Lav din egen modellervoks: billigt, sjovt og uden skidt kemi

 photo 2015-02-07 09.19.25_zpsihnzpx9o.jpgOkay, jeg er altså ikke helt sikker på om jeg nu afslører en dyb hemmelig opskrift her, men jeg tage chancen og dele den med jer – for den er jättebra, og må vitterligt være den bedste modellervoks på markedet. Og du kan altså bare lave den selv, i dit køkken og børn deltager jo hellere end gerne i sådan noget 🙂 Det er i hvert fald en rigtig hyggelig aktivitet, som de fleste børn kan være med til.


Det du skal bruge er:

KOGT VAND 4 dl.
(easy: vand + elkeddel.. eller gryde, om man vil)

OLIE 2 spk.
(bare en madolie, ikke noget fikumdik)

FINT SALT 100 g.
(det billige fra supermarkedet duer fint)

MEL 400 g.
(hvedemel er super)

VINSYRE 2 spk.
(fra f. eks. Santa Maria)

FRUGTFARVE
(vælg en sjov farve og tilsæt lidt af gangen)


Først ‘det tørre’ (vinsyre, mel og salt) og så ‘det våde’ (vand og olie)
og til sidst: farve.
ÆLT GODT (vær’ opmærksom på det er varmt, pga. det kogte vand), eller brug en røremaskine – så går det let.

OPBEVAR modellervoksen i en lufttæt beholder.

Man kan købe nogle udmærkede legesager til modellervoks i f. eks. TIGER-butikken, som udstikkere, kageruller m.m.

God fornøjelse 🙂

 

Læs også

2 Kommentarer

  • Reply
    Stephanie
    16. juni 2015 at 23:12

    Tak for info, det er da værd at prøve. Nu har jeg købt KREAs ikke-giftige modellervoks, og det tørrede ud, næsten før vi nåede at bruge det.
    Ved du, hvordan holdbarheden er på dette? og hvad med afsmitning, for tænker lidt at frugtfarve er noget værre stads? 🙂

    • Reply
      M
      17. juni 2015 at 21:41

      Vi plejer at lave efter en lignende opskrift og opbevarer det i køleskabet imellem brug. Det holder fint i hvert fald en måned, men da er det som regel (her) så blandet sammen i farverne at det ikke er så sjovt mere 🙂
      Ifht afsmitning så kan jeg helt sikkert anbefale at bruge fx gummihandsker, når farven æltes i. Men derefter afsmitter det ikke 🙂

Skriv et svar