EN OPDATERING FRA HOSPITALSSENGEN

(VENT NU BARE OG SE…)

skaermbillede-2017-11-07-kl-16-38-48

Jeg ELSKER gravide. Så fulde af håb. Så mange tanker, ønsker drømme.
Og lidt naivitet.
Men forstå mig ret – det hører altså med i pakken med at blive mor.
Spørgmålet er, om ens forestillinger om hvordan man gerne vil være, hvordan det er at være mor og ens take på det, kan være skuffende, hvis virkeligheden ikke lever op til det.

Jeg har lyttet til mange gravide gennem tiden – og jeg har haft mine egne påfund – og med de sociale medier får man så også et indblik i andres forestillinger og tankedingeldangel og fra den dag man står med to streger på pispinden ændres alt. Vi skal selvfølgelig allesammen drømme og kunne gøre forestillinger om hvordan vores liv skal se ud – og nogen har helt sikkert større og mere konkrete tanker, end andre.

Mens nogen er sådan; go-with-the-flow, lad-os-nu-se -agtig gør andre (undertegnede inklusiv) sig mange tanker som f.eks.

Hvem jeg kommer til at være
Det er tydeligt for mig, at mange har en idé om at flere tænker;
Jeg vil være MIG og ikke ændre mig, selvom jeg har fået barn. Min prioritering af alenetid, veninder og kæreste forbliver den samme, for jeg skal helt sikkert ikke være i sådan et parforhold, hvor al snak handler om indkøb af bleer og farve på lorten. Jeg vil helt sikkert også gøre noget ud af mig selv, for vi skal ikke glemme hinanden.
Hvordan jeg vil opdrage
…jeg skal bare ikke have sådan et barn der ikke kan forstå et nej. Ulrikke-Noora og jeg skal have en dyb, gensidig respekt for hinanden, så vi lytter til hinandens følelser. Og så prioriterer jeg bare manerer rigtig meget – jeg skal ikke have sådan et barn, der ikke siger tak for mad eller ad til det der serveres. Jeg skal helt sikkert ikke have et kræsent barn.
Hvordan vores hjem skal se ud
Det jeg fornemmer fra mange, er at disse forestillinger tager afsæt i hvordan man ikke vil være… vi har jo alle set et billede af en stue, som FLYDER med legetøj. Helt ærligt, kan hun ikke lære sit barn at lege på eget værelse? Hvorfor er det svært at beholde ‘det gamle’, uden det skal ligne en dagplejestue, som en regnbue har kastet op ud over?

Et spørgsmål er hvor meget vi i virkeligheden kan kontrollere?
Ikke en skid.
Det er svaret. Vi kan bestræbe os og lave planer, meeeen.

Det andet spørgsmål er måske … er det bedst at vide dét, eller skal vi leve i en tro på at vi kan styre alt?  

Det er nok dét der adskiller mødre og mange kommende mødre er at de fleste af os efterhånden har erfaret at det ikke er alt, der er til at styre, selvom vi må have gjort os så djævelsk mange tanker.

Udfordringen kan være:
…måske du bliver skuffet?

Ja, jeg forstår det er nemmere at lade som om man kan styre alting, det er også en måde at forberede sig selv på en ny virkelighed, men vi ved ikke hvordan den ser ud.
Ja, det er måske normalt at bilde sig ind, at man kan bestemme det hele, ved at alt er krydset af på tjeklisten, lige fra lasagne i fryseren til indkøb af 20 økologiske stofbleer, så er det beklageligvis ikke alt man kan forberede sig på. Her vil jeg ikke gå ind i de sure ting, men der vil helt sikkert være en mor eller ti her, som vil kunne skrive under på, at ingen forudså, at de ville få et barn, der ikke kunne sove mere end 15 min. ad gangen, at de faktisk slet ikke kunne overskue de gæster, som de havde forestillet sig de skulle have, at kanelsnegle i virkeligheden viste sig at være den fedeste mad, selvom planen var at tabe alle graviditetskilo inden for den første måned, at det der Lamaze-legetøj ikke er til at holde for døren og hele illusionen om at man hvis man forestiller sig hvilken type unge, personlighedsmæssigt, man vil få, så er det det man får,  men ingen af os havde sgu forestillet os at det var VORES lille Lucca-Nila-Rio der ville lægge sig på gulvet i Føtex, vrælende over at det ikke er fredag.
…og at vi så var den der type, som i al hemmelighed bestikker barnet med lovning om figenstænger og tv, hvis hun bare rejser sig (the fuck up), så mor kan smile sødt til alle på vej ud.

Jeg havde selv rigtig mange tanker om hvordan andre skulle se mig, at jeg ville være en med tjek på det. Jeg havde – helt ærligt – en klar idé om at jeg aldrig ville forlade hjemmet uden makeup. At jeg ville starte dagen med et bad. Sove, når baby gjorde. Give hende tøj på, som passede sammen. Jeg ville have kontrol – eller i hvert fald udadtil virkelig skabe illusionen om det. Jeg skulle bestemt ikke have et hjem, der var præget af at jeg havde barn, for hun havde jo sit eget hjørne – der kunne hun jo bare lege (og det ville jeg lære hende). Og så skulle jeg bestemt ikke have et arm-barn. Hun skulle kunne lege selv og jeg ville fra start vise hende, hvem der bestemte.
…hun bestemte. Det viste sig 99%, at det var hende, der bestemte slagets gang.

Min pointe er
(nok), at du skal sgu ikke hænge dig for meget i hvem du vil være og hvordan du vil gøre tingene… for det kan du ikke nødvendigvis styre. Selvfølgelig kan planlægning gøre en del, men den stopper ved anskaffelse af ammeindlæg. Du kan ikke planlægge dig ud af et kolikbarn eller ud af en daglig frustration over kæresten, manglende lyst til at få junior passet, selvom I havde kigget hinanden romantisk i øjnene og lovet hinanden en ugentlig datenight, hvor besse kunne babysitte. Du må gerne prøve.. men det er ikke sikkert, at det bliver således.

Tag det som det kommer, siger jeg bare, hvis du sidder her og læser dette, som gravid.
Måske dine tanker viser sig at holde stik med virkeligheden, men uden at virke alt for pessimistisk: det gør de måske ikke, desværre.

KH! Johanne

Har du læst: Lort folk uden børn siger til folk med børn og Lort folk med børn siger til folk uden børn
– Bør dette indlæg være på sidstnævnte liste? 🙂

   

17 kommentarer

  • Du har så ret. Eller, det tænker jeg, at du har. Nu er jeg jo ikke den heldige ejer af eget avl endnu – men har da allerede gjort mig mange tanker om, hvordan jeg vil være og ikke mindst, hvordan jeg IKKE vil være som mor. De fleste kan jeg helt sikkert skyde en hvid pil efter, når den tid kommer.

    Til gengæld havde jeg svoret, at jeg IKKE blev én af de der halvdumme før-mødre her imens vi knalder på livet løs, for at få førnævnte avl.

    Det lykkedes ikke helt, og jeg må bare indse, at når det handler om baby (og produktionen heraf) så lærer man SÅ meget i processen, at (næsten) alt hvad der var tænkt inden, ikke længere holder: http://altogintet.dk/saa-dum-bliver-du-som-kvinde-i-projekt-baby/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg krydser herre meget fingre for, at det nok skal lykkes. Var selvfølgelig lige inde på din blog og selvom jeg ikke har kæmpet for at blive gravid, så var det sgu skarpt skudt 🙂 Håber du fortsætter bloggeriet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Hæhæ, min bror og svigerinde kommer af og til med indirekte kritik af min femårige datters opførsel/opdragelse. Det går mig ikke rigtig på, jg glæder mig bare til at de selv får et barn… 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanna

      Ha ha ha. Åhh den der søde hævn man bare venter på 😂😂😂 hold op hvor har jeg holdt mange stikpiller tilbage til forældre der før børn kom med rigtig mange til mig 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      REVEEEEENGE!

      (Selvom jeg selv sagde mange af de ting, så jeg håber ikke det giver bagslag til mig en dag – feks fra min mor 😀 )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karen

      Jeg har også selv sagt så mange af de ting før jeg blev mor. Jeg kan faktisk huske at en fra min terminsgruppe har fortalt at hun syntes at mit billede af live som mor var meget lyserødt dengang jeg var gravid. Ellers tror jeg heller ikke at jeg ville være så overbærende når de siger et eller andet som reaktion på min datters opførsel. Så jeg vælger bare at grine lidt af dem indvendigt på den onde måde (og håbe lidt at de får en rigig umulig unge når det bliver deres tur) 😇😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Fint indspark. Ligger her på sofaen med min gravide mave og har mange tanker om hvordan det hele kommer til at gå. Det lyder som en god ide at sænke barren lidt og tage det som det kommer. Men nøj, det er svært når msn er lidt kontrolfreak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha, ja, dét kan jeg godt forstå.. og man kan jo heller ikke styre sine tanker 100%!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Du burde måske tilføje “med første barn” til gravid 😉 jeg er gravid med nr tre, og jeg savner lidt den naive uvidenhed, forventningens glæde, alle drømmene og alt det der 😬😉
    Men jeg er helt enig med dig i, at man (især som førstegangsgravid) skal prøve med et – vi tager det som det kommer 😊 For ikke meget er som man tror og drømmer om, og man kan virkelig overraske sig selv og pludselig reagere helt anderledes, end man troede 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Neeeeej, hvor har jeg også været naiv 😅 “mit barn skal kunne tåle at græde lidt” ja, men når han laver det mindste gråd-fjæs, er jeg over ham som en ægte hønemor. Og jeg havde aldrig tænkt over det med gråd udenfor hjemmet. Den der panik-angste følelse man får, når man står midt i Føtex med en bebs der bare giver den fuld skrald og er helt gasblå i hovedet af gråd

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha – jeg er sikker på MANGE kender det 🙂 Man er også over dem hurtigt, fordi man ved det kan eskalere og vil være svært at stoppe igen 😀 Det tror jeg så der er mange uden børn, der ikke kan forstå 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Neeeeej, hvor har jeg også været naiv 😅 “mit barn skal kunne tåle at græde lidt” ja, men når han laver det mindste gråd-fjæs, er jeg over ham som en ægte hønemor. Og jeg havde aldrig tænkt over det med gråd udenfor hjemmet. Den der panik-angste følelse man får, når man står midt i Føtex med en bebs der bare giver den fuld skrald og er helt gasblå i hovedet af gråd 😨 jeg skal lige love for at jeg ikke anede hvad sved på panden var før 🙄. Og ens hovede til tider bare har det som om det er eksploderet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Du er intet mindre end genial og virkelig god til at ramme plet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ej, ved du hvad, det er sgu rart at høre! Det er altid med lidt hjertebanken, at man udgiver et indlæg. Så tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Rasmussen

    TAK for det her indlæg. Som mor til hvad man ikke ville kalde “et nemt barn”, gør det mig glad, at denne slags indlæg kommer ud til så mange ikke-forældre som muligt. Jeg er tidligere blevet både vred og ked af det over andre bloggeres (uden børn vel at mærke) skriverier, hvori det blev fremstillet som værende forældrenes eget valg, hvorvidt de kunne/ville deltage i de samme ting, som de gjorde, inden de fik børn. At hvis en nybagt mor ikke kom til en fødselsdagsbrunch eller kun var til stede til samme begivenhed i et par timer, så var det først og fremmest noget, de andre var trætte af, og det var tilmed også moderens eget valg ikke at deltage. Jeg tror, at langt de fleste ville vælge – hvis man kunne – at være mere eller mindre som man altid havde været, selvom man får børn. Det er bare ikke altid muligt, fordi alle børn er forskellige, og fordi ikke alle børn trives i store selskaber eller bare sover hvor og når som helst, og det er vigtigt, at ikke-forældre ved det. Derfor er dit indlæg så vigtigt! Tak!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    ELSKER det her indlæg! Amen! Hilsen hende med to børnebosser 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

EN OPDATERING FRA HOSPITALSSENGEN