Et åbent brev til dig, der kigger i min barnevogn

 photo image14.png_zpsojarietj.jpeg

Kære du, der kigger ned i min barnevogn og gætter.
Jeg ved ikke hvem der har puttet en mønt i dig, eller bildt dig ind, at du er i et game show på Tv3, der kunne hedde noget i retning af:

“GÆT ET KØN”

Men jeg har ikke lyst til at deltage. Og jeg har slet ikke lyst til at involvere min lille baby. Jeg er hormonel, nybagt mor og jeg er stadig ved at vænne mig til at fremmede taler til mig. Eller gennem mig. Til mit barn, men hvor det er mig der på bedste bugtaler-vis skal svare.

Jeg ved du mener det venligt. Jeg ved du ikke ønsker at støde mig, men jeg er bare lidt i vildrede over hvad det er du vil, når du nu engang står her, foran mig i Føtex, og dikke-dikker mit afkom, der ligger indsvøbt i lækkerhed.

Kære du.
Jeg kan ikke se hvorfor du ikke bare spiller med sikre kort.
Jeg kan ikke forstå hvorfor du vil tage den chance?
Nu er jeg ikke matematiker, men jeg vil mene det er en såkaldt 50/50 og det er altså ikke særligt gode odds. For dig.

Måske.
Men kun måske kan jeg godt reflektere over, om det er min fejl. Om jeg skulle have påklædt hende i den My Little Pony heldragt jeg fik af Moster Susanne i barselsgave (den, der ikke kunne byttes, selvom jeg prøvede, og som jeg ikke har samvittighed til at spørge om kvittering efter, da der jo var dengang jeg kom til at kalde hende tyk, efter en snaps for meget til påskefrokosten i sommerhuset. Men nu er jeg jo voksen, og mor, og jeg tænker det er derfor jeg straffes med baby, fabrikeret af samme stof, som det billigste strippertøj), men dumme dumme mig. Jeg iklædte hende noget kønsneutralt.

Nu ligger mit barn der og kigger på dig. Med sine store blå øjne. Og hvad det der er på hovedet?
En grå hjelm.
Med antydningen af blonder i kanten, jovist, men den er da grå.
Sørens! Den dækker jo hendes ellers så nydelige hårpragt og endda den bette sløjfe jeg fandt i sidste uge.

Men jeg kan godt se det er til at gå galt her. Grå er der vidst ikke noget køn, der har patent på, er der?

Og den lækre sweater (upraktisk godt nok, men aldeles yndig. Jeg troede egentlig at den tangerede til en knækket rosa, men jeg kan da godt se, at den her i halogen-belyste indkøbscenter, kunne synes som off-white. Og hvis man er lidt farveblind altså.) er deltvist dækket til af den hvide dyne.

“HVIDE DYNE!”
Hvor er jeg dum! En eller anden! Ræk mig det pinke kantbånd, og sæt mig ved en symaskine! Projekt tøse-farvemekka coming up!

Kære du.
Det er ikke fordi jeg er vred. Slet ikke. Ikke engang irriteret. Jeg støder nemlig på folk som dig hver eneste dag, når jeg går mit daglige SOV-NU-marathon gennem indre by, men jeg har alligevel lidt svært ved at forstå hvorfor du gætter.
Hvorfor du tør.
Jeg kan give dig en hel liste med mere passende ting du kan sige, hvor du træder et kæmpestort skridt udenom potentielle farezoner.

Jeg lover at skrive et skilt.
Måske: “BABY GIRL ON BOARD”, skrevet i pink similisten, omringet af lysrøde hjerter, på et sommerfugleformet stykke karton?

Kære du. Kunne du ikke bare dikkedikke og så sige: “sikke et sødt barn?”

Jeg kan se du synes mit barn er kær. Du smiler. Kigger op, og åbner så din mund, og spørger:

“Hvad hedder han?”


(Et åbent brev, bygget på en sandfærdig episode, eller fem. Selv når der har været en sut med skriften: “MORS PIGE” involveret)

 

Læs også

42 Kommentarer

  • Reply
    Marie
    16. maj 2015 at 22:11

    Det hjælper desværre ikke at klæde dem i lyserød, lilla osv. Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har stået med et barn i meget tydelige tøsefarver (gud hjælpe mig, jeg kom hjem med noget i blåt) og med lyserød baby elefantdyne. Jeg blev stadig mødt med hvor er han dog sød :joy: 😀

    • Reply
      Nutidensmor
      16. maj 2015 at 22:35

      Arh det er sandt! Det er også sket her 😀 Der må være mange farveblinde i denne verden 😉 Og dårlige gættere 😉

  • Reply
    Linne
    16. maj 2015 at 22:14

    Selvom man så en sjælden gang imellem sniger sin datter i lyserødt tøj så bliver der Gud hjælpe mig stadig sagt “ham”/”han”! Så det hjælper ikke engang 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      16. maj 2015 at 22:36

      Enig 😀 – selvom det da var oplagt at man så startede ud med at skyde på det var en pige 😀

  • Reply
    Julie
    16. maj 2015 at 22:23

    Men det er altså også lidt mærkeligt når folk spørger “er det en dreng eller en pige?” Det sker rigtig ofte med min søn…

    • Reply
      Nutidensmor
      16. maj 2015 at 22:37

      Og hvorfor spørger de?
      Hvorfor ikke sige:
      “Årh, sikke et sødt barn… Hvad hedder du lille ven”?
      Hvis responsen så er Caroline, så har de ligesom svaret ift. køn!

      • Reply
        Julie
        17. maj 2015 at 11:10

        Hvis det nogensinde sker skal jeg så meget sige at unisex navn og håber på at vedkommende bliver endnu mere forvirret :-p

  • Reply
    Carina
    16. maj 2015 at 22:25

    Min mor var engang gået all in med at give mig lyserødt tøj på; lyserøde hjerte solbriller, lyserød strikket cardigan og lyserøde bukser (sikke et syn det må have været!), og ALLIGEVEL spurgte en dame hende hvad ‘han’ hed….

    • Reply
      Nutidensmor
      16. maj 2015 at 22:37

      HA! Øv! 🙂

  • Reply
    Ane
    16. maj 2015 at 22:28

    Passer i så fin forlængelse af dit indlæg fra den anden dag- med “pige” og “drenge” tøj

    • Reply
      Nutidensmor
      16. maj 2015 at 22:37

      Nemlig.. En kønsneutral tråd 🙂
      (Godt set)

  • Reply
    Sofie
    16. maj 2015 at 22:31

    Men hvorfor er det så slemt at folk antager at din datter er en dreng? Jeg forstår det ikke.

    • Reply
      Nutidensmor
      16. maj 2015 at 22:32

      Det er skam heller ikke “slemt”
      Det sker bare for rigtig rigtig rigtig mange, som du kan læse her, på Instagram, på Facebook og i mit indlæg før dette. Grunden til det bliver til en skrivelse er fordi det er pudsigt at folk tør gætte.. Også selvom tøjet skriger et bestemt køn (f. eks. er ungen iklædt pink), så gættes der – og ofte endda forkert
      Hvad er der galt i at sige:
      “Hvad hedder du så lille ven?”
      Eller
      “Sikke en sød baby”… og så bare det 🙂

  • Reply
    Julie
    16. maj 2015 at 22:32

    Kære du

    • Reply
      Nutidensmor
      16. maj 2015 at 22:37

      Kære du 🙂

  • Reply
    Lilli
    16. maj 2015 at 22:54

    Jeg synes bare det er sjovt, når folk gætter forkert. Har aldrig set det som modigt eller andet at folk “tør” spørge om det er en dreng eller en pige. Jeg synes det er vigtigst at kigge på tanken bag. Og er tanken kærlig så Gør det kun min dag bedre – også selvom de gætter forkert.

    • Reply
      Nutidensmor
      17. maj 2015 at 9:02

      Der er bestemt en kærlig tanke bag. Modig, men hjertevarm 😉

  • Reply
    Karin
    16. maj 2015 at 23:16

    Smiler. Jeg opgav da jeg stod i Bilka med smilende baby i lækker kjole med lyserøde hjerter (godt nok på brun baggrund) og en sød med kunde siger sikke en skøn dreng der ligger der. Og nej der var ikke nogen dyne over.
    Nu hvor jeg har tvillinger går folk ofte også udfra den ene klart må være en dreng… konkluderet udfra at den ene måske er iklædt en dragt med snært af lidt mere tøset end den anden.
    Så når det lyder sikke et par søde tvillinger, det er da en dreng og en pige. Hvor må det være dejligt med en af hver.
    så er mit svar: “det er det helt sikkert, men jeg nyder nu at have to dejlige piger. “

    • Reply
      Nutidensmor
      17. maj 2015 at 9:01

      Haha – godt comeback! “Det er det sikkert, men jeg har nu to piger” 😀 😀 😀
      Måske folk har en antagelse, at tvillinger (af samme køn) skal være klædt ens?

  • Reply
    Mette Marie Lei Lange
    17. maj 2015 at 7:21

    Hvis jeg havde fået en 10’er hver gang, nogen troede, at jeg var mor til tvillinge-drenge, ville min Bugaboo være tjent hjem. Og min er altså den dyre all-black-model!
    Men jeg har tjekket med Berta, og hun er røvligeglad. Derfor er jeg røvligeglad!
    Hellere at folk tror, hun er en dreng, end at smøre hende ind i pink og opdrage hende med en opfattelse af, at piger bedømmes ud fra, hvordan de er klædt. 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      17. maj 2015 at 8:59

      Ja, jeg tænker de fleste ville kunne inkassere til en fed børneopsparing, hvis der måtte uddeles dummebøder 😉

      Nu vil jeg ikke mene jeg bidrager til den tankegang, ved at klæde mit barn i pink, med jf. mit forrige indlæg, så bør man ikke være så skarp i sin antagelse af drenge- og pigebørn, når det kommer til farver.

      • Reply
        Mette Marie Lei Lange
        17. maj 2015 at 22:21

        Men er det ikke vildt lige meget, om folk tror, vores barn er en dreng eller en pige? Jeg forstår ikke helt, at du bliver fornærmet på Augustas vegne. 🙂

        • Reply
          Nutidensmor
          18. maj 2015 at 9:49

          Hej igen 🙂

          Jeg bliver skam ikke fornærmet – jeg kan ikke rigtig se hvor du læser det henne?

          Jeg synes blot det er pusseløjerligt at der kommer så vilde gæt på noget, som jo faktisk er rigtig svært at regne ud (ift. f.eks. dit eksempel med ikke at klæde B i stereotypisk “pigefarve”). Derfor er det morsomt at så mange bliver “udsat” for gætteri, i stedet for at spørge ind til kønnet på anden vis, hvis det er det man har så stor interesse i 🙂

  • Reply
    Herdis
    17. maj 2015 at 7:56

    Jeg stod med min venindes datter og min egen i en tvillingevogn, på henholdsvis 2 og 5 mdr. En med mørke brune øjne, en med lyse blå. Blev antastet af et af de mennesker, der fast hænger ud ved Brugsen og spurgt: Er det tvillinger? Nej. Er det en af hver? Nej. Er det 2 drenge så?
    I give up!

    • Reply
      Nutidensmor
      17. maj 2015 at 9:01

      Haha! Du godeste 🙂 Der er immervæk forskel på en 2årig og en på 5mdr 😀

  • Reply
    Karina
    17. maj 2015 at 8:49

    Godt så er det ikke bare mig min datter bliver også en han selv om hun var klæd på i pink

    • Reply
      Nutidensmor
      17. maj 2015 at 9:00

      Not just you 😉

  • Reply
    En mor
    17. maj 2015 at 8:54

    Jeg forstår godt nok heller ikke problemet?

    • Reply
      Nutidensmor
      17. maj 2015 at 9:00

      Jeg forstår ikke helt din kommentar :-)?

      Men det er da også helt okay 🙂 Jeg har skrevet et lidt sarkastisk indlæg, som ikke bunder i vrede, eller store u-landsproblemer, som rigtig mange kan nikke genkendende til. Det er helt i orden at der er nogen, der ikke kan se sig selv i det 🙂

  • Reply
    Mette
    17. maj 2015 at 9:07

    min datter er altid blevet forvekslet med en dreng.nuvel hun har haft blå og brune flyverdragter, men altid lilla, lyserød, blomstermønstret hue på. Jeg tror ikke de (ældre) mennesker ser rigtig efter.

    • Reply
      Nutidensmor
      17. maj 2015 at 9:52

      Nej, det har du nok ret i, Mette. Min datter havde også en grå flyverdragt, og dog med en rosa elefanthue blev hun også forvekslet som værende en dreng 🙂

  • Reply
    Christina
    17. maj 2015 at 9:13

    He he…min mand er fra Cuba og vi er på ferie hos farmor og farfar hvert år. Og der har piger altså huller i ørerne og øreringe fra de er et par måneder gamle. Det har vores datter på to så ikke….men lange mørke krøller og klædt i lyserød kjole…og stadig er der folk der siger:sikke en sødt dreng! grrrr…..forstår dig godt 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      17. maj 2015 at 9:52

      Haha! Så er det i med øreklips 😛

  • Reply
    Pernille
    17. maj 2015 at 10:56

    Åh, hvor jeg kender det! Med min første (dreng – eller det er de så alle 3), havde jeg ham med en tur ind til byen en dag. Det skal dog siges, at jeg har brugt farven blå meget til ham. Han var iklædt blå flyverdragt, som var lynet ned og under havde han blåt tøj på, han have blå- og hvidstribet dyne, blå hat og en blå sut i munden, hvor der stod “Daniel”. Alligevel var der på netop denne tur FLERE, der stakhovede hen og sagde “nåh, hvor er hun sød”!

    • Reply
      Nutidensmor
      18. maj 2015 at 9:53

      Hahaha! Daniel er mig bekendt ikke et unisex navn 😀
      De så nok kun den lækre baby (og overså farver… og sut! Ha!) og gættede forkert 😛

  • Reply
    Maj
    17. maj 2015 at 12:29

    Enig ! Men jeg har altså også undret mig fra dag 1 over at nærmest hele verden får behov for at snakke med en bare fordi man render rundt med en baby. Jovist kan det da være hyggeligt nok og jeg bliver da også glad når folk synes mit barn er kært, men det der med at man hver eneste gang man står i kø i Netto, sidder på en bænk osv skal indlede samtale med fremmede – det er altså lidt underligt !

    • Reply
      Nutidensmor
      18. maj 2015 at 9:52

      Sådan kan jeg også have det 🙂
      For mig var det virkelig grænseoverskridende i starten faktisk – pludselig snakker man med fremmede, blot fordi man har et barn.
      ..det kan dog være hyggeligt nok, men jeg må indrømme jeg også har fået overskredet nogle grænser – men vi danskere er også ret så asociale og indelukkede 😛

  • Reply
    Julie E
    17. maj 2015 at 19:28

    Pudsigt, det har aldrig generet mig det mindste – jeg har en dreng og en pige og de er begge blevet omtalt i forkert køn. Jeg har altid synes det var lidt synd når folk tog fejl og at de blev småflove og undskyldte når jeg rettede dem. Det er da en hæderlig fejl og ingen tager skade.

  • Reply
    Julie E
    17. maj 2015 at 19:36

    Pudsigt, det har aldrig generet mig det mindste – jeg har en dreng og en pige og de er begge blevet omtalt i forkert køn. Jeg har altid synes det var lidt synd når folk tog fejl og at de blev småflove og undskyldte når jeg rettede dem. Det er da en hæderlig fejl og ingen tager skade. Jeg kan godt se indlægget i forlængelse af din tøjfarvedebat, men jeg synes at når køn netop ikke betyder så meget så burde man være ligeglad om baby bliver omtalt som ham eller hende

    • Reply
      Nutidensmor
      18. maj 2015 at 9:51

      Hej Julie 🙂
      Ja, de bliver småflove og undskyldende – det er det der er lidt komisk, at man tør sætte sig selv i den situation, og bare gætte..
      Hvis det er man synes det er “pinligt” at skyde forkert ift. køn, hvorfor kaster man sig så ud i det – det er det jeg synes er morsomt 🙂 Det generer heller ikke mig, som så – men nu er det også længe siden at nogen har gættet Augustas køn forkert 🙂

  • Reply
    anna
    17. maj 2015 at 20:50

    Det lyder som meget problematisk.
    er dette indlæg for real?

    • Reply
      Nutidensmor
      17. maj 2015 at 20:57

      Jeg er ikke helt med på hvordan jeg skal læse din kommentar, Anna 🙂
      Jeg tror du skal læse indlægget igen, og så lige hægte dig ved at jeg hverken er sur eller irriteret 🙂 Jeg reflekterer blot over noget, som er sket mange gange for os- og ud fra facebooksiden, Instagram og her, i kommentarfeltet, er det noget, som mange oplever 🙂 Og det er da lidt morsomt 🙂
      SKAL blogindlæg i din optik behandle reelle problematikker :-)?

Skriv et svar