Syg “nok”?

Jeg læste den anden dag et opslag på Facebook, hvor en person havde lagt et billede op af sit syge barn, med en voksenskreven “bøn” til forældrene, om at få lov til at blive hjemme, når det er syg. Et opslag med en intention om at brede budskabet om, at børn, der ikke er temperatur-målbart syge sagtens kan være helt uoplagte til at blive sendt i institution.

Er der andre, der har set det i omløb?

Jeg læste både positiv respons på dette, men også i høj grad negativ, hvilket ikke undrer mig, da det jo er en on-going-dilemma man som forældre står i.
Jeg kan ikke i alle tilfælde vælge “side”, som sådan, men inden for min profession er jeg nødt til at tale barnets sag, men med sympati og forståelse for forældrenes.

Jeg vil på ingen måde postulere, at nogle forældre bevidst sender deres børn i institution, med sygdom i kroppen og med en tro om, at de alligevel ikke kan klare dagen, men jeg mener der er to aspekter, der gør, at vi har en forskellig opfattelse af hvad sygdom er, og hvornår det er “nok”, til at der er grund “nok”, til at blive hjemme.

Jeg må dog sige, at min erfaring siger mig, at rigtig mange “tager chancen”, men jeg tror og håber at disse forældre har en tro på at barnet nok skal klare dagen. Selv på halvt blus.
Og min klare holdning er, at ingen skal sende et sygt barn i vuggestue, eller børnehave. De skal blive hjemme, for at restituere.

Vi har forskellige opfattelser af hvad sygdom er.
De fleste institutioner har en regler, nogle bare retningslinjer, der definerer hvornår “nok” er nok. Oftest hedder den røde tråd sig: 38 i feber, som mange derhjemme tager bogstaveligt.
38 i feber ER sygdom. I fuldt flor. Blæner på tungen og på hænder er sygdom. Opkast er helt bestemt synlig sygdom.
Men usynlig sygdom (for den voksne) er også ondt i halsen, snot i hele skærmen er også sygdom, og det samme er ondt i hovedet og dvaskhed. Det er bare ikke målbart og derfor svært at køre alle over én kam på den måde, og vil være en vurderingssag.

Omverdenens pres. Om det så hedder sig arbejde eller studie, eller what ever man laver, som voksen, så er der og vil der altid være et pres. Dette pres er og vil dog altid være individuelt, men også selvvalgt, så bør i min helt naive holdning aldrig være på barnets bekostning.
Jeg er klar over at man ikke kan sætte sin PhD afhandling på standby særligt længe, fordi bettetrolden har fået omgangssyge, eller at enlige forældre ikke kan snuppe barnets 6. sygedag i rap, men i de sundhedsfagliges optik, så er der så meget man kan gøre, for at forsøge at stoppe den optrappende sygdom i barnet, for som voksne har vi da selv al for megen erfaring med at man kan mærke sygdommen længe før den springer ud i fuldt flor, og så må man tage fat i nødløsninger, som bedsteforældrepasning osv.

Som jeg skrev i starten, så har jeg en klar forståelse og sympati for at forældrene oplever et pres fra omverdenen, om at skulle møde op og bidrage, og derved være nødt til at aflevere barnet i institutionen, for at det hele kan køre rundt.
Jeg har skam også forståelse for at vi ikke alle kan arbejde inden for den ret large arbejdsplads, som der er indenfor kommunen, med de sundhedsdage der er, og total privilegerede omsorgsdage, og at man ikke bare kan skifte profession eller uddannelse, fordi man “har valgt at få barn”.
Nogle af kommentarerne i Facebooktråden lød på at man jo bare kunne skifte job, og finde et, som var mere børne-venligt, nu hvor man havde “valgt” at få børn.
Nu er det at få børn ikke “et valg” i min optik, men en ret, og nu skal jeg ikke gå for meget i dybden med folk uden forældreevner mv. (for de findes jo), men sådan generelt set har alle en ret til at få børn. Rig, som fattig. Advokatfuldmægtig, som hjemmegående, så det at folk, med visse jobkrav og arbejdsbyrde burde genoverveje det at få børn, det synes jeg er noget pis. Og det med at skifte profession holder sgu ikke i alle tilfælde. Må læger så ikke få børn? Sygeplejersker med natarbejde? Ej, vel? Vi må bare gøre vores, for at ingen børn kommer i klemme, eller skal lide (mere) under at have forældre, med en meget stor arbejdsbyrde. Det kan man afhjælpe, ved at være forebyggende.

Få, men nogle vuggestuer og børnehaver har en klar regel, om at man skal have en sygdomsfri dag derhjemme, efter sygdomsperioden. Dét synes jeg bør være en selvfølgelighed.
Jeg har et utal gange oplevet forældre, der sender deres børn i vuggestue, med beskeden om at det kastede op i nat, men er da frisk her til morgen. Med manglen på førnævnte regel, så skal man tage imod det feberfri barn, men med forældrenes telefonnummer i baghovedet, for personalets erfaring er at bettetrolden altså ikke kan klare 7 timer i institutionen, der altså kræver ENORME mængder energi fra et barn.Det er fandeme også en bjørnetjeneste, at give de andre børn, og de andre forældre, ved at sende sit halv-sløje, men ikke-sygdoms-målbare-barn, eller post-sygdom-men-ikke-100%-raske-barn i institution, da de smitter! Af helvedes til! Og de smitter også personalet!

I denne artikel (link) er det også tydeligt, at mine personlige erfaringer ikke er en enlig svale.

“En undersøgelse foretaget af BUPL viser, at 85% af de adspurgte pædagoger har haft på fornemmelsen, at et barn er blevet afleveret på febernedsættende medicin.
Og 37% svarer, at de hver 14. dag eller oftere oplever, at forældre afleverer syge børn”.

Det positive ved denne Facebook-runde-trunte-opslag er dog det, at der sættes fokus på at børn kan være syge, før det kan måles på et termometer.
Hvis man værdsætter hvor vigtigt denne faktor er, så kan det være enormt forebyggende, da man kan fange sygdommen, inden den kører barnet over, som et influenza-tog, som i sidste ender kommer til at frarive forældrene fra arbejdspladsen på skift, i mange mange dage.

(For en god ordens skyld må jeg tilføje, at billedet øverst måske ikke illustrer den umiddelbare sandhed. Augusta er ikke ked af det, eller syg, da dette billede blev taget. Hun laver blot en grimasse, der var passende til dette opslag. Jeg har skrevet lidt om “Det falske øjeblik” HÉR).

Læs også

10 Kommentarer

  • Reply
    Louise
    17. september 2014 at 15:09

    Kæreste Johanne
    Du er simpelthen FANTASTISK!
    Du rammer plet hver gang og du gør det med humor (FEDT!)
    Jeg kan nikke genkendende til det meste af det du skriver, og desværre også den med sygdom… jeg HAR været en af dem der har afleveret et lidt sygt barn, men det er heldigvis noget jeg er blevet klogere af… Det er bare ikke fair over for børnene! Jeg hepper på, at budskabet bliver spredt og taget alvorligt!

    PS: Der findes altså grimme babyer, men de fleste kan charme sig fra det… eller i bedste fald vokse sig fra det;-)

    • Reply
      Nutidensmor
      17. september 2014 at 20:42

      Kære Louise!
      Årh, TAK for din søde kommentar 🙂
      Fedt du hepper! Det er en svær situation, men man må jo tænke på børnene i sidste ende!
      PS. Enig 😉

    • Reply
      Camilla
      30. september 2014 at 21:36

      puh det er en svær debat. Er selv pædagog og har set mange børn som ikke var klar til en dag i institution. Men har også selv en søn der har snottet løbende og hoster fra september til april. Står ofte i en vurdering om han skal afsted eller ej. Men har en arbejdsplads der holder på at børns sygedage er en mulighed hvis det passer stedet og ellers må man møde op. Bedsteforældrene arbejder stadig og bor langt væk. Skal jeg bruge mine feriedage på syge børn og så ikke have mulighed for at give mine børn og jeg selv feriedage til ren afslapning

      • Reply
        Nutidensmor
        6. oktober 2014 at 18:11

        Hej Camilla 🙂 Jeg tror bestemt det er min fejl, at jeg ikke har forklaret mig selv godt nok: Jeg mener naturligvis ikke at alle børn bør blive hjemme, når de er snottede. Det jeg mente var, når børn er snottet helt op til panden, så det bare står ud – men også så man kan mærke de er slaskede. At de er syge generelt, ikke kun at der løber grønt stads ud af næsen 😉

  • Reply
    Betina
    17. september 2014 at 23:06

    Jeg er langt hen ad vejen enig med dig! Lige på nær dem med at give barnet en sygdomsfri dag hjemme! Et barn der har kastet op om natten skal selvsagt ikke i institution næste morgen! Man ville da heller ikke selv tage på job dagen efter man har ligget med hovedet i kummen om natten. Men den der med at kunne holde barnet hjemme en ekstra dag, er noget svært hvis man kun har barnets første sygedag og man som os kun har bedsteforældre der arbejder. Selvom vi er over 30 så arbejder alle bedsteforældrene og kan ikke træde til.

    Jeg ville ønske der var bedre muligheder for at blive hjemme, men jeg kan godt forstå nogle har mere end almindelig svært ved at få det til at hænge sammen, når børnene er syge.

    Jeg synes hurtigt denne debat, som så mange andre, om hvordan man er den gode forældre, ender med at hænge nogle ud, som måske ikke har vildt mange gode alternative pasningsmuligheder og måske ingen. Og det synes jeg faktisk er ret trist. Det er så nemt at pege fingre, men alle gør vel deres bedste, ellers havde de forhåbentlig ikke fået børn.

    Jeg siger ikke du peger fingre, men den ramte mig bare lidt den med, at så måtte man få bedsteforældrene til at passe. 🙂

    Jeg ved helt seriøst ikke hvad vi havde gjort hvis jeg havde et job da vores datter startede i vuggestue, for en ting er sikkert, en af os havde snart ikke haft et job hvis det var tilfældet, hun var syg 14 dage i streg og inden for en god måned var hun væk i tre uger på grund af sygdom! Og selv vi brugte vores ferie, er det vist de færreste arbejdspladser der ville kunne undvære sin medarbejder så meget.

    Hvis du opfatter dette som en kritik af dig, så beklager jeg, det er ikke meningen, det er mere ment som mit indspark i debatten 😉

    Tak for en skøn blog og hvor er Augusta bare skøn 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      18. september 2014 at 20:56

      Jeg opfatter slet ikke din kommentar som kritik – tak for at du giver din mening til kende 🙂
      Det er bestemt et indspark, og som du siger, så er det en svær debat, hvor man ikke bare kan sige: alle børn skal have en sygdomsfri dag (jeg tror dog faktisk at det hedder sig en FEBERfri dag), da det for nogle er meget svært at holde så meget fri, og for andre er det umuligt.
      For nogle hedder konsekvenserne jo arbejdsløshed, og det er ikke alle, der har bedsteforældre ved hånden, der er på pension. Det er et svært og penibelt emne!

      • Reply
        Betina Olsen
        18. september 2014 at 21:35

        Hmm en feberfri dag lyder i mine øre voldsomt… Jeg bliver ikke hjemme en dag efter feber og ubehag er stoppet, med mindre det er noget jeg ved smitter længere som roskildesyge og sådan nogle ækle sager, og det giver jo umiddelbart ikke feber, i hvert fald ikke hos mig.

        Men ja det er som så meget andet et følsomt emne 😉 men også en virkelig interessant debat.

  • Reply
    Trine229
    18. september 2014 at 10:10

    Bedsteforældreløsningen er ikke så liige til når familien bor i Norge;) Ellers må jeg sige mig meget enig – børn SKAL kunne klare en helt normal dag i vuggestue/børnehave før de bliver sendt der til – ikke noget menmen der;o Her i hus kører vi ikke med feber-regelen sådan set, men af erfaring ved vi at hun ikke er frisk om hun tipper de 37,5 grader…
    Men det er altså svært nogle gange at finde ud af – specielt når man har sådan et decideret b-menneskebarn som vi har her hjemme.. INGENTING fungerer jo om morgenen jo…

    (og har du mod på at læse norsk, er denne artikel ret god; http://www.mammanett.no/barn/smittefarlig-eller-ikke )

    • Reply
      Nutidensmor
      18. september 2014 at 20:48

      Den skal jeg lige have læst, tak Trine 🙂
      Jeg kan sagtens se hvad du mener. Flere har kommenteret at det handler om at kende sit barn, at man bør kunne afkode om det er sådan halvsløjhed, eller en skidt morgen, men det kan altså være svært. Mit barn er altid sur om morgenen 🙂

  • Reply
    Elisabeth
    9. november 2014 at 20:44

    Jeg er fuldstændig enig – hele vejen igennem. Nu har vi selv været heldige, den ene gang hvor Ane har været syg over flere dag, havde jeg sommerferie. Tager hun sådan en tur igen, så ville jeg ikke ane (hø hø), hvad vi skulle stille op. Vi har én bedsteforælder, der (muligvis) kan passe ved sygdom. Men ærligt – så ville jeg have haft det helt forfærdeligt med at skulle aflevere et barn med MØB og lungebetændelse til pasning. Og faktisk tror jeg også, at farmor havde sagt nej. Og hvad dælen gør man så?? Jeg har to feriedage om året, de rækker ikke langt. Slet ikke, hvis det hedder sig, at de skal have været feberfri en dag, før de afleveres.
    Den eneste løsning må være, at insistere på, at Ane bare aldrig bliver syg igen – så jeg insisterer virkelig kraftigt!

Skriv et svar