BYFAMILIENS ALTERNATIV TIL EN BIL (DOMMEN OVER EL-LADCYKEL)

EFTER DE VILDE DAGE..

Lad os da lige tale om alle de skøre overskrifter der har været! De sidste uger kan mildest talt siges at have været en kende out of the ordinary for mit vedkommende – men saftsuseme da underholdende 😀 Der har været nogle kreative journalister på spil på må man sige.
(Ja, jeg mixede den sgu lige dansk og engelsk der! Irina-style!)
Det er i hvertfald slet ikke hverdag for mig, at være nævnt hos Se og Hør, BT, Ekstra Bladet og Billed-bladet. Det er altså skide mærkeligt at se sit navn i en artikel, selvom jeg jo er nævnt som nogens kæreste, for jeg er jo ikke grunden til at pressen blev nysgerrige.
Og nå ja, Kendte.dk (LOL) og Realityportalen. Sidstnævnte var så friske at kalde mig blogger-babe i overskriften og dét skal fandeme i glas og ramme venner, det er jeg aldrig, af mega gode grunde, blevet kaldt før.

Kendt blogger er vidst det jeg er blevet kaldt mest i overskrifterne. Tak for den, men lur mig ikke om dén giver ekstra klik til de diverse medier, fordi flere tænker at det ER kendte bloggere, som Mascha – eller f.eks. Sarah Louise?

Det er bare nu bare mig og tv-hunken (HAHA!) Jesper hvis nu nogen skulle være i tvivl og ikke har fået læst mit sidste blogindlæg. Vi havde sgu ikke set den komme, at det ville udløse artikler på nettet, men det må være agurketid i Danmark!

(Jeg overvejer altså forresten at få skrevet BABE på min dør herhjemme i Aarhus. Hvis Realityportalen skriver det, så MÅ det vel være en universel sandhed, ikke?)

I kølvandet på alt dette hurlumhej er det så sket det seje, at der er mange der har fundet vej til min blog og min Instagram, på grund af de mange links til blogger-baben (undskyld, jeg kan simpelthen ikke lade være).

VELKOMMEN!

Af dén grund tænker jeg da at det også vil være på sin plads at lige kort fortælle hvad jeg er for en filejs, smide nogle links ind til indlæg, som I måske ville finde relevante skråstreg sjove skråstreg informative, selvom det er svært, da jeg har blogget i efterhånden fire år. Så ved I lidt om mig – men fortæl endelig om jer, hvis I vil, i kommentarfeltet. Måske har vi noget tilfælles?

Det indlæg jeg som først popper op i mit hoved er Gravid efter første date, fordi det tog mig så lang tid at samle mod til at lægge det på nettet. Da jeg startede med bloggen og med alt dette deleri var jeg overbevist om at det var en vigtig del af min og vores historie, som andre ikke skulle inddrages i. Måske fordi jeg faktisk følte lidt skam. Men det ændrede sig med tiden og jeg er pisseglad for at have sagt det højt og delt det med jer. Og jeg er jo ikke den eneste der har fået barn på den måde – og se hvor fint det er gået, “på trods”.
Augusta kom til verdenen for 5 år siden, en livsændrende begivenhed, det her med at blive mor, men også på grund af vores lidt skæve omstændigheder (Mor for første gang; kejsersnit, skræk og lykke). Hun kom til ved kejsersnit, en fødsel jeg selv valgte.

Jeg blev enlig mor for 1,5 år siden, da Augustas far og jeg valgte at flytte fra hinanden. Heldigvis er det vores liv, at det er gået fredeligt til og at der ikke er dårlig stemning. Vi deler i en 5/5 ordning og sådan har mit liv jo bare set ud, siden en decemberdag, hvor jeg delte det med jer.
Gennem hele den tid, som altså også var pissehård med savn og også enormt mange svære ambivalente følelser, har jeg oplevet så megen støtte fra jer, fra læsere og jer der følger med på Intagram og én ting er det at man har en kanal til at komme af med nogle tanker og luft, men noget andet er også at der sidder nogle derude, der er klar til at lytte uden at dømme, der giver gode råd og kommer med deres erfaringer. Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg kunne have klaret det uden.. jeg kan høre det lyder skørt, men det at blogge og i det hele taget bare dele kan også være lidt som at udånde noget svært og indånde ny energi.

Jeg er forresten uddannet pædagog, det er efterhånden et år siden, men jeg arbejder som selvstændig, med f.eks. Bruuns Galleris Instagram og så også min blog her, ved siden af.

Der har jo været sindssygt meget skriveri på 4 år og enormt mange indlæg og hvis du læser med fra computeren kan du se noget af det, som er blevet læst mest, men hvis du trænger til et godt grin og ser med på telefonen, som de fleste gør, så vil jeg sgu gerne være så fræk at smide et link ind til indlægget: Lort folk uden børn siger til folk med børn.
Der er SELVFØLGELIG også den omvendte, der er på en 2. plads over mest læste blogindlæg det sidste år, på domænet: Lort folk med børn siger til folk uden børn.
Er der en du synes rammer plet?

Det ‘mest læste’ har lidt år på bagen, men det er stadig 5 ting kun mødre forstår og så er der jo en række gode indlæg, som jeg ikke selv står for, men som er læsernes vanvittigt sjove historier og anekdoter, som selvfølgelig både inkluderer afføring under fødsel, tissen i bukserne til træning og alt for ærlige børn i supermarkeder. Du kan f.eks. læse mødres bekendelser om fødsler lige her – eller Lort gravide siger, som jeg selv synes er morsom, men måske fordi jeg ikke selv er gravid 😉

Vi siger allesammen med lort, det er der en god pointe i, men det betyder jo ikke at vi ikke kan lade være med at grine af det – sålænge vi alle husker at bevare vores selvironi skal vi nok få et sjovt liv 😀

Det er for mig en tand svært at sammenfatte mit liv i et indlæg og udvælge punkter, som jeg synes er vigtigt for folk at få med, men jeg kan da bare sige at jeg er pisse glad for at der er kommet nye til og jeg er mindst lige så glad, hvis ikke mere, for de der er blevet hængende så længe!
Nu er mit liv så plus kæreste og han er jo noget af en skærmtrold, som ikke frabeder sig at være en del af internettet, så for mig er det skiseme også skægt at tænke på hvad man kan gøre af sjove ting med dét.
Selvfølgelig fortsætter bloggen som den plejer, endda måske med mere blod på tanden og lyst til skriveri, men nu er der bare en nyforelsket dame bag tasterne!

KH! Johanne

3 kommentarer

  • Ann

    Hej bloggerbabe.
    Jeg har ingen ide om, hvem Sarah Louise er, men har fulgt med hos dig gennem flere år. Hej hej kendis-Johanne 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Natascha

      Hahaha aner heller ikke hvem hun er :p

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nutidensmor

      Haha! HEJ ANN!
      Sorry – man kan jo selvfølgelig ikke antage at ALLE kender Sarah Louise, men hun er mig bekendt en af de større i dén verden. Hun er bl.a. med i Forside Fruer, som jeg glædeligt indrømmer jeg ser. Guilty pleasure, men stadig en pleasure 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BYFAMILIENS ALTERNATIV TIL EN BIL (DOMMEN OVER EL-LADCYKEL)