DET ER DEN LILLEBITTEBITTE FORSKEL JEG GERNE VIL HA'

GÅR DET IKKE LIDT (FOR) STÆRKT?

Det må være noget der sniger sig op et sted på en top 20 i bloggerklicheer, det her med at tage fat i en kommentar – eller flere – og ligesom svare på det i et indlæg. Og ved du hvad? Helt rigtigt; det er også tilfældet her, for lige som at jeg har fået beskeder og kommentarer på hvor dejligt det er at jeg er stødt ind i Jesper og vi ligesom har valgt at være et pissesejt hold, så er der også kommet anden respons om udviklingen i forholdet.. på at det da er gået ret stærkt.

Ja, jeg gik jo fra at være singlepige, i (indimellem) kåd søgen på potentielle sjove bekendtskaber til BUM! kæreste, halv tid i Kolding (hvor hans teltpæle er hamret ned) og tage på ture os alle tre; ham, Augusta og jeg.
Det har du måske allerede fulgt med i?
Jeg savlede ikke efter en kæreste, for jeg har aldrig haft travlt, men jeg har hele tiden været åben overfor at der jo kunne komme en en dag, hvor jeg ville tænke: BINGO, der var han sgu! Og hvem ville i virkeligheden forbipassere det menneske, hvis det er den følelse man rammes af? Ikke jeg!

Faktisk, mens jeg skriver det her indlæg er jeg samtidig også inde og lure i noget jeg tidligere har skiblet, som jeg den anden dag lige læste lidt højt fra for Jesper, der sad og arbejdede på opskrifter på mit hjemmekontor.
(Hjemmekontor = mit spisebord, der er dækket af slik, kaffe og sedler. Altså huskesedler, desværre ikke pengesedler)
Nå, men i det her indlæg, som vi morede os over, har jeg is i maven… men som jeg også er lidt inde på herover så var jeg jo også klar, for selvom man kan forene sig med at være single og nyde livet, uden at MANGLE en mand, så glædede jeg mig også til at se hvem ham jeg nu skulle falde for en dag var for en.
Du kan læse det der single-indlæg her, if you wanna.
(At det så skulle vise sig at så faktisk HAR sixpack, hvilket jeg skriver jeg helst ser han ikke har, trækker jeg tilbage. Det er sgu fint nok med sådan et hakket maveskind, sålænge han har det fint med at mit buler på en anden måde 😉 )

Den her BINGO, der-var-han følelse er forresten ikke en jeg fået før. Jeg vil ikke tale dårligt om mine tidligere forhold, men jeg kan mærke, og ja, det kan også have noget med at være mere voksen at gøre, at jeg har stillet mig tilfreds med ting jeg ikke skulle have stillet mig tilfreds med. Og den anden vej; de har også fundet sig i en del pis fra min side, men der var så meget pis fordi vi ikke passede sammen, sådan ægte. Jeg var også bange for at være alene det meste af mit voksenliv. Jeg var skam forelsket i nogle mænd, men selv dengang havde jeg en følelse af at det ikke ville vare ved.. at vi ikke ville være hinadens match til vi blev 90 år gamle og skulle tørre røv på hinanden… eller bare have børn sammen, faktisk.
Jeg har altså ikke før været kærester med nogen, som jeg kunne se mig selv blive gravid med og selvom det ikke nødvendigvis er en overvejelse man SKAL gøre sig, når man krydser ja i boksen på sedlen med ‘skal vi komme kærester?’, så indgår man vel i et forhold, fordi man tænker det varer for evigt? (Med det i mente at jeg sgu godt er klar over det ikke er os allesammen, der vil poppe unger og være forældre).

Går det så ikke lidt stærkt? er ligesom det nysgerrige spørger ind til. Og jo. Jeg har næsten lyst til at skrive at jeg godt kan forstå at I, der ikke bor hjemme hos mig, synes det går stærkt, men jeg vil give jer ret. Det går stærkt. For alle.
..jeg synes blot det går stærkt på en god måde.
Men nogle af kommentarerne har også indeholdt et ‘for‘, altså for stærkt til hvad godt er.

Mascha skrev et indlæg den anden dag, om at have travlt med livet, der også handler om at rykke lidt hurtigt, hvilket jeg labbede i mig, mens jeg nikkede med mit hoved. Det hedder så også Flyttetanker, kærlighed og Kolding, hvilket så også er tre så aktuelle ord i min verden. Mascha satte bare så fint ord på at beslutninger og tanker ikke nødvendigvis kommer for stærkt, for when you know it, you know it. Hun har fundet den mand hun vil – og jeg har fundet den mand jeg vil. Vi står så begge i den situtation, at det er lidt rodet med hvordan og hvor, men jeg forsøger ligesom at skubbe andres tanker om hvad ‘for hurtigt’ er og bare være to i forholdet. Med al hensyn til at jeg har Augusta og at Augusta har en far.

Jesper og jeg har været kærester i tre måneder. Forholdet må hedde 12+4, hvis vi skulle tale graviditetslingo, da vi havde tre måneders dag i søndags. Den slags fejrer vi ikke, har vi fundet ud af, efter at have misset de første to muligheder for fejringer, men vi var da i biografen og Jesper slog et lidt flødeopslag op på Insta (med det herresøde billede, hvis jeg selv må sige det, som jeg også har brugt), så sammenlagt med at jeg nævner det hér tæller vi jo nok alligevel.

På de mindre end tre måneder ved vi at vi skal have et barn – en dag. Vi skal flytte sammen og det må egentlig gerne ske i den nærmeste fremtid. Vi skal bare have fundet det rette, så både økonomien og geografien passer. Jeg har mødt de fleste af hans mange venner, han har mødt de fleste af mine. Jeg har slået en kæmpeprut foran hans forældre i Vestjylland, midt under en middag. Så introduktion og den første pinlige (eller bare menneskelige?) oplevelse har vi haft sammen allerede. Og min mor har serveret kaffe i koloen for ham.

Og så har Jesper mødt Augusta, som I ved.
Det er ‘allerede’ sket fordi jeg er sikker, selvom jeg, inden kæreste, troede sådan noget skulle ske efter år 😀
Jeg føler mig bare sikker på at det er dejligt de også får opbygget en relation nu og sikker på det var en fin idé at gøre det i sommerferien, på camping, selvom det måske var lidt stærkt, hvor vi kunne slappe af og nyde. Dét at de har mødt hinanden og at Jesper og jeg er så meget sammen, har været katalysatoren for de kommentarer om at det er gået stærkt tænker jeg…

..men hvad kan jeg sige? Ja, det er gået stærkt og det er helt fantastisk, når man også er sikker og glad.
Er det gået FOR stærkt? Nej. Det vil jeg slet ikke mene det kan, hvis man selv kan mærke man har hovedet med. Det er okay at nogle tænker det, at de mener det, ud fra deres virkelighed og forståelse af hvad det er normalt, men jeg tror måske man skal være i mine sko, for at kunne se hvad der er det rigtige, tror du ikke?

<3

Og PS. ja, det er en baby i bæresele, men altså klart nok ikke vores 😉

 

35 kommentarer

  • Pernille

    Man bliver altså helt forelsket, når man læser om jer😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det er bare død-vidunderligt 😍😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Ej hvor er det skønt at læse – om og kan noget gå for stærkt hvis kærligheden er med?😊♥️
    Men hvorfor flytter du ikke bare til Kolding – er det ikke det nemmeste, eller ku Jesper ikke flytte til Aarhus?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det kan aldrig gå for stærkt, så længe man har sig selv med og det føles rigtigt. Min kæreste og jeg flyttede nærmest sammen fra dag 1. Jeg blev gravid 9 måneder inde i forholdet og nu er vores datter snart 1 år. Og ja, vi har det sgu bare fantastisk alle 3 og ELSKER familielivet og hinanden ikke mindst ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Det er da bare helt fantastisk. Tillykke med at du har fundet HAM ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linn

    Når man føler det er rigtig, så er det bare og nyde det ❤️ Min kæreste og jeg besluttet os for at smide spiralen efter to måneder, at jeg så blev gravid dagen efter var måske lidt vildt 😅 men vi elsker hinanden, og glæder os til babyen kommer lige om lidt 🎈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Kæmpe tillykke med kærligheden! Jeg flyttede ind hos “ham jeg sås med” (senere kæreste, nu mand) efter jeg havde mistet min jakke og taske (og dermed nøgler) i byen i en ti-hestes-brandert. Det var egentlig mere sådan en “øh hvor fanden er mine nøgler”-situation med tømmermænd, men i dag 5,5 år senere er vi gift og har en dreng på 2,5. Aldrig har mistede nøgler været så worth it! Det var en perfekt kickstarter af vores forhold, og vi fandt lynhurtigt ud af, at vi egentlig bare elskede at være sammen hele tiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg mener jo ikke det kan gå for hurtigt. Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år og nu har vi vores datter på 4 uger. When you know, you know, og jeg ved sgu han er manden jeg skal blive 90 med og tørre røv på hinanden når vi ikke selv kan 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvor hurtigt noget går, kan man jo egentlig selv kun mærke. Ingen ved hvordan det føles i andres forhold, og hvad der er rigtigt og forkert 😊
    Her var det helt rigtigt, at flytte sammen mens jeg gik i 1. g og han var startet på uddannelse, kun under et år efter vi havde lært hinanden at kende. Nu 6+ år senere, venter vi baby til december og skal giftes i 2019.
    – de fleste havde spået at den vilde teenage kærlighed ville høre op, til trods for ellers helt normale forhold. For hvem er dog så heldig, at møde personen man vi blive gammel med, som 16 og 19 årig? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Årh du skriver så fint at jeg helt savner at være nyforelsket. Og du har fuldstændig ret, when you know – you know!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Lev højt på kærligheden og hinanden. I er fantastiske sammen. Og lad jer ikke styre af, hvad andre mener. Ønsker jer alt godt alle 3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bettina Rindom

    Åh Johanne hold fast i hinanden og kærligheden og driv med hvor den end bærer jer hen <3
    For 21 år siden stod jeg med 2 børn lige kommet ud af et forhold og bestemt ikke indstillet på at lukke nogen mand ind i mit hjerte! men bam pludselig stod der en mand foran mig der fuldstændig slog benene væk under mig. Der var ingen tvivl om at det var MANDEN som skulle være min ❤️. 13 måneder senere berigede vi vores familie med en skøn datter og siden er 2 sønner kommet til. og selvom alt gik stærkt, at vores hjem er et hurlumhej hus med 5 børn, så sidder jeg lige nu og glæder mig til at den mand jeg stadig knuselsker skal komme hjem fra arbejde. LOVEISLOVE

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Da min kæreste og jeg fandt sammen for syv år siden, gik der under et halvt år, før vi besluttede os for at flytte til udlandet sammen. Efter to år i Amsterdam, flyttede vi tilbage til Aarhus. Her er vi stadig. Med en datter og en mere på vej. For et par måneder siden blev vi gift. I bryllupstalen nævnte vi begge, at man ved, når det er rigtigt. Og det har det altid været for os. Hvert eneste skridt fremad har føltes naturligt for os, omend “for hurtigt” for andre. Mavefornemmelsen har ledt os på vej. Og det lyder det også til, den gør for jer. Hvor er jeg glad på dine vegne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I er så pisse søde! Og pyt om folk mener I er fartbøller – speederen i bund B-)

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Åh ja, den kærlighed, den er ikke sådan at styre. Vi er mange der er sprunget hurtigt ud i det fordi følelsen netop var der. Min mand og jeg gik begge fra et andet ægteskab, med hver vores datter og lige i armene på hinanden, flyttede ind i samme lejlighedskompleks men efter 3 måneder flyttede vi sammen, efter 6 måneder ville vi gerne ha et fælles barn og han kom i første hug. Nu har vi været sammen i 13 år og er stadig dybt forelskede, bor i hus, med hund og 2 biler og de store døtre er nu 15, fællesbarnet snart 12! Nogle gange er den der bare og så må det godt gå stærkt ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Så fint et indlæg, og som jeg sætter stor pris på at læse. Jeg står i en situationen med en kæreste jeg har kendt i 3 mdr, han bor også i Kolding (jeg bor i Odense). Så jeg går med alle de samme tanker som dig. Det er rart at læse en andens tanker også 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kærlighed kan og skal man for pokker da heller ikke holde tilbage på, hvis man mærker den!

    Da jeg mødte min kæreste, som nu er min mand, flyttede jeg ned til ham fra dag 1, sagde min lejlighed op efter en lille måned, købte hus efter 3 mdr, blev gravid (planlagt endda) efter knap 1 år, blev gift efter 1 1/2 og købte hus nr 2…. og så kom barnet og nogle år efter 1 til… og vi har lige haft 11 års bryllupsdag 😳
    Vi kunne mærke det! Og vi gjorde det og lukkede ørerne for venner og familie og andre der mente det gik for stærkt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Haha jeg sidder og tænker I tager jer gooood tid! Da vi havde været kærester i tre måneder var jeg ca 5 uger henne.. det fandt vi dog først ud af 4 uger senere! Vi flyttede sammen 23 dage før jeg fødte (dog meget for tidligt, så det var ikke lige planen).. nu har vi en dreng på 13 måneder og den faste underholdning er at se folk stå og regne sig helt blå i hovedet over han+graviditet er ældre end vores forhold 🙂
    når vi fejrer 2-årsdag, så fejrer vi det med en flytning til det hus vi har købt og forgældet os sammen i..
    og ja det er gået skidestærkt – men nogen gange skal man bare lade sig rive med, når det føles rigtig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marika

    Man ved bare når det er rigtigt… Jeg var 20 år da jeg mødte min nuværende kæreste. Han var 23. Vi flyttede sammen efter 1 måned, jeg blev gravid med vores ældste på 5,5 år efter 3 mdr (dog ikke ligefrem planlagt) og nu står vi her – knap 7 år efter, og har to børn, et huskøb på hånden og føler os skide seje. For vi hørte også kun fra folk omkring os “ej hvor går det dog stærkt…”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Man ved bare når det er rigtigt… Jeg var 20 år da jeg mødte min nuværende kæreste. Han var 23. Vi flyttede sammen efter 1 måned, jeg blev gravid med vores ældste på 5,5 år efter 3 mdr (dog ikke ligefrem planlagt) og nu står vi her – knap 7 år efter, og har to børn, et huskøb på hånden og føler os skide seje. For vi hørte også kun fra folk omkring os “ej hvor går det dog stærkt…”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Sødeste Johanne,
    Sikke skønt et oplæg 😊 …

    Om det – når vi taler om forhold – er det vidst meget individuelt. Jeg har ikke et behov for at det skal gå stærkt; min mand og jeg datede i et år (langdistance tilmed) før vi besluttede at flytte sammen, nogle år senere kom hus, så hund, så barn, bryllup, nr 2 barn, kat og høns … og vi har i år været gift i 10, været kærester i 17 år… og vi har stadig ikke travlt 🤣 …
    Men er ens temperament til noget andet er det
    jo skønt 😊👌🏼
    Knus, Betina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg mødte min kæreste den 1 februar 2010. I 3 måneder var han min chef. Vi blev derefter kærester, og jeg flyttede hjem til ham en måned efter. Dvs. I 5 måneder havde jeg “kendt” ham, i en måned havde vi været kærester, da jeg flyttede ind. Vi har nu været kærester i over 8 år, fået en datter sammen og skal giftes på lørdag:) My point: hvis det er rigtigt, så er det rigtigt, og så er der ingen grund til at spilde tiden:) held og lykke med kærligheden – og nyd den:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er vild med jer, og jeg er vild med dig! -tak for din ærlighed og humor ❤️ Og så til sagens kerne. For 2 år siden fandt jeg sammen med min kæreste, og idag sidder vi i et hus med en søn på 3 måneder 🤷🏻‍♀️ FÅÅÅÅÅRK! -det er sgu da alt for hurtigt, eller hvad med nej?! Efter et par eller tre forliste forhold, havde jeg det præcis som dig! -jeg kunne bare mærke at det her, det var det rigtige! En rigtig kliché, men om ikke andet så passer det sgu! Om det er fordi der sker noget i vores alder (fordi ja, vi er sørenjenseme på samme alder) det skal jeg ikke kunne sige. Men ihvertfald så tror jeg ikke at man længere spilder tiden på så meget pis 🤷🏻‍♀️ Så frem med flyttekasserne 👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mascha

    Flyt til Kolding – pleeeease!! 😄😄🏡🙏🏾 Vil I leje et hus? Vi har masser 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Nej nej nej! Den eneste der kan mærke hvad rigtigt er, er dig. Folk skal virkelig blande sig uden om. Jeg har ikke børn og tænker der er mange overvejelser der skal gøres.. Men det at møde partnerens barn tænker jeg også er en vigtig del af et forhold. For hvis barn og kæreste ikke kan sammen hvad gør man så? Især hvis man har været sammen i flere år.. eller kæreste ikke kan håndtere at man har et barn når kæreste møder barnet? Jeg synes I er så pisse søde sammen! Og endnu engang tillykke med kærligheden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgit

      Men der er vel to forældre at tage hensyn til eller?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Mange er skeptiske, men man KAN altså mærke, når det bare er RIGTIGT! Sådan havde jeg det også med min kæreste. Der var noget ganske særligt over voresforhold. Det kunne jeg mærke efter allerede første date. 9 måneder efter var jeg gravid og vi er lykkelige sammen i dag. Forholdet er stadig noget ganske særligt og føles SÅ rigtigt, trods hverdagens trommerum 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Rønne

    Hvor er det fint beskrevet. Folk tænker udfra egen virkelighed, og ingen andre end en selv ved, hvornår noget føles rigtigt.
    Jeg var selv single i næsten 10 år, og nåede til udsigten til at blive 30 år uden den eneste ene, og med besked fra lægen om, at jeg ikke kunne gå børn. Alle veninder fortalte mig, at jeg jo ikke kunne blive ved med at leve i en fantasiverden med drømmen om den perfekte mand. Jeg kunne jo lære at elske en – men jeg nåede til den erkendelse, at jeg ikke ville nøjes, og ville gerne vente til jeg fandt ham, der gav mig den følelse, du også skriver om: at skulle leve sammen forevigt og dermed skulle tørre hindanden bagi engang 😂
    Og pludselig var han der! 14 dage efter vi havde set hinanden første gang, flyttede han ind ( ikke officielt, han boede i Malmö, så der var lidt der skulle arrangeres, men praktisk talt var han kun i Sverige for at hente post). Jeg vågnede en morgen og blev ramt af den kliché agtige følelse, at jeg slet ikke var i tvivl – alle andre jeg havde været forelsket i, havde bare været pjat. Det her var rigtigt! Da vi havde været sammen i 2 måneder friede han til mig, og to dage efter fandt vi ud af, at jeg var gravid. Hold nu fast, hvor alle havde travlt med at det gik for stærkt. Heldigvis var ingen af os i tvivl om at det var præcis det rette tempo for os. Vi passede bare sammen, var det rigtige sted i livet samtidigt, og ville de samme ting, havde de samme drømme.
    Vi er stadig sammen 12 år efter, er gift på 11. år, har 2 mirakelbørn sammen, og er stadig forelskede. Også selvom livet ikke har været en dans på roser for os.
    Så tillykke med den rigtige følelse, med tempoet og hinanden!
    Held og lykke ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone Dusine

    Kærlighed kan ikke “rushes” eller drosles. 😉 Min kæreste og jeg flyttede sammen efter tre måneder, blev gravide efter halvandet år. Vi har nu været kærester i 5 ½ år, har nu to børn og købt hus. Jeg tror man er nødt til at rykke når noget følelse helt rigtigt, og det ved man jo kun slev. Tillykke med kærligheden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Først…. tak for god læsning! 👍🏻☺️ Du har så evig ret, intet går for hurtigt hvis blot du selv er klar og følger med😍 herhjemme boede vi sammen i August efter at have mødt hinanden først gang sidst i maj, efter 3 år overtog vi vores hus, og efter 3,8 år fik vi vores først fødte…🙈… idag har vi to børn, gift, hus og elsker jeg ikke bremsede mig selv fordi folk synes det gik hurtigt!!😍
    Fortsæt endelig dit skønne liv, og tak fordi vi må følge med på så tæt og nær hold, en sand fornøjelse!!!😍😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Balch

    Åhh hvor er det er fint indlæg og ja, man ved det, når det er der. Tusind tillykke med kærligheden til jer ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Just go with the flow, så længe alle er glade, og det ser det bestemt ud som om alle er❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Når man ngen anelæse om ved det, så ved man det… Der er en verden til forskel på at møde en som man bliver lidt forelsket i, og på at møde den helt rigtige.. Altså KÆMPE forskel.

    Jeg mødte mit livs kærlighed på en ferie på Gran Canaria. Jeg var der med min mand og mine børn, og han var der med hans kone og deres børn.

    Vi passerede hinanden på en lille sti, fik øjenkontakt og sagde hej og lige der i det sekund… BAM!!!

    Vi talte ikke sammen i den uge, af åbenlyse grunde, men talte kort 10 minutter inden jeg rejste hjem… Han boede i Sverie, jeg i Danmark, og jeg havde ingen anelse om hvad fanden det var der skete, jeg kunne bare mærke det var noget… ægte!

    Det er tre år siden den 2. september. Han bor stadig i Sverige, jeg bor stadig i Danmark, men forskellen er, at han er min kæreste og mit livs kærlighed.

    Kærlighed er ikke altid logisk, men når man mærker den… altså den helt rigtige rene og gengældte slags (det er den altid når den er ægte vel), så giver det hele mening.

    Tillykke med jeres kærlighed <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg mødte en sød fyr på Buddy Holly (mega romantisk 🙄) for 14 år siden.
    Jeg gav ham en øl, vi sludrede hele natten, han sov på mit stuegulv og flyttede ind ca. 2 måneder efter (og slap for at sove på gulvet 😜).
    1,5 år efter blev vi gift og vi kan fejre kobberbryllup til februar.
    Det gik virkelig stærkt, men det føltes bare så rigtigt og så må man sgu bare følge med.
    Nu sidder vi her og har i mellemtiden fået barn, købt hus og oplevet alverdens ting.
    Vi går hinanden på nerverne og har vores kampe, men vi er stadig verdens bedste team – Også selvom det gik virkelig stærkt.

    Så giv den gas og nyd kærligheden! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Folk vil altid have en mening om ALT….. så længe I er glade, trygge og bare har det godt, kan det være fuldstændig ligegyldigt, hvad andre tænker – dette gælder generelt i livet og ikke kun i parforhold, er min filosofi. Tillykke med jer! <3
    Og apropos at lave et indlæg på baggrund af en kommentar…. du er simpelthen nødt til at fortælle os om episoden under middagen hos hans forældre! Det lyder lige dele hysterisk morsomt og mega flovt haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET ER DEN LILLEBITTEBITTE FORSKEL JEG GERNE VIL HA'