KAMPENE

SINGLE, MED IS I MAVEN

image13

Hvis du er single, så er det fordi du ikke har fået opsnuset manden i dit liv endnu, men han er derude! Bare rolig, Johanne, du skal da nok finde ham. Du behøver ikke være single for altid.

Det er sjovt, for jeg kan indimellem føle, at det her med at single lidt anses som den forkerte tilstand i livet. Eller altså, status. Singlelivet slutter af naturlige årsager, når/hvis man får en kæreste, men livet starter jo altså ikke ved parforhold.. eller hvad?

Kan du finde ro i at være single? Det kan jeg faktisk fint.

Måske er det fordi jeg er tættere på 30, end på 20, at mine omgivelser undres? Måske fordi jeg også er mor. Det er ikke en sjælden samtale, om Augusta ikke skal have søskende – for hun er jo over 4 år. Et samtaleemne der dog sjældent er initieret af mig, men som indimellem godt kan give mig en følelse af pres, fordi jeg kan fornemme at omverdenen mener at det er ved at være sent ude.
Eller ER det bare fordi det er naturligt at man aktivt søger og leder, når man er single?

For jeg må indrømme.. det gør jeg ikke. Ikke sådan rigtigt.
Og ja, nu kommer der sgu lige et indlæg om Johannes singleness og (manglende) dating- og kærlighedsliv.

Jeg er på Tinder, det indrømmer jeg gerne. Jeg kan godt lide følelsen af at være en del af singlemiljøet, selvom det selvfølgelig er noget så overfladisk og med en hvis (geografisk) distance. Jeg swiper dog meget meget sjældent den vej, som viser interesse og når jeg gør, så er jeg enten den kylling, der ikke svarer (tit fordi de skriver noget, som får mig til at tænke you’re not for me!) eller også fortryder jeg matchet – fordi jeg ikke har den store lyst til at date. Måske har jeg lyst til at skrive, men det med at tage springet og mødes med en, som jeg potentielt kan have en røv overfladisk og kedelig samtale med i 2 timer, orker jeg ikke helt udsigten til. Så vil jeg hellere ligge i min egen seng, alene, og se Nybyggerne. Eller ordne rodeskuffen.
Derfor kan jeg på forhånd godt lide at skrive lidt forinden – en stærk kontrast til langt de flestes profiltekster på Tinder, som copypaste-agtigt lyder således: jeg er ikke til lange romaer, vil gerne mødes til en kop vin med det samme. Jeg ser fordelen i det – på den måde spilder vi ikke tegnsætning og timer i vores liv på at kommunikere via vores telefoner, men jeg vil bare hellere ofre dét, end at have et akavet møde med en mand. For jeg er ikke desperat efter sådan en..

Men jo. Jeg vil da gerne møde ‘ham’. Ham, som jeg kunne få lyst til at vågne op sammen med, gå i biffen med, købe lejlighed med og få oplevelser med. Men jeg er ikke utålmodig, jeg forcerer intet, forhaster ikke og er på ingen måde desperat. Måske misser jeg nogle fine gutter, ved at grovsortere så voldsomt på Tinder, som jeg gør, men det er jo et medie, der fordrer at vi grovsorterer og putter i kasser.. fordi vi netop ‘tvinges’ til at sælge os selv med tekst og udvalgte billeder.

For mig, når det handler om mænd, har humor en meget større betydning, end f. eks. udseende. Selvfølgelig har jeg præferencer, der er da træk, som jeg synes er enten lækre – og træk, som jeg synes er det modsatte af tiltrækkende, men jeg har INGEN krav om en markeret sixpack – faktisk ser jeg helst han ikke har en. Og så er jeg super ligeglad med hvilken hårfarve han har. Personlighed hos en potentiel partner betyder selvfølgelig noget for alle, men dét der får mit hjerte til at banke, er selvsikre mænd, men der samtidig er enormt ydmyge. Humoristiske, men uden at være klovnede. Dygtig til mennesker, men uden at være SE MIG SE MIG SE MIG.
Men jeg er dog geografisk snobbet.. min radar er sat på max. 20 km. fra min flade røv. Og sårn’ er det – det finder jeg belejligt. Måske jeg går glip af mr. right, fordi han bor i København, men for at han skal være mr. right for mig, så skal han ikke være bosat i København, når jeg er i uflytbar i Aarhus…

Jeg tror på der kan være mange mænd i den kategori, med de kvaliteter, men jeg har det også bare sådan, at jeg en dag falder over en, som giver mig kriller i maven, men det gør jeg ikke ved at aktivt tæske gennem alle mænd i mit nærområde, med kaffeture. Jeg tror på, at hvis det sker, så sker det. Uden Tinder og alt det.
Måske det er mig, der er åndssvagt optimist, men jeg har bare heller ikke så travlt, “på trods af” at jeg er 29 år. Og mor.

Hvad tror du? Selvom jeg ikke længes efter nogen, på trods af at være ‘klar’, burde jeg så være mere åben?

KH!

 

   

10 kommentarer

  • Louise

    Jeg har det på præcis samme måde! Jeg længes overhovedet ikke efter nogen, omend jeg synes det er meget sjovt at date. Men det er nok også sjovt, fordi jeg ikke længes – og derfor aldrig har noget at miste. Jeg ser det som en god ting at have det sådan, og så skide hul i hvad andre tænker. Jeg tror, at alting har sin tid. Måske er din tid ikke LIGE nu, måske er den om et halvt år eller et år. Men jeg kan godt forstå, at man reflekterer lidt over det hele, når omgivelserne bliver ved med at spørge. Men du er pisse sej <3 Og PRÆCIS – Livet starter ikke ved et parforhold.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josn

    Nu har jeg rundet de 36 og er samtidig mor og har ikke engang lavet en tinder profil (eller hvad alle de andre dating sider/apps hedder endnu)🙈🙊 Jeg ender sikkert med at blive en gammel snegl der hygger fint med min kat, for jeg kan simpelthen ikke fået nosset mig sammen til at lave de der dating profiler hvor jeg skal sælge mig selv, som en der er mega overskudsagtig og alt det der fis, når virkeligheden er, at når begge børn sover kl 20 vil jeg heller selv hoppe i kassen med et afsnit af en serie med lækre mænd, frem for at swipe frem og tilbage 🙈
    Selvfølgelig begynder lysten og savnet til et andet voksent menneske i min hverdag da at melde sig, men syntes sgu det er blevet så besværligt og omstændigt at date, siden jeg sidst var på “kødmarkedet” 😏😲😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Kunne ikke være mere enig!!!!
      Jeg tilstår gerne at have en Tinder profil, som jeg i øvrigt har slettet og oprettet på ny flere gange, da jeg ikke orker det der dating halløj. Der er nemlig sket helt vildt meget med den kultur der er omkring det at date og møde nogen siden jeg sidst var single (gal man lyder pludselig gammel 🙈)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Ååhh jeg har meget samme oplevelse af singletilværelsen og de (mange!!) medfølgende kommentarer og hentydninger. Efter er beud er det også som om at dét at finde en anden er den eneste blåstempling af at man er ok og videre. Det har jeg det rigtig svært med. Fordi jeg netop nu er i gang med selv at finde ud af at det er helt ok og faktisk sundt og rart og det jeg har mest lyst til, at være alene. Og med mine børn og gode veninder. Men det er som om samfundet og forventningerne er at man skal søge og jage og først er på plads når man er tilbage i tosomheden. Det er vildt synes jeg. Og et pres. Og det hjælper ikke forvirringen om hvad man skal, vil eller kan særlig meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den slags kan man heller ikke skynde frem, og det vigtigste er jo også at man grundlæggende er glad der hvor man er, og kan finde ro og lykke generelt, og så kan der jo netop komme en mand dumpende ud af ingenting, lige pludselig, og det er jo også mægtig dejligt, hvis det er ham man vil have (: Men man burde bestemt ikke have det sådan, at livet er en venteplads indtil da – livet er skønt, og kan være det med og uden både kærester,børn og familie, hvis man nok af den type kærlighed, man har brug for et eller andet sted fra (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Inger

    Den kommentar jeg hader mest er: “Han kommer, når du mindst venter det”. For det første hentyder det lidt til, at mit liv først er komplet, når jeg har mødt en mand. Hvilket er helt ved siden af. For det andet så venter jeg på ingen måde lige nu, men der har altså ikke lige været en mand forbi 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Har det på helt samme måde. SÅ enig!
    Alene-mor (nu på 3.år) til en på 4 og en på 5… Et fuldtidsjob – hvor min psyke skal være robust og vågen. Jeg trives i mit eget selskab… Når først børnene sover, så orker jeg ikke skulle på date eller have besøg af en evt. Mr. Right! Jeg har slet ikke overskuddet til at gøre noget for det.
    Har mødt et par stykker der var klar til gøre alt for mig, men der er jeg bare ikke.
    Nyder mit singleliv, både når jeg er alene og kan gøre hvad der passer mig, – ligeledes når jeg er i byen eller på Tinder(-;

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er så småt begyndt at lede efter snart 2,5 år som en single, der slet ikke havde lyst til en kæreste. Og jeg tror desværre, at man netop bliver nødt til at lede sådan rigtigt. De der mænd dumper desværre ikke ned i sofaen ved siden af en, selvom det da ville være yderst belejligt. Jeg har siden, jeg blev single gået med den samme tanke – at jeg ikke ledte, men at det jo nok ville komme af sig selv. Men det gjorde det bare ikke. Man kunne godt drømme om det der møde en nede i supermarkedet, hvis man i forvejen ikke er sådan en, der særlig ofte befinder sig steder, hvor der potientielt kunne være en masse singlemænd, men hvis man heller ikke leder og er åben nede i supermarkedet, så sker der nok heller ikke noget der. Så jo, jeg tror man gør sig selv en tjeneste ved at åbne øjenene og sige ja til lidt mere og lidt flere, end man plejer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Jeg kunne ikke have sagt det bedre. Er nu selv single på 6. År og nærmer mig de 30 år, ja faktisk på søndag.
    Jeg nyder hver en tid i mit eget selvskab, mig tid og det selv at kunne vælge og vrage over sin lejlighed, mad, indkøb mm.
    Ja det nyder jeg.
    Jeg er faktisk slet ikke på Tinder, i mine øjne er det spild af tid.

    Jeg tror på, at hvis prinsen kommer, så kommer han, hvis ikke så skal jeg nok også leve et dejligt liv alligevel.

    Elsker dit skriv store A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg længes slet ikke
    og finder det ganske besynderligt at samfundet på så mange fronter vil presse et bestemt liv ned over vores hoveder.
    skulle det ske jeg mødte den rette, en jeg kunne grine med og føle mig tryg med så er det da dejligt, men jeg savner det ikke.
    selv i min behandling for ptsd (som jo netop gør at jeg ikke har alt for nemt ved nye mennekser) er blevet spurgt, på en ganske pressede måde, om jeg da ikke vil have en mand og familie?! Hvad ? 😲 er det nu mere galt jeg ikke har en kærsten end at jeg har angst, ret skal være ret same behandler kunne heler ikke forstå jeg ikke drak og fandt det et problem… så måske den behandler havde nogle problemer selv.
    Som du siger livet starter ikke ved et parforhold.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KAMPENE