FREDAGSPIP

P-PILLER OG ANGSTANFALD

Det var i toget, på vej til Aarhus fra Kolding, at jeg sad der på det beskidte fløjssæde og fik en… ja, jeg vil sgu kalde det en lille åbenbaring. På den ureligiøse måde, selvsagt, altså uden brændende buske og lys ovenfra. Togets neonsrør undtaget. Mine øjne var ildrøde og huden omkring helt opsvulmet. Jeg må have set helt uhyggelig ud der i kupeen. Den mascara jeg gik i seng med sent aftenen inden var forlængst vasket væk af tårer, der væltede ud i nærmest litervis fra sent om aftenen. Jeg havde simpelthen grædt hele natten, afbrudt af meget meget få timers søvn. Og så igen hele morgenen.

Jeg har haft sådanne episoder nogle gange den sidste tid. Den her var bare den værste omgang. Og nej, det er heller ikke sjovt, når man er i et nyt forhold, men Jesper har heldigvis forsøgt at hjælpe det man kan, selvom det er en ret magtesløs position man står i – også fordi jeg har lukket ned, når det var.
Det er svært at beskrive hvad det er jeg har følt, for ærlig talt har jeg selv været i tvivl og jeg har haft problemer med at finde hoved og hale i det hele, hvilket er pisse frustrerende. Jeg kan bedst af alt beskrive det som små angstlignende anfald der har sneget sig ind på mig, som en tyv i natten.

Spørgsmålet for mig har så været: hvorfor fanden har jeg pludselig angstlignende anfald? Er det noget jeg skal til at bøvle med nu?
Og det helt store spørgsmål kom så i toget: er det mine p-piller der har gjort mig syg?

I dag har jeg været til læge og fået opsat en kobberspiral, fordi jeg sammen med hende vurderede at det var det bedste for mig. Jeg fortalte hende også om hvad jeg oplevede, men jeg vil gerne fortælle jer om det først, før jeg deler hvad hun sagde til mig.

De andre episoder jeg har haft har været mindre. Hvis jeg skal forsøge at beskrive det, føles det lidt som at hele min krop var i alarmberedskab. Alt i min krop råbte: DER ER NOGET GALT! PAS PÅ! På en eller anden måde kunne jeg dog holde det inde, men min krop gik i stå, min hjerne gik i stå, jeg kunne ikke overskue at gå ud, jeg kunne ikke overskue at tale om det. Kun at sidde stille, stirre og være indre panisk, men nærmest paralyseret, fordi det føltes som om jeg ville gå i stykker, hvis jeg bevægede mig. Mine hænder følelses underligt sensitive, som om de var ved at sprække. Stille ville det gå bedre, efter nogle timer og jeg fik det rystet af mig, selvom det i de timer føles som om det aldrig nogensinde vil blive normalt at være i min krop igen. 

Jeg kan ikke sidde her og skrive jeg har angst, ligesom jeg på ingen måde kan fortælle jer hvorfor jeg har haft de her episoder. Det er derfor jeg skriver angst-lignende, men jeg tillader mig at skrive angstanfald i overskriften, for det er det JEG føler det er.
Følelser, særligt de svære er bare svære at beskrive præcist til andre, mens jeg som sagt også selv har svært ved at vide hvad det egentlig er der skete.

Årsagen til at jeg skriver er dog virkelig vigtig for mig, for jeg har brug for at høre om andre har haft en mistanke om at deres p-piller har givet bivirkninger. Psykiske bivirkninger. I kan selvfølgelig ikke fortælle mig, med jeres historier, om det er der skoen klemmer for mig, men jeg har synes sgu det er vigtigt at vi deler vores beretninger og særligt hvis p-piller kan fucke med hjernen så meget, som jeg mistænker mine for at have gjort.. også selvom det ikke sker for alle.

Jeg har taget disse p-piller i en hel del måneder efterhånden, jeg startede lidt inden jeg mødte Jesper og det er indenfor den sidste måned, halvanden eller to, at jeg pludselig har haft det mærkeligt, mens derudover har haft det rigtig godt, generelt.

Årsagen til at jeg tænker at disse små hvide piller har fucket med min hjerte er fordi jeg kan tænke tilbage og 1:1 lægge to depressionsperioder sammen med de to andre perioder jeg har været på p-piller. En lille, en større. Begge ophørt ved p-pille-stop. Jeg siger ikke at p-pillerne i begge disse perioder kan have været hovedskurken, jeg havde det vigtig svært f.eks. da jeg gik på gymnasiet, men jeg tænker lige nu at de kan have forværret det og gjort mig mere sårbar.

Måske. 

Lægen fortalte i dag, da jeg mødte ind med min spiral i hånden, købt på døgnapotektet, fordi jeg ikke lige havde spottet at min doktortid jo var før åbningstid hos den nærmeste pillepusher, at hun da havde flere, der har oplevet psykiske bivirkninger af at tage p-piller. Det lød på hende som om det ikke var unormalt.
Wow.

Jeg håber I vil tage det her indlæg for hvad det er. Fornemmelser, følelser og erfaringer. Det skal ikke skræmme dig væk fra at tage dine p-piller, hvis det er det du er glad for og din læge har sagt god for det.
Der er ingen test der kan vise noget endeligt, at det er p-pillerne der har fucket med min hjerte, men jeg er jo stoppet at tage dem nu og så må vi se. Den tid jeg har været af dem har der intet været.

Hvad bruger du, det kan også være du vil dele det?

KH! Johanne

108 kommentarer

  • C

    Har aldrig selv haft problemer, men har en veninde som simpelthen bliver så ustabil på dem. Hun bliver grådlabil, har katastrofe tanker og er utrolig vred. De har fået de børn de skal, så nu er manden blive steriliseret som løsning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • E

    Jeg stoppede selv på p-piller, fordi jeg gennem længere periode havde haft voldsomme humørsvingninger og lægen anbefalede at p-piller var et oplagt sted at starte. Har skiftede dem ud med spiral, og det må være den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. Mit psyke er meget mere tilregneligt nu, til både andres og min egen glæde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg blev også enormt grådlabil, vred og bange for alting da jeg var på p-piller. Jeg følte virkelig at jeg slet ikke var mig selv og jeg kunne på ingen måde genkende eller forstå mine egne reaktioner. Det var så ubehageligt. Oveni det fik jeg voldsomme migræneanfald og tog 10 kg. På. Jeg skiftede til den nye generation minipiller. De tages på samme måde som p-piller, men 28 dage træk, så uden pause. De har virkelig hjulpet mig. Det eneste problem for mig er at jeg ikke får menstruation og faktisk ikke har haft det i 4 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fie

    Jeg kan slet ikke tåle p-piller. Får også angst-lignende symptomer, humørsvingninger, tørre slimhinder og 0 sexlyst. Så jeg tager mini-piller med et meget lavt hormonindhold, og det virker bare for mig. Er så enormt glad for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg har selv haft den samme mistanke, nemlig at p pillerne har en negativ indvirkning på mit humør! Har været ved læge flere gange omkring det, men fordi jeg har taget dem i så mange år, har det været svært at argumentere for årsagsammenhængen! Fornyeligt var jeg så afsted igen, fordi jeg er grådlabil og følte min verden var grå.. jeg holdte næsten 6 mdr pause.. men uden jeg rigtig kunne se en forandring… jeg tager faktisk stadigvæk p piller, fordi de tager det værste af mine menstrationssmerter … men jeg mistænker dem stadig for at have en negativ påvirkning på min psyke, og jeg får dårlig samvittighed, når jeg bliver mindet om, hvad de måske/måske ikke gør ved MIT hoved… men af en eller anden grund, er det svært for mig at stoppe med de p piller.. Tak for dit skriv omkring din erfaring !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Jeg har ikke oplevet psykiske problemer, men derimod pludselige fysiske symptomer. Jeg havde taget p-piller i cirka syv år uden nogen form for gener og pludselig fra den ene dag til den anden fik jeg nogle voldsomme hovedpiner i forbindelse med dagene op til min menstruation. Faktisk i en sådan grad, at det var som et migræneanfald med opkast, lysfølsomme o.lign.,hvilket er noget jeg aldrig har døjet med tidligere. Jeg blev så opmærksom på, at der fandtes et begreb ved navn menstruel migræne, hvor jeg kunne tjekke af ved alle symptomer! Jeg tog et smut til lægen, og fik i samråd med hende fundet frem til, at en spiral var den rette løsning. Og ganske rigtigt – ikke mere hovedpine til mig! Det er sgu lidt skræmmende at tænke på, at sådan en lille pille kan gøre så meget skidt 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er helt overbevist om at P-piller var en helt medvirkende årsag til min depression. Jeg startede på P-piller da jeg mødte min kæreste i foråret 2014. Jeg oplevede virkede kæmpe udsving i mit humør og nærmest hysteriske anfald. Så efter få måneder gik jeg til lægen og fik istedet udskrevet minipiller, som skulle indeholde mindre hormon. Og mine udsving blev da også mindre. Ca et år efter jeg startede på p-piller blev jeg så diagnosticeret med en depression. Et halvt år efter dette var jeg igen single og besluttede at droppe minipiller helt. Det var den “vildeste” oplevelse nogensinde. Den første cyklus efter stoppet var jeg simpelthen så overskudsramt og glad. Nærmest euforisk. Næste cyklisk det lige omvendte. Alt var forfærdeligt og jeg græd i en måned og følte jeg var på vej ned i depressionen igen. Ved næste cyklus var hormonerne ude af kroppen og jeg var blevet normaliseret igen.
    Men den oplevelse bekræftede mig i hvor meget pillerne havde påvirker min psyke. Og jeg skal aldrig tilbage på hormonprævention igen, for det var simpelthen for skræmmende hvad det gjorde ved mit sind.

    Jeg er sikker på at andre kan spise P-piller eller minipiller uden problemer 😊 Men jeg er også sikker på at de kan påvirke psyken hos andre rigtig meget. Så jeg synes det lyder meget plausibelt at det angst du har oplevet kan være deraf. Jeg håber i hvert fald at spiralen kan hjælpe på det 😊 Hos mig kommer den til at stå på helt gammeldags kondomer fremover. Det ved man ligesom hvad er 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg tager ikke p-piller, men jeg vil bare lige sende dig et kram, da jeg ved hvor forfærdelige angstanfald kan være <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Jeg har en teori om, at hvis man har tendens til psykiske “uregelmæssigheder”, så er man mere udsat for en psykisk reaktion på p-piller. Jeg selv fik en depression i mine tidlige teenageår og begyndte så på p-piller allerede som 15-årig. I årevis har jeg døjet med, at depressionen vendte tilbage, og jeg har haft perioder af mit liv, der langt fra var sjove. Nætter som dem, du beskriver, og meget andet. Jeg har (selvsagt) været ved lægen flere gange for at tale med dem om mine problemer, men ingen har nævnt, at det var p-pillerne. Jeg begyndte dog at se et mønster og at ane, at det nok var dem, så jeg stoppede på p-piller, da jeg fandt sammen med manden i mit liv. Ikke fordi vi skulle have børn eller noget, men fordi jeg ikke ville gå rundt og være så psykisk sårbar, når jeg skulle være forelsket og lykkelig sammen med ham. Ganske rigtigt har jeg siden ikke haft den der “sky” hængende og haft dårlige episoder.
    Jeg har brugt Natural Cycles-app’en og suppleret med kondom, men det kræver en virkelig stringent og rutinepræget hverdag. Nu bruger jeg ikke noget mere; både fordi vi prøver på at få børn, men også fordi vi fandt ud af, efter jeg stoppede på p-piller, at jeg har PCOS. Havde det ikke været tilfældet, var vi nok fortsat med app og kondom, fordi jeg helst ikke vil risikere noget ved at have selv den mindste form for hormoner ind i min krop igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Jeg har både været på p-piller og mini-piller med nøjagtig samme oplevelse som du beskriver, altså jeg kunne bryde spontant ud i gråd når jeg fx bare var nede og handle, og det føltes så off og ved siden af en selv. Som du siger, man kan slet ikke forstå hvorfor det pludselig kommer. Min læge vurderede også at det var pillerne og i dag bruger jeg p-ring, og er første gang i hele min ‘seksuelle karriere’ (okay jeg skal måske finde et andet ord?), at der har været balance i mit hormonelle system. Homorner er alfa og omega for vores trivsel, så det giver jo rigtig god mening at kigge i den retning når kæden spontant hopper af. P-ring som koncept er jeg især fan af da det er ikke er noget der hverken er ‘permanent’ i ens krop eller som skal igennem hele fordøjelsessystemet, det er en lille gennemsigtig gummiring som ligges op i skeden i 3 uger og derefter har man en ‘ring-fri’ uge og så sættes en ny i. Nemt, kræver minus fingerfærdighed og mænd mærker den ikke under sex.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg fik blodpropper af mine p-piller, da jeg var 25 år og siden har jeg kun måtte bruge kobberspiral. Kobberspiralen fungerer fint for mig, men jeg bløder meeeget mere end på p-piller 😆 Jeg er dog glad for, at jeg ikke længere fylder min krop med hormoner! 🙂 God weekend ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg fik blodpropper af mine da jeg var 19år.
    Og hvad jeg har hørt og læst så er hverken du eller jeg de eneste der har haft bivirkninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Jeg har også været psykisk påvirket af P-piller. Jeg er kun 21 år, og jeg startede med at have sex, da jeg var 16 (næsten 17) og kom så på P-piller, da jeg var 17. Jeg har haft to depressioner, og som du skriver, var pillen ikke hovedårsagen, men jeg er ret overbevist om, at det forstærkede reaktionen markant og fik mig til at køre tristheden/frustrationen meget længere ud (eller op?) end hvad der er “normalt”, eller nærmere berettiget i de givne situationer. Min læge foreslog at jeg stoppede på P piller, og først var jeg MEGET imod det, da jeg havde en fast kæreste, men det var nærmest helt magisk, som det hjalp. Jeg kom over første depression ikke længe efter, og så fik jeg som dig også indsat kobberspiral (her var jeg lige fyldt 18 år). Den har jeg haft siden, og selvom der er også er side-effects med den ift menstruation, så er det dét værd. Jeg skal aldrig mere have P-piller, det tør jeg simpelthen ikke! Sejt, at du deler og sætter oplysning igang, så unge piger, der skal igang med prævention måske tænker sig om inden de springer ud i P-pille-eventyret. Et godt tip er evt. at høre kvinderne i din familie om deres erfaring med dem? Jeg fandt ud af efterfølgende, at både min mor, mormor og moster har haft mærkelige reaktioner på pillen (psykisk altså).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg kan heller ikke tåle p-piller.
    Jeg får de vildeste humørsvingninger, kronisk menstruation og kramper så slemme, at jeg ikke kan holde mig oprejst.
    Min søster og mor oplever præcis de samme symptomer.
    Jeg har brugt mini p, hvilket var en smule bedre, men stadig ikke helt godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Hej!
    Hvor er det fedt du deler det her!
    Jeg har taget p-piller i mange år , og kun med stop mens jeg har været gravid og tiden efter.
    I starten af sommeren fik jeg nogle andre p-piller end jeg plejer (dog skulle indholdet af hormoner mm være det sammek) MEN, efter jeg startede på dem, har jeg haft op til flere angst anfald og jeg tænkte nemlig også at det kunne være mine p-piller der gjorder dét!
    Jeg skiftede tilbage til dem jeg plejer, men har ikke fået det så markant bedre, som jeg håbede.
    Nu har jeg taget beslutningen om at få lagt en spiral også, for at få de (lorte) hormoner ud af min krop! Ikke at ved om det hjælper mig 100% men jeg vil gøre ALT for ikke at have det sådanne her og har de p-piller en finger med i spillet, skal de ikke ind i min krop mere!’ ✋🏻
    Jeg håber du laver en opdatering senere på, hvordan du har fået det, efter du er stoppet med dem. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anon

    At tage p-piller var for mig en rigtig dårlig oplevelse. Jeg har prøvet det to gange med to forskellige former for p-piller, men reaktionen på dem begge var stort set det samme. Jeg græd hele tiden, mit sind var mørkt og havde det rigtigt svært ved mig selv og andre. Jeg kunne blive rasende over hvis min kæreste ville give mig et kram. Jeg har altid været en usikker person, så jeg havde flere episoder, hvor jeg egentlig bare ventede på, at min kæreste ville slå op med mig. Mit sex liv var ligeledes ikke eksisterende og de sjældne gange, hvor det egentlig blev til noget, var det som en ude af kroppen oplevelse, men den dårlige slags. Jeg nød det ikke – på ingen måde. Jeg kan virkelig ikke anbefale det og kommer aldrig tilbage på pillerne. Jeg fortjener bedre, end konstant bekymring, had, angst og overtænkning. Aldrig mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Prøv st google det. Det er undersøgt at p-piller og depression hænger sammen. . Men fik det også dårligt af kobberspiralen, fik migræne og pletblødning i 7 mdr. Nu er jeg uden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg havde en rigtig dårlig oplevelse med p-piller. Begyndte pludselig at få enormt hjertebanken og ondt i brystet. Nogen gange blev det så slemt når jeg dyrkede sport at jeg måtte lægge mig ned på jorden fordi det gjorde så ondt at jeg var ved at besvime! Jeg tog derfor et valg om ar stoppe og aldrig mere tilføje den slags hormoner til min krop 🙂
    Jeg har derfor fået lagt en kobberspiral…. seriøst de bedste 300 kr jeg har brugt især fordi den holder 5 år. Jeg har haft min i snart 3 år og jeg har ikke fortrudt 1 sekund.
    Den lille kobbertråd som sidder på spiralen gør intet dårligt for kroppen. Dens ioner gør bare at ægget ikke kan hæfte til slimhinden i livmoderen . Kroppen får lov at følge sin normale cyklus og jeg har meget længere mellem mine blødningen end da jeg var på p-piller.
    Hvis man har været på p-piller i et års tid så kan det godt tage 6 måneder til et år før kroppen igen har fundet sin egen regelmæssige cyklus igen men der er intet farligt i det 🙂

    Det er varm anbefaling her fra den sygeplejestuderende 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg kunne mærke en tydelig forskel på mit humør og min psykiske tilstand – min evne til at regulere mig selv emotionelt, da jeg stoppede med p-piller for godt fire år siden. Det værste er faktisk, at jeg brugte dem godt 9(!) år. Jeg ville ønske, jeg var blevet informeret bedre. Måske mine teenage år havde været knap så svære? Måske det havde været lettere for mig at arbejde med min jalousi. Måske jeg havde fået taget livtag med min angst noget før?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hvor er det skræmmende, for jeg havde det på samme måde. Jeg skiftede mærke på p-piller og gik ned med en depression. Men ikke på et tidspunkt foreslog min læge, at det var derfor, så jeg fortsatte på dem! I dag er jeg helt ovre det og har haft hormon spiral i 4 år og ikke skyggen af at have det skidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg er 26 år, har taget p-piller i 10 år og har heldigvis aldrig selv haft problemer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg tog p-piller fra jeg var 14 (grundet menstruationssmerter) – jeg var 19. I de 5 år havde jeg det rigtigt svært psykisk og var på lykkepiller når det var Aller værst. Havde også faste konsultationer på børne og ungdoms psykiatrien i en periode, fordi jeg hørte stemmer.

    Som 19 årig havde jeg igen en ret grå periode og tog til lægen, fik igen udskrevet lykkepiller. Samtidig læste min mor om nogle studier på internettet hvor de talte om sammenhængende imellem p-piller og deprisioner så jeg stoppede på p-piller og lykkepiller på samme tid.

    Idag er jeg 27 år og har ikke haft en depression eller en deprisiv periode sig en jeg stoppede på mine p-piller. Ligesom dig bruger jeg nu en kobber spiral

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CJ

    Jeg ved ikke om jeg har/har haft psykiske bivirkninger af p-piller. Kan til tider føle mig helt tung og dvask i kroppen og måske også have en kortere lunte. Men når man som mig har været på p-piller siden jeg var 15 år kun afbrudt af 2 graviditeter, kan det være svært at vide hvad der er hvad. Til gengæld er jeg begyndt at pletbløde med p-piller efter jeg har været gravid. Jeg overvejer godt nok hormonspiral fordi det er det min læge anbefaler. Min bekymring med spiral er bare de der tråde om de generer og sådan. Men det er nok også individuelt.

    Tak for at tage et virkelig vigtigt og meget ømt emne op. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Mit er ikke p-piller, men hormonspiral. Jeg fik sat den op efter jeg fik min søn og det var skrækkeligt, jeg var bl.a. bange for jeg ikke elskede ham. Alle de dumme følelser og tanker forsvandt som dug for solen, da spiralen kom ud. Det er så vigtigt du sætter fokus på det! Tak ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørg

    Jeg har taget p piller i mange år, siden jeg var 16. Efter jeg fødte min datter og ikke tog dem var jeg mere rolig og mindre vred, folk sagde enda til mig at jeg var en anden person. Nu 3 år efter startede jeg igen fordi jeg fik en ny kæreste og næsten fra dag 1 har jeg været pisse sur og ked af det flere gange om ugen over ingenting. Så jeg mistænkte også mine p piller og er lige stoppet igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Jeg droppede p-piller af samme grund for 3 år siden. Der havde jeg taget dem i 6 år og var mere eller mindre deprimeret i hele den periode. Jeg kan se nu, at jeg har gået i en boble i de år af nedtrykthed, og fik 3 store depressioner i løbet af årene. Oveni det forværret angst og angstanfald. Spurgte gentagende gange min læge (som var en dame i 50’erne), om det kunne være p-pillernes skyld – og det kunne det på ingen måde. Så jeg blev desværre ved. Og 6 år af mit liv var jeg på hold, 6 år har jeg mistet. Da jeg så stoppede på pillerne og min cyklus stille og rolig blev normal, blev jeg stille og roligt normal. Blev raskmeldt efter 2 år på sygedagpenge, hvor jeg ikke troede jeg nogensinde kunne komme på arbejdsmarkedet igen, til nu at have et almindeligt job og en familie. Aldrig skal jeg på det l*** igen.
    Kram! til dig ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg prøvede i mine teenageår flere forskellige slags p-piller og fik depression ved to af dem. Depressionerne kom efter et par måneder, hvor de meget jævnt havde påvirket mit humør i en nedadgående retning.
    Jeg besluttede så i slutningen af ’16, at jeg ville stoppe med p-piller, og til trods for, at jeg ikke havde en depression af de piller, kunne jeg alligevel mærke en markant ændring i hele mit humør og væsen efter meget kort tid. 😀 Jeg håber, det virker for dig – god weekend 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror hormonapiral har de samme bivirkninger og endda større risiko for depression end p-piller?! Mener et dansk studie vidste det for et par år tilbage. I hvert fald fik jeg en slem fødselsrektion ca. 1 måned efter jeg fik sat den op. Jeg ved ikke om det havde en sammenhæng, men jeg skal aldrig have hverken det ene eller andet igen. Kobberspiral er et alternativ, bare ikke så godt hvis man har kraftig blødning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Ikke psykisk, men blev selv ramt af forhøjet blodtryk og måtte skifte til en spiral i stedet. Hvilket har hjulpet. Har dog flere veninder, der har døjet med psykiske bivirkninger på p-piller.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg har tidligere haft medicin krævende depression – hvor jeg samtidig med tog p piller .. først da jeg dropper p pillerne for at blive gravid , mærkede jeg en klarhed i hovedet , en lettelse af mine skuldre , som om et tungt låg blev løftet 🤷🏼‍♀️ Lovede mig selv da jeg startede på p piller igen at jeg ville ligge mærke til om det ændrede sig igen .. og det gjorde det ! Samme tunge fornemmelse , vinter tristhed og total manglende sexlyst .. orienterede min mand om at nu var det slut med p piller ! For evigt …. så blev jeg så gravid , så i det næste stykke tid behøver jeg da ikke overveje alternativer , heh … men jeg er ihvertfald færdig med at tilføre min krop kunstige hormoner ! Jeg er alt for sensitiv i mit sind til det … kh Trine , 29 år

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sus

    Virkelig vildt at læse, at der er så mange af os, som oplever det samme. Som teenager var jeg altid glad og kunne nærmest ikke tvinge tårer frem. Jeg startede på p-piller ca. som 19-arig – desværre en udgave med ekstra højt hormonindhold – og pludselig var jeg en helt anden person. Jeg græd pludselig hele tiden og ofte uden nogen grund. De senere år har jeg ligeledes oplevet tegn på depression og generelt bare følt, at alting er lidt gråt og ligegyldigt. Det gik op for mig, at p-pillerne kunne have en betydning, så efter 8 år på p-piller er jeg stoppet, og jeg kan allerede mærke en fodbedring efter 1 måned. Vildt hvordan det kan fucke med ens hjerne på den måde, så man pludselig ikke kan kende sig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har også oplevet at være enormt ked af det og grædefærdig hele tiden, lige da jeg har startet på p-piller. Jeg havde det så skidt og da jeg så skiftede til nogle andre p-piller stoppede det. Jeg bruger dog mini-piller nu da det fungere bedst for mig. Og så slipper jeg for lige så mange hormoner.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg er selv stoppet på p-piller efter en mistanke om, at de rodede godt og grundigt rundt med mit humør.
    Jeg har haft perioder, hvor jeg har været meget ked af det og trist, og perioder med deciderede angst anfald (panik-angst) Jeg tror, der er flere ting, der har spillet ind. Men jeg fik det klart bedre, da jeg stoppede på p-piller! Mit humør blev mere stabilt og jeg fik en følelse af, at min krop (og mit hoved) fik det meget bedre!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg stoppede i 2016 med p-piller, da jeg pludselig kunne tegne et mønster i mine “depressive” perioder og i min angst. Herefter prøvede jeg minipiller, men de havde desværre samme virkning. Jeg har fravalgt hormonspiral, da den har samme hormoner og er bevist ikke kunne benytter dem lokalt, og da jeg ikke har født er kobberspiral ikke en mulighed. Så nu hedder det pessar og sæddræbende creme og ægløsningstests. Hormoner burde forbydes, for de fucker med vores psyke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan så godt sætte mig ind i følelsen, både når jeg har været på P-piller, men desværre også under graviditet. Jeg er helt sikker på, at ens hormonbalance kan påvirke psyken. Efter mit andet barn fik jeg hormon spiral, det hjalp en smule men var stadig lidt “uden følelser” hvis man kan sige sådan. Nu bruger jeg hverken spiral eller P-piller, men har i stedet en APP der fortæller hvornår jeg har ægløsning 🤣 MEN psykisk er jeg totalt ovenpå, på nær den lille uge med mens, der bliver jeg stadig lidt deprimeret, men det bekræfter også min mistanke om at det hele kan skyldes hormoner😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg har, som mange andre kan jeg se, oplevet nogenlunde det samme. Jeg har været på P-piller i to perioder som helt ung. Der opdagede jeg at der var en sammenhæng mellem depression og pillerne – depressionen var ca. en måned forsinket både i start og slut. Min daværende læge var virkelig ikke god. Hun negligerede min tanke fuldstændig, og overtalte mig først til mini-piller og derefter P-ring. Endda til at tage til psykolog. Til sidst valgte jeg selv at sige stop, og har nu ikke været på noget i 7 år.

    Jeg følte at en glaskuppel forsvandt om mit hoved. At luften var friskere og lyset mere behageligt i måneden efter jeg stoppede hver gang.

    Idag bruger min mand og jeg kondom i de usikre perioder (smutter det er det ok – vi planlægger at lave nummer to til foråret alligevel). Og når vi er færdige med at få børn må vi overveje sterilisation hvis der ikke er kommet noget nyt på markedet.

    Jeg har desværre vanvittigt kraftige og smertefulde mensturationer. Så tør ikke få en kobberspiral.

    Først min nye læge har taget det seriøst. Da jeg havde født og ikke ville have prævention pga. min mistanke om sammenhængen sagde han at det hørte han oftere om end man troede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg kan virkelig kun nikke genkendende til dine tanker og oplevelser. Jeg har været på p-piller i over 6 år, og det er kun gået ned af bakke. For lidt under et år siden havde jeg en periode på et par måneder hvor jeg ikke var på p piller og jeg har ikke været så glad i virkelig lang tid. Jeg følte det som om et slør var blevet løftet, og jeg følte mig mere i kontrol over mig selv, mine tanker og min krop. Min sexlyst og mit humør er gået stødt ned af bakke siden jeg begyndte på pillerne som 15årig, og jeg er så glad for jeg har bestilt tid til lægen så vi kan finde en anden løsning, for jeg tror simpelthen ikke det er sundt at vi bliver så påvirket af det skidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg har haft flere depressive perioder.. Alt sammen mens jeg har taget p-piller eller haft hormonspiral. Da jeg fik spiralen taget ud i 2014 sagde lægen at sådan var der flere der reagerede på hormoner :-O
    Jeg har ikke brugt prævention med hormoner siden, og mit humør er meget mere stabil end det var i mange år på hormoner!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg kan godt genkende det meste af det, du beskriver. Jeg er 23 år og har været på p-piller i 5 år fra jeg var 16-21. Jeg droppede p-pillerne efter at have haft en blodprop i skulderen, som min læge vurderede var forårsaget af pillerne og derfor stoppede jeg brat. Jeg fik i stedet opsat en spiral ligesom dig. Men derudover oplevede jeg også psykiske udfordringer med pillerne det første 1,5 år hvad angår humørsvingninger og et meget lavt stemningsleje (som ikke bare var “sædvanlige” teenage issues). Det var en uhyggelig tilstand og en uhyggelig afslutning på pillerne, og det var bestemt ikke det værd.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Jeg har aldrig haft et problem med p-piller og jeg har taget dem i over 12 år. MEN min veninde blev sindssygt aggressiv i en periode, hvor hun tog p-piller. Der konkluderende hendes læge også at det var bivirkninger af p-piller. Man reagerer forskelligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Av det lyver godt nok voldsomt Johanne. . Godt du gik til lægen og stoppede med de piller.
    Jeg tog p-piller i mine teenageår, og nu har jeg gjort det i et års tid igen (efter fødsel, og har simpelthen ikke magtet at gå til gyn og få en spiral igen).

    Jeg oplever at min almene sindstilstand bliver betydeligt dårligere. Jeg er simpelthen generelt en sur præmenstruel ko. Og så mister jeg lysten til sex – som i fuldstændig. Jeg opdagede det tilfældigt, da jeg glemte at gå igang med en ny pakke. Pludselig kunne jeg knalde en beskidt dørmåtte i mangel af bedre, og jeg var i meget bedre humør. Et par dage efter jeg startede på pillerne igen, var jeg tilbage til sur og aseksuel. Man skal seriøst ikke underminere hvad påførte hormoner kan gøre ved kroppen. Jeg er selv nået dertil, at jeg skal få fat i en spiral igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinne

    Det lyder virkelig som nogle væmmelige oplevelser, Johanne. Jeg synes, at din p-pille teori, lyder meget sandsynlig. Selv har jeg været på p-piller i 5,5 år og kan nikke meget genkendende til at blive påvirket psykisk. Jeg startede på p-piller i forbindelse med, at min nuværende kæreste og jeg fandt sammen – og jeg brugte nok omkring det første halve år på at græde hver dag. Det havde jeg utroligt svært ved at forholde mig til, fordi jeg jo oveni var fuldstændig forelsket – to meget modstridende følelser. Da det var i gymnasiet, jeg startede på p-piller, og derfor var meget ung, med alt hvad det indebærer, gjorde jeg ikke rigtigt noget ved det og gik med det for mig selv. Det fortryder jeg meget i dag.

    Generelt har jeg haft følelsen af ikke helt at være mig selv, siden jeg startede med at tage p-piller, og derfor gik jeg til min læge med problematikken for 1 års tid siden – nemlig med den samme bekymring som dig. Jeg aftalte dog med min læge at prøve nogle p-piller med mindre hormoner i til en start – og ønsketænkning eller ej, så føler jeg mig faktisk mere som “mig” igen. Det er mystisk med de følelser 😅 I hvert fald håber jeg, at din nye løsning virker for dig, og at du snart får det bedre igen. TAK fordi delte 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sannie

    Hej Johanne.
    Jeg er sikker på at det slet ikke er noget du bilder sig ind.
    Jeg havde taget p-piller i mange år, og de sidste par år på p-piller kunne jeg føle mig helt fortabt, havde let til tårer og kunne græde og græde i timevis over små ting og ingenting. Min kæreste ville gerne løse det, sådan er mænd jo, men jeg kunne jo ikke fortælle hvad der var galt. Det har ført til en masse dårligt osv. osv. En dag gik jeg til lægen med en kronisk hovedpine jeg har døjet med i nogle år.
    Hun siger til mig at jeg ikke skal have p-piller mere da det kan være hormonbalancen der gør det. Jeg vælger ikke at komme på andet præparat.
    Min hovedpine forsvinder ikke, men jeg bliver et helt nyt menneske….
    Jeg har nu været uden p-piller eller noget andet i 4 år og jeg har der aldrig på den måde mere – ligemeget hvor skidt tilværelsen nogle gange har været. Smid de p-piller langt væk!
    Håber det hjælper dig ❤️
    Knus herfra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Er pt gravid, men da jeg smed mine p-piller efter ca 14 år (!) i december oplevede jeg også store forandringer i mit mentale helbred. Inden da har jeg døjet med bl.a. depression og angstanfald som klinger meget godt sammen med din beskrivelse: følelsen af, at noget er galt, kroppen og sindet er i ubalance, ked af det uden grund og generelt ustabilt humør. Jeg er idag ikke i tvivl om, at dét at jeg har taget p-piller har haft en indvirkning på mit psykiske velbefindende da jeg ikke har haft angstanfald eller mental ubalance (udover hvad der kan forventes i forbindelse med en graviditet) siden da. Jeg skal aldrig på piller igen. Tak fordi du sætter fokus på dette emne, jeg tror det er vigtigt at gøre – da jeg selv stoppede havde jeg aldrig tænkt tanken at p-piller kunne være med-skurk, så tak ❤️ mange knus fra Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie R

    Jeg stoppede selv på p-pillerne i sommeren 2016 da jeg oplevede nedtrykthed og manglede sexlyst. Ikke voldsomme græde-ture som du beskriver men et generelt og permanent neutralt-lettere trist og nedtrykt humør. Jeg følte aldrig rigtigt noget (hvilket jeg ellers gør under normale omstændigheder. Jeg er et meget “flagrende menneske” og er altid pisse glad, skide sur elle whatever. Mest glad. Jeg føler alting rigtigt meget, hvad end det så et glæde, vrede, tristhed mv. Ikke altid let for min kæreste skulle jeg hilse at sige 😂). Jeg fik derfor, som du, en kobberspiral i sommeren 2016. I januar 2017 fik jeg så en kirurgisk abort som resultat af ufrivillig graviditet. Jeg var utroligt syg hele december og januar måned og fattede simpelthen ikke hvorfor jeg blev ved med at have det så skidt. Jeg havde konstant kvalme, var forkølet, kastede op og mistede alt min appetit. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg var gravid. Jeg overvejede det ikke et sekund – jeg stolede blindt på den spiral. Det var slet ikke en del af mine overvejelser, men da veninde nummer 4 og også min mor var kommet med små stikpiller om, at man skulle tro at jeg var gravid med de symptomer, valgte jeg alligevel at købe en test (mest for at få dem til at lukke). Den var positiv og det viste sig at jeg var gravid i 10. uge. Kæmpe chok. Jeg var pisse rasende og ked af min situation. Jeg fik fjernet barnet under fuld narkose (midt i tre eksaminer og min brors 18 års fødselsdag) da hverken jeg selv eller min kæreste var i en situation hvor et barn passede ind (der var ligesom en årsag til, at jeg havde valgt at beskytte mig mod netop graviditet). Jeg var 22 og kun halvvejs i mit studie. Efter aborten startede jeg igen på P-piller og oplevede igen kort til efter samme neutrale humør. Sådan et intetsigende humør hvor ingenting er rigtigt fedt eller rigtigt nederen – som sagt meget ulig mig under normale omstændigheder. Jeg valgte derfor igen at droppe P-pillerne et par måneder efter. De gør intet godt for mig. I dag har jeg været foruden pillerne i ca. 6 måneder og jeg er nu mit gamle jeg igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har ikke selv oplevet lignende, men jeg har en meget nær veninde der har været igennem samme rutsjetur. Jeg håber den nye løsning kommer til at fungere for dig – alt ander er ubehageligt. Held og lykke herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har oplevet det samme – angst-agtige anfald. Skiftede til hormonspiral og det gav mig endnu en nedtur. Så nu undgår jeg hormonpræparater helt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg har ikke haft psykiske bivirkninger, men derimod haft forhøjet blodtryk gennem flere år grundet P-piller (selvom det var den rigtige generation). Ved de årlige lægetjek (ifm. p-piller) slog lægen altid de høje tal hen med at det var fordi jeg lige var kommet på cykel.
    Da jeg bad om at få det testet fik jeg en maskine med hjem. Tallene var fortsat høje og jeg er nu på minipiller med et helt normalt blodrtryk – heldigvis. Jeg er glad for at jeg skiftede. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg fin angstanfald af p-piller. Og faktisk også af minipiller. Skiftede til kobberspiral. Men heller ikke den fungerede optimalt. “Angstanfaldene” (det er ikke angst angst, men lignende) kommer på bestemt tidspunkter i min cyklus. Og er stort set væk nu hvor jeg ikke har noget der prævention.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg tog p-piller uafbrudt i næsten 10 år før det gik op for mig, at det var pillerne der var årsag til dels perioder med let nedtrykthed, og i særdeleshed perioder med nedsat sexlyst. Jeg har senere fundet ud af at det åbenbart er en (særligt i andre lande) kendt bivirkning ved p-piller. Præventionen virker simpelthen “lidt for godt”, når man slet og ret mister lysten til sex. Jeg kunne mærke en forskel inden for få uger efter stop på pillerne. Efterfølgende brugte vi kondom og har lige fået vores første barn. Nu skal jeg til at vælge prævention igen, og går stærkt udenom p-pillerne. Jeg tror jeg ender på en hormonspiral og håber at den mere lokale virkning kan gøre det for mig. Min storesøster har i øvrigt for nyligt fået opereret næsten halvdelen af sin lever ud, pga. knuder i leveren, som lægerne mener skyldes at hun har benyttet p-piller (hun har brugt dem i ca. 20 år), og hun har fået forbud mod brug af alle former for hormon-prævention for fremtiden. Det adderer klart til min fornemmelse af at de piller ikke er noget for min krop.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Jeg fik angst af hormonspiral. Var ved at blive helt skør i låget og kunne læse mig til, at en hel masse havde samme erfaring. Lægen syntes, det var noget pjat, for der var en meget lille risiko for det som bivirkning. Bagefter kom jeg til at tænke på, om han mon indrapporterede min udtagning pga. angst som en bivirkning. Det tror jeg ikke 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alice

      Din læge (eller dig selv) skal huske at indberette bivirkningen til producenten.

      Indlægssedlen – som man jo altid skal læse – skti er også psykiske bivirkninger på listen. Desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Janni

      Jeg vidste faktisk ikke, at man selv kunne indberette 🤔. Tror, at hyppigheden er større, end der står skrevet på indlægssedlen. Kender to, der siden har fået fjernet Mirena efter angstepisoder. Deres læger afviste også blankt, at det kunne være pga. spiralen. Man føler sig lidt hysterisk, men det hjalp at få den ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg har prøvet en del forskellige p-piller gennem min teenager år fordi jeg aldrig har kunne finde nogle der var gode for mig.
    Med de sidste jeg tog, døjede jeg rigtig meget med dårlig humør, og var enormt tit ked af det uden egentlig at vide hvad der var galt. Derudover havde jeg også problemer med at jeg tog på og fik migræne af dem.

    Jeg fik derfor taget mig sammen til at prøve noget andet for et år siden og fik da lagt en hormon-spiral. Og jeg har haft det så godt siden. Jeg har ikke haft problemer med humøret siden og min migræne er også helt forsvundet, så kan kun anbefale at få en spiral. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Din læge (eller dig selv) skal huske at indberette bivirkningen til producenten.

    Indlægssedlen – som man jo altid skal læse – skti er også psykiske bivirkninger på listen. Desværre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Jeg havde sååå mange bivirkninger da jeg bruge p-piller. Min humør svingninger var helt ude af kurs, og jeg kunne slet ikke styre dem. Jeg skiftede til p-ringe efter 5 år, men de gav mig desværre fysiske bivirkninger som kvalme og nogle gange opkast. Jeg skiftede til kobber spiral for helt at undgå hormormer og har aldrig været lykkeligere. Får “desværre” min menstruation hver måned, men hellere det end at gå og svine alle mine medmennesker til, får derefter at få depression lignede tilstande og sådan kørte det o ring..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Jeg var på p-piller i 2 år, og oplevede bare at min krop ændrede sig drastisk. Jeg tog på, blev deprimeret og træt- og af en eller anden grund, tænkte jeg aldrig, at der kunne være en sammenhæng mellem pillerne og mine symptomer. Men så gik jeg til lægen og smed pillerne, og i løbet af et halvt år, tabte jeg mig og følte mig mere som mig selv igen. Jeg tror desværre, at der er mange der oplever bivirkeninger, og det er bare det mest ubehagelige i verden 😅❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Samme her! Har forsøgt med minipiller 2 gange efter jeg har født og der gik en uge og så kom nedturen, trætheden, surmuleri. Gav det en chance mere efter nogle måneder, samme resultat. Nu har jeg fået en kobberspiral og mærker ingen påvirkning 👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg fik så store humørsvingninger, at jeg nogle gange blev helt bange for mig selv. Jeg følte mig ofte nedtrykt uden grund og havde en meget kort lunte. Selv mine nærmeste blev bekymret for mig. Jeg stoppede derfor med at tage p-piller, gudskelov!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg fik fysiske bivirkninger af p-piller
    ▪️Mavepine
    ▪️Træthed
    ▪️Kvalme
    ▪️Hovedpine
    Også fik jeg nogle hjernedøde humør svingninger 😳
    Så forsøgte jeg med p-stav og plet blødte hver eneste dag i 3 måneder 👎🏻 Så fik jeg et p-plaster og pletblødte igen, denne gang gav jeg det en chance på 4 mdr. Siden da har jeg ikke brugt beskyttelse. Det er 8-9 år siden nu og jeg kunne ikke drømme om at fylde min krop med det lort igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Jeg var på p-piller fra jeg var 16-27 hvor min kæreste og jeg besluttede os for, at det var tid til familieforøgelse. Men 3 år før jeg stoppede, fik jeg 2-3 gange om måneden, rigtig slemme migræne anfald. Og når jeg husker tilbage har jeg også haft migræne da jeg var yngre. Men efter jeg stoppede med mine p-piller gik der blot 3 måneder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kære Johanne. Der er allerede virkelig mange kommentarer, der alle bekræfter en sammenhæng mellem angst, depression og P-piller. Og kort sagt, så kan jeg stemme i. Jeg fik mine første regulere depressioner, mens jeg var på P-piller, og det har desværre sat skub i en lang proces med nedtrykthed og særligt angst. Angsten blev desværre ikke mindre, da jeg fik børn, tværtimod – der er pludseligt så meget at miste og bekymre sig om. Men efter kyndig og professionel hjælp er alt nu på ret kurs.
    Det jeg egentlig vil tilføje til koret af stemmer, der har negative oplevelser med P-piller er, at jeg vil fortælle dig min oplevelse med kobberspiral. Jeg ved mange er superglade for det, og teoretisk synes jeg også, at det var den optimale løsning for mig (som slet ikke kan tåle hormon-prævention). Men desværre fungerede kobberspiral ikke for mig. Slet ikke fysisk, jeg pletblødte næsten uafbrudt begge gange jeg forsøgte med den (i henholdsvis 3 og 8 mdr, efter fødslerne, og med lægens ord “det skal bare ha’ sin tid). Men jeg havde også en fornemmelse af, at den/kobberet påvirkede mig psykisk. Der er ingen danske sider/undersøgelser at finde om emnet, men amerikanske og andre udenlandske undersøgelser viser også en sammenhæng mellem kobber og psykisk belastning. Jeg vil blot fortælle dig det, så du kan være obs, hvis dit psykiske ubehag fortsætter. Jeg krydser selvfølgelig fingre for, at kobberspiral er optimal, som den er for så mange andre.
    Hos mig fik både p-piller og kobberspiral sat mit system så godt ud af kurs, at det har taget mange år at rette det op igen (jeg har dog altid været sensitiv, men er sikker på, at særligt p-pillerne satte skub i det rigtigt svære). Held og lykke med det! Og man kan sagtens finde helt naturlige præventionsløsninger.
    P.S. Husk at indvolver Jesper og brug ham, hvis angsten sniger sig ind igen. Min mand er altafgørende støtte i min angst. Men det tog tid og mange snakke, før vi fandt ud af, hvordan han støttede mig bedst – for det er umuligt selv at forstå, når angsten overrumpler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Jeg var på p-piller fra jeg var 16-27 hvor min kæreste og jeg besluttede os for, at det var tid til familieforøgelse. Men 3 år før jeg stoppede, fik jeg 2-3 gange om måneden, rigtig slemme migræne anfald. Og når jeg husker tilbage har jeg også haft migræne da jeg var yngre. Men efter jeg stoppede med mine p-piller gik der blot 3 måneder og så var der to steger på den der pind man tisser på 👍🏼 Og siden har jeg ikke haft et eneste migræne anfald, blot alm. Hovedpine når jeg ikke fik sovet nok. Så nej – jeg skal heller aldrig tilbage på p-piller igen 😮

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Jeg kan ikke tåle det. Jeg bliver komplet sindssyg (eller bare mere sindssyg) så efter 3x børn er manden blevet kastreret ….. Og det funker som det skal, som man siger

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg stoppede med p-piller for snart ti år siden for jeg turde ikke blive ved. Jeg oplevede flere og flere gange at jeg pludselig – ud af ingenting – bare stod og græd, var modløs og frygtelig ked af det. Det var både på arbejde (ret flovt..) til fest og bare hjemme alene i sofaen.. Jeg prøvede forskellige mærker, men med samme resultat. Min læge havde ret svært ved at tro på det, men når kroppen siger fra bliver man nødt til at lytte.. Da jeg stoppede med p-pillerne gik der et par uger, så var jeg tilbage til mit gode gamle humør og sindstilstand igen 😅

    Det lyder interessant med en kobberspiral. Det har jeg kun fået en negativ reaktion på fra lægen, men det kan da være det er vejen frem alligevel 🤔 Jeg håber for dig det bliver bedre og TAK fordi du deler! 🧡🌼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Hej Johanne! Jeg har været på p-piller i 10 år, men steg sidste år i “styrke”. Jeg har siden da været igennem en skrækkelig rutsjebanetur både fysik og psykisk. Jeg stoppede helt på p-piller for 5 måneder siden og har næsten aldrig haft det bedre – i hvert fald ikke de sidste 10 år og især det sidste! Jeg kan genkende alt du skriver og det er skræmmende! Godt jeg er færdig med det!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Jeg blev først sådan opmærksom på bivirkningerne da jeg stoppede. Hvertfald sådan for alvor. Det var som om der gled en sky væk fra mine tanker og sind. Det er pisse uhyggeligt at jeg havde taget de piller over 10 år hvor så mange nedtrykte forvirret perioder kunne være undgået… Jovist er jeg melankolsk af sind men de piller har HELT sikkert haft en indflydelse. Vidste jo godt det var en bivirkning havde ærligt talt bare ikke troet på den før jeg stoppede…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hell Yeah det er de p-piller. De fucker med dine hormoner – dine hormoner er dine følelser!!! Ingen tvivl.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Da jeg stoppede med p-piller havde jeg det som omen sky lettede fra mit hoved. Alt blev helt lyserødt, og jeg kunne føle ægte glæde igen. De havde lagt en tung dæmper på de gode følelser, men forstærket de negative. Jeg har hormonspiral nu, og kan mærke hormonpåvirkningen, men slet ikke i samme grad! P-piller burde ikke være standardprævention!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ellen

      Virkelig fint beskrevet! Helt enig og hormonspiralen er simpelthen også vejen frem for mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hej Johanne.
    Jeg havde været på p-piller i 5 år, da jeg stoppede. Jeg fik forskellige bivirkninger – både psykisk & fysiske. Jeg blev angst, og begyndte faktisk at få det så skidt at jeg rev mit hår af hovedet, i frustrationer. Jeg fik ofte kvalme, og blev bare mere dårlig dag for dag, og stoppede med p-piller, og var uden prævention i 2 måneder, hvor efter jeg besluttede mig for at få en kobberspiral.

    I de 2 måneder uden p-piller kunne jeg mærke at jeg blev mig selv igen. Efter 5 år, men humørsvingninger, kvalme og Gud ved hvad. Utroligt jeg ikke er stoppet før.

    Nu har jeg kobberspiral, og har haft lidt ondt maven, men har også kun haft den i 3 måneder. Så jeg giver det noget tid.

    Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Du er bestemt ikke alene om det! Jeg har flere gange forsøgt med p-piller og må hver gang konstatere at jeg ikke kan tåle dem. Alt den Angst og depression der medfølger er simpelthen ikke det værd. Jeg fik for 8 måneder siden en hormon spiral hvilket indtil hvilken kun har været en positive oplevelse. Mit humør er bedre og jeg har på ingen måde mærket det angst som da jeg var på p-piller.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Tager yasminelle på 10 år. Har stortset haft ingen problemer med p-piller, kun vægtøgning. Derimod har p-pillerne fjernet mine kraftige menstruations smerter, hvor jeg havde så mange så jeg måtte lægge mig syg. Nu kan jeg leve uden smerter med menstruationen, som gør jeg ikke begrænses i blødningsperioden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Dejligt indlæg! Folk glo mærkeligt på mig, når jeg siger jeg ikke kan tåle p-piller fordi de gør mig underlig i hovedet! Jeg blev bare ikke ked/angst agtig. Jeg blev ond 😳 sådan virkelig følelses kold og rigtig led! (Ps. Ingen døde eller andre ulovligheder)
    Jeg har kobberspiral på 3. år nu og det er vejen frem 💪🏻🤘🏻 … Det håber jeg også den er for dig 😊 ellers har jeg hørt, at afholdenhed skulle være god prævention 🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg har været på Femicept i adskillige år nu, men har det sidste halve år haft meget samme oplevelse som dig! Hjertebanken, psykisk ustabilitet, følelsesvirvar, svedeture og generelt bare en følelse af, at pillerne IKKE var gode for min krop. For 14 dage siden fik jeg sat Jaydess (hormonspiral) op, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at alt føles så meget mere rigtigt nu! Jeg er meget gladere, føler mig mere stabil, sveder ikke efter 5 minutters cykeltur! Jeg står virkelig med en følelse af, at jeg har lyttet til min krop og respekteret den! Jeg håber, du får samme oplevelse 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mersi

    Du er bestemt ikke alene, jeg har forsøgt at tage p-piller af flere omgang og måtte til sidst acceptere at p-piller ikke er noget for mig. Jeg var ren ud sagt en kælling i flere perioder, negativ, irritabilitet, sur, rasende osv. havde kun dårlig dage. Heldivis var min mand alle gange hurtig til at reagere. Han synes ikke jeg var rar at bo samme med og heller ikke mine børn. Da jeg normalt er evig optimist, glad af natur. P-pillerne gav mig helt andet personlighed. Tak fordi du deler, altid rart med en eller flere der forstå en. Mange i min omgangskreds bruger p-piller og aldrig har haft nogle bivirkningeraf dem. Jeg er bare ikke en af dem og min krop skal aldrig udsættes for dette igen. Er mor til 3. Den ældste blive 18 næste måned og den yngste er lige blevet 1 år. Jeg overvejer kobberspiral, du må gerne dele din erfaring. Jeg er tør ikke rigtig hormonspiral. Mange hilsner fra M

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Da jeg var på p-piller havde jeg voldsomme humørsvingninger og rigtig tit enorme tudeture uden at ane hvad der var galt.
    Min kæreste og jeg ville gerne have børn så jeg droppede p-pillerne og så var det som om at jeg blev meget gladere og fik ikke længere så mange voldsomme tudeture osv.
    Det føltes som om at p-pillerne fuckede med min hjerne 🍂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg vil aldrig igen tage P-piller. Jeg tog pillerne som teenager og tidligt i tyverne, derefter holdte jeg en pause i nogle år. Da jeg begyndte på dem igen fik jeg de vildeste humørsvingninger. Jeg kunne slet ikke kende mig selv, og var helt flov over mine hormonelle vredesudbrud og sårbare perioder. Jeg stoppede med p-pillerne, og de vilde humørsvingninger stoppede. Jeg er nu på en lille hormonspiral, som min krop heldigvis godt kan håndtere, og humørsvingningerne er heldigvis minimale.
    Jeg håber for dig, at du ved at droppe pillerne genfinder dig selv ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    For snart 6 år siden tog jeg et valg om at jeg aldrig nogensinde igen skal putte hormoner i min krop. Siden jeg var 15 har jeg taget P-piller uden bivirkninger. Jeg blev tvunget til at skifte til et nyt mærke et år inden jeg valgte at slutte helt med hormoner og jeg har aldrig prøvet noget lignende. Jeg havde pludselig ingen kontrol over min krop mere. Jeg tog 7 kilo på på 5 uger – sikkert mest væske – men det ændrer ikke på de strækmærker det efterlod på mine lår, fik enormt meget uren hud, mistede sexlysten totalt, levede pludselig i en boble af ligegyldighed og følelsesløshed. Det var så modbydeligt hvad der pludselig skete med min krop. Efter to måneder fik jeg nok og kom på minipiller, som min læge anbefalede. Samme problemer der. Så efter endnu to måneder kunne jeg ikke mere. Det er slut med hormoner. Jeg kunne slet ikke med følelsen af at miste kontrollen over min krop – både fysisk og psykisk. Så jeg fik en koberspiral, som virkede helt perfekt. Og den holder jeg mig til. P-piller er noget møg. Måske ikke for alle, men for mange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Tog p-piller i mange år, men efter børn blev det hormonspiral og pludselig havde jeg dødsangst. En ting er man bliver sårbar som mor, men kunne ikke kende mig selv. Har også sagt at det ikke bliver hormonprodukter til mig igen. Var er uhyggeligt år før den røg ud igen. Og tak fordi du deler. Er dejligt at læse det ikke er så usædvanligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Jeg startede på p-piller som 17 årig, og stoppede som 25 årig pga graviditetsønske. Blev hurtigt gravid. På den anden side af baby begyndte jeg på minipiller, men stoppede efter 10-12 mdr, fordi jeg blødte hver 14 dag, ret træls. Da vi vidste vi ville have flere børn kørte vi med kondomer derefter. Og sikke en forskel, har især mærket det ved min Sexlyst! Havde simpelthen ikke opdaget forskellen da jeg startede, måske fordi jeg var teenager og i er nyt forhold 😂 men nu hvor jeg har været sammen med den samme i 9 år og vi har tre børn, kan jeg tydeligt mærke forskellen med sexlysten med og uden P-piller, til den gode side heldigvis 😍 og bare det, gør jo en stor forskel for ens forhold og glæde generelt. Men oplever også, som andre også gør, at følelseslivet var mere “fladt” på P-piller. Jeg kan mærke mig selv mere uden. Vi er kørt med kondomer siden da (Som så resulterede i knap så planlagt barn nr 3, da jeg tænkte vi godt lige kunne droppe det dagen inden jeg fik menstruation = 👶🏻 🙈😂). Har også overvejet kobberspiral, men er nervøs for kraftigere blødning og større smerter… er spændt på at høre hvad du synes om den. For det er da også lidt træls med det kondom.
    Synes generelt det mangler noget god prævention, som ikke indvolverer hormoner og/eller dumme bivirkninger for kvinden!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hatelius

    Så stærkt skriv Johanne♥️
    Har desværre ikke selv erfaringer på området – men fint hvis dette bare kan hjælpe én derude.
    Hvordan reagerede din krop da du tog P-piller da du fik Augusta?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    P piller har givet mig manglende sex lyst, nedtrykthed, ondt i underlivet. Vil ikke have mine børn på dem. Kondom er vejen frem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Åh, hvor er det bare sindssygt vigtigt at en med et større talerør sætter fokus på det her!
    Jeg tog selv p-piller fra jeg var 12-13(!) pga. af så kraftige og hyppige menstruationer, at jeg simpelthen kom i blodmangel og var helt afkræftet, så der skulle noget til at ‘styre’ min cyklus. Som 16-årig, holdte jeg pause, efter min søster havde mistanke om der var sammenhæng for hende. Jeg har altid været angst og haft flere depressioner, i mit nu 23-årige liv – det døjer jeg stadig med, er dog heldigvis meget velmedicineret, og derfor velfungerende i dag. Af den grund var jeg skeptisk omkring sammenhængen, fordi jeg havde jo haft op- og nedture, som jeg plejer i de år jeg havde taget p-piller. MEN OH BOY, da jeg startede igen – jeg nåede ikke engang en uge ind i pakken, før jeg smed dem ud, og aldrig har rørt dem siden. Jeg blev så paranoid! Den mindste ændring i tonelejet, og jeg kunne overbevise mig selv om at helt tætte venner ikke gad mig, jeg blev bange for og overtænkte alt – det skal jeg aldrig udsætte mig selv for igen.
    Min er heldgivis i dag normal, men min blødninger er så kraftige at jeg aldrig skal have en kobberspiral, så det må blive kondom hvis man vil noget med mig, før der skal laves babyer.
    Og skidehamrende tak, for at tage et sindssygt vigtigt emne op, som på ingen måder bliver taget seriøst i samfundsdebatten <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Jeg fik p-piller i 12år indtil jeg fik min datter, det var aldrig et problem. Efter jeg fødte ville jeg igen på p-piller, jeg startede op efter aftale med lægen. Der gik uger, alt var fint. Pludselig en dag da jeg var ude med barnevognen kunne jeg ikke flytte mine ben -, det begyndte at stramme om dem, mit syn blev dårligt og jeg fik svært ved at trække vejret. Det stod på flere minutter, jeg gik i panik over at måske falde om midt i parken – for hvad med min lille datter! Jeg måtte stå der flere minutter før benene lystrede og jeg fandt en bænk hvor jeg kunne ringe til min mor. Dette skete flere gange i løbet af de næste par uger. Pludselig begyndte jeg at vågne om natten, panisk angst for at der var sket min far og søskende noget. Jeg græd som pisket hver gang. Jeg fik mareridt hver nat, det samme latterlige mareridt, gang på gang. Kunne næsten ikke være i min krop, jeg var fysisk udmattet af at kæmpe imod hele natten. Til sidst gik jeg til lægen, synes det var svært at undvære søvn så længe med en lille pige. Hun spurgte som noget af det første om jeg fik noget “medicin”, og jeg får kun p-piller. Jeg stoppede med dem samme dag, der gik ikke længe før det forsvandt og har ikke mærket noget siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej Johanne (og alle andre 😉 )

    Det er rigtig mange år siden jeg har taget p-pillet men da jeg gjorde fungerede det fint for mig. Har holdt en pause på 4 år uden prævention men fik så kobberspiral og den kunne jeg ikke tåle. Efter t par måneder kunne jeg konstatere at jeg bare ikke rigtig kunne føle glæde. Det var så mærkeligt fordi jeg normalt kan flyve op og ned i humør ret hurtigt men pludselig kunne jeg slet ikke komme op til lykkefølelsen. Det gik lyn hurtigt væk igen efter jeg fik den ud. Vil altså bare som andre fortælle at kobber spiralen også kan påvirke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kan nikke genkendende til skræmmende mange af de ovenstående kommentarer omkring p- og mini-piller. Migræne, nedsat sexlyst, dvask, ked af det osv. Jeg har investeret i en Daysy, og er indtil videre meget begejstret!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Jeg var på p-piller i 2 år, men jeg havde 1 gang i måneden et fuldstændig nedbrud. Jeg havde humørsvingninger gange 10000 og jeg var ikke mig selv. Det virkede så naturligt. Men så snakkede jeg med min læge også blev vi enige om af det ikke var normalt eller godt for mig. Siden da har jeg haft en hormonspiral og det er blevet meget bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Havde en fornemmelse af at jeg ikke kunne mærke mig selv og min krop da jeg var på p-piller. Smed dem, blev gravid to gange og havde det ret godt i den periode. Og virkelig stor sexlyst. Efter barn 2 fik jeg en kobberspiral, som aldrig rigtig fungerede for mig. Jeg styrtblødte i 12-14 dage, havde virkelig meget svamp, og jeg blev deprimeret af at mit underliv ikke fungerede ordentligt. Efter halvandet år fik jeg den taget ud, fordi jeg ikke magtede det og fik bestilt tid til en sterilisation. Mens jeg går og venter på operationen, er jeg på p-piller igen, og det kører ikke rigtig for mig, uden at jeg kan sætte en finger på noget konkret. Men jeg holder ud et par uger endnu, inden jeg skal opereres, og så skal jeg forhåbentlig aldrig tænke på prævention igen.

    Og hvor er det dog vildt, hvor mange der skriver at de har haft bivirkninger på p-piller. Jeg tror helt klart det er indrapporteret, og at lægerne ikke er klar over at det kan være et problem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    TUSIND TAK! Tak fordi du deler og får en masse andre kvinder til at fortælle om deres oplevelser. Jeg har oplevet de her depressive følelser de sidste par måneder, og jeg har helt ærlig følt at jeg var ved at blive skør. Indtil jeg tænkte på at jeg har skiftet mærke i p-piller og i den periode har mærket en masse ændringer både fysisk og psykisk. Jeg er så glad for at høre at der er mange andre, der har oplevet det samme, fordi jeg følte mig alene om det, og har ikke rigtig snakket med nogen fordi jeg havde det sådan lidt “tag dig lige sammen”-agtigt. Men der kan jo faktisk reelt så være noget om det uden at jeg er blevet skør!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Åh, hvor er jeg mega glad for, at du tager det her op. Jeg har lidt af angst og depression i 10(!) år. Sidste år stoppede jeg på p-piller og har aldrig haft det bedre. Jeg er endda blevet diagnosticeret rask. Jeg siger ikke, at stoppet med p-pillerne blev min redningsmand, jeg vil fandme gerne selv have æren for at kæmpe mig ud med næb og kløer, men for mig spillede det virkelig en stor rolle for min recovery-process at jeg stoppede. Jeg blev psykisk mere stabil, havde ikke så mange op- og nedture, og fik bedre føling med min krop. Jeg savner stadig selve præventionsdelen af det, og har stor respekt for folk der synes, det fungerer for dem, men for pommern, hvor var det en dårlig ide for mig. Og hvor blev det opdaget alt for sent. Lesson learned: lyt til din egen krop.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ziggy

    Hej Johanne, fulgt dig i noget tid. Du er mega sej og fin og jeg hepper på dig❤️
    Omkring p-piller. Jeg tillader mig en tanke – skyd den ud hvis den er far-out. Uanset p-pillerne – kan du så dybt inde være bange for at blive gravid “for tidligt”? Før du føler sig sikker dybt i hjertet på at I bliver sammen?
    Derudover: kender du en cykluscomputer? Og i det hele taget Caroline Fibæk? Problemet med kunstige hormoner er at de fucker lidt rundt med vores krop. Har selv taget p-piller men nu vil jeg ikke. Har ikke selv cykluscomputer for vil gerne have barn, men de skriver at den er 99,4 procent nøjagtig og så slipper man for at få hormoner.
    Blot kærlige tanker – hepper på dig:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Denne undersøgelse hjalp mig, med at finde ro i, at det ikke bare var mig der var skør: https://www.dr.dk/nyheder/indland/p-piller-oeger-risiko-depression-med-40-procent-hos-unge-kvinder
    Jeg håber det går over med ppille stop! Og held og lykke med spiralen, den kender jeg mange, der er glade for 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kondom kondom kondom. Ingen bivirkninger udover lettere nedsat følsomhed for ham = mere sex til mig.
    Stoppede på p-piller for 20 år siden og har ikke set mig tilbage. Det er ufatteligt at der skal fuckes så meget med kvindekroppen, når andre løsninger er lige for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pil

    P-piller kan sagtens give psykiske påvirkninger. Det er hormoner og det kan påvirke os helt enormt. Det kan også give fysiske, såsom vægtøgning. På min mors side af familien har ingen kunne tåle p-piller. Jeg får det hele, både fysiske og psykiske påvirkninger. Får det rigtig rigtig skidt og har prøvet alt – så har ikke været på p-piller i 10-15 år. Jeg bliver depressiv af p-pillerne og rimelig umulig at være sammen med. Jeg håber du får det bedre hurtigt. Der går dog lidt tid inden din krop er tilbage til normalen, så vær tålmodighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ellen Cecilie

    Hej Johanne.
    Hvor er det dejligt, at du deler din oplevelse med p-pillerne. Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at du har haft så voldsomme reaktioner. Men virkeligt flot, at du har været så hurtig til at reflektere over det og handle på det. Jeg kan se, at der i forvejen er mange, der har delt deres oplevelser og skrevet kommentarer, så måske falder min kommentar blot ind i mængden og forsvinder, men jeg vil alligevel gerne dele, hvad jeg selv har oplevet (og det bliver nok lidt langt…).

    Da jeg var omkring 12 år fik jeg ordineret p-pillerne af min læge, fordi jeg oplevede voldsomme menstruationssmerter og blødte en hel del og i mange dage. Det var meget generende for mit unge jeg, og især fordi det nærmest begyndte fra første dag, jeg fik min menstruation. Jeg fik ikke mange informationer om pillerne, så jeg startede blot på dem uden at tænke videre over det. De efterfølgende år oplevede jeg enorme humørsvingninger, og jeg fik konstateret en depression, angst mm. af selvsamme læge. Jeg har det egentlig rigtig godt med min læge, men han er måske lidt gammeldags og er meget glad for at ordinere medicin. Jeg synes, det er svært at sige, om humørsvingningerne, depressionen og angsten udelukkende var forårsaget af p-pillerne – det tror jeg nu ikke. Men jeg har en mistanke om, at de har haft en indvirkning på mig.
    For et par år siden besluttede jeg at trappe ud af den medicin jeg fik for at dæmpe min angst og mine skiftende sindstilstande. Men jeg oplevede stadig depressive episoder, angst osv. herefter, så jeg kontaktede en ny psykolog med henblik på at få styr på disse tilstande efter jeg nu var blevet ‘medicinfri’. Ret hurtigt i mit første møde med psykologen, spurgte hun om jeg tog medicin. Jeg svarede nej, hvorefter hun spurgte, om jeg tog p-piller. I alle de år, jeg havde taget disse små blå piller, havde jeg egentlig aldrig tænkt på dem, som medicin. Hun anbefalede mig at stoppe med dem og finde en anden præventionsform. Hun forklarede mig hvordan p-piller kan have mange negative virkninger på vores kroppe og især vores psyke, som følge af de hormonforstyrrende mekanismer, de kan udøve. Jeg stoppede straks, og jeg har nu i 2 år ikke oplevede det samme skiftende humør og den voldsomme angst. Dette kan selvfølgelig både være som følge af at jeg snakker med en psykolog og at jeg er blevet ældre. Men på baggrund af at jeg oven i hatten er stoppet med at indtage nogle former for medicin, så synes jeg bare at ændringen i min psykiske tilstand er markant og virkelig på vej i en positiv retning til forskel fra tidligere, hvor jeg var propfyldt med medicin og også så psykologer.
    Jeg synes det er enormt vigtigt med mere fokus på, hvad det egentlig er vi indtager, når vi spiser disse p-piller. Det er skræmmende, hvilken effekt, de måske har på os. Jeg er SÅ glad for, at jeg efter 10 år på p-piller endelig fattede, hvad det var jeg proppede i mig og stoppede det. Jeg ville ønske, at jeg havde været nysgerrig og reflekteret lidt over det noget før, men bedre sent end aldrig.

    Det blev lidt langt, det håber jeg går… Jeg fortsætter lidt endnu – så hæng på!

    ANDEN PRÆVENTION:
    I stedet for p-piller fik jeg en kobberspiral. Og nu fortæller jeg jo blot om min oplevelse, så jeg håber ikke, det afholder nogle fra at prøve alligevel. Det der tiltalte mig, var, at kobberspiralen jo ikke indeholder noget, der forstyrre hormonerne i kroppen. Men jeg må indrømme, at det er den værste prævention for mig! Jeg blødte uafbrudt i 13 måneder. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Efter de 13 måneder gav jeg op, og forsøgte mig med en hormonspiral. Denne har selvfølgelig hormoner, men de er meget centreret i området, hvor den sidder og dosen af MEGET mindre end i p-piller. Hormonspiralen har været det helt rigtige for mig indtil videre. Jeg bløder nærmest ikke, og når jeg gør, er det meget lidt og i ganske få dage (hvis det overhovet sker).

    Jeg håber, at min kommentar kan hjælpe i overvejelser om skift af prævention. Det vigtigste er at mærke efter, hvad der fungerer for DIG. Og selvfølgelig være opmærksom på de reaktioner, følelser og fornemmelser som din krop giver dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    P-piller er fandens opfindelse efter min mening. Jeg endte med 2 blodpropper i hjernen i 2015 grundet p-piller. De er fyldt med hormoner der fiser rundt i hele kroppen og er ikke godt for noget. Jeg slap heldigvis forholdsvis billigt men ikke alle er ligeså heldige. Der findes så mange andre løsninger end p-piller!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Det giver da en del stof til eftertanke at læse både dit indlæg og alle kommentarer.
    Jeg har selv bøvlet med svingende humør og migræner under p-piller. Nu er jeg gravid.
    Så vil da klart overveje hvad løsningen så er når jeg har født 🙏🏻❤️ Tak for det her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Slangeia

    Jeg tog p-piller i 9-10 år og i den tid oplevede jeg en del depressive perioder. Jeg tænkte ikke yderligere over det for der var også en del ting jeg kæmpede med personligt. MEN da jeg stoppede mes p-pillerne følte det helt bogstaveligt som om tågen lettede over mit hovede og siden har jeg ikke haft depressive perioder selvom der har været endnu mere modgang i livet. Efter 6 års pause fra p-piller (og et par børn) valgte jeg at få lagt en hormonspiral. Og indenfor meget kort tid kunne jeg mærke en psykisk ændring: jeg blev kortluntet og mere aggressiv. Det er et år siden jeg fik den og har den endnu fordi min menstration var så kraftig at jeg ikke kunne gå udenfor en dør i 2 døgn og min blodprocent blev alt for lav, men jeg tænker stadig en del over om den har lagt et “filter” over mig som jeg nu bare tænker er normal adfærd. Det er i så fald meget skræmmende og noget jeg er obs på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Eva

      Der findes andre behandlingsmuligheder. Fx blødningsstillende medicin (Cyklokapron). Jeg lider selv af samme problem, og har haft stor glæde af det medicin. Derudover kan du blive testet for hormonel ubalance. Jeg har fået reduceret min blødning meget vha tilskud af naturlig progesteron. Lægerne i DK bruger det desværre ikke så meget, men prøv at google Naturlig hormonterapi og læs om det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Hvor er det vildt at læse alle de kommentarer! Tak for at tage emnet op, det er så vigtigt der bliver delt og talt om det. Jeg har taget p-piller siden jeg var 14, med et par pauser på under 1 år hver gang. Tager dem også nu, men vil efter fælles beslutning med kæresten stoppe om et par måneder (også selv om vi ikke går efter graviditet før om et års tid)- eller, det var planen, men efter at have læst med her, og andre steder på nettet den seneste tid (researcher på “bivirkninger” ved at stoppe og hvordan man kan gøre overgangen så god som mulig), har jeg altså lige besluttet at stoppe NU! Har 2 piller tilbage i pakken, og den næste bliver IKKE åbnet!
    Jeg har altid haft psykiske ustabiliteter, 3 deciderede depressive perioder, og har også lidt en del under generelt lavere stemningsleje, lav energi, manglende overskud, lyst til at isolere mig, nedsat sexlyst….. Det er måske ikke kun p-pillernes skyld, min psyke kunne jo godt have vist sig at være sådan uden pillerne…men tænk hvis jeg ikke havde proppet de hormoner i min 14-årige krop? Måske havde det været anderledes.. Efter at have læst de mange skrækhistorier her – og især de mange historier om positiv effekt ved at stoppe – er jeg færdig med det stads! For min krop og mit sinds skyld! Tak ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Jeg begyndte på P-piller da jeg gik på efterskole og begyndte at blive depressiv på trods af at jeg havde det fantastisk på skolen. Det var min mor der opdagede det (min storesøster har haft en dapression, så hun kendte tegnene), så jeg kom hurtigt af piller igen. Nu har jeg en P-stav, der er færre hormoner i, og jeg er så glad for den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Jeg droppede p-pillerne for cirka 15 år siden. Tog dem i 5 år og tænkte de første år aldrig over, om det var dem, der fik mig ud af balance. Det listige er jo, at man begynder med p-piller når man begynder med parforhold. Og hvad er det så, der gør, at man pludselig er mere trist, nervøs og ked af det? Det er så skide svært at vide.
    Synes der er forbløffende lidt fokus på, hvor meget (kunstige) hormoner fucker med kvinders psyke. Ikke mindst også ifht hormonspiralen, som jo hævdes kun at virke lokalt, men som i den graf har invalideret mig begge gange, jeg har forsøgt mig med den. Hovedpine, angst, kvalme, nul sexlyst, uklarhed i hovedet – listen fortsætter. Jeg tager ALDRIG hormonprævention igen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    P-piller fik også mig helt ud af balance. Jeg blev oftere ked af det og kunne tit ikke forklare hvorfor. Hele min krop føltes også ude af balance. Jeg vil virkelig ikke anbefale p-piller til nogen. Til gengæld vil jeg gerne anbefale bogen ‘Dit hemmelige våben’ der handler om kvindelige hormoner og hvordan man kan bruge sin cyklus til sin fordel. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Ps: jeg kan klart anbefale kobberspiral! 🙂 nul psykiske bivirkninger. Jeg bløder lidt ekstra kraftigt, men det er en lille ting i forhold til at gå og være psykisk ustabil.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har også oplevet, at hormonprævention påvirkede min psyke. Første gang jeg opdagede sammenhængen, var da jeg blev sygemeldt med depression og efter nogle måneder droppede p-pillerne. Der gik 14 dage, og så begyndte det at lette på mit humør. Jeg blev gravid, fik et barn og derefter en hormonspiral. Kun et par måneder efter den var sat op, begyndte min psyke at drille igen. Jeg gav det et par måneder, men det blev kun værre og tog beslutningen om, at den skulle ud. Igen gik der overraskende kort tid, før det hjalp. Nu bruger vi en blanding af temperaturmålinger til at holde styr på cyklus og kondom i de frugtbare perioder. Det fungerer fint for os 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Jeg har også af flere omgange fået p-piller som har fucket med både min krop og mit sind (ked og trist) det er snart mange år siden jeg gik dem sidst – har brugt kobberspiral og i andre perioder “forsigtighed” det gav os så den gave at få barn nr 3❤️
    Nu får jeg hormoner pga at jeg er gået ind i overgangsalderen og de giver mig heldigvis ingen gener men holder styr på at jeg ikke bløder konstant. Men hvis de gjorde så ville de blive droppet med det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeps. de kunstige hormoner duer heller ikke her. Jeg bliver simpelthen et andet menneske. Aggressiv, ked af det, hjertebanken, 0 sexlyst, følelsen af, ikke at være mig selv, osv. Måske ikke ulig den måde man kan føle, når hormonerne overvælder, når man er gravid. Jeg har også prøvet hormon spiral, og det duede heller ikke. Nu er det gode gammeldags kondomer og pessar. Meget demokratisk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Del dine tanker og læg en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FREDAGSPIP