Om at snakke med fremmede

Det må nærmest være en mentalitet vi danskere har. Det her med at vi har vores egen lille bobbel, som fremmede mennesker ikke skal bryde.
Hvis vi går på åben gade, så forventer vi ikke, mennesker vi ikke kender kontakter os. Det er jo nærmest modsat. Hvis nogen hilser eller anerkender ens tilstedeværelse, så tænker man jo “FUCK en weirdo!”

Er det fordi vores forældre lærte os vi ikke må snakke med fremmede?
Jeg er selv enig i denne tankegang! Hvis en forbipassende smiler til mig, eller hilser, så er min første indskydelse da “hvilket hospital er han undsluppet fra?”

Jeg er skam ikke stolt af denne mistænksomhed overfor fremmede, men ikke desto mindre ved jeg at mange tænker som jeg.

Der er så nogle mærkelige undtagelser, hvor der så er en norm omkring at man skal hilse på fremmede:

1. Hvis man støder på en, som bor i samme opgang, som en selv. Så skal der hilses. “Heeeej dig, som jeg kun kender udfra dit navn på postkassen, og kun ved du eksisterer, fordi du borede som en gal kl. otte om aftenen sidste torsdag”.
2. Når man træder ind i et venteværelse. Det skal dog altid gøres kort, for hvis det er hos lægen, så er syge mennesker det sidste jeg vil socialisere med. “Hej, nå, så I skal også have tjekket understellet?”
3. Hvis man har en hund og møder et andet menneske med en hund. “Hej, ej hvor pudsigt jeg lige møder dig, når der kun er 800.000 andre mennesker, med samme interesse for savlende firbenede dyr!”
4. Hvis man er gravid (så er man partout allemandseje).
og
5. Hvis man har et barn.
(Venterum PLUS barn er forresten det værste).

Det sidste har jeg erfaret det seneste 1,5 år. Det er dog ikke mig, der tager kontakt til folk og hilser på enhver med en barnevogn. Næh nej, det er alle andre, der lige skal hilse på. Indrømmet, det var værst, da hun var lille. Og her var det også grænseoverskridende. De fleste er dog venlige og meget udholdelige, men de har jo total misforstået vores danske asociale- og menneskeskymentalitet, der jo ellers fungerer så glimrende.
Først spørger de ind til alder, skyder på kønnet (også selvom hun er klædt i pastel rosa bliver det antaget at hun er en “han”) og så en fremhævning. Først var det “hvor er hun lille”, men det blev hurtigt “siiiiikke en basse“, så til “hold da op nogle fine tænder”  og nu er det “sikke et hår”.
Det sidste holder så ingen tilbage med at komme med sin vurdering af. Jeg får OFTE kommentaren “skal hun ikke snart klippes?”.
What! I hvilken verden er det okay at indirekte sige at man bør klippe barnet? Er jeg landet i et eller andet Matrix univers, hvor vi pludselig må blande os i andre menneskers gøren og laden? Eller manglen på samme, for de mener jo at jeg bør hive saksen frem og hugge nogle spidser af hende?

Jeg tænker lidt at denne tankegang omkring at man sagtens kan samtale med folk med børn hænger sammen med, at man ikke tænker at folk med børn ikke kan være psykopater. I kid you not, når jeg skriver at jeg aldrig er blevet spurgt så meget om vej, som efter jeg fik et barn (og min tanke er “TRIIIICKTYYYV!!!”) På en måned bliver jeg spurgt om vej oftere, end jeg gjorde på et helt år, før jeg fik barn!
Op med hånden, hvis du har oplevet det samme!

Det hjælper så ikke, at mit barn endnu er så uopdragent (og ny), at hun ikke har fået integreret denne sky mentalitet. Hun råber (!) “HEJ” efter alle. Og hvis de ikke hører det første gang, så er hun ikke sky med at gentage.
Man skal dog ikke tage det som det store kompliment, da hun hilser lige så fint på busser, katte og mannequindukker 😉

IMG_1577

 

 

Læs også

16 Kommentarer

  • Reply
    mette Kristensen
    28. august 2014 at 10:13

    Min datter er lige blevet to år. Hun er fra fødslen udstyret med den største hårpragt (har faktisk aldrig lignet en nyfødt baby grundet dette). Vi er blevet stoppet så mange gange grundet hendes smukke hår. Det skal så også siges hun har en flot kobberrød hårfarve, som er lidt speciel og så har hun flotte krøller. MEN noglegange ville det bare være dejligt hvis vi kunne gå i fred 🙂 Bevares folk er da søde (oftest er det ældre damer), men det er stadig trættende at høre det samme flere gange dagligt. Vi er dog aldrig blevet spurgt om hun ikke snart skulle klippes 🙂

  • Reply
    Camilla Schrøder
    28. august 2014 at 10:18

    Der er faktisk en mere, men jeg ved ikke om det kun er her i byen, men når man er ude at løbe, hilser man åbenbart på andre løbere man passerer. Total dårlig idé, hvis du spørger mig, for det er ikke luft til at snakke jeg har mest af på en løbetur

  • Reply
    Cæcilie
    28. august 2014 at 10:32

    Jeg har en lille hvalp, som også er allemandseje åbenbart. Har op til flere gange oplevet at tosserne vi møder på vores vej, TAGER HENDE OP! Der kommer mit temperament altså på prøve. Jeg ved jo at de kun mener det godt – men har mest af alt lyst til at råbe “Put it down and step away from the puppy!”, eller noget mindre dramatisk. Det bliver et helvede når jeg engang bliver gravid og får børn, der bliver lunten nok ikke ligefrem længere. Jeg er et småligt og nederen menneske, jeg ved det godt…

  • Reply
    Ida
    28. august 2014 at 11:54

    Ha! Det er bare så evig sandt. Det med at blive spurgt om vej er jeg helt enig i…. Og gæt en gang, nu hvor keg går med min store søskendevogn er der endnu flere der spørger. Jeg læste engang noget med tillid og tryghed, og dem der udviser mest af det på gaden er mødre (med vogn). 😉 så det er bare fordi de er så hunderæd for alle andre at barnevognen suger forvildede fremmede til sig

  • Reply
    Tina
    28. august 2014 at 12:36

    Så enig! Jeg er gravid og det er som om, at alle ekspedienter og tilfældige folk lige har en kommentar som “hold da op – det er snart”, “du fylder da godt” eller “den kan man vist ikke skjule mere” – nej det ved jeg sgu’ godt folkens, det er mig der render rundt med dunken! Nu er jeg så gået 4 dage over tid og det er ligesom et spark i skridtet at få “og hvornår skal du så føde” af en ekspedient i Magasin! Ja det kan være nå som helst og håber vandet går ud over alt jeres Molo tøj!:-)

    Tak for en skøn blog og IG – tjek gerne min hvis du har lyst – http://www.vitterligtv.dk

  • Reply
    Kir
    28. august 2014 at 12:59

    Aj, hvor er det sjovt. Jeg sad og gjorde mig nogle af de samme tanker i går aftes – især det med at spørge om vej! Min hjerne skriger altid TRICKTYV, hvis nogen spørger om vej, for hallo – vi har sgu’ da allesammen iphones… 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      28. august 2014 at 13:37

      EJ EJ EJ. Jeg har virkelig lige taget mig den frihed at tilføje “tricktyv” til mit indlæg. Det håber jeg er okay! Det var SÅ sjovt og passende!

      • Reply
        Kir
        29. august 2014 at 9:57

        Det er heeeelt okay – det er klart et kompliment, når nutidensmor synes man er sjåv 😉

  • Reply
    Pernille
    28. august 2014 at 13:30

    Jeg tror at jeg er blevet immun efterhånden… Men når man tænker over det… Det langt de fleste siger, når de ser min dreng er “god bless him” og det er da om noget venligt ment.. Vel faktisk en velsignelse lige der på fortovet!? Har heldigvis aldrig oplevet formaninger fra fremmede, så tror jeg også at jeg ville blive lidt stram i betrækket!

    • Reply
      Nutidensmor
      28. august 2014 at 13:37

      Ja, det er naturligvis venligt ment, men jeg ville nok kløjes i min 7-11-to-go-latte, hvis nogen kastede ordet Gud ud over mit barn 😛

  • Reply
    Ninette
    28. august 2014 at 20:56

    Hvor har du bare ret 😉 vi er i bund og grund et meget asocialt folkefærd. Jeg er egentlig selv meget åben overfor at socialisere med andre mennesker, men jeg har vidst været lidt for omhyggelig med “du-må-ikke-tale-med-fremmede”-snakken overfor min søn : vi var i sommerland fra nogle uger siden hvor min søn (6 år) var ved at gå ind på et pigetoilet, en jævnaldrende pige står med hænderne i siden og gør ham opmærksom på fejlen. Hvortil han lige så prompte svarer “Ok, men du må altså tale med fremmede” 😉

  • Reply
    Elisabeth
    29. august 2014 at 11:37

    Ej, hun skal da bare overhovedet ikke klippes! Jeg har engang oplevet, at en far i vuggestuen begyndt st fortælle, at min søn måske havde noget med ørerne siden han nu var forkølet IGEN… Og forinden da, var det ofte ‘nå F, er du nu forkølet igen??’ HADER nær folk taler til mig gennem mit barn!! (Og bland dig iøvrigt lige udenom mit barns forkølelse…)

  • Reply
    Carina Høy-Vernø
    1. september 2014 at 20:10

    Haha hvor er jeg glad for at jeg ikke (turde

  • Reply
    Sabine
    2. september 2014 at 18:32

    Jeg synes børn som hilser på alle (og alt!) er skøn-herlige! Det er FANTASTISK at de ikke kender til “normen” med ikke at hilse.. For hva’ er da det for en kedelig tendens. Ingen af os danskere ville dø af at hilse og smile lidt mere til hinanden 🙂 !!

  • Reply
    Annette Aarre Dalsgaard
    4. september 2014 at 18:40

    Ha Ha Ha jep gravide, barnevogne og små børn er allemandseje!!
    Men er det nu egentlig ikke også godt nok? Selvfølgelig ska man kun forstå en venlig afvisning og have lidt generel situationsfornemmelse!!!
    Jeg husker tydeligt min krølhårede førstefødte blive flået op af klapvognen og kastede 7-8 meter (mindst) op i vejret af en fremmed mand….før vi overhovedet selv havde tænkt tanken -at børn kan (og måske bør) kastes op og ud i verden….Pyhh den skulle sluges -og hurtigt.
    Men med åbenhed, kommer indsigt, omsorg og kærlighed (i større OG MINDRE grad) til vores omverden….det vil jeg da egentlig gerne medgive mine/vores børn.
    Nu er mine rollinger begge endt i skolealderen (hvordan det skete, ander jeg ikke), manden steriliseret og jeg stadig delvis skruk (især efter de pigebørn jeg aldrig fik) og må se mig selv i rollen som personrumsinvaderer (dog med næsten almindelig pli)
    Har også skræmt tænkt at min meget børnevenlige mand og jeg kan blive (gudforbyde det) forvekslet med lidt for børneglade mennesker….jeg har gudhjælpemig bedt min mand om ikke at tale til forbipasserende små pigebørn, hvis vores egne børn ikke er i nærheden….på grund af medbragt pædofiliangst fra barndommen (OG omverdenen i dag)….det er vel også lidt skrækkeligt, at skulle tænke sådan, bare fordi man faktisk har en (sund) interesse i sin omverden? Og ja mødre, små børn, familier generelt også anses som trygge kilder at “antaste” eller ihvertfald at lære mine børn at “antaste”
    Halvlangt tankefuldt opslag fra social mor og medmenneske

  • Reply
    Anette
    21. april 2015 at 20:07

    ja desværre tror mange dansker at de kan stikke hovedet helt ned i klapvogne og barnevogne for at hilse.

    men det gælder også hunde, som hvis de (som hvalp eller voksen) er tilpas nuttede nærmest bliver overfaldet.

    Gid folk ville spørge før de forsøgte at klappe en hund, for det kan blive farligt hvis hunden føler sig overfaldet.
    nu det er en børneside… børn på 6-10 år er faktisk dem der er bedst til at spørg, forældre til 2-5 årige er der så mange af som (her) hiver deres børn hen til fremmede hunde…. pas nu på guldklumperne… og spørg om barnet må hilse på hunden.

Skriv et svar