MINE SVAR PÅ JERES GODE SPØRGSMÅL

DET LYSEBLÅ LÅR-KOMPLEKS

Det lyder måske plat, men jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre, hvis Instagram en dag pludselig lukkede. Tænk hvis vi en dag ikke kunne åbne app’en og alt bare var væk? Jeg ved jo ikke med jer, men jeg bruger så megen tid på det medie og freaking elsker det, på grund af de mennesker der er på, for kors jeg skriver med mange af jer! Story må jeg nok erkende er dér, hvor jeg er mest aktiv. Det er jo bare den arena, hvor jeg føler jeg er mest i kontakt med jer, fordi I svarer så massivt på alt jeg lægger ud.

Jeg ved ikke om jeg begik en lille fejl-40 den anden dag, dog.
Jeg nævnte noget med min krop, i en negativ vending. Det bør man måske være påpasselig med.
Det kan være svært lige på story at få formuleret sig helt præcist, fordi det går så stærkt og videoerne af gode grunde er så korte.

Sammenhænget var, hvis du ikke så det, at jeg har købt mig selv nogle nye bukser. Hvad er der sindsoprivende i det? – tænker du måske.
Jo, det er sådan, at jeg kun går i sorte jeans. Sæt gerne gåseøjne om jeans, således: “jeans”, fordi det er måske nærmere jeans-leggins, eller i hvert fald stretchy leggins. Dem her, som godt nok har knap, lynlås og lommer, men som er så fleksibelt, at jeg føler det presser dele af min krop ind 😀
Nå, men jeg fik købt et par LYSEBLÅ jeans. Jeg har længe sukket efter et par lyseblå jeans, fordi jeg synes det er pænt, men her er hagen: jeg synes mine lår ser (for) store ud. Ja, generelt, men særligt i lyseblå jeans.
Større er vidst det jeg kaldte det. Sammenlignet med hvorledes de ser ud i sorte bukser, that is.

Ovenstående er en ytring man ikke blot kan fyre afsted på internettet.
Det er ikke fordi jeg har fået grusomme kommentarer retur, men nok spørgsmålstegn og undren, til at jeg lige vil adressere det, uden det skal gøres bloggerkliche, ved at lave en storm i et vandglas.
(Dét er et ordsprog, ik’?)

‘Slut fred med din krop’ – ‘elsk dig selv’. KLOGT og VIGTIGT, men det er jo ikke bare sådan lige til. Ens selvbillede er ikke nødvendigvis rationelt, objektivt set, men ikke desto mindre er det jo en følelse… som vi gerne må ytre, eller hvad?

Jeg siger ikke, at jeg har store lår, sammenlignet med gennemsnittet. Altså objektivt set kan jeg se jeg er helt normal og fin.
Jeg føler, hvis jeg skal være ærlig, at mine lår er for store, i forhold til hvordan jeg ønsker mine lår skulle se ud. Jeg ville ønske der var mindre fedt på dem, men også at de var stærkere. Det er ikke fordi selv ligger under for Victoria Secret-mål ideal, men alligevel kan jeg ikke sige at min relation min krop er rationelt. Bare fordi jeg går under kategorien ‘normaltvægtig’ betyder det ikke mit selvbillede er helt normalt. Jeg ville kunne kigge på en kvinde med præcis samme kropsform, som mig selv, med helt samme kilo på vægten og tænke: hun er dælme sprød.
Mit forhold til min egen krop er til tider præget af en tankegang, som er lidt skæv, det vil jeg godt erkende, men ikke desto mindre er det en reel følelse jeg har.
Er det ikke sådan for mange? Har du det også sådan med dele af din krop?

Men det var så også årsagen til min begejstring på story. Jeg tog dem på “på trods” og det var jeg stolt af, fordi min hjerne skal helst ikke bestemme hvilke bukser jeg har på, ligesom mine lår helst heller ikke skal.

Er der så noget forkert i at sige, at jeg synes mine lår ser store ud, når der er andre, der er større, end mig? Vil det være lige så risikabelt at sige, at jeg gerne vil tabe mig? Det tror jeg kunne være et brandfarligt emne at tage op.
Jeg fik nogle beskeder om, at jeg ikke burde sige at mine lår ser store ud, når der er andre, der har større lår. At det ville få dem til at føle sig forkerte. Én skrev (på en pæn måde), at det ikke var hensigtsmæssigt, at jeg brugte min kanal til at udbrede ‘det slanke kropsideal’.
Egentlig vil jeg mene, at jeg skal have lov til at have det forhold til min krop, som jeg ønsker. Skævt eller ej. Det er jo min krop. Om jeg gerne ville være typen, der shakede sine deller på Instagram og ’embraser’ mormorarmene? Jo jo for fa’en. Men hvad skal jeg gøre, når det ikke er sådan jeg har det?
Mine komplekser må være mine kompekser ligesom mit selvbillede er som det er – det er jo ikke til blot at ændre. Med lyseblå jeans, eller ej.
Men jeg øver mig da.

Og tak for de mange kommentarer der også kom. Nu er de til vask. Tre dage var hvad jeg kunne strække dem til 😉 Men på kommer de igen.

<3

p4073014

Og hey, har du undret dig over billedet? Jeg var i Vejle og har altid ment at det forstørrede fallossymbol ved Banegården er ret så pænt. Det er bare dét der er historien. Og nå ja, dér er bukserne 😉

   

12 kommentarer

  • Cathrine

    Ved du hvad jeg især er vild med ved din blog og Instagram? At du er akkurat ligeså menneskelig som alle os andre. Du har hverken opbygget verdens vildeste fitness-krop eller fundet nøglen til indre fred. Du er bare dig, ærlig, ægte og hylende morsom. Jeg synes faktisk det er dejligt og skønt at se at andre medium-piger med medium lår også har hang til sorte strecty jeans fordi de blå får ens lår til at se større ud. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Dét er jeg fande-galeme skisme herre mega super meget begejstret for at høre!! Nej nej, det er måske ikke ægte ord allesammen, men det er lige de sammensætninger af bogstaver der poppede op i min hjerne, da jeg læste din kommentar.
      Jeg ville ønske jeg havde fundet ‘indre fred’, bevares, for det er sgu hårdt at være menneskelig, men det er saftsuseme fedt, at du er glad for jeg er helt gennemsnitlig! TAK!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har et helt normalt BMI. Jeg træner nødigt – jeg er virkelig magelig og synes på ingen måde, det er fedt at svede. Min ikke eksisterende træning gør altså, at når man nærmer sig 30 (ja, vi er stadig i 20’erne :-)) begynder der på ens krop at sætte sig fedt mærkelige steder. Jeg er heller ikke tilfreds med alt og ville ønske at mine lår var mere trænet og ikke havde fedt på knæerne. Men jeg tør næsten ikke sige det højt, for jeg er jo tynd og trænger ikke til hverken opstramning eller at tabe mig. Jeg mener præcis det samme som dig. Man har lige præcis lov til at sige, hvad man vil om sin krop og hvad man ønsker ændret. Dem der er større end mig, som ikke har det samme måde, har jo også ret til at sige, at de er glade for de lidt større lår.
    Altså synes jeg, at vi skal lære at se indad og se på lige præcis det udgangspunkt vi har. Og det er vores eget ansvar at leve med det (med glæde) eller lave det om, hvis vi ønsker. Tak for godt indlæg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Ej hvor er jeg bare enig, Mette. Er helt med på hvad du skriver. Men jeg kan måske godt forestille mig, at jeg har sagt til en veninde; “‘armen du trænger da IKKE til at træne!!”, selvom jeg godt ved, at jeg jo ikke tillade mig at anfægte andres følelser om sig selv. Det giver ingen mening.
      Vi kan selvfølgelig komplimentere hinanden – og det gør vi nok, ved f. eks. at sige: “jamen du er jo så fin og slank”, hvis der er udtalelser om følelsen af modsatte, men selvfølgelig, hvis du ikke føler dig tilpas og/eller har noget du gerne vil ændre, så skal du sørme gøre det! <3
      Tak for dine ord!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er på en måde interessant😅. Jeg lagde ingenlunde mærke til det du skriver om indlægget. Altså temaet hvor din holdning til din krop kunne gøre skade på andres følelser.. ish.. du sagde noget alla ‘jeg har egentlig altid følt at..’ og det kan mange vel nikke genkendende til. Altså at man føler noget om sin krop – det ændres jo altså desværre sjældent efter størrelsen på lårene(eller andet) – fx føler jeg, at min hage er fremtrædende. Det betyder ikke, at andre, der også har en hage, skal tænke over deres egen hagesituation 😅

    Jeg synes du var motiverende og jeg glæder mig til at få mit eget par 👏🏻👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er også sådan jeg har det, Marie, så tak!! Gid det var så let, at man bare kunne pille en tanke ud af hovedet. Vi ved jo det er lidt irrationelt og ingen af os gider at dvæle ved et negativt selvbillede, men det er sgu ikke bare sådan lige til at ændre hvordan man ser på sig selv. Men hvis der er nogen ved hvordan, så vil jeg skam gerne vide det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Aaaaarmen for fanden, hvis andre vil tage patent på, hvordan man taler om sig selv, så ville jeg nok være tilbøjelig til at bede dem lukke røven (rent ud sagt). Hvordan jeg taler om mig selv, det bestemmer jeg fuldkommen selv. Hvis jeg siger, at jeg synes mine lår er store, min røv enorm, mine øreflipper for korte, mine bryster for små, mit hår for kort eller mit røvhul for mørkt, så kan jeg virkelig ikke forstå, hvordan andre kan konkludere eller føle, det er dem, jeg taler til. Shit hvor har mange folk meninger om, hvad andre må sige. Mine “komplekser” er mine, og dem vil jeg egentlig gerne tillade mig at have mine egne meninger om uden , at andre hele tiden føler og tror, jeg taler til dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Halleluja! I hear you sister!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Preach!
    Og hvor mon du har købt/hvilket mærke er de fine lyseblå jeans? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hej Ann! De er simpelthen fra Pieces og jeg købte dem i Vero Moda (i Bruuns, for at være helt nøjagtig, og det er jeg gerne)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Er så vild med at du er dig fuck*** selv på Instagram! Det er sååå skønt. Nogle der ikke er sig selv er alle de bloggere der får succes med det der *LINK* til Instagram? Kender du mange der bruger det? Og Hvad har du af tips til at få en sprød Insta?<3 Knus Stine L

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Nej, jeg kender det desværre ikke 🙂 Men tak for de søde ord!! Mit fif er at man skal gøre hvad man synes er sjovt og ikke tænke så meget over hvad der giver likes og følgere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE SVAR PÅ JERES GODE SPØRGSMÅL