Når kalenderen flyder over

 photo image1_zpsc2b3d5f3.jpeg
Hverdagens præg sætter sine spor: barslen er for længst forbi, og de lange dage er for alvor trådt til. Alt er organiseret i skema: hvem afleverer, hvem henter, hvem køber ind, hvad skal vi have at spise osv.
Dog er den eneste trivialitet, at vi har gang i mange ting. Det er dog svært at skære ned, fordi alt skal jo plejes: familiebesøg, venneforhold, og skal-ting: lægebesøg, forældremøder, personalemøder mv., og det tragiske er, at selvom vi hele tiden har noget i kalenderen, så føler jeg at jeg forsømmer igen og igen, fordi der er langt mellem snapsene, i forhold til især venner, og den familie, der ikke lige bor 200 meter væk, og kan kigge ind.
Ofte tænker jeg (og har brug for): “Næste weekend river vi HELT ud af kalenderen”, og så er der intet vi skal nå og ingen vi skal nå at besøge, men det ender altid med at det er et åbent vindue, for lige at ordne det, der trænger.

Augusta er ikke et sensitivt barn, og vi har aldrig før oplevet, at hun har været påvirket af f. eks. at være på forlænget weekend hos farmor og farfar (sammen med os), eller reageret negativt, hvis der har været mange gæster i huset. Faktisk nærmest omvendt: hun trives blandt mange mennesker, og når der “sker noget”.
Dog nu, i en alder af 1,5 år, så kan jeg føle, at hun kan blive fyldt op, så bægeret flyder lidt over. Ligesom det let kan med mig, da jeg kan miste overblikket, når man skal fare frem og tilbage fra det ene til det andet, og ikke har mange dage i kikkerten, hvor man bare kan ligge og læse bog i dobbeltsengen sammen med Augusta, til langt ud på formiddagen, eller tage i skoven, når man vil.
Det er muligvis også hvad der kan påvirke Augusta, at nu da jeg har fået mere at lave, så kan hun fornemme på mig, at mor lige kan miste pusten engang imellem.

Jeg hænger mig måske lidt i fortiden, og tenderer til at drømme mig tilbage til barselstiden, hvor dagene var lange – på den gode måde – og der var rigeligt med overskud og vigtigst af alt jeg følte jeg kunne være der 100% på Augusta, uden at (som nu) tænke på alt det man skal nå, i forhold til skole, til praktikstedet, deadlines osv., og som nævnt: den nagende irritation over at der bare skal planlægges så meget, for at man kan komme ud og besøge veninder. De og jeg kan ikke i dagtimerne i hverdagen, og hvis det skal foregå om aftenen, skal man lige have organiseret det sådan, at Augusta kan sove et sted. Eller skal hun passes? Nå nej, det blev hun også i sidste uge, og vi har jo haft så travlt de sidste par dage, så det ville næsten være synd. Og i weekenderne skal vi altid et eller andet, på skift…. så dropper man det tit bare!

Gid man bare kunne blive hjemmegående husmor!

Det tænker jeg virkelig engang imellem. Og det er selvom at jeg godt ved at Augusta har godt ud af at være i vuggestue (til en hvis grænse), og at jeg glæder mig helt afsindigt, til at blive færdig som pædagog, og få mit første faglærte arbejde.

Men – gid.

Er dårlig samvittighed uundgåeligt for den betænksomme mor?
 photo image2_zpse1c5aa43.jpeg
Kvalitetstid med min dejlige pige.

Øverste billede:
den fine elefanthue er en gave fra min søde stedmor, der er en hærdet strikker. Opskriften er fra Hjertegarn. Termodragten er fra Wheat. Den er uden sammenligning det bedste termotøj vi har haft hænderne i, ift. blødhed (og udseende): Den kan bla. ses og købes hér.
Nederste billede: cardiganen i støvet lilla kan ses hér Lignende bukser kan findes hér (hvor der er -10%, hvis man tilmelder sig nyhedsbrevet!)

Indlægget indeholder affiliate links.

Læs også

7 Kommentarer

  • Reply
    Ane
    28. oktober 2014 at 21:00

    Åååh hvor kan jeg bare genkende det du beskriver!
    Og hvor ville jeg bare ønske at det var anderledes… Nogle dage ønsker jeg mig også at kunne være hjemmemor… Måske er det kravene fra os selv(til os selv), eller kravene fra samfundet, men det er ikke nemt at være mor (for mig)…

  • Reply
    Anonym
    28. oktober 2014 at 21:12

    Hvor kan jeg kende det, køber engang imellem en Lotto kupon og drømmer mig til mere tid med børnene.

    Men selvom det lyder mærkeligt så NYD tiden hvor du er studerende, da jeg stod færdig som pædagog og skulle i arbejde, gik det op for mig hvor luksus det er at være studerende i forhold til tiden til ens barn. Jeg kom hurtigt ind på et kandidat studie og nød mine små børn et par år mere. Studielivet rummer bare en anden frihed og mindre ansvar.

    Og så nyd hende lige mens hun er lille, bum så står man med en op 14 og en på 10, vandt aldrig i lotto og glemte at prioritere tiden på det der virkelig betyder noget i livet – det glemte man i nyt job, hvor man skulle vise verden hvad man duer til, aftensmaden, sure pligter og budgetkontoen.

  • Reply
    Elisabeth
    28. oktober 2014 at 21:25

    Ja! Dårlig samvittighed er helt uundgåelig, tror jeg. Jeg har den i hvert fald også, hele tiden. Jeg henter Ane én dag om ugen – den eneste dag, jeg kan. Ellers har har jeg fri samtidig med, at dagplejen lukker. Så jeg har dårlig samvittighed overfor Ane, fordi vi kun har omkring to timer sammen om eftermiddagen/aftenen, hvor der jo også skal laves mad mm. Og dårlig samvittighed overfor min mand, fordi han er nødt til at stå op hver morgen 4.30, for at kunne gå tids nok til at hente hende.
    Fra næste uge har jeg nedsat tid, som betyder en ugentlig fridag. Vi har overhovedet ikke råd til det, men jeg er fløjtende ligeglad – vi har klaret det, der var værre. Jeg glæder mig så meget til at have en hel dag, der bare er vores. Det fortjener hun. Og jeg:)
    Søde Johanne – jeg sender dig bunkevis af virtuelle krammere til at dulme den dårlige samvittighed!

  • Reply
    Cecilie I
    28. oktober 2014 at 23:57

    Jeg tænker det ER uundgåeligt. Jeg er på barsel nu og jeg har da ind i mellem dårlig samvittighed over, at vi ikke får tumlet helt så meget som jeg gerne ville og at jeg ikke får læst helt nok om babyers udvikling osv osv

    Der er 3 måneder til jeg starter arbejde igen og på den ene side glæder jeg mig til arbejdet (ja, jeg har altså et behov for noget selvrealisering) og på den anden side kan jeg heller ikke se, hvordan det skal hænge sammen.

  • Reply
    Maj/provinsmor
    29. oktober 2014 at 10:42

    Åha hvor kan jeg nikke genkendende til det du tumler med lig nu ! For nej der er bare ikke nok timer på et døgn, med en småbørnsfamilie hvor begge voksne skal passe deres job.
    Dog har jeg lært på den hårde måde (har en depression) at sortere i vores liv. Lige nu er jeg så stresset og presset, at jeg hevet stikket helt. Jeg kommer ikke ud, er sygemeldt fra jobbet, er bare herhjemme og lader op til at kunne hente mine børn og være sammen med dem.
    Det jeg virkelig har fået øjnene op for i alt det her, er at det der er vigtigt, er hvordan VORES familie fungere og vi tager nu beslutninger udfra VORES behov som familie, og ikke udfra at tante Olga holder 60 års fødselelsdag, og det er man da forpligtet til at tage med til! Nej som det er ligenu er det bedst for VORES familie at blive hjemme. Lige nu er det at mor ikke har særlig meget overskud, så lige nu fokusere vi på at nærer den ømhed for vores børn og bruger alt krudtet på det, istedet for at fare rundt til familie og venner. Det skal tids nok komme og hvis de er rigtig venner hænger de også ved 🙂
    Jeg er jo selvfølgelig godt klar over, at vi to står i to forskellige situationer, men håber du forstår hvad jeg mener og at du kan bruge det til noget 🙂
    Hilsen moren, der også ville ønske at være hjemmegående mor med ungerne på deltid i vs, så korte dage til dem hvor de stadig ser deres venner (meget vigtig for min dreng på 3) og så ellers hjem og slappe af og hygge med mig, og ingen stressede morgner 🙂

  • Reply
    lene
    29. oktober 2014 at 11:44

    Du beskriver præcis de tanker og den hverdag vi havde for to år siden. Jeg begyndte på job igen efter to barsler, fuldtidsjob og en mand med det samme plus en del rejseaktivitet… Hverdagen var ikke sjov, og jeg talte meget om at gå ned i tid. En
    dag kom chancen om at ændre på det, manden fik tilbudt en udstationering i Asien -2,5 mpned senere var det en realitet. Nu sidder jeg her, har helt ondt maven ind i mellem, for en dag skal vi jo tilbage til DK!
    Det liv vi lever her og nu, er det perfekte for vores lille familie – jovist vi savner dem der hjemme og lakridser, men jeg har tid med børnene og de med mig. De er i preschool 5,5 time om dagen imens ordner jeg de huslige gøremål og plejer mit sociale liv. Når kl er 14.45 er det dem det drejer sig om. Alle weekender og ferier er vores som familie, til at opleve og udleve drømmene om den store verden ☺

  • Reply
    Tanja
    29. oktober 2014 at 22:19

    Jeg sidder bare og nikker, jeg havde det på nøjagtig samme måde da vi havde fået vores store pige.
    Men får også lyst til at sige noget som du sikkert har hørt 100 gange før, men her kommer så nr 101!
    Der er endnu mindre tid efter næste barn!
    Om 4 dage slutter min 2 barsel, vores nye prinsesse er så 8 mdr. Og jeg starter igen på arbejde.
    Alt det du beskriver fylder også meget her, men denne gang tænker jeg “nej jeg bliver hjemme med Julie (den store)” hver eneste gang der endelig er mulighed for at pleje veninderne. For med en lille bebs er der bare ikke lige så meget tid til den store, og det gjorde ondt i mit hjerte i mange måneder før jeg lærte at dele min opmærksomhed.
    Meeen nu er der styr på hvordan hverdagen skal hænge sammen og hvornår vi skal mødes med hvem.
    Nogle tror jeg er sindsyg når jeg fortæller at jeg ved nøjagtig hvilke dage pigerne skal passes, helt frem til 1 april næste år. Men med to redderjob, husbyggeri en stor pige på 4 og en på 8 mdr der først skal i vuggestue til maj, så kan jeg kun råbe HURRA FOR FAMILIEKALENDER OG BEDSTEFORÆLDRE:D

Skriv et svar