SKAL DU OGSÅ HAVE LAVET EN FOTOBOG?

PÅ DATE I MARRAKECH

img_7957

Mig: “Vi kunne da prøve at tage på date i den der trampolinpark i Kolding – kunne det ikke være skægt?”
Ham: “Eller! Vi kunne også tage til Hamborg?”
Mig: “…ELLER MARRAKECH!!??”

Nej, normalt er jeg ikke den vilde, impulsive type – i hvertfald ikke så meget mere, efter jeg blev mor, men fanden tog fat – på den gode måde -, en strøtanke blev til en idé, en idé blev til en plan og planen blev sgu udført; vi tog på forlænget date i Marrakech.

I har jo lugtet lunten, jer der følger med på Instagram og selvom jeg faktisk ikke vil bruge dette indlæg på at offentliggøre noget eller nogen, så har mange af jer snuset jer frem det meste, mens jeg befandt mig i Nordafrika. Story og Instagram tog jeg med mig, men I så jo, at kameraet var vendt mod min snude og ikke mod min medrejsende og det er med en vis ambivalens, for I er jo altid med i mit liv, gøren og laden!

Jeg havde faktisk udtænkt, at jeg ville skride og ikke annoncere, at jeg var afsted. Blot gå under jorden i fem dage og returnere lidt mere farvet (farven er rød, btw) og med et større smil, end normalt, som om intet var hændt, men jeg er jo for søren en deler og jeg vil have jer med i mit liv. Denne gang var det dog ikke det hele, der kom med.

Jeg havde det egentlig bare lidt sådan, at jeg gerne ville lade jer vide hvad jeg lavede og en snert af hvorfor jeg befandt mig under varmere himmelstrøg, men jeg ville samtidig også gerne lige vente lidt med at dele ALT, fordi jeg ikke tænkte det var tid.
Dette er, sammen med mit og Augustas fars brud, nok det eneste jeg har været lidt hemmelighedsfuld eller tilbageholdende om.

Nogle af jer valgte så at skrive det ret direkte i kommentarfeltet på mine billeder hvem min date var. De første to valgte jeg faktisk at slette, det var en lille panikreaktion, og jeg skrev meget hurtigt og meget sødt til personerne, at jeg ikke lige var klar på at det var andre, end mig selv, der skulle dele detaljer. Jeg sletter jo aldrig kommentarer, så det var virkelig underligt at sådan censurere og jeg fortrød derfor ret hurtigt. Jeg blev dog mødt af fuld forståelse, men da tredje og fjerde kommentar kom i kommentarfelterne, så var jeg også bare sådan lidt; nå, men fuck da også det. Jeg gider ikke holde noget hemmeligt alligeveller.
Det handler jo også om, at det er meget få af mine venner og familie jeg har fortalt det til, fordi det er nyt. Ja, I ved det endda før min far. Egentlig har jeg mest valgt at dele det med min familie og Augustas far, til hvis jeg nu skulle sidde fast i Marrakech med madforgiftning, eller værre.
Men velkommen til flere detaljer om hvem jeg trak med i Kastrup lufthavn en meget meget tidlig morgentime, på Insta! I er jo med i tykt og tyndt og det her kommer I også til at være en del af, men fra egen hånd bliver det i mit eget tempo 🙂

Dateriet fortsætter, kan jeg fortælle og jeg har et stort smil på læben disse dage. Alt er nyt, alt er spændende og jeg har lidt ondt i maven fordi jeg aldrig har grint så meget, som jeg har de sidste dage… og nok også pga. sommerfuglene.

Nu har jeg Augusta igen og vi skal have koldskål nu. Jeg vil lukke den her computer ned og glæde mig over, at jeg nu har fået delt det, som jeg så gerne har villet fortælle.

KH! Johanne

18 kommentarer

  • Katrine

    Det kommer virkelig bag på mig at folk er så hensynsløse og smadrer afsted på den måde i kommentarfeltet. Du filmede konsekvent ikke ansigtet på ham, så jeg tænkte i hvert fald straks at det ville du nok holde for dig selv lidt endnu. Jeg følte mig endda på grænsen til fræk da jeg skrev privat til dig med mit gæt. Men der er selvfølgelig forskel på folks hæmninger. Måske handler det om at være den “seje” der gætter det først?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Jeg tror virkelig på det er gjort uden den store tanke 🙂 Der var nogle der spurgte hvem det mon var og så var der nogle der sad med svaret og tænkte de kunne være behjælpelige 🙂
      Jeg fik dog noget af et chok 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Monica

      Meget enig. Når hun/du ikke selv skriver, hvem man rejser sammen med er der nok en grund til det. Synes personligt, at det stinker langt væk af, at man lige har kunne være den der vidste noget før alle andre. Man kunne da i det mindste tjekke det inden man griber til tasterne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Du er sød. Jeg følger tilfældigt jer begge, så der gav sig selv at I begge var der sammen. Men at der var en date tænkte jeg ikke før nu. Super.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Samme her. Det var ret fint lige at opdage. Og han har jo nææææsten lige så sjove captions som dig på ig. Næsten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Tine; ej hvor sjovt du er med på begge sider 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      NÆSTEN 😀 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvor er det cute!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jaaaa, hvor er det dejligt for dig med ferie og smil på læben og en at holde i hånd med. Dejlig læsning! 💗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bolette

    Ej okay, jeg bor åbenbart i en hule under jorden! Jeg havde total overset at du var på date. Jeg troede at du var på blogger-tur!!! Jeg må straks ind og snage på insta, så jeg også ved hvem du griner så dejlige sammen med 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Det er der også en del der er, så det er ikke mærkeligt du tænker det.. men ja, helt selvbetalt tur med en sød mand 😀 Men du er skam ikke den eneste, der ikke har opdaget det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melissa

    Jeg synes nok, at jeg havde set dig før, da jeg så dig i lufthavnen! 😀

    Håber I havde en dejlig tur : )

    Vh Melissa

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Arh hvor morsomt! Var du også i Marrakech 🙂 ???

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Satans! Jeg har ingen idé om hvem vi snakker om 😂😂 Må bare vente til der går Mascha Vang i den og du går helt amok med at poste billeder af ham 😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Oooh now I know.. Good choice ❤️👍🏻😊og fine billeder.. Og håber han kan lave kage 😁😁😁😁😁🌞🌞🌞🌞🌞

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Hahaha! Fandeme godt arbejde, Mette! Sejt fundet 😀 Så enig i at det er et godt valg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SKAL DU OGSÅ HAVE LAVET EN FOTOBOG?