Dagen, hvor jeg rejser på eventyr

…er i morgen aften!

ENDELIG. Jeg har svært ved at “komme afsted”, væk fra mit barn, især, hvis det drejer sig om mere, end en radius af 10 km. Det er meget lidt vi har været uden hinanden, og det har aldrig drejet sig om mere, end to dage, når f. eks. hende og faren har taget afsted, hjem til farmor og farfar, så jeg kunne læse lidt (som man jo er evigt bagud med), og de kunne kvalitetshygge i det vestjyske.

MEN NU GJORDE JEG DET SGU, jeg bookede en lavpris busrejse og afsted skal jeg! Jeg kom helt i tvivl, da det kan være noget af et praktisk virvar, men jeg har gode grunde til at tage afsted.

Nu skal jeg passe på det ikke lyder som om jeg tog til Abu Dhabi, eller Narnia, jeg skulle sgu bare til København på 1,5 dags rejse, men programmet er sgu spændende, for mig, der altså ikke kommer mere ud, end på den lokale café og i biffen 🙂

Jeg er nemlig inviteret til Name it event (ja sgu, et rigtig bloggerevent! Jeg bliver ofte inviteret til København, men må desværre sige nej ret så tit, da turen er lang og tiden til den slags er .. det modsatte af lang).
Jeg tænkte med det samme at jeg var inviteret til denne spændende frokost SLASH kollektionspreview SLASH foredrag med Julie Lahme om brug af sociale medier, at jeg da skulle udnytte min tid i KBH (er vi enige om at det er kun noget jyder kalder det? Jeg har tænkt over det, da jeg aldrig har set en kjøvenhauner kalde hovedstaden “KBH”.. Eller omtale sig selv som kjøvenhauner for den sags skyld, det må vi pålægge min jyde-ness).

Programmet, som det ser ud i mit hoved er:

– Go to Copenhagen (søndag aften).

– 3 timer og fucking 40 min. efter: finde vej fra Valby til centrum

– “Google Mape” mig til Esme Emmas hjem (en sød bloggerkvinde, som jeg må crashe hos. Her er hendes skønne blog, hvis du vil stalke lidt 😉 )

– Møde hos Beauty Academy CPH, hvor denne smukke blogger/musiker/sangerinde/fashionista, Emilie Delance og ekspert i at forskønne damer, som mig, har tilbudt at DULLE MIG OP til dagens eventsssss.
Det er sgu spændende om hun kan lave lidt magi, for jeg er kørt ret så træt i den samme makeup, og vil gerne lige vide lidt om noget som mineral makeup og måske lidt fif – bare til hverdagen.

For! Kort tid efter skal jeg:
Til førnævnte spændende Name it event, som jeg ikke ved så meget om endnu, jeg ved blot at der kommer en håndfuld af mine søde kollegaer, som jeg faktisk kun kender over nettet (kæft det lyder nørdet). Jeg glæder mig! (Må.finde.smart.bluse.for.ikke.at.ligne.træt.og.ufashionabel.mor.blandt.modefolk. Kan vælge mellem sort med gylp, der ikke kan komme af, for lille kjole og et-eller-andet-fra-vasketøjskurven).

Herefter skal jeg haste hen til NoisePR, som har et spændende showroom. Vi skal vidst snakke, jeg skal se nogle af de brands de repræsentere og ellers må de sgu føre ordet – jeg ved ikke meget mere 🙂

Sidste punkt:
– Jeg skal fotograferes.
Måske I kan komme med lidt input? Min tanke er at det skal bruges her på bloggen. Det skal helst ligne mig, sådan lidt, til hverdag (men fra min bedste side), og passe ind med bloggen. Hvad tænker I?
Det er Thorbjørn Fessel, der er tilknyttet dette blogcommunity, Bloggers Delight, som jeg er med i, der skal tage billederne.

Jeg har lavet mine lektier og Googlet mig til adresserne på de respektive steder jeg skal hen, og i forhold til min plan (som ellers altid går i vasken pga. geografisk inkompetents) kan jeg godt komme omkring, og fra sted til sted på 15-20 min.

Måske de får besøg af en forpustet jyde – hvem ved 🙂

– Og så tilbage til fastlandet.

Jeg vil smide et indlæg ind i morgen med billeder (måske lidt før/efter makeup også), og min tankestrøm af oplevelser.
Bloggeriet kommer nok til at foregå 888-bussen, og hvis der sidder en mand og snorker/savler ved siden af mig IGEN, som sidst, så må der komme TO indlæg, for jeg HADER offentlig transport. Ikke fordi jeg er snob, folk skal bare holde sig i deres lille bobbel, fjerne tasken fra det yderste sæde og skrue ned for musikken 😉

Foto: Mads Krabbe (www.madskrabbe.com)
Billedet er taget ifm. denne artikel

 photo _MKF8532_zps3ctryvhr.jpg

Læs også

2 Kommentarer

  • Reply
    Patricia
    24. januar 2015 at 21:54

    Gooooood tuuuuur! Det lyder da super fab

  • Reply
    Helena
    24. januar 2015 at 23:06

    Hvor er det dejligt for dig, god tur smukke

Skriv et svar