Sukkerforskrækket – pyha?

Jeg har faktisk tænkt disse tanker længe. Det her med at flere mødre har brug for at distancere sig fra andre, ved at kategorisere sig selv, som “os” og “dem”. Ikke at det adskiller venner, eller deler vande af den store kaliber, men jeg mener alligevel at der er en tendens indenfor mor-verdenen, til at man ser lidt skævt til de, der vælger en livsførelse, der er lidt anderledes, end ens egen.
Grunden til at jeg måske ser det tydeligt, er fordi jeg selv kan kæmpe lidt med det – sådan inde i mig selv.
Det handler vel i bund og grund om at man selv agerer på en bestemt måde, opdrager sine børn og fodrer dem, ud fra en optik af hvad man selv mener er rigtigt, ud fra en måde man selv er opdraget på, og vokset op med, eller som det modsatte, som kontrast ens egen barndom. Alt er valg, nogle træffes med stor eftertanke, andre ud af nød.

Jeg var, fra jeg blev gravid, til Augusta var sådan en mellemstor baby på de 6 måneder, til at beskrive – for nogen – som lettere ekstrem. Hvad skal man sige, jeg var ikke en sådan “speltmor”, som flere bruger som betegnelse, men jeg gjorde mig mange store fine tanker omkring hvad jeg ikke ville. At jeg bestemt ikke ville lade mit barn se tv, før det var 1 år, da det skader deres koncentrationsevne på lang sigt, at skulle fokusere på de mange klip, som der er i tegnefilm, at hun bestemt ikke skulle have købegrød og hun skulle bestemt ikke have sukker, før hun var.. jamen.. måske 2 år? Og ingen riskiks, ostehaps mv.
Set i bakspejlet handlede det nok om at jeg ville læne mig op af det sikre. Jeg turde simpelthen ikke udsætte mit barn for noget, som ikke var godt, nu da det var os, som forældre, der sublimt træf beslutninger på hendes vegne.

Det jeg tænker, er dog at flere mødre har en tendens til at se lidt skævt til mødre, der er lidt for varsomme?
Der bliver skulet til de, der laver fravalg. Eller er det de, der vælger at stikke sin 1-årige en is, dem, der laver tilvalg?
(Ja, nu blev det lidt os og dem, men læs alligevel videre).

Sukkerforskrækket? Faktisk hader jeg begrebet. Der er jo ikke nogen, der er bange for sukker. Jeg forsøgte at Google, for at se om der er en sjov fobi, hvor nogen skriger panisk, når de ser en Haribo-pose, men det lader ikke til at være en eksisterende sygdom. Derfor tænker jeg at vi skulle smide “sukkerforskrækket” ned i blespanden? Den kunne evt. tage pyldremor, 1-barnsforældre og måske også speltmor med?
 photo DSC_1524_zpsoyhittgt.jpg
Legemad. Komi-tragisk

Jeg har måske et anstrengt forhold til at give mit barn sukker. Og måske jeg stadig har det? Jeg tænker blot det er sundt nok at have forbehold, når det kommer til hvad man putter på sit barns tallerken, og mund. Ikke fordi det skal være øko-gluten det hele, men man tænker da lidt over det. Nogen mere end andre nok bare.
Nu sidder der måske en skarp læser klar ved tastaturet, der vil tilføje at der jo altså også er sukker i frugt, ketchup og alverdens andre ting, og selvom jeg indimellem ligner en, så er jeg altså ikke født under en sten. Når jeg skriver “sukker” mener jeg: saftevand, slik, sodavand, yougurt, mælkesnitter, chokolade mv. Nej, ikke “sukker” i traditionel form, men “sukker”, som i: de-søde-sager-man-kan-give-sine-børn (der ikke er en banan).
Nu er hun dog lige på nippet til at blive 2, og hun har skam fået en is, hun har fået yougurt, og må gerne smage kage.
For os har det i høj grad handlet om, at vi ikke har følt at vi har kunnet være det bekendt at stikke hende en vaffel, eller en Danomino, når hun klapper i sine små tykke hænder, af et stykke vandmelon. Vi går ikke og spiser Snickers foran hende, og drikker ikke Cola, fordi vi tænker at det giver hende et sundt forhold til sukker og usundheder, at hun oplever at det er noget, som man får, når man er til fest, eller til særlige lejligheder. Derfor fik hun sin første is “først” da hun var knap 1,5. To is den sommer. Nu har hun fået et par stykker siden, men det bliver også ved det.
For mig handler det om mådehold. Det skal hun skam nok lære.. Men hun får det ikke af at spise vingummier nu.

Jeg peger ikke fingrer af nogen, der vælger noget andet. Jeg kan – ærlig talt – have svært ved at se barnets behov, i den beslutning om at Tjalfe på sin 1 års fødselsdag skal lave cakesmash, men omvendt ved jeg da godt at han ikke af det, gror endnu en tissemand natten over, af alle de grønne farvestoffer, og e-numre. Det er ikke noget barnet tager skade af, men lige som at flere træffer en voksen beslutning om at barnet må få 2 Kinderæg hver fredag, så har jeg besluttet af det er noget vi skulle vente med, i vores familie.

Jeg har ikke sådan altid været særlig åbenmundet omkring mine holdninger, om at man som mor, der træffer nogle beslutninger, der går mod strømmen, føler sig lidt i skudlinjen, når man er nødt til at sige nej tak på barnets vegne, når der bliver overrakt et stykke islagkage.
Man skal altid (ALTID) begrunde hvorfor man vælger at ens egenproducerede minimenneske lige skal springe over pandekagerne. Og hvorfor egentlig?
Jo, vi kan da hurtigt blive enige om at fanatisme ikke klæder nogen. Det klæder især ikke mødre. Jeg kan hverken sætte mig ind i de forældre, der ikke tillader deres 4. årige slik til fødselsdage, men omvendt kan jeg heller ikke sætte mig ind i mentaliteten om modsatte – Coca Cola til helt små børn – men det er vel også ok?

Vi er lidt endt i samme klub her, vi har alle poppet et barn (på den ene eller den anden måde), så jeg tænker om man ikke kan være på samme hold, og bare acceptere at vi gør det forskelligt, at vi ikke træffer valg, for at give hinanden dårlig samvittighed, eller fordi vi er skødesløse?
Måske vi hver især bare har styr på det (sådan ca.)?
Det er i hvert fald det jeg selv er kommet frem til, og øver mig i at tænke, at erkende at der er forskel på folk. Og måske også i høj grad forskel på, om man er første-, eller andengangs fødende?

Hvad tænker du? Træffer du bevidste (fra)valg, har skæringsaldre på bestemte madvarer, eller har du en lidt laissez-faire holdning til det sukkerræs?

(Og kan vi een gang for alle lade denne ligge: “årh, sådanne børn, der ikke må få slik derhjemme, da de var små, det er dem, der OVERFALDER slikskålen til fester”. Link til videnskabelig bevist artikel, der understøtter den teori. Be’ om at I lukker røven med den udtalelse).

Og så lige en helt anden ting: I den Vanish konkurrence jeg kørte på bloggen for et par uger siden, blev toogoodtobebasic.com ved en fejl nævnt således at det kunne opfattes som om de var medsponsor på konkurrencen. Dette er altså ikke tilfældet – Vanish var den eneste, som var sponsor i denne konkurrence 🙂

 

Læs også

23 Kommentarer

  • Reply
    Mille
    22. marts 2015 at 18:03

    Jeg er pisse sukkerforskrækket. Jeg er teenager. Jeg er ikke mor, og det er derfor ikke noget jeg gør, for andre end mig selv. Jeg er vokset op i en familie, med en mor, som har sukkersyge (type 1) og der har derfor altid været fokus på sundhed i min familie.
    Det kommer i baner for mit vedkommende, fordi jeg elsker sukker. Men jeg får det simpelthen så dårligt med mig selv, hver gang jeg spiser det. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har spist sukker, hvor jeg har nydt det. Derfor spiser jeg ikke sukker lige i øjeblikket. Fordi jeg så får det bedre med mig selv. Min selvtillid er nemlig meget ringe.

  • Reply
    Andrea
    22. marts 2015 at 18:04

    Jeg er lige blevet mor, og deler meget samme holdning om slik/søde sager. Men jeg må så også tilstå og sige at mange af dem jeg kender der har sådan en nul-tolerance, der er det deres børn der overfalderr slik skålen.. Jeg har tænkt mig at have en laid back tilgang (om man vil) der er ikke noget hun ikke må
    få, men hun får ikke tilbudt noget.. Altså, hvis hun en dag kommer og spørg om hun må få sodavand så får hun lov, men hun får det ikke som tilvalg i hverdagen.. Håber på den måde hun kan få “et sundt” forhold til det.. Og ikke blive en af dem der kaster sig frådende over del-ud-flødebollerne i skolen fordi det er et kæmpe no-go derhjemme!

  • Reply
    Henriette // Blondinemor
    22. marts 2015 at 18:30

    Jeg er meget afslappet mht sukker. Og det synes jeg faktisk, at jeg skal forsvare 😉 At min 1-årige gerne må smage kage, og at ham på 4 år gerne må få lidt sodavand. Tror vores filosofi er, at det hele hører med til smagsoplevelelser og madglæde, så der er ingen forbudte ting her hjemme. Alt med måde 😉 Og så vælger vi jo alle hver vores mærkesager!

  • Reply
    Katja
    22. marts 2015 at 18:31

    Fedt indlæg!
    Min datter er 4 mdr og vi er ikke nået til det med sukker endnu, jeg gør mig dog de samme grød tanker 🙂 I bund og grund gør alle med børn hele tiden til- og fravalg, men fælles for alle forældre er jo blot at de vil deres guldklumper det bedste. Derfor er jeg helt enig, ingen forældre er ens og man skal passe på med at dømme andre.

  • Reply
    Line
    22. marts 2015 at 18:45

    Min datter på snart tre har aldrig (tror jeg) spist en vingummi. Jeg arbejder selv i en chokoladebutik og det er jeg ikke så hysterisk med at hun får en gang imellem. Hun er også ret glad for choko med 70-100% cacao, så det er ikke så slemt synes jeg

  • Reply
    Anne
    22. marts 2015 at 18:51

    Har en datter på 3,5 der er fuldstændig tosset med slik osv. Hun kan slet ikke styre det hvis det er der, så hendes indtag kører vi ret stramt. Hun får bland selv slik for omkring 5 kr. Hver fredag. Kan faktisk ikke huske hvornår hun fik slik for første gang, men nok omkring 1- 1 1/2 år. Lillebror på 18 måneder er HELT anderledes. Han bryder sig ikke om slik og begyndte at krampegræde en fredag jeg stak ham en af søsters vingummier. Syntes bare det er dejligt at han ikke gider slik, han får dog lidt frugt og kiks når den store får sit slik:-)

  • Reply
    Pernille
    22. marts 2015 at 18:52

    Jeg har det ligesom dig, J. Vores søn var over to år før han smagte andet sødt end vanilleis, frisk og tørret frugt. I dag i Bilka, tæt på 3 års alderen har han spist sin første pakke vingummibamser. Og i dag præcis har han fået lov til at låne farmands iPad ( een voksede 1 meter).

  • Reply
    Maj
    22. marts 2015 at 19:08

    Vi er lidt afslappede, men på “vi-giver-dig-en-skål-med-det-slik-du-får” måden. Vores 4 årige får lidt slik til Disney sjov hver fredag og hvis der ellers er en særlig anledning. Jeg aner ikke, hvordan vi har gjort, men får hun en pose slik af fx sin olde, kommer hun pænt og aflevere den samtidig med hun siger, den er til næste Disney sjov. Det er bare normalt for hende, at det ikke hjælper at plage om vingummi ect. – er der sagt nej, betyder det nej.
    Hun fik sin lagkage på 1.årsdagen og har også fået lov at smage, men det ikke en del af hverdagen og hun har et ganske sundt forhold til sukker. Ingen overfald af slikskålen, når vi er ude eller lignende. Lillebror på 4 mdr får samme opdragelse

  • Reply
    Line stegemeier
    22. marts 2015 at 19:09

    Er helt enig med dig… har haft flere diskussioner med sviger familien, da jeg ikke mente min dengang 6 måneder gamle datter skulle have chokolade. . Det er dog ikke gået helt ligeså godt med at holde de søde sager væk ved nummer to som ved den første.. hun vil jo smage når storebror får fredags. . Kan bestemt ikke nikke genkende til det med at børn der sjældent får kaster sig over det… min søn er 5 år, når han blander fredags slik må han vælge mellem 10-15 stykker *alt efter størrelse. Prisen ligger mellem 3-5 kr.. og han gemmer gerne lidt under halvdelen til dagen efter… og ser børn der er yngre der blander for 15-20 ,- men min søn brokker sig ikke, han elsker bare at må vælge og tælle stykker… 😀

  • Reply
    Ane
    22. marts 2015 at 19:12

    Det jeg læser er; skal vi ikke blive enige om at synes det samme(men det skal være det jeg synes)…. Og jeg gider ikke hører hvis du ikke er enig… Hmm et godt forsøg på at lave en “sukker neutralt” indlæg, men for mig blir det desværre for farvet af din egen holdning…. Jeg er skam ikke uenig og vi kører nogenlunde samme stil som jeres, for ungen ved jo ikke hvad sukker er…. Men jeg bryder mig ikke om mundkurven jeg får på…

    • Reply
      Nutidensmor
      22. marts 2015 at 19:17

      Hej Ane 🙂
      Altså den eneste mundkurv jeg vel giver folk på (hvis man da overhovedet kan sige at jeg kan det!), er vel at bede folk om at respektere hinandens forskelligheder?
      Du må sige hvad du vil, skrive hvad du vil, og tænke hvad du vil.
      Jeg er blot blevet mere large overfor andres forskelligheder, og opfordrer der med andre til at gøre det samme.
      At min holdning skinner igennem synes jeg dog ikke er mærkeligt? Ja, jeg har en mening, og jeg håndterer mit eget barns kost på en bestemt måde, dertil har jeg jo også en holdning om hvad jeg mener er gængs rigtigt, men når det så er sagt, så kan jeg da sagtens acceptere at andre gør det anderledes.
      KH. Johanne

  • Reply
    Bína
    22. marts 2015 at 19:13

    Jeg har været rimelig hård når det angår sødesager og min børn og har ofte skulle forsvare min holdning overfor ander og dermed talt også familiemedlemer. Min store dreng smagte først slik da han var fyldt 3 år og han brød sig ikke om det og ville heller have frugt…nu hvor han nærmer sig de 4 år vil han gerne spise slik men det er sjælden at vi tilbyder slik herhjemme da vi også gerne vil have at vores dreng på knap et år først smager slik når han nærmer sig 3 års alderen. Tilgengæld er sodavand no go hjemme hos os særligt cola og forbliver forbudt længe! Bliver ofte kald hysterisk men kan godt leve med det 😉 pg min dreng er ikke den som overfalder slikskålen hjemme his andre men går til gengæld amok når der bliver stillet frugt frem 🙂

  • Reply
    Trine
    22. marts 2015 at 19:34

    Først og fremmest synes jeg at det er FEDT at du lægger op til sober debat, og opfordrer alle til at tilkendegive deres mening. Det elsker jeg virkelig.
    Jeg fik ikke selv slik eller kage før efter jeg var fyldt 4, og jeg er den dag i dag, 27 og gravid med den første, stadigvæk ikke særlig interesseret i slik. Bevares, jeg spiser gerne chokolade og chips i ny og næ, men jeg bliver hurtigt træt af det. Uden at lyde hellig, så er jeg egentlig bare vant til at spise mad i stedet for. Hvis jeg bliver “lækkersulten”, så spiser jeg en rugbrødsmad med et-eller-andet på, hellere end jeg spiser slik.
    Jeg har tænkt mig at gøre det samme for mit første barn, for jeg har virkelig ofte sat pris på min ringe interesse i søde sager. Og til info, så er der lige så mange kalorier i en skive rugbrød som der er i en marsbar, tilgengæld indeholder rugbrøddet også sunde ting 🙂

  • Reply
    By-maj.dk
    22. marts 2015 at 19:48

    Jeg kan rigtig godt li din sidste del af indlægget 🙂 Og nej er ikke den med vanish dele 😉 Lad os nu acceptere og respektere hinanden ! At mine børn på hhv halvanden og 3 halvt år, får slik og søde sager, gør jo ikke mig til en dårligere mor end dem der venter 🙂 Jeg kan ha mine tanker omkring det og andre kan have deres om mig, men så længe man ikke lader det skinne igennem og opføre sig ordentlig er det jo også okay . For vi er forskellige ! Ja mine børn får fredags slik, de får lov at “go nuts” til fødselsdag ect. Og vi kan også sagtens købe kage en gang imellem med hjem efter BH. For det er det vi trives med 🙂 Vi kan nemlig alle godt lide kage, eller lave pandekager om søndag med syltetøj og sukker på 🙂 Og ja min dreng på 3 får sukker på sin havregrød

  • Reply
    Nadia
    22. marts 2015 at 20:18

    Jeg vil gerne starte med at sige GODT INDLÆG!!! 🙂
    Min datter S er knap 10 mdr. og jeg har, siden jeg blev gravid, gjort mig klare tanker om hvad min datter skulle og i hvert fald IKKE skulle – så ja jeg træffer bevidste (fra)valg på min datters vegne og det gælder ikke kun madvarer/vaner.
    Nogle af de (fra)valg min mand og jeg har gjort (læs: jeg (min mand har en søn fra tidligere forhold og er lidt mere large med mange ting)): S skulle absolut ikke døbes, men “bare” navngives – Jeg går meget op i hvad hendes tøj er lavet af – Herhjemme er der ikke noget der hedder mam mam, missekat, futtog osv. og det får folk at vide hvis de siger sådan overfor vores datter – og så går jeg (selvfølgelig) også op i om min datters mad er fyldt med sukker, og jeg mener sukker som du mener. S får selvfølgelig frugt osv, men jeg ser ingen grund til at fylde mit barn med, for mig, unødvendige ting og sager, hun skal nok nå at lære hvad cola, vingummi, saftevand, mælkesnitter osv. er, hun er trods alt kun 10 mdr. og har så mange andre, synes jeg, vigtigere ting at lære. Dog er jeg en af dem som vil servere en hel lagkage på hendes 1 års fødselsdag som hun kan hygge sig med helt selv og nej det er sgu nok ikke barnets behov, men nærmere forældrenes at se deres barn smurt ind i kagekrummer, kagecreme og flødeskum. Men hvem siger at en lagkage behøver at være smækfyldt med sukker? 😉
    Folk må kalde mig/os hvad de vil, kigge på mig/os med mærkelige blikke osv, men jeg/vi gør hvad VI mener er bedst for VORES barn og det ændrer vi ikke på for andres skyld. 🙂

  • Reply
    Marie Johannesen
    22. marts 2015 at 20:33

    Her er jeg højst sandsynligt en af de mødre, som betegnes som sukkerforskrækket.
    Jeg har igennem hele min barndom kæmpet med overvægt, og da jeg bl.a. ikke kunne få smidt den overvægt i voksenalderen, opsøgte jeg en læge og bum; jeg har PCO.
    Jeg finder ud af, at man kan spise efter kosten KISS og få en sundere krop.
    Det gjorde jeg. Jeg smed 30 kg, blev gravid med det barn 3 læger havde sagt jeg ikke kunne få, har ikke haft nogle astma-symptomer siden og min krop er nu sund.
    Derfor er jeg meget sukkerforskrækket og min søn skal bestemt ikke fyldes med det. Netop fordi jeg kan se hvad den slags gjorde ved min krop.
    Jeg dømmer absolut ikke nogen mødre eller fædre, da alle bør være forældre på den måde, som de har det godt med.
    Jeg kan bare ikke se nogen grund til at fylde hverken en 1 årig, 2 årig eller 3 årig med fredagsslik, is, popcorn – you name it. Har den 1 årige bedt om den skål med vingummier? Niks, det er en beslutning som forælderen har taget. Barnet dør ikke uden de vingummier, og jeg er tilbøjelig til at tro, at det er mere for forældrenes skyld at de serverer fredagsslik for så lille et barn, end det er for barnets skyld. Man vil jo ikke have ens barn skal mangle noget, men i min optik bør man vælge en anden taktik end af fylde sit barn (som ikke engang kan give udtryk for lysten til at ville have slik) med sukker, cola etc.
    Der vil komme utallige situationer hvor barnet nok skal give udtryk for (eller tigge) at han/hun vil have slik, så vent dog til den alder kommer.
    Her vil det dog ikke blive aktuelt, da vi ikke vil introducere vores søn for det.
    Jeg har gået den lange og hårde vej – taget kampen op med sundhedsplejersken der mente at der skulle proppes sukker i hans kamillete da han havde ondt i maven, brugt 7-8 timer i køkkenet op til hans fødselsdage for at lave sunde boller og sukkerfri lagkage, men jeg gør det gerne. For her hopper jeg med på vognen om, at min søn ikke skal mangle noget, men vi gør det på en sund måde. Og det betyder ikke at han ikke får lov til at opleve et stykke kage, men kagen vil være sukkerfri.

    Hilsen en sukkerforskrækket mor 🙂

  • Reply
    Marie
    22. marts 2015 at 21:01

    Jeg er simpelthen ikke sikker på jeg forstår formålet med det her indlæg.. Det behøver jeg jo så heller ikke, men stadig.
    Så vidt jeg læser det, er din pointe, at vi alle (mødre OG fædre (antager jeg)) gør, hvad vi mener passer bedst for vores familier og børn og at vi alle skal være bedre til at respektere forskellige valg og levevis. Så langt, så godt.
    Når så det følges op/blandes sammen med en masse omkring sukkerpolitik, sukkerforskrækkelse o.lign. og en opfordring til kommentarer om , hvad vi andre gør i vores familier, så synes jeg, det går imod det, jeg læser som hovedformålet, og udelukkende opfordrer til yderligere “forklaren/forsvaren-sig” for begge sider af sagen. Hvilket ikke helt giver mening for mig..
    Og hvad vi så har valgt herhjemme i forhold til søde sager for vores børn, vil jeg slet ikke bringe på banen, da jeg nemlig ikke gider hverken forklare eller forsvare mig:-)

  • Reply
    Julie stjernholm
    22. marts 2015 at 21:24

    Super godt skrevet, specielt synes jeg at det er vigtigt at få lige netop det med, at acceptere at vi alle gør det forskelligt, frem.
    De fleste mødre har nok på et tidspunkt fået et af de bebrejdende blikke fra andre mødre grundet de valg man har taget, og det har jeg i den grad også.
    Vi har jo alle meninger om hvordan vi som mødre gerne vil gøre tingene, og vi er naturligvis mødre på forskellige måder, med forskellige synspunkter, og træffer kun valg for vores børn fordi vi tror det er det bedste.
    Jeg har oplevet og ved hvor sårbart det er når nogen ikke synes man gør det godt nok, men bestemmer vi ikke selv hvad der er godt?
    Jeg selv og min kæreste har en søn på 10 mdr og vi er begge af den overbevisning at han ikke skal have sukker (slik, kage, sodavand, osv..), til hvornår er jeg ikke helt klar over, men så længe som muligt. Jeg synes ikke jeg er sukkerforskrækket eller hysterisk, men hvis mit barn er glad uden, hvorfor så?
    Tak for gode indlæg.

  • Reply
    Julie stjernholm
    22. marts 2015 at 21:28

    Super godt skrevet, specielt synes jeg at det er vigtigt at få lige netop det med, at acceptere at vi alle gør det forskelligt, frem.
    De fleste mødre har nok på et tidspunkt fået et af de bebrejdende blikke fra andre mødre grundet de valg man har taget, og det har jeg i den grad også.
    Vi har jo alle meninger om hvordan vi som mødre gerne vil gøre tingene, og vi er naturligvis mødre på forskellige måder, med forskellige synspunkter, og træffer kun valg for vores børn fordi vi tror det er det bedste.
    Jeg har oplevet og ved hvor sårbart det er når nogen ikke synes man gør det godt nok, men bestemmer vi ikke selv hvad der er godt?
    Jeg selv og min kæreste har en søn på 10 mdr og vi er begge af den overbevisning at han ikke skal have sukker (slik, kage, sodavand, osv..), til hvornår er jeg ikke helt klar over, men så længe som muligt. Jeg synes ikke jeg er sukkerforskrækket eller hysterisk, men hvis mit barn er glad uden, hvorfor så?

  • Reply
    Tina
    22. marts 2015 at 22:38

    Altså først vil jeg gerne vide, hvilken kage der kan give to tissemænd natten over. Er det en opskrift man måske kan få fingrene i?? Dernæst har vi altid sagt: “fint hun drikker saftevand hos jer, men hun gør det ikke hos os”. Det har været vigtigt for os at lære vores datter, at man gør én ting når man er ude og én ting når man er hjemme. Jeg er ikke sukker forskrækket, men kan ikke se grunden til at proppe mit (uvidende) barn med e-numre og farvestoffer, når hun rent faktisk godt kan lide vand.

  • Reply
    Christina sylvest noer
    22. marts 2015 at 22:50

    ahh, det var rart !
    Et rigtig rart indlæg !

    Synes du holdte tæt og kom rigtig dejligt rundt og ja lad os smide de skide begreber i blespanden.

    Hjemme er vi på værdier frem for indholdsstoffer. Altså som du skriver de der søde sager . I år (aksel fylder 4 til april) der er slik kommet på banen. Slik som i vingummier mm. Førhen var det chokolade – hvis vi skulle noget som krævede chokolade . Aksels sko indkøb er forfærdelig (pga klumpfødder) og der er altid en æske Smarties med . Ellers kommer ingen af os igennem. Men nu er vi landet på fredag ;fredags slik eller popcorn . slik er en lakrids pibe (tak til Christian fra ramasjang) og måske 1-2 stk vingummi eller guldmønt . Herhjemme er der stadig enkelte stykker .
    1 flødebolle – 1 is osv.
    I forhold til Carl, der får han smagsprøver (hvis han er tilstede i situtationen)’føler vi kan planlægge os ud af meget men det var sgu nemmere da der var 1 .

    Tænker bare hele tiden – værdier frem for afholden og indholdsstoffer .
    Og mener også det hele starter et andet sted. I indkøbskurven, køkkenet og hvad mor og far spiser.

    Må dog indrømme – jeg har det meget svært med børn og sodavand .
    Der er jeg simpelthen forfærdelig og meget anti. Men jeg forstår det simpelthen ikke 🙁 …

    Tak for dejligt indlæg

  • Reply
    Anja
    25. marts 2015 at 17:17

    Årh ja hvor jeg hader begrebet; sukkerforskrækket. Jeg har altid haft holdningen, at de ikke skal fyldes med noget, som de ikke er store nok til at udtrykke behov for.
    Jeg husker ramaskriget til min datters 1 års fødseldag, da hun ikke bare fik et kæmpe stykke lagkage. Men helt ærligt, pigebarnet havde ikke engang lyst. Hun anede jo ikke hvad det var. Hun fik en banan med flødeskum og var lykkelig!
    Med barn nr 2 har det været sværere at vente med at introducere de sukkerholdige ting, fordi barn nr 1 jo spørger efter det. Og det skaber en naturlig interesse tidligere for barn nr 2. Det er i hvert fald min oplevelse. Derfor var lillebror yngre, da han blev introduceret til sukker.
    Jeg synes, man skal gøre det naturligt. Ingen grund til at lære dem at spise sukker, eller søde maden med sukker. På et tidspunkt bliver de så store, at de selv gerne vil have det. Og så kan man jo give dem lov i rimelige mængder.

  • Reply
    julie
    26. marts 2015 at 13:17

    Min datter er 14 mdr. Da hun var 8 mdr var jeg til en familie fødselsdag hvor der selvfølgeligt blir serveret lagkage, min datter må ikke min verden få dette, da jeg syntes hun er for lille. Min kusine som sidder i den anden ende af bordet og kigger ned og ser min datter ser veldig interesseret på kagen og siger højt noget i retning af at det dog var synd for hende ikke at hun fik noget kage alt imens hendes på halvandet sad og grovåd lagkage, kom så til at sige at det måske ikke var alle der syntes at et måltid i den alder skulle bestå af lagkage. Min kusine blev dybt fornærmet, nå hende om det. Samme fødselsdag spørg min faster om hun skal gi hende et glas kold kakao, hvor jeg svare nej hun skal ha vand udbryder “er det barn på slankekur eller hvad” Viser bare hvor forskelligt man ser på den slags. Jeg fik dem forklaret at jeg ikke var en fanatisk spelt mor, men at min knap 8 mdr gamle baby ikke skulle ha noget med sukker i, da det for mig ingen mening giver at gi hende det.

Skriv et svar