BRUDDET STARTER JO LÆNGE INDEN. ET TILBAGEBLIK PÅ EN SVÆR TID

OM DATES OG KÆRLIGHEDSLIVET

Sponsoreret af Ellos

picmonkey-image

Den grønne jakke er fra Ellos – fra det mærke, som hedder ahkka, som Ellos faktisk har spurgt om jeg vil tage på og vise jer, men jeg vil faktisk bruge tiden på, at tale lidt om mit kærlighedsliv.

I går var jeg på date, men med min mor og dét siger alt om mit kærlighedsliv; det er ikke eksisterende.
Så hvis du sprang herind, for at få svar på dét, så er det hermed givet. Jeg har ikke noget.

Får jeg nogensinde noget?
I have NO IDEA.

pb186474pb196508pb186477

Når man hygger sammen to, så kalder jeg det en date, og det har jeg faktisk altid gjort af en eller anden grund, måske det er en ting i min tætte venindekreds. Det er bare et ord vi altid har brugt for intim one-on-one-time, om det så er med en veninde, en fyr fra Tinder eller med mor – og så har vi ligesom det på plads.

I går var jeg så på date med min mor, på Pearch ved Storetorv, hvilket var min jomfrurejse, så at sige, hvis vi skal holde os i den analogi. Jeg har nemlig ikke været derinde før og planen var egentlig, at jeg ville afsted (…på date) med Augusta, men jeg må nu nok erkende, at jeg tror hun er lige for bette til det fancy sted. Ikke at vi kun kan komme på Jensen’s, men det ville være som en 4-årig i en glasbutik. Bare med porcelæn – og varm the. Det er en virkelig hyggelig salon med en meget posh stemning og jeg er glad for jeg fik prøvet det.
Min mor smed 120 kr. for en kande the og to scones og så var det vidst også betalt.
Herefter gik turen rundt i byen, efter julepynt til mit hjem. Min mor er jo en ÆGTE voksen mor, så hun har selvsagt kasser i kælderen, som hun kan tage op – og BUM! Så er der julepynt til hele matriklen. Jeg mangler stadig dit og dat (dit=julekugler, dat= julestjerne), så vi var hist og pist (hist= Flying Tiger, pist= Søstrene Grene) – og også i Illum, som jeg dog må sige er lidt en rodebutik i underetagen. Sorry to say, jeg synes altså de roder – også generelt er der for mange sager derinde.

Men fun fact: jeg har boet i Illum, altså inden det blev Illum. Det kan du så tænke på, næste gang du frekventerer dét sted.

(Det er også de tre steder kuglerne er fra, altså de på billedet herover… og ja, nu har jeg FANDEME glimmer i min seng. Det må være det eneste touch of magic der sker dér. Helt specifikt er luftballonerne og agern fra FlyingTiger og fuglen er fra Illum, men de har en magen til, billigere, i Søstrene. Hvis der er andre I vil vide, så spørg herunder)

pb186464Planen var egentlig: pakkekalendersøgen til Augusta, men det havde vi faktisk ordnet hen af vejen – særligt da det gik op for mig, at jeg kun skulle sørge for 12 pakker, da hun er hos mig halvdelen af sin eksistens. Så dét kunne vi faktisk sætte fluetegn ved og så blot drage rundt i byen og slutte af på Aarhus Street Food til et glas vin hver.

Men dates med mænd?
Ingen. Her behøver jeg ikke holde noget skjult; jeg har ikke været på én eneste mande-date, siden Augustas far.

Jeg har fået tilbud har jeg, men jeg kan simpelthen ikke nosse mig sammen til at tage den kop kaffe med Tinder-gut-1 eller gåtur med Tinder-gut-2.

Hvordan tager man springet til at turde date på stævnemøde? Jeg føler det er skrækkeligt opsat og jeg frygter altså bare det værste. Måske du har et godt råd eller fem?

Nå, men videre fra mor-date og snak om mandedates, krydret med julekugler. Jakken her, hvad synes du? Den er på tilbud lige nu, til 899 kr. (der er -25%) og det er selvfølgelig en portion penge, men det er virkelig fint varm og har en passende længde, som jeg håber kan ses på billederne? Akkha-kollektionen er sådan ret sporty/outdoorsy, men jeg synes sgu også den kan være ret klassisk, som jeg måske mest er til. Jeg har pillet den fake fur af, som der var på, men det er jo en smagssag. Min jakke er den der hedder Parka Dalve W og den fåes i fire farver.
Nu er tippet i hvert fald givet videre, hvis du mangler noget, der kan holde dig varm på vej til vuggestuen om morgenen, på legepladsen i weekenden – eller på juledates, med hvem du nu end går på date med 😉

KH! Johanne

   

13 kommentarer

  • Pearch ser så hyggeligt – vores forældre besøger det når de er i Aarhus. Jeg hader te, så jeg får nok aldrig fornøjelsen, da det er min opfattelse at det er en stor del af konceptet (;

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha, så kommer du nok ikke til at beundre deres thesortiment, hvilket ellers er en del af det. Men der er altså også (halvdyre) kager og stemningen derinde er noget hyggelig – så måske du burde stikke hovedet ind en dag og lige genoverveje 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Tinderdates er FORFÆRDELIGE! Dates generelt er forfærdelige. Alle, der siger noget andet, lyver! Og alle os, der har gjort det alligevel, fortjener en medalje. Meeeen! Man kan altid huske på, at uanset hvor slemt det er, så gemmer der sig sikkert en god historie, og så kan man jo lune sig ved det. Og andre gange så gemmer der sig en helt vidunderlig mand bagved daten, og så sidder man pludselig der, 7 måneder siden og er så forelsket, at man har lyst til at tude og skride og blive for evigt på én gang. Bum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tinder-dates er liiiidt specielle. Man ved jo aldrig, hvad man går ind til; er det en “Netflix & chill” type eller kommer man på en “rigtig” date. Jeg har oplevet begge dele og er da klart mest begejstre for sidstnævnte! Mit bedste bud er: PRØV DET! Man udvider sin horisont og det er ikke værre end at man bare kan gå, hvis den er helt gal (så længe man vælger med omhu og lige mærker stemningen af med en samtale på tinder inden man mødes). Det er sindssygt grænseoverskridende, men egentlig også meget fedt, for bagefter sidder man med følelsen af, at når ja, så kan jeg også det. Spring ud i det – du har ikke noget at tabe <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Årh, Maria, kan man ikke sådan vejre stemningen forinden? Eller er det for direkte at skrive; vil du ses, for at lære mig at kende og hilse på – eller for at … ja, du ved hvad?
      Tak for din peptalk også. Jeg skal nok kaste mig ud i det, men det er ligesom bare svært første gang. Så egentlig helst, at ses efter 2 glas vin, haha! 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg kommer heller aldrig på en tinder eller happn date, jeg tør simpelthen ikke! Kan godt lave aftalen, men ender altid med at aflyse med en eller anden tvivlsom undskyldning fordi jeg ikke tør gennemføre det..
    Men din jakke ser faktisk rigtig varm og fin ud, og ligner den er velegnet til hverdag, legeplads besøg mm. Hvad størrelse har du den i? Ligger mellem 36-38, og er lidt i tvivl om hvor stor den er i størrelsen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tør? Fordi du er bange for at de er psyko-cracy, eller fordi du bliver for nervøs?
      Den er super lækker, jakken. Jeg tjekkede lige og jeg har en størrelse 38 og normalt er jeg sådan 38, måske mest 40, pga. mine bryster.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Havde ikke lige overvejet at se kunne være psyko-cracy, men det kommer jeg da måske til fremover 😅 men primært bliver jeg bare for nervøs! Synes det virker så akavet!! Har én gang mødt en fra en dating app, men der var jeg også temmelig fuld, så det hjalp lidt på situationen – som jo faktisk viste sig ikke at være så slem!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Du læser den her:
    http://www.katrineberling.dk/gratis-guide/

    Fordi tinderdates handler bare om en oplevelse, om at hyggelig. Tag hvad der kommer stille og roligt. Intet stort setup. Drop tanken om at møde en kæreste. Bare mød op hav et hyggeligt enkelt møde. Måske sker der noget, måske var det bare det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg har NETOP oprettet en Tinderprofil lørdag nat, da jeg kom hjem fra drinks-date (!!) med nogen veninder. Efter et halvt år uden pigernes far i mit liv. Jeg har kæmpe noia over det og har kun kigget én gang og ellers sat min profil på passiv og har kun et billede på, hvor jeg har solbriller på så nu tror alle Tinder-mænd sikkert at jeg er skeløjet (IKKE at der er noget i vejen med det!)
    Jeg har også fået et par tilbud (i byen, sf veninders kæresters venner) de sidste måneder, men er bakket helt ud haha. Det er mega skræmmende synes jeg af en eller anden grund.
    Nå, men jeg vil prøve det der Tinder tror jeg. Ikke fordi jeg vil have en kæreste, men gad måske bare godt møde nogen. Og jeg GIDER ikke stå på en eller anden bare og hænge i hjørnet hveranden weekend. Måske jeg lyder forkælet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Jeg er simpelthen nødt til at sige det; du er mega herlig og du skriver så fantastisk underholdende! Mand eller ej, jeg er solgt 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BRUDDET STARTER JO LÆNGE INDEN. ET TILBAGEBLIK PÅ EN SVÆR TID