JEG LABBER DET I MIG OG JEG ER IKKE BLEG FOR AT INDRØMME DET

MINE SVAR PÅ JERES GODE SPØRGSMÅL

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Først og fremmst; tak for I spørger. Det er sgu da vildt at se, at der er nogen der har interesse i mig. Der er løbende kommet flere og flere til på Instagram den seneste tid og da jeg kiggede i går, havde den ramt 23.000 godtfolk, hvilket er helt vanvittigt at tænke på. Det forsøger jeg dog at undgå – at tænke på det altså – så jeg bliver ved med at være filterløs 😉 Nå, men jeg åbnede op på Instagram story den anden dag, for at I kunne spørge, hvis der var noget I gerne ville vide. Her kommer det ind, med at der er nogle af jer, der ikke har været med særligt længe og derfor er der indlæg I ikke har læst og ting om mig i af gode grunde ikke lige ved. Men nu burde der være svar 🙂 Hvis der er noget jeg har misset; skriv endelig!
Jeg har tilladt mig at forkorte jeres beskeder til kun at være spørgsmål, men tak for de søde ord og deling af jeres liv i dem!

Hvor lang tid har du været fuldtidsblogger? 

Common misunderstanding; jeg er ikke fuldtidsblogger, men jeg kan se hvorfor det er svært at regne ud hvad det egentlig er jeg så laver. Jeg står for Bruuns Galleris (Aarhus) og Bryggens (Vejle) Instagramprofiler og så laver jeg dette ved siden af – eller sammen med, hvordan man så end ser det. Freelance hist og pist.
Hvis jeg skulle lave blog fuldtid ville der være flere kommercielle indslag, end der er nu. Jeg er så heldig at jeg kan køre det hele efter lyst og med en frihed der betyder at jeg ikke SKAL lave x-antal sponsorerede indlæg, for at få mad på bordet. Det er stramt, økonomisk, det indrømmer jeg gerne – jeg er jo enlig og selvstændig – men jeg elsker hvor let jeg kan tage på blog og Instagram og kun indgå samarbejder, når det helt rette dukker op, kigge 100% på samarbejdspartneren (firmaet) og ikke kun hvad de er villige til at betale for vores samarbejde. Lige nu er der nærmest intet, men der plejer altså at være lidt.

Hvad er din arbejdstitel?

Jeg siger bare selvstændig. At jeg arbejder med sociale medier. Jeg har ikke nogen fancy titel at proppe på et visitkort 🙂
Jeg er jo egentlig pædagog, men valgte en anden vej, lige da jeg blev færdiguddannet, da det ligesom var en mulighed der var der – og jeg har ikke fortrudt, at jeg har grebet den!

Hvilken deleordning har I med Augusta?

Siden januar (i år) har vi en ordning, hvor jeg har hende i fem dage (altså fire overnatninger) og hendes far har det samme. Jeg er sgu ikke god til det her med ordninger, hvad de hedder og til at finde hoved og hale i det hele, men vi kalder det 5/5.
Det er  en pisse forvirrende og svær proces at skulle fordele sit barns liv mellem to personer, men for os var det egentlig ret lige til; hun skal være lige meget hos os hver. Hun var og er (for os) for ung til en 7/7 ordning, som vi dog regner med hun skal have, når hun starter i skole.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg, som respons på den undren jeg får, når jeg fortæller at vi har hende 50/50 – men hvorfor skulle jeg, som mor, have flere rettigheder? (Det kan du læse her, hvis du vil)

Er det aldrig ensomt at være blogger?

Jo, det kan det være! Jeg er dog så heldig, at jeg har fået et skrivebord oppe i Bruuns, så jeg kan sidde sammen med nogle andre og ikke køre så meget solo, som jeg ellers ville og har gjort indtil da. Men jeg bruger jo meget af min dag med at kommunikere med folk på Insta (JER!), svare på beskeder og sådan – se dét er pisse hyggeligt 🙂

Hvem er din yndlingsblogger?

Den jeg følger mest intenst med hos være Sneglcille, altså Cecilie. Hun kan simpelthen holde begge ben på jorden på en måde, som de færreste kan prale af. Hun deler ud af sit liv og jeg lapper alt i mig. Jeg elsker at hendes billeder ikke er taget af en professionel fotograf (sjovt nok er hun gift med en) og hun Instastoryer uden makeup og uden filter. Hun formidler sin tilværelse uden en snært af højrøvethed og man mærker på ingen måde, at hun er fuldtidsblogger, hvilket kan gøre at jeg falder fra. Det er da en svær balance, men jeg føler at Cecilie laver det hun vil og kan, uden at følge en skabelon.
Derudover er der Twinpeaks, altså Mette Marie, særligt fordi hun skriver på en måde, der gør alle andre grønne af misundelse.
Rockpaperdresses, Cathrine, gør mig sgu bare glad i låget.
…men jeg læser faktisk ikke så mange blogs. Sjovt nok. Selvom der er SÅ mange dygtige og spændende mennesker. Jeg følger en del “bare” på Instagram, men ikke så meget på deres domæner.

Måske du undrer dig over, at jeg kun nævner “større blog”, men der er jo måske i virkeligheden en grund til at de er store – fordi de er gode. Men der er også virkelig mange seje “mindre blogs” derude! Der er mange jeg følger, og helt tæt på, som jeg jo synes det er, når de f.eks. også er på Instastory, men det foregår primært på Instagram.
Skal jeg lave et indlæg med anbefalinger en dag, med profiler – også mindre -, som giver mig et smil på læben?

Er du den samme i virkeligheden som den du er på Instastory for eksempel?

Interessant spørgsmål! Ja, det vil jeg tildels mene jeg er. Jeg er i hvert fald helt ærlig, lad os sige det sådan. Men hvis man tror at jeg altid er så pep og , som jeg er på Instastory, i virkeligheden, så er det ikke helt korrekt. Der er jeg mere tilbageholdende. Jeg er bare meget tryg, når jeg plaprer løs herhjemme, på trods af at det jo bliver delt med ret så mange tusinde.
Jeg føler bare I er på mit hold. At I ikke dømmer mig. Det kan jeg være usikker på ude i virkeligheden.
Jeg er et meget følsomt menneske, der kæmper med at lade være med at åbne munden for meget, for at lette stemninger og akavetheder, men samtidig også slår mig selv i hovedet for at formulere mig forkert eller ikke være sjov nok. Jeg føler mig som et meget usjovt menneske i real life. Så har jeg meget lange antenner, som forsøger at aflæse alle i et rum, fordi jeg er usikker på hvad andre tænker. Det behøver jeg ikke bekymre mig om på nettet, på samme måde. Det er i møderne i virkeligheden at jeg er usikker, ikke i dem på nettet.
Som alle andre forsøger jeg da at skjule mine usikkerheder og jeg forsøger at virke udadvendt over overskudsagtig, men humor er mit skjold, som jeg bruger, når jeg er på udebane. Hvis du møder mig vil du måske tænke jeg er en selvsikker person, men indeni indeholder jeg knap så megen selvtillid, som jeg forsøger at udstråle. Heldigvis tør jeg snakke om det og grunden til at jeg pjatter og taler ubekymret til skærmen (til story) og til at jeg deler på Instagram er fordi jeg føler jeg taler til og med en gruppe mennesker, som kender mig, som er åbne og tager imod det jeg har at sige og vise, med åbne arme.

Er du og Augustas far blevet skilt eller var I bare kærester?
Og er han din sidste eks?

HistoriEN havde jeg holdt for mig selv, selv da jeg startede med at blogge. Det undrede mange, at jeg ikke inddrog Augustas far mere, her på bloggen og at billederne var få. Det var ikke fordi han så ned på det her, men han havde ikke interesse i at være en del af det, som andre bloggers kærester og mænd.
Jeg valgte at dele hele historien, altså den om Augustas tilblivelse, kort inden vi flyttede hver for sig og hvis du ikke har været der, så må du skam gerne læse Gravid efter første date. Det er et af de vildeste indlæg jeg har skrevet, fordi det er så vildt at sige højt.
…så nej, vi har aldrig være gift, han er min sidste eks og det er ham, der er faren til Augusta.

Er der stadig mange der ikke kan lide dig?

Spørgsmålet var en del af en længere tekst, som henviser til de gange jeg har delt og talt om visse boligprofilers respons på min laven-sjov-med-tendenser. Altså laven sjov med at alle er Royal Copenhagen lovers og alle lever af Kubusstager og skyr. Deres repsons var jo ikke så positiv, selvom den startede således! Med stor opbakning endda. Det er dog længe siden jeg har hørt noget fra eller til “dem” og jeg er stadig blokeret fra en del profiler, ligesom jeg har blokeret en del, da jeg for længe siden fik indblik i nogle af deres korrespondancer, som gjorde at jeg fik ondt i maven. Det skød efter mig personligt, hvor jeg vil mene jeg ikke gik efter nogen personligt, men mere tendenser, så derfor fjernede jeg muligheden for at de kunne snage med. I hvert fald fra deres hovedprofiler (de fleste har anonyme snagerprofiler). Men jeg tænker ikke meget over dem mere

Man ved selvfølgelig ikke hvor meget der bliver talt om en, men der er en del sladder i blogverdenen og jeg får fra tid til anden besked om hvem der siger hvad. Og ja, det sker desværre i bloggerkredse, at der bliver svinet, men sålænge de ikke siger noget direkte til mig lader jeg være med at reagere på det. Det er surt, fordi der er lidt grupperinger og det er da ærgerligt at kvinder skal tale grimt om andre kvinder og det gør da ondt de taler grimt om mig, særligt fordi det kommer fra dem, som enten aldrig har mødt mig eller kun hilst på mig en gang eller to. Men det er også derfor jeg har meldt mig lidt ud af de fleste sociale begivenheder med andre bloggere. Jeg holder mig oftest her i Aarhus, hvor der ikke er nogen her, der spiller venlige og vender øjne af dig, når du vender dig rundt.

Yndlings Aarhus-spots

Er det med barn? Så har jeg sørme lavet denne mini-guide, med tips til legepladser, cafeer 0g sådan 🙂

Hvor bor du og hvor er du fra?

Jeg kan holde den i Østjylland 😉 Jeg er født i en lille by der hedder Tranbjerg, jeg har gået i folkeskole i Viby, på en privatskole der hedder Interskolen. Mine forældre gik fra hinanden da jeg var omkring 6 år og de flyttede henholdsvis til Galten og Odder – sidstnævnte har jeg tilbragt mest tid i. Jeg udlevede nogle vilde år i den lille provinsby hvorefter min mor og jeg flyttede til Aarhus C, som jeg har boet i, siden jeg var 17 år. Nu bor både min storebror, min mor og jeg i Aarhus og det er fantastisk med familien så tæt på. Min mor arbejder endda meget få meter fra min lejlighed, på Godsbanen, hvor min bror også tilbringer rigtig rigtig meget tid, grundet sit erhverv som digter.

Hvor mange børn drømmer du om?

Jeg kan visualisere at jeg får ét barn mere. Om det det bliver flere, end det, kan jeg jo ikke sige med sikkerhed, men jeg skal bestemt have et barn til.
Det skal ikke være NU – jeg skal finde en mand, vi skal lære hinanden at kende og træffe den beslutning om at få barn sammen, sammen og SÅ skal Johanne her være preggo – og jeg glæder mig!

Hvad er din største drøm i livet?

Min største drøm? Yez et stort spørgsmål! Jeg kan kun komme på et enkelt svar og det er egentlig at jeg bare gerne vil være glad. Føle en ro i maven, en form for nu-er-jeg-her-og-det-er-jeg-glad for, uden de her store bekymringer om fremtiden. Jeg tror sgu ikke på at man som sådan kan tænke; hey, NU er jeg lykkelig – tjek!, men følelsen af LYKKE vil jeg stræbe efter. Den kommer og går (en del) disse dage.

Øjenvipper

Dét er simpelthen forkortet, for det jeg fik allermest i min indbakke var spørgsmål der gik på mine vipper. Det er faktisk meget enkelt: ja, det er mine egne vipper, men jeg bruger dette serum. Det er pebret, I know, men det er det der virker for mig og jeg har med succes brugt det i næsten 2 år nu.
Af mascara skifter jeg lidt rundt. Jeg har længe været glad for Lash Sensational fra Maybelline, men jeg synes alligevel at den alt for hurtigt bliver dårlig. Så er jeg gået lidt tilbage til Helena Rubenstein, men jeg er heller ikke her helt glad, så pt. propper jeg Cliniques på vipperne.
I forhold til buk har jeg altid brugt vippebukker, men har nu, efter anbefaling, fået lashlift, som er et vippebuk, der holder i 4 ugers tid. Det er egentlig ikke kun det med at vipperne lige får et “knæk” jeg kan lide – det jeg er mest glad for er faktisk at der kommer kontrol på dem. Jeg har jo ret mange hår og de står ud i ALLE retninger – flere på kryds og tværs – og med vippebuk peger de alle i samme retning.

Savner du pædagogfaget?

Jeg savner børnene. Jeg savner forældrene. Jeg savner kollegerne. Jeg savner ansvaret og rutinen og dét at se at børnene udvikler sig. At modtage et barn og så sende det videre og se man har bidraget til at det har været en god tid i institutionen.
Jeg har dog svært ved at se mig gå fra det her til en stilling i en børnehave. Det ville i hvert fald kræve tilvænning, men der er så mange glæder og fordele ved faget, at jeg alligevel tænker en del på det. Jeg har haft super gode oplevelser ved at arbejde i institutioner, men jeg har også nogle i bagagen, hvor jeg har svært ved at se om man kan retfærddiggøre den hver dag overfor børnene. For megen travlhed, for få voksne, for lidt omsorg, for lidt tid. At man, også som pædagogstuderende endda, har skullet stå alene med 15 børnehavebørn inkl. børn med særlige behov, er desværre ikke en enlig svale. Det sker. Det er ikke i orden.


Og det var dét – det var simpelthen dét, der landede i min indbakke den dag. Jeg er glad for du læste med og jeg håber da, at det var et klik værd 🙂
KH!

   

2 kommentarer

  • Malene

    Hej Johanne
    Nu nævner du selv det med “dårlige forhold” i institioner… Jeg har arbejdet (som medhjælper) i vuggestue i 4 år, og har derfor også set et og andet (OGSÅ gode ting, bevares 🙂 ). Jeg kæmper dog lidt med at min søn bliver afleveret til den hverdag (han er 2,5), og får stadig ondt i maven over det.
    Hvordan har du det med at sende Augusta afsted, når du har set institutionslivet indefra på godt og ondt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Malene 🙂 Skal lige høre: får du ondt i maven, fordi du har været ‘bagom’ og ved hvordan det KAN være (nogle steder, nogle perioder)? Eller fordi du ser noget, som gør at du bliver bekymret?
      For mit vedkommende er jeg glad og tryg ved Augustas børnehave. Jeg var bestemt ikke glad for hendes vuggestue, både ift. hvad jeg så med egne øjne og fornemmelser, hvor jeg kunne mærke, at det ikke var et sted jeg nødvendigvis ville arbejde selv. Jeg har en idé om at disse dårlige forhold kan komme af flere ting. Selvfølgelig er normeringen ikke som vi ønsker det, men langt hen af vejen synes jeg det blandt andet (!) handler om personalet, hvor glade de er for at være der, ledelsen og om hvilket område det er placeret i – hvor belastede er de.
      Jeg har en god fornemmelse – men også fordi jeg ved at mine indre alarmklokker ville gå af, hvis den var gal. Først og fremmest skal man se på sit barn og vurdere om barnet trives, men med min erfaring – og de dårlige – må jeg desværre også sige at man skal holde øje og mærke efter. Tale med personalet, hvis man er i tvivl. Jeg skulle have hevet Augusta ud af vuggestuen, selvom hun havde det fint og dét ærger mig stadig, at jeg ikke fik det gjort.
      KH!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG LABBER DET I MIG OG JEG ER IKKE BLEG FOR AT INDRØMME DET