Det jeg sagde vs. det hun egentlig hørte II

skaermbillede-2017-09-12-kl-12-03-10 Det jeg sagde: “Så går mor! Kan du have en dejlig dag! Vinkevinke!”
Det hun hørte: “Og nu skal du bo her i vuggestuen, sammen med pædagog-Grete! Mor kommer aldrig igen! SES… iiiiikkeeeeee!”

Det jeg sagde: “Jeg tager lige telefonen, det er far, jeg skal lige sige noget vigtigt til ham”
Det hun hørte: “Vil du ikke BZ’e min iPhone de næste 20 min.?”

Det jeg sagde: “Jeg snupper liiiige mælken i køleskabet….”
Det hun hørte: “Så der sgu frit slag skat! Spot lige noget du vil ha’, snup det og LØB!!! Hvad med at tage mayonnaisen igen? Det var jo så morsomt sidst, da vi stod og havde trækkeleg, hvor låget til sidst røg af, og der var mayo ud over hele stuegulvet”

Det jeg sagde: “Årh jeg kan godt se du lige strejfede græsset med dit knæ? Så så skat, det synes du gjorde ondt?”
Det hun hørte: “Jeg kan SLET IKKE sætte mig ind i det smertehelvede du er i lige nu. Hold op hvor du overdriver! Der skal bare jod i lortet og du kan glemme alt om Hello Kitty plaster, ka’ du tro!”

Det jeg sagde: “Kunne du drikke lidt vand?”
Det hun hørte: “….eller måske en pandekage? En is? To is? Tre brune is? En figenstang? En kiks? Juice måske? Bare bestil et eller andet, og gerne noget vi ikke ligger inde med”

Det jeg sagde: “…og godnat, og sov godt. KYS. Mor og far sidder inde i stuen”
Det hun hørte: “…og nu skrider vi, ka’ du så passe på dig selv så længe? Pas på zombierne i skabet. Heyhey”


Har du også læst:
Det hun sagde vs. det hun egentlig hørte I

 

 

Læs også

3 Kommentarer

  • Reply
    Maj
    20. maj 2015 at 20:03

    Ha ha ha… Du er altså herlig!
    Her gik jeg og troede Augusta var sådan en sød, forsigtig og rolig pige,, men mayonnaise episoden giver et noget andet billede af din datter 😉
    Jeg kan SÅ levende sætte mig ind i det du beskriver, hver gang jeg åbner fryseren for at tage mad ud, kommer min søn på 2,5 rendende og skriger is is is Is IS IS IIIISSSS og hold nu op et anfald der kommer, når der ikke ryger en is ud af fryseren og direkte ind i hans gab 😀

    Tak for en skøn blog!

    – Maj 🙂

  • Reply
    Cecilie
    20. maj 2015 at 20:20

    Hahahahahhahaha

  • Reply
    Stine - harjegbrugfordet
    21. maj 2015 at 7:34

    Åh, det genkender jeg meget af. Utroligt så anderledes hørelsen er skruet sammen i den alder ifht, hvad der egentlig bliver sagt 🙂

Skriv et svar