DATES, BØRNEFRI JUL, UPGRADE NISSE OG 7 ANDRE TING

HJERTEMASSAGE

p1077796

Hvis jeg skal være helt uærlig, så kunne jeg fortælle at alt er fint og bryde stilheden på den måde. Sige, at jeg har holdt en online kur, eller detox om man vil, i anledning af det nye år. Det er jo så moderne.
Men det ville være en løgn og hvis jeg skal forsøge med lidt ærlighed, så ved jeg ikke hvad det egentlig er der foregår. Jeg skal ikke sidde her, med min computer, med min kaffe på tastaturet, i den tomme stue og få det til at lyde som om det på nogen måde er sensationelt, at en person ikke giver megen livstegn fra sig i over en uge, men mit fravær er ikke et aktivt valg, men en mangel på overskud.

Jeg er en følsom person, godt pakket ind i festens midtpunkts-klovn og lige nu, i mit lille liv, sker der ting og sager, som jeg desværre ikke rigtig kan skrive om. Omstændigheder, der er andres, men som påvirker mig.

Jeg har de sidste elleve dage gjort alt, for at presse min hjerne, til at spille komedie og poste på Instagram, så alt kunne ligne sig selv, for at jeg kunne bilde mig ind at alt er som det plejer, men alt er langt fra som det plejer og det er igen tydeligt for mig, at det jeg fremstiller på nettet er så ærligt, at det er direkte påvirket af et her og nu billede. Når jeg går i hi herhjemme, som jeg har gjort siden nytår, med seriemarathon i et mørkt soveværelse, i ske med mig selv og min dyne, så går jeg i hi allevegne fra. Og det har jeg været – i hi altså. Jeg har haft lyst til at sige hej og give et pip fra mig hele tiden, men billederne ville være fra dobbeltsengens mørke (på den ufrække måde) og teksten ville ikke være fra hjertet, fordi jeg har følt at der var der her usagte.

Det kunne være rart og måske lettere bare at lade som ingenting, men det må jeg erkende. Det kan jeg ikke.

Om 10 min. kommer Augustas far med Augusta – vi har 5/5 ordning nu, her efter nytår og dét har jeg en tro på er en god beslutning. For et år siden var dén tanke ret ubærlig, men jeg synes sgu dén del af vores liv går godt!
Der er så mange ting der er gode i mit liv, jeg er heldig og jeg er velsignet (hvis en ikke-religiøst kan bruge dét ord).
Problemet handler ikke rigtig om at sidde i et rum med en sort og en hvid væg, og så bare vælge at kigge ind i den hvide væg. Så enkelt er livet bare ikke. Problemet er, at man også kan opleve at sidde i et helt hvidmalet skønt rum, men hvor et sort tæppe så rives væk under en.

Nu håber jeg, at jeg lige kan tømme den her kaffe kop, sprøjte lidt vand i hovedet og ryste min uro af mig.
Men inden da vil jeg sige tak, for at du læste med. Nu kom jeg ud med det, nu ved I det og nu kan jeg fortsætte, som jeg plejer. Selvom jeg siger så lidt, så betyder det meget for mig, at det kom ud og stilheden blev brudt med lidt ordmæssig hjertemassage til bloggen.

KH!

30 kommentarer

  • Kristine

    KRAM til dig. Har bemærket stilheden, håber at alt løser sig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja M

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kram din vej Johanne ❤️❤️❤️, sir som Kristine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kram din vej Johanne ❤️❤️❤️, sir som Kristine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hell

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg har tænkt på dig. Din ærlighed er smuk❤️
    Livet er en lang rutschebanetur – nogle gange hjælper det at tænke på, at der med sikkerhed venter noget godt 🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg bemærker faktisk sjældent bloggers fravær. Men dit har jeg bemærket og tænkt på dig, men været overbevist om der var en særlig grund, og det er bare helt i orden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Hvad Katrine siger! 🙂 Og husk, at man som blogger ikke nødvendigvis er forpligtet til at fortælle alt, hvis det ikke føles rigtigt. Mon ikke de fleste har lagt mærke til fraværet (jeg havde) – og har netop tænkt som Katrine. Husk at du ikke skylder noget; man er som læser jo bare glad for at følge med i det der deles. Stort kram din vej!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hvor er I søde, Katrine & Camilla! Mange mange tak <3
      Jeg føler mig som sådan heller ikke forpligtet.. jeg tror ikke der sker noget ved, at jeg ikke lige er på (heller ikke sådan kommercielt, da dette ikke er mit fultidsjob). Der den ligger er nok, at jeg er vant til at lægge de fleste af mine ærlige tanker online, så derfor er det mærkeligt at undlade noget.. og det er en mærkelig følelse at trække sig, når jeg nu godt gad jeg kunne skrive alt.
      For mig føles 11dage nok bare som måneder 😀
      Men jeg forstår helt hvad I mener!
      KH!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Rasmussen

    Er vild med din ærlighed og kender ovenstående alt for godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Kram til dig… pas på dig selv.. dine fantastiske indlæg er savnet . Kh Lene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Tag alt den tid du har brug for, vi er her stadig allesammen når du er tilbage. Pas godt på dig selv. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Pas på dig selv ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Kom i tanke om, at jeg savnede at høre fra dig, og tænkte jeg lige ville tjekke, om det bare var mig, der havde overset dine opslag og indlæg. Er ked af at høre, at du går gennem svære tider. Det eneste der er at gøre, er at drage omsorg for dig selv❤️ Tag dig al den tid du behøver. Vi er her stadig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Mange mange tak, Line! Det er bare træls, at det ikke er som en hovedpine, som man blot kan tage en lur og en pille imod. Hvis jeg så bare vidste hvornår det blev lidt lettere, så ville det nok være lidt nemmere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Kære med-aarhusianer-Cecilie 🙂 – hvor hyggeligt og hvor fucking præcist er det ikke lige; “spejlingsekkokamer af idyl og præstation”. Jeg har en veninde, der simpelthen ikke kan være på IG, da hun (også?) føler, at det hun gør ikke er godt nok, fordi så meget på den app virker såååå perfekt, at det kan være svært at gennemskue om man er den eneste, der har havregrødsrester i håret, søvnløse nætter, nul overskud og konflikter.
      Egentlig så påvirker en trækken-stikket-ud ikke mit arbejdsliv, heldigvis, da jeg kan køre denne hyggehobby som jeg vil, da den sideindtægt det kan give ikke nødvendigvis redder eller ødelægger budgettet. Det er også derfor jeg ikke går fuld tid med det, fordi jeg netop ikke vil ud i at jeg f. eks. skal tvangsblogge, for at holde det hele i live.
      Tak for din kommentar!
      KH!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kram til dig, Johanne! Jeg har ikke opdaget dit fravær, men det skyldes udelukkende, at jeg har slettet min Instagram-app, fordi jeg synes, det var blevet et spejlingsekkokammer af idyl og præstation, som satte spot på min egen semi-tilværelse på daglig basis. En anden side af sagen er dit sted, hvor sociale medier er grunden under dit arbejdsliv, og det kan være svært at trække stikket. Så mega sejt, at du gør det! Kh en med-aarhusianer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh jeg kender det godt. Jeg kæmper også med overskuddet og dårlig samvittighed pga langvarende sygdom.
    (Som jeg også har skrevet lidt om på min blog)

    Sender dig en kæmpe krammer. Du er ikke alene! Et godt råd: husk at lyt til dig selv og dine behov! Dyrk din egenomsorg💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er rart at vide, at man ikke er alene <3 tak <3 jeg håber ikke din dårlige samvittighed er alt for slem, for det er jo ikke noget man kan styre, sådan noget sygdom, om det så er fysisk eller psykisk -eller begge dele.
      KH <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Måske du kommer ud af din “periode” som en opdateret udgave af dig selv 🙂
    Lykke til og jeg håber at du og dit guld får 5 dejlige dage 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Du har været savnet (hvis man må sige det om en man ikke kender) og jeg har tænkt på hvor du var blevet af 🙂 det er dejligt du er tilbage og det er SÅ dejligt at du er et helt almindeligt menneske, det er netop derfor jeg er så glad for din bog, fordi du ikke pynter på noget. Du er bare dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DATES, BØRNEFRI JUL, UPGRADE NISSE OG 7 ANDRE TING