10 TING JEG (NOK) ALDRIG VIL SIGE

FREDAGSPIP


Det er egentlig ret så uvant at sidde her og skrive, for selvom jeg da normalt kan have kontortid derhjemme plejer Augusta ikke at være der, men lige nu er det sådan at hun sidder i stuen, foran dummekassen og ser Paw Patrol. Vi holder hjemme-hyggedag i dag, men planerne har sgu ændret sig en del efter hvad der oprindeligt var tiltænkt med vores fridag. Tanken var nemlig at vi skulle til Festugen, som kører i Aarhus, men det ØSØSØSregner udenfor og selvom lidt vand jo ellers ikke kan skræmme os væk – jeg er jo sådan en ultravoksen med regntøj og “alt det shit”, som Johnson ville formulere det, men jeg må sgu sige at vejret sgu spolerer det. Planerne. Ikke dagen.
Jeg havde også givet mig selv lov til at tage til crossfit, med en passioneret Augusta på tilskuerrækkerne, men træningen var aflyst og dét bringer os til at vi er indendøre i skrivende stund. Jeg selv er ikke nået længere end et bad, mens Augusta var beskæftiget af puslespilslægning og jeg render dermed stadig rundt i trusser og sportsbh, mens Augusta stadig – passende – har nattøj på, her klokken 12.

Den anden dag lavede jeg en ægte Instagram-live. Det er en smule akavet, når man først logger på og ingen kigger med. Man sidder jo bare og glor på sig selv og venter på at der nogen der trykker sig ind og siger hej eller stiller et spørgsmål. Jeg håber det for jer, jer der kiggede med, var hyggeligt! Jeg syntes i hvertfald det var morsomt og det var ikke kun pga. det glas Bailey jeg fik slubret i de 60 min. jeg var på.
Jeg lovede at opdatere dem der ikke var på live, hvad det så var at Jesper havde været på landsholdet i. Der var nemlig en del der fulgte med på story, hvor jeg teasede, som ikke så min live, der ikke fik svaret.
Svaret var hverken skat, bordtennis, badminton, crossfit, bagning eller curling, som så mange ellers gættede på.
Svaret var ethjulet-cykel landsholdet.
(Yes, it’s real!)
Jeg ved ikke om du så med, jeg har lovet at skrive her på bloggen hvad vi talte om, men det var simpelthen 60 min. sniksnak, så det er svært at sammenfatte. Vi inde på noget flytteri, hvor vi har drømme om at bo og hvordan – og ellers tanker om fremtiden. Det var bare skideskønt og Jesper endte da også i skærmbilledet, hvor I sgu også fik ham frittet en smule om skrukhed, hvad han synes bedst om mig og hvad vi synes hinandens dårlige vaner er 😉

Om lidt skal Augusta og jeg i Bruuns og se Hospitalsklovne (de er der til kl. 18), så jeg må hellere se at få lidt tøj på. Enhjørningerne og klovnenæserne er pakket og så må vi sgu klæde os i regntøj, gummistøvler, paraplyer og alt andet, så vi kan være nogenlunde tørre. Ellers står planen på at mine venner Lisa og Leon kommer med deres datter og vi skal spise et eller andet lækkert føde. Satans også at det så er hos mig, men mon ikke jeg kan finde noget interessant på internettet, som kan bestilles, så jeg dermed slipper for at okse i køkkenet, som jeg jo mildest talt ikke bryder mig om 😉

I morgen skal Augusta hjem til sin far, jeg smutter til Kolding for at kysse på Jesper og så er det ellers ægte weekend!
Hvad er dine weekendplaner?

Og hey, forresten, jeg nævnte jo at bloggen flytter (har du set det?), men det er ikke sket endnu alligevel. Jeg var ikke lige hurtig nok med det tekniske hejs der var krævet af mig, men heldigvis er den ikke tabt i cyberspace! Hvornår den så lige har en nedetid ved jeg ikke, men det er ikke i dag, heldigvis 😉

KH! Johanne

1 kommentar

  • Frupiesen

    Jeg skal være sammen med 14 skønne håndbolddamer, hvor vi skal til fregatcup

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 TING JEG (NOK) ALDRIG VIL SIGE