(Det her indlæg handler en hel del om indretning, så hvis du er skide ligeglad og bare kom for at få rabatkoden der giver -25% på Desenio, så er den her: ‘NUTIDENSMOR’ – minus de små streger)

Den nøje følger/læser/lurer vil vide, at jeg from time to time har talt om hvad fa’en der skal ske med stuen. Fordi jeg ikke ved det. Eller vidste det. Nu kommer årsdagen så bare for vores indflytning lige om lidt og selvom jeg havde en meget meget (meget) præcis plan for, hvordan vores hjem skulle se ud, når vi flyttede ind der 01.12-2017, så er der intet sket over den sofa, fordi jeg har over-tænkt det.
Tro mig, hver gang jeg har haft gæster (som er hver anden/tredje uge #AsocialHuleboer) har jeg lige vendt med dem, hvad de mener der skulle være over den sofa der, fordi jeg jo er et fjog til indretning. Ikke fordi det sådan ikke interesserer mig – du kan sagtens slippe mig løs i hvilken som helst boligafdeling i en time, men fordi jeg ikke kan se hvad der passer sammen.
Det er der måske så også en charme i. Eller hvad?

Så jeg har altså spurgt mine venner og familie og gennemgående har resposen været;
– Mal den væg.
– Lad være med at hænge mørke rammer op, find flere i forskellige farver og størrelser
(Fordi væggen ved siden af er fyldt med mørke rammer på en sort billedrammehylde, som I kan se)

Sååååe… jeg malede ikke væggen og den anden dag hang jeg to rammer op. Eller min far gjorde
#OphængSponsoreretAfFarmand
Det er ikke fordi jeg vil gå i trods, men fordi jeg faktisk bare synes det er pænt.
Og fordi jeg ikke orker male en væg mere lige nu.
Kan man ikke have begge ting?

Hvis du vil se nærmere på plakaterne – altså bedre billeder 😉 – så er de i botanikkategorien – her er monsteraplakaten og den palmeagtige-plakat, hvis floranavn jeg ikke er bekendt med. Help?

Jeg beklager virkelig, at de her billeder ikke er synderligt gode. Jeg er bare ikke fotoekspert, så jeg kan SIMPELTHEN ikke greje hvorledes man undgår genskær. Plakaterne hænger overfor vinduerne, så jeg har hoppet rundt med mit kamera med jævne mellemrum, i den tro på at jordens placering ift. solen ville ændre på det her skær. But no. Jeg håber det er til at leve med?

Jeg er – åbenbart – til det grå/hvide/sorte og ikke for mange pangfarver, må jeg erkende. Det er i hvert fald sådan hjemmet er endt lidt ud, men jeg har en tro på det er mere tilfældigt, end med overlæg. Men så at bryde det en smule har jeg valgt en anden type plakat, som faktisk hænger nede hos min negledame OG jeg har spottet den hos Fie Laursen, så den måtte jeg da have 😉 HA! Det er plakaten nederst i indlægget.
Det kan godt være den ikke er unik (hvilket plakater sjældent er), men jeg synes den er pæn og provokerende – og så tror alle det er min finger, hvilket jeg godt kan lide, for jeg har SUPER skæve fuckfingre.
Dén kalder de finger plakat, fordi de måske ikke må skrive FUCK?

Koden der jeg delte tror jeg da flere af jer vil få gavn af, for der er viiiiiirkelig mange forskellige plakater på den webshop. Der burde være noget for alle og enhver!
Den giver som nævnt -25% rabat, men det gælder dog ikke på ‘handpicked/collaboration’ plakater eller på rammer, desværre, men på resten af molevitten: ja! Og så gælder den fra i dag til og med 09.11. – det vil sige på torsdag. Jeg tjener ikke noget på om du køber og derfor heller ikke på hvor meget du køber, men jeg synes sgu den onlinebiks rummer meget, så kast dig endelig ud i at scrolle.
Du kan se de mest populære lige her eller eventuelt tage et kig på børneværelsevenlige plakater? Jeg har forresten også fået den her giraf plakat og denne plakat med pingviner hjem til Augustas værelse, men de er endnu ikke kommet op at hænge endnu, fordi jeg ikke kan finde min hammer og jeg synes jeg er blevet for gammel til at bruge mine stilletter til at hamre søm i.
…eller, ikke, sandheden er, at jeg ikke kan finde mine søm – og hvis jeg kunne havde jeg helt sikkert lavet stilet-tricket.

Nå, men jeg synes altså det ser godt nok ud. Jeg har i hvertfald fundet det en smule mere hyggeligt ved sofaen, modsat før, med den tomme, kolde og golde væg. Hvad synes du?

img_0759image1

 

   

2 kommentarer

  • Signe Op.

    Jeg synes, det ser pisse godt ud! Og hyggeligt! Vi har så de der sorte gallerihylder over vores sofa, og jeg tror da lige, jeg skal eksperimentere lidt med at sætte nogle rammer foran de andre og sår’n – “altså for det gør Johanne, og hun ved nogle ting!” 😂
    Så jeg synes, det er en skøn stue. Jeg kunne i hvert fald godt krybe sammen i det der sofahjørne med en kop kaffe.. 😊
    Og hey, måske har jeg ikke fulgt helt godt med; men du er hjemme og har det…. godt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg synes det er et fantastisk argument 😀 Do as Johanne (…men til en hvis grænse) 😀 Jeg synes i hvert fald det giver noget rod, i den orden, som plakater kan have.. så sæt dem endelig ind foran hinanden 😀

      Det går bedre, tak for du spørger 🙂 Ret smertefri, men alligvel begrænset ift. bevægelse det næste stykke tid :-/ Men jeg kommer mig 🙂 !

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(VENT NU BARE OG SE...)