Insta-debat: bade-bh til børn

Da jeg smed dette billede op på Instagram skabte det en smule røre i mommy-dammen.
 photo image16_zpsvlpvitux.jpg
Teksten dertil var:
“Frisk nok BØRNEbadetøj alligevel, H&M. Vil en måske forklare mig, hvorfor man giver en pige “BH”-badetop på? #HarAldrigForståetDet #BadetøjTilEn2Årig”
Og jeg vil alligevel sige at jeg da måske ikke blev overrasket over den spirende debat, da det jo er det der sker, når jeg stikker næsen frem med mine refleksioner.

Men det ER et spørgsmål. Også til jer.

Det kom sig af at jeg stod i H&Ms børneafdeling. Juniorafdelingen, fordi vi nemlig er opgraderet fra babysektionen (sådan rent størrelsesmæssigt). Vi skal i Fårup Sommerland, til et blogevent, i næste weekend, så der skulle lige spenderes på noget badetøj i størrelse lillepige (jeg regner stærkt med selv at bestille en burkini eller lignende fra nettet, til mig selv).
Udvalget er dog smalt – måske vi er sent ude – for hylderne er godt rippede.
Jeg ved ikke om det først var den lille badetop eller det glimtende stof, i stripper-agtig-uniforms-beklædnings-kvalitet, men denne sag fanger da mine øjne. Og ja, den findes sgu i størrelse to år.

Jeg tillader mig at kalde det bh, selvom jeg da godt ved at det ikke er en brystholder, men det er jo så alligevel min undren, for er det ikke dens funktion: at dække “brystparti”?

– Hvilket får mig til at spørge: hvorfor giver man sin lille pige en sådan sag på?

Vi vil alle vores børn det bedste. Ingen ønsker at seksualisere sin datter (skrækkeligt ord at bruge i sådan en kontekst, i en samtale om børn), men jeg forstår bare ikke hvad den lille tops funktion er – udover at være uhyre upraktisk, skulle man tro?

Jeg, personligt, ville ikke give min datter sådan en “smart” sag på.
Det afspejler mit opslag på Instagram også meget tydeligt.
Her vil det til hver en tid være en badebuks, en badedragt, en UV-dragt eller bare bar røv og glade dage.
Jeg tænker ikke over hvor lidt hun er tildækket, da hun er et lillebitte barn, og det er overhovedet ikke freaks på stranden, eller mærkelige mennesker, med sygesyge tanker, jeg gider at skænke en tanke, næh, det er bare ren og skær: den der top er da helt overflødig.
Jeg gik f. eks. til babysvømning med en mor, der havde sin 8-9 måneder gamle, yndige, søde datter i en lignende to-delt badedragt.

Hvad ANDRE så vælger at gøre er da en anden sag.
Nogen kan mene det ser sødt ud!

Det kan jeg ikke selv se, men som med alt andet er vi jo forskellige på så mange punkter.
Der er ingen der skal slås i hovedet, for at iklæde deres lille datter en lille bikini (de findes jo som bekendt også som sådanne mikrotrekanter, der lige knap dækker brystvorten), jeg kunne bare godt tænke mig at høre nogle overvejelser bag, hvis der da er nogle.
En instagrambruger eller to  byder ind med at 4-årige vil se ud som deres mor (der ikke selv ligger topløs på stranden).
Her ville jeg nok – men lad os nu se – forklare min 4-årige at visse ting (BH’er, tildækning af “bryster”, g-strenge, og så meget andet) er en voksenting. Så kan man smides i en badedragt, hvis man af en-eller-anden årsag har et issue med at vise sit brystparti frem.
Jeg håber dog for sivans skyld på at 4-årige små piger ikke er generte over deres krop, eller føler behov for tildækning, men det må være en helt anden (vigtig) snak.

– Men hvad siger I, læsere på bloggen, mine kære medmødre?

Hvad tænker I om at give en lille pige bade-bh-top på?


Har du læst:
Børneværelsesdrømme (spar -10-70% på alt i interiør), mærker som: HAY, Ferm Living og mange mange flere
. Læs mere her

Læs også

46 Kommentarer

  • Reply
    Denise Mariendal
    30. maj 2015 at 13:52

    Jeg er 110% enig. Børn skal nemlig lære, at der er børneting og voksenting, BASTA! Jeg kan ikke huske hvornår jeg selv begyndte at indføre bikinien i sin fulde sammensætning, men jeg ved da, at alle mine forældres fotoalbums er fuld at 3 glade børn i bar røv. Der er 3 år mellem os hver, og så kan man selv med lidt regning gætte, at jeg har været ret gammel, før jeg først indførte en lille underbuks, for derefter at indføre toppen.

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 13:58

      Tak for din kommentar, Denise.
      Al UV-fare til side mv., så stemmer jeg da også meget for at alle unger rende med bagen bar på stranden 😀 Det er da det mest fantastiske og frie man kan tilbyde sit barn 🙂 (jeg husker det selv).. Sand i røven, og sol på maven. SKØNT!

  • Reply
    Anja
    30. maj 2015 at 13:59

    Her bader lillepigen også i så lidt så muligt, dvs er vi på strand, hjemme i haven (eller soppebasin i Berlin), så er det med bar røv og svømmehaller og andet har vi svømmeble fra Imsevimse, som fungere perfekt

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 20:02

      Det lyder hyggeligt 🙂

  • Reply
    Anne
    30. maj 2015 at 14:11

    Jeg må også erklære mig enig. Min datter er godt nok kun 1 år, men jeg tror ærlig talt ikke at hun får en bikini, før hun selv føler et behov for det, og ud fra nogle fornuftige argumenter fra hendes side. Jeg kan godt se, at argumentet om at man gerne vil ligne mor, kan veje lidt tungt – MEN. Der er som sagt forskel på børne- og voksenting og hun får jo heller ikke en bh med indlæg, bare fordi mors bryster har behov for sådan én 😉 Her fungerer svømmetid fint med badebuks og bar booty! Eller, det er i hvert fald hvad vi vil praktisere i haven og på stranden, når vejret forhåbentligt tillader det snart 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:21

      Hej Anne,
      Tak for din kommentar :-)!
      God aften 🙂

  • Reply
    Alea
    30. maj 2015 at 14:11

    Ha ha det er sjovt det indlæg lige kom op idag. Sad og kiggede børnebilleder, af mig selv, igennem igår. Udover virkelig mange nøgenbilleder fra vandleg i haven med de andre unger fra vejen, så var der et billede af mig i badedragt i svømmehallen. Jeg har vel været omkring 4-5 år. Jeg har vendt badedragten forkert og der er fuldt udsyn til de bryster, som ikke er der. Jeg har formentlig insisteret på at vende den sådan og min mor har sikkert tænkt ” så lad dog barnet”. Det er nok sådan er mor jeg gerne vil være. En som kan give slip på hvad alle andre tænker, stå i vandkanten og smile og sige” ja ja, hvis det er det hun vil”. (Medmindre barnet vil have g-streng på!). Så længe hun ikke er gammel nok til at udtrykke en mening, så bliver det badebukser. Når hun skal have medindflydelse tager vi den derfra. Tænker ikke det skal munde ud i en “kamp mod kønsrollerne”, men blot almindelig sund fornuft:)

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:23

      Hej Alea
      Årh, tak for din kommentar 🙂
      Ja, det er da pudsigt den falder på denne dag så 🙂
      Det lyder fandeme som nogle gode barndomsminder (og godt de er foreviget på billeder 🙂 )
      Jeg kan sagtens se mig selv i det du skriver – sund fornuft og et godt forhold til børns kroppe 🙂
      MVH Johanne

      • Reply
        Alea
        30. maj 2015 at 21:53

        Det er fantastiske barndomsbilleder. Du ve, den slags som ligger i en kæmpe bunke i et skab, på ingen måde sorteret. Dem man tømmer ud på gulvet og sidder med sine søstre og kigger igennem og griner, men mormor kigger efter ens unger:) håber jeg bliver nogenlunde til at få fremkaldt alle de billeder jeg får taget (indtil videre går det virkelig dårligt!). Det er altså ikke det samme, at kigge minder igennem på computer!

  • Reply
    Laura
    30. maj 2015 at 14:20

    Du skriver, at du ikke forstår behovet for at dække et brystparti til, der ikke er der – enig. Men hvad Søren er så forskellen fra en badedragt? Den dækker da også “noget til”

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 14:24

      Badedragt har også en praktisk funktion ift. UV-filter 🙂 Men ja, den er også tildækkende.
      En 9 årig vil måske ikke gå i bar bag eller i kun underdel, men måske gerne i badedragt.
      JEG kan bare ikke forstå hvorfor en (f eks.) 9 årig skal have en brystvorte-dækkende top på, og bar mave, når der ikke er noget at dække 🙂

  • Reply
    tine
    30. maj 2015 at 14:41

    Helt ærlig. Så synes jeg det er en helt ligegyldig diskussion. Det kan godt være toppen er ligegyldig og overflødig. Jeg har aldrig tænkt over om det er rigtig eller forkert, og hvorfor giver man dette så mange tanker bag?
    Putter man en blomst i håret er det vel pga det søde og nuttede i det, og hvis man synes det ser fint ud med overdel, kan jeg ikke se hvorfor nogle mødre ser skævt på det.

    Det er da kun for at være på tværs man begynder at tage sådan nogle ting op.
    Da jeg var lille tror jeg ikke på en eneste havde set skævt på min mor, hvis hun puttede mig i bikini med top.I dag skal alle være efter alle. Det er da ligegyldigt.

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 16:45

      Hej Tine,
      Tak for dit input
      Det er ikke for at være “på tværs” at jeg laver dette indlæg.
      Min blog er til stort og småt, undre, debatter og strøtanker.
      Jeg ser ikke skævt til nogen 🙂
      Hvis man tænker den ligegyldig diskussion, der er spild af tid, så kan man jo bare lade være med at deltage i snakken, og undlade at kommentere 🙂
      God dag

  • Reply
    Anne Mette
    30. maj 2015 at 14:45

    Jeg kunne ikke være mere enig! 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:23

      Tak for din kommentar, Anne Mette 😉

  • Reply
    Lene
    30. maj 2015 at 14:58

    Det der med små toppe til toårige, ser jeg som ren marketing. Jeg tror der er rigtig mange mødre som gerne putter deres lille prinsesse i sådan en ….ligeså vel som der bliver købt små lyserøde laksko, selvom et par sunde brune sko også ville gøre det….osv. I bund og grund er der vel mange ting idag der ikke har nogen virkelig funktion 😉
    Måske er jeg gammeldags, men bare børnenumser ved strand og pool bryder jeg mig ikke om (hvad der sker i egen have er noget andet). Hvorfor skal et toårigt barn ikke lære at man på offentlige steder tildækker sine kønsdele? Og hvor er aldersgrænsen for hvornår badebukserne pludselig skal på? At lade en 9 årig gå på stranden uden bukser ville jeg nærmest kalde `uforsvarligt` :flushed: I den alder kan de være ret veludviklede og de fleste piger er ikke helt flade mere.
    Så på med buksen børn! 😉

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:23

      Hej Lene,
      Tak for din kommentar 🙂 !

  • Reply
    Trine
    30. maj 2015 at 15:30

    Det her jo kun ét eksempel på at voksentøj laves til børnetøj. Tag fx vaskeægte denimbukser til en 4-måneders baby. Både upraktisk, og med garanti ikke særligt rart for sådan en lille vims at have på. Nogen vil måske mene at badetoppen er et mildt tilfælde, men jeg synes sgu sommetider det er sådan lidt vulgært, så meget som børn, også de helt nye, skal ligne små voksne.

    Jeg var i øvrigt 7-8 før jeg begyndte at bruge badetop. Indtil da var det kun badebukser jeg gad gå med. Ingen har nogensinde skævet hverken til mig eller mine forældre for ikke at “dække” mig til.

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 16:47

      Hej Trine
      Tak for din kommentar og input 🙂

      Du har helt ret ift. bukser – jeg kan sagtn se hvad det er du mener, også selvom jeg aldrig vi bruge ord som “vulgært” 🙂 Men nu er det også din kommentar, ikke min 🙂

      Jeg har ingen holdning til hvornår man så skal bruge badetop – det må som så meget andet være op til familien og forældrene. 7-8 år lyder dog meget normalt i mine ører?

      Venlig hilsen
      Johanne

  • Reply
    Stine B
    30. maj 2015 at 16:03

    Nogle små piger vil elske at iklæde sig den hæslige top – fordi deres mor også har bikini top på og fordi den ligner noget den lille havfrue kunne have på ! Og ved du hvad – nu skal vi ikke seksualisere de små stakler – der findes pædofile derude. Men den debat har snart taget overhånd! Jeg synes det er noget så fint hvis små børn har bikinitop på, hvis de vil.. Også drengebørnene – lad dem nu være børn og så lad os droppe alle de dårlige tanker. Thumps up til den grimme top herfra! Håber dog aldrig min datter ønsker sig sådan en – for puha den er grim..

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 16:49

      Hej Stine

      Tak for din kommentar!

      Nu fordømmer jeg jo nærmest ordet seksualisering, og jeg vil gerne have vi holder “den snak” og de sygeligheder udenfor denne “debat”

      MVH
      Johann

  • Reply
    Line
    30. maj 2015 at 17:29

    Hmm… Dit indlæg har faktisk fået mig til at tænke lidt.
    Mine piger har, som helt små, også rendt i bar mås eller badedragt/UV-dragt på ferier sydpå. Men faktisk havde M allerede en mening om badetøjet (især den manglende dækning af overkroppen) som 5-6 årig
    Hun var MEGET opmærksom på, at man INTET måtte kunne se af brystkassen og kunne faktisk heller ikke skifte badebukser på stranden (endda ikke under/i håndklæde! – Jeg har aldrig været særligt blufærdig, men er fx heller ikke på stranden topløs, så hvor det kom fra, det aner jeg ikke.
    Udfordringen kom så i, at hun i kropslængden var to tøjstørrelser større end alder, og en badedragt to størrelser for stor i bredden giver FRIT udsyn til den nedre del….. Og her kom ‘bikinien’ så ind i billedet.
    Den kunne, for hende, dække det hun var (hysterisk!) bange for kunne ses, og det har jeg virkelig aldrig tænkt var ‘forkert’.
    – Jeg ved godt det heller ikke er det du siger, og jeg ville aldrig tillade hende en ‘rigtig’ bikini – fx trekant – men for os har det egenligt bare været en mellemting.
    Den lyserøde sag der, ville jeg dog aldrig købe, men det er mere fordi jeg bare synes den er meget lidt pæn Men en badebuks med matchende top – i børneagtigt design og farver/mønstre – ser jeg intet skidt i (har efterhånden droppet at få hende til bare at bade i badebuks).
    Nu er hun ved at kunne fylde badedragten ud ‘normalt’, så den er tilbage

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:25

      Hej Line
      Mange tak for din kommentar!
      Jeg kan sagtens se hvad det er du skriver.. Det giver jo god mening at I tyr til det, som passer jeres datter!
      Det vigtigste er at hun er komfortabel, og at du er tryg ved hvad hun har på! 🙂
      MVH Johanne

  • Reply
    Tina
    30. maj 2015 at 17:53

    Hej Johanne. Du efterspørger en grund til at bruge toppen – jeg tænker da det er af samme grund man bruger alt muligt andet unødvendigt – pynteting. Min datter har fx haft elastikker i håret i dag, men det er i bund og grund ikke nødvendigt, da hendes hår ikke irriterer hende. Men jeg syntes det så sødt ud…
    Da vi var i Thailand med vores 2 årige, havde jeg også købt en bikini, med henblik på hin kun skulle have underdelen på, da det bare var mest praktisk. Da alle så antog hende for at Være en dreng, fik hun også bikinitoppen på nogle gange. Så det er jo også en grund til at gøre det.
    Dermed ikke sagt at jeg er fan af bikini til børn, men mere at der kan Være mange grunde til brugen af den….

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:26

      Hej Tina,
      Tak for dit input og kommentar 🙂
      (Nu fik jeg helt lyst til at rejse.. For at skifte emne: kan du anbefale noget særligt godt i Thailand?)
      MVH Johanne

      • Reply
        Tina
        31. maj 2015 at 14:01

        ALT i Thailand kan anbefales. Det var en fantastisk tur for os alle.
        Koh lanta kan klart anbefales, men det bedste råd er at leje scootere, så man kan tage ud og opleve områderne og gøre spontane ting. Min mand havde vores datter i en bæresele mens vi kørte rundt.

        • Reply
          Nutidensmor
          31. maj 2015 at 18:33

          Årh tak, Tina!
          Jeg drømmer mig væk 😛

  • Reply
    Linne
    30. maj 2015 at 18:10

    at det er en bikini tænker jeg ikke så meget over. Havde den været med flæser og i et mindre “White-trash-agtigt” look kunne jeg godt give min datter den på. Men som i nok kan høre så synes jeg også at lige netop denne bikini ligner et 90’er-levn fra en strippe,r så denne ville aldrig komme til at pryde min datters krop. Det bør være nuttet-piget og ikke voksen-piget!

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:27

      Ja, måske er der forskel på designet 🙂
      – Men hvad end man vælger, så skal man have lov til at klæde sine børn i hvad end man finder passende 🙂
      Tak for din kommentar og god aften:-)

  • Reply
    Janet
    30. maj 2015 at 19:30

    hej Johanne. Måske kan jeg trumfe den var i Intersport og se på badedragt til min datter og fandt en smuk blå sag med svaler. Agnes bliver snart ni og bruger str.134-140 der var kun et problem…DER VAR INDLÆG i overdelen – jeg sværger det er sandt – til min datter…. Nahr Men hvad sker der???? Hun er den fladeste pandekage og det må hun gerne blive ved med….. Så hellere lyserøde glimmerflæser

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:27

      Årh du godeste 🙁 Er det sandt?
      Det har jeg ALDRIG hørt om?!

  • Reply
    Kirsten
    30. maj 2015 at 19:42

    Jeg var en som aldrig ville putte min datter i sådan en lille bitte badetøj troede det var dumt at de skulle have en voksen ting på… men jeg fandt en utrolig søde vandmelon sætte i name it hvor jeg Skulle have underdelen og nu overvejer at tage toppen på ikke bare fordi den er lidt pynt og mega søde men fordi pigen på tre kiggede på det og sagde ” ej nu kan vi være ens mor”

    Problemet er også at alle tegnefilm og fjernsynsprogrammer hvor piger skal bade har to dele på nu så er det bare begyndt at være det normale og jeg har set i et anden buttik bade trusse med en knud på siden og en lille trekant toppe. Overhovedet ikke okay til en på 3!!!! Eller børn i general!!!!

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:29

      Årh, Kirsten, tak for din kommentar
      Jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation.. Jeg ville nok ikke selv, som du kan læse af mit indlæg, give min datter bikini på, men som du beskriver det (og når man har set den omtalte vandmelon-sag), så kan jeg godt forstå du tænker det er fint og uskyldigt 🙂
      Og ja, til det andet: jeg har også bemærket det. Det er sgu da ærgerligt.

  • Reply
    helle
    30. maj 2015 at 21:18

    min datter er 12 år og hun har helt op til 10 år været flad som en pandekage og løb rundt i haven og sommetider ved havet kun i trusser … men i en svømmehal har hun badedragt på min holdning er bh og det der ligner er til dem med bryster M som K hehe

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 21:29

      Tak for din kommentar, Helle – og dit input 🙂

  • Reply
    Tina
    30. maj 2015 at 22:01

    Tænker at folk selv må bestemme. Og seksualisering er da først når man begynder at skrive sådan et indlæg. Det er vel dine voksne tanker du lægger ned over børn.pigerne vil bare gerne være fine. Børn er børn med børns tanker.

    • Reply
      Nutidensmor
      30. maj 2015 at 22:04

      Hej Tina!
      Tak for dit input, og din kommentar!
      Folk må helt bestemt bestemme hvad de vælger at give deres børn på.
      Det jeg omtaler er børn, der er så små, at de ikke selv kender forskel på højre eller venstre, på at have gummistøvler på i solskin eller sandaler i snevejr – det jeg taler om handler ikke om barnets valg, men jeg sætter spørgsmålstegn ved hvorfor FORÆLDRE vælger at iklæde deres barn dette.
      Og ja, igen: det er deres valg, som jeg ikke vil dømme.
      At sige jeg seksualiserer ved dette indlæg må du lige længere ud på landet med.
      – Johanne

  • Reply
    Tina
    31. maj 2015 at 6:48

    Det kan på ingen måder hidse mig op. Jeg har aldrig købt en sådan sag selv, idet jeg ved at det blot ville være et spørgsmål om tid, før en af delene forsvandt blandt alt legetøjet. I virkeligheden tror jeg at de der hidser sig voldsomt op over det (her hentyder jeg ikke til dig, jeg tænker du blot reflekterer over det) er de der tænker at der er noget seksuelt over en sådan top. Men hvad så med korte nederdele? Eller stramme gamasher? Vi skal da ikke mange årtier tilbage, før det var uhørt for både mor og datter, at iklæde sig sådanne. Så jeg tænker først og fremmest (og med fare for at forhøjne pulsen hos andre mommys der læser med!) at der er noget galt i tankestormen hos en selv, hvis man på nogen måde seksualiserer et lille barn med nogen som helst påklædning.

    • Reply
      Nutidensmor
      31. maj 2015 at 7:22

      Der bliver netop ikke seksualiseret. Hvis man overhovedet skal bruge det skrækkeligt ord, så er det da VED iklædningen af denne sag, at man seksualiserer. Så hellere bar røv 🙂

      • Reply
        Tina
        31. maj 2015 at 11:03

        Jeg tænker bare, at det ikke er tøjet der er seksualiserende (som du selv skriver: skrækkeligt ord!) men snarere holdningen bag! Hvis min datter virkelig inderligt ønskede sig en to delt badedragt, ville det ikke røre mig. Så måtte hun godt få en! Men det er jo egentligt et interessant emne – for hvad med piger på 12 år der iklæder sig bikini? På en måde er det mere ‘lovligt’ men de er jo stadig blot børn? Og badedragter dækker jo også brystpartiet? Men det er et interessant emne, for uanset holdning hos dig og mig, så er det virkelig et emne der kan tænde flammer hos nogle! Det korte af det lange er: Det ville ikke genere mig. Men jeg har heller ikke grublet så meget over det!

  • Reply
    Julie
    31. maj 2015 at 13:20

    Jeg arbejder selv i H&M, og ja der har vi bikini til små børn, men det er ikke os selv der designer tøjet, det bliver jo fragtet til os, og så skal vi sælge det 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      31. maj 2015 at 18:34

      Hej Julie
      Tak for dit input 🙂
      Årh, det ved jeg godt 🙂 Jeg tænker hverken skidt om H&M, jer der arbejder der, eller de, der køber disse varer 🙂
      MVH Johanne

  • Reply
    Lise
    31. maj 2015 at 14:23

    Mit barn er kun et år, og bader kun med badeble i svømmeren, men har samme holdning som dig.

    Synes i bund og grund at det er problematisk at vi mere og mere iklæder vores børn som små voksne. Isoleret set er det jo bare en bikinitop, men synes det er en generel tendens. Falder selv i fælden, men prøver altid at have det i baghovedet.
    Og så tror jeg og håber på, at når hun kommer om et par år og vil ligne mor og de større piger, at jeg nænsomt sætter grænsen og holder fast i, at der ER forskel, og at hun må vente…

    Det kommer nemt til at lyde fordømmende, men det er ikke meningen.

    • Reply
      Nutidensmor
      31. maj 2015 at 18:35

      Kære Lise

      Tak for din kommentar 🙂

      Jeg synes du formulerer dig pænt og sobert, og jeg tænker ikke du træder nogen over tæerne.
      Du har jo ret til at have din mening, som alle andre har, og dine bevæggrunde bag at fravælge bikini har du jo al ret til at have 🙂
      Som du skriver er vi ret ens i vores tankegang.

      MVH Johanne

  • Reply
    Stine
    9. juni 2015 at 20:52

    Hej Johanne.
    Min datter har den – jeg er vist en af dem der kommenterede at min datter vil ligne mig! Det får hun så ikke lov til! Men hun får lov til at gå med badebukser og top. En top der tit sidder helt under armhulerne og slet ikke dækker det ellers tiltænkte. En top der bliver taget af – og på igen.. Men hun bliver så glad over at måtte få en bikini og så længe den er børnet, så jeg ingen udfordring i lige det aspekt.

  • Reply
    Lisa
    11. september 2015 at 14:00

    Mine døtre har begge to altid været i UV-dragter. Der er en grund til det, bikinitoppe er til voksne, eller store(som i ældre) piger og ikke til piger på 2, 3 eller 4 år. For mit vedkommende går der nok en rum tid før det overhovedet bliver aktuelt at de får lov at tage en bikini-top på. Jeg tager gerne slåskampen med dem, hvis det skulle blive nødvendigt.

Skriv et svar