HVOR AL DET FORSVUNDNE TØJ I BØRNEHAVEN FORSVINDER HEN…

Følgende opdagelse er netop offentliggjort!

Og jeg vil gerne lige påpege:
Du læste det først på nutidensmor.dk!

Der er længe været mange spekulationer, men først nu kan forskere slå fast hvad der egentlig har været på spil i de danske daginstitutioner.

DER BOR ET GEMMEMONSTER I VUGGESTUEN / BØRNEHAVEN

Længe har man søgt efter konkret og valid evidens for eksistensen af dette kreatur, og efter flere års efterforskning har man nu konkluderet, at der er tale om et Gemmemonster.

Ledende forsker for WTFWFTG (What The Fuck We Found The Gemmemonster, red.) PhD. Hans Opdigtet Hansen, udtaler følgende om opdagelsen: “TOLD YOU SO!”

Gemmemonsteret er en fredelig skabning, men dog med en noget konfliktskabende og problematisk adfærd, der i flere årtier har givet de danske daginstitutioner logistiske udfordringer, samt været direkte skyld i bjerge af huske-opslag, til forældre.

Gemmemonsterets eksistens har til nu været ukendt, men både forældre og personale i daginstitutioner landet over har længe spekuleret i teorier, men ingen er hidtil nået så langt, som at kunne give en så præcis profil af monsteret, samt kunne levere den første fotodokumentation.

Gemmemonsteret har for vane, at snuppe børns tøj. Gerne enkelte strømper, og gerne regnbukser. Det har været tydeligt for forskerne, i deres observationer af Gemmemonsteret, at det foretrækker nyere klæder.
Oftest lægger monsteret beklædningsdelene tilbage igen, men man må konkludere at denne har for vane, at lægge tøjet et andet sted, end hvor det tog det.
Forskning viser, at tøjet gentagende gange blev leveret i en såkaldt “GLEMT TØJ”-kasse.

Hans Opdigtet Hansen udtaler:
“Gemmemonsteret er kommet for at blive. Som det står i konklusionen af vores rapport er det nødvendigt for børn, forældre og personale, at man accepterer monsterets tilstedeværelse, og lærer at leve i harmoni.

En banebrydende opdagelse vi gjorde, under vores efterforskning, var, at Gemmemonsteret er yderst ordblind, og bogstavskræmt, så såfremt at du som forældre blot skriver navn i dit barns beklædningsdele, sikrer du bedst muligt at Gemmemonsteret ikke kommer forbi netop dit barns garderobe

Vores studie af Gemmemonsteret fortsætter. Vi arbejder i skrivende stund ud fra tesen, at Gemmemonsteret kunne være i slægt med Hapseuhyret, hvis naturlige habitat er tørretumblere”.

 photo DENHERMONSTER_zps12a4216d.jpg

Læs også

6 Kommentarer

  • Reply
    Pernille
    13. november 2014 at 21:05

    Jeg vidste det!!!!

  • Reply
    Jeanette // uglemoren
    13. november 2014 at 22:41

    Damn you, gemmemonster!

    Tak for et godt grin 🙂

  • Reply
    Maria
    14. november 2014 at 10:15

    Jeg tror sgu vi har en hjemme også!! 😛
    Mon det er det samme monster som gemmer nøgler når man skal ud af døren asap!!

  • Reply
    Camilla - Cfashion
    14. november 2014 at 13:35

    Hahaha hvor er det skønt! Gemmemonsteret har for vane at tage min søns strømper – jeg forstår simpelthen ikke hvordan den tager strømper af dens små ofre…..men det sker tit i puderummet!

  • Reply
    Lotte
    14. november 2014 at 15:52

    Man kan i øvrigt præventivt sætte mere end et navn i barnets tøj (eller lade barnet gå i pænt men arvet tøj) så forsvinder det aldrig og bliver sjældent væk men ender blot i bunken med beskidt og vådt tøj

  • Reply
    Rikke
    18. september 2015 at 10:50

    Hej Johanne

    Jeg håber det er ok, jeg låner lidt fra dette indlæg til et forældremøde…
    Vi vil gerne få sagt på en sjov måde at forældrene skal huske at få skrevet navn i deres barn tøj og det her indlæg gør det så fint, uden det bliver alt for dunken-oveni-hovedet-agtigt!
    God weekend og tur til Paris 🙂

    venlig hilsen Rikke

Skriv et svar