Kendis-ko

Et lettere forsinket jeg-så-køerne-danse-indlæg her vi lige her!
Hold da vimmersvej og helledusseda sådan mark kan tiltrække bymennesker!
Det var FULDSTÆNDIG vanvittigt. Det forlyder ,sig at der på den gård, som vi special udvalgte (løgn. Den lå tættest på) var besøgt af næsten SYV TUSINDE byboere.
 photo Oslashko_zps7qtrrsvw.jpg
Altså jeg kan da godt regne ud at økologi er in. Det er lige så bred ymer at sige “vi køber øko”, som det er at hype stenalderkost eller olieshots inden for fitnessverdenen. Interiørfreaksenes svar på Mussel. Det samme, som lige at namedroppe sin nye Chanel Boy-taske, når man er “modeblogger”.. Og indenfor mommyverdenen, at brokkebrokkebrokke sig over sit barn.

Det er altså cool og hipt at have (økonomisk) overskud til økologi.
-Og det er sgu meget fedt, at dyrevelfærd er “in”.

At jeg så har en idé om at det ikke er alle 7.000, der en uge efter stadig langer Harmonie mælken ned i indkøbskurven, men i stedet lister den der Budget-køerne-står-tætpakket-i-en-mørk-stald-mælk med til kassen, er så en anden ting.
Jeg betaler sgu gerne for dyrevelfærd, men jeg må indrømme at jeg ikke er 100% økologisk. Det tror jeg det er de færreste, der er. Den snak tager vi en anden gang. Så kan jeg stå for skud der.

Nå, men klokken var halv elleve, da vi pakkede barn, taske og kamera, for at tage til Rønde, der ligger en god køretur fra vores resistens. Humøret var højt og forventningerne lige så. photo Skaeligrmbillede 2015-04-20 kl. 20.17.12_zpsksi0ykdq.png“Har de dog aldrig set en ko før”, var mange af mine søde medinstagrammeres respons, da jeg smed en film op med den tætpakkede “parkeringsplads” (mark) op. Og til det vil jeg faktisk sige at Augusta da har set en ko.
En gang. Måske to. Men een gang tæt på. Hendes far er nemlig fra Lemvig, hvor man har køer i (visse) baghaver. Lemvig Gymnasies nærmeste naboer er i hvert fald kvæg.
Men det er altså ikke meget hun har set sådan en firbenet mælkeproducent – sådan live altså.
Hun ved selvfølgelig godt hvad en ko er, hun sover med en – hendes allerbedste ven Buller er en bamseko. Apropos den, så glemte vi den faktisk derhjemme. Og vi glemte sutten.
Som jeg skrev inden, så vil den skarpe læser bemærke at halv elleve er et modigt tidspunkt at bevæge sig ud på, når man har en knap 2-årig med. Hun plejer nemlig at sove kl. 11. Og så hader hun at køre bil. Og vi var der altså til kl. 12.

Så hvis vi skal tale om noget af det gode ved turen (altså den del uden tårer), så var det gården!
På trods af at der var så pakket, som ved Skanderborg Festivals bedste burgerbod dagen-derpå, så var vejret perfekt. Omgivelserne var smukke – og kørerne var skide glade!
Ikke megen dans dog.
Ikke på den der klassisk standarddans måde, men måske en firbenet tango kunne det blive til.

Var I til økodag?

Læs også

1 kommentar

  • Reply
    Camilla
    21. april 2015 at 20:03

    Kommer selv fra Thyborøn/Lemvig, og ja der er sgu køer! 😀

Skriv et svar