DET LYSEBLÅ LÅR-KOMPLEKS

Det lyder måske plat, men jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre, hvis Instagram en dag pludselig lukkede. Tænk hvis vi en dag ikke kunne åbne app’en og alt bare var væk? Jeg ved jo ikke med jer, men jeg bruger så megen tid på det medie og freaking elsker det, på grund af de mennesker der er på, for kors jeg skriver med mange af jer! Story må jeg nok erkende er dér, hvor jeg er mest aktiv. Det er jo bare den arena, hvor jeg føler jeg er mest i kontakt med jer, fordi I svarer så massivt på alt jeg lægger ud.

Jeg ved ikke om jeg begik en lille fejl-40 den anden dag, dog.
Jeg nævnte noget med min krop, i en negativ vending. Det bør man måske være påpasselig med.
Det kan være svært lige på story at få formuleret sig helt præcist, fordi det går så stærkt og videoerne af gode grunde er så korte.

Sammenhænget var, hvis du ikke så det, at jeg har købt mig selv nogle nye bukser. Hvad er der sindsoprivende i det? – tænker du måske.
Jo, det er sådan, at jeg kun går i sorte jeans. Sæt gerne gåseøjne om jeans, således: “jeans”, fordi det er måske nærmere jeans-leggins, eller i hvert fald stretchy leggins. Dem her, som godt nok har knap, lynlås og lommer, men som er så fleksibelt, at jeg føler det presser dele af min krop ind 😀
Nå, men jeg fik købt et par LYSEBLÅ jeans. Jeg har længe sukket efter et par lyseblå jeans, fordi jeg synes det er pænt, men her er hagen: jeg synes mine lår ser (for) store ud. Ja, generelt, men særligt i lyseblå jeans.
Større er vidst det jeg kaldte det. Sammenlignet med hvorledes de ser ud i sorte bukser, that is.

Ovenstående er en ytring man ikke blot kan fyre afsted på internettet.
Det er ikke fordi jeg har fået grusomme kommentarer retur, men nok spørgsmålstegn og undren, til at jeg lige vil adressere det, uden det skal gøres bloggerkliche, ved at lave en storm i et vandglas.
(Dét er et ordsprog, ik’?)

‘Slut fred med din krop’ – ‘elsk dig selv’. KLOGT og VIGTIGT, men det er jo ikke bare sådan lige til. Ens selvbillede er ikke nødvendigvis rationelt, objektivt set, men ikke desto mindre er det jo en følelse… som vi gerne må ytre, eller hvad?

Jeg siger ikke, at jeg har store lår, sammenlignet med gennemsnittet. Altså objektivt set kan jeg se jeg er helt normal og fin.
Jeg føler, hvis jeg skal være ærlig, at mine lår er for store, i forhold til hvordan jeg ønsker mine lår skulle se ud. Jeg ville ønske der var mindre fedt på dem, men også at de var stærkere. Det er ikke fordi selv ligger under for Victoria Secret-mål ideal, men alligevel kan jeg ikke sige at min relation min krop er rationelt. Bare fordi jeg går under kategorien ‘normaltvægtig’ betyder det ikke mit selvbillede er helt normalt. Jeg ville kunne kigge på en kvinde med præcis samme kropsform, som mig selv, med helt samme kilo på vægten og tænke: hun er dælme sprød.
Mit forhold til min egen krop er til tider præget af en tankegang, som er lidt skæv, det vil jeg godt erkende, men ikke desto mindre er det en reel følelse jeg har.
Er det ikke sådan for mange? Har du det også sådan med dele af din krop?

Men det var så også årsagen til min begejstring på story. Jeg tog dem på “på trods” og det var jeg stolt af, fordi min hjerne skal helst ikke bestemme hvilke bukser jeg har på, ligesom mine lår helst heller ikke skal.

Er der så noget forkert i at sige, at jeg synes mine lår ser store ud, når der er andre, der er større, end mig? Vil det være lige så risikabelt at sige, at jeg gerne vil tabe mig? Det tror jeg kunne være et brandfarligt emne at tage op.
Jeg fik nogle beskeder om, at jeg ikke burde sige at mine lår ser store ud, når der er andre, der har større lår. At det ville få dem til at føle sig forkerte. Én skrev (på en pæn måde), at det ikke var hensigtsmæssigt, at jeg brugte min kanal til at udbrede ‘det slanke kropsideal’.
Egentlig vil jeg mene, at jeg skal have lov til at have det forhold til min krop, som jeg ønsker. Skævt eller ej. Det er jo min krop. Om jeg gerne ville være typen, der shakede sine deller på Instagram og ’embraser’ mormorarmene? Jo jo for fa’en. Men hvad skal jeg gøre, når det ikke er sådan jeg har det?
Mine komplekser må være mine kompekser ligesom mit selvbillede er som det er – det er jo ikke til blot at ændre. Med lyseblå jeans, eller ej.
Men jeg øver mig da.

Og tak for de mange kommentarer der også kom. Nu er de til vask. Tre dage var hvad jeg kunne strække dem til 😉 Men på kommer de igen.

<3

Og hey, har du undret dig over billedet? Jeg var i Vejle og har altid ment at det forstørrede fallossymbol ved Banegården er ret så pænt. Det er bare dét der er historien. Og nå ja, dér er bukserne 😉