Gruppen, der er meget mere, end kage og brok

 photo MG3_zpsmwalti1w.jpgEn mødregruppe.

“Hvor vi skal sidde i en rundkreds og spise kager, mens vi på skift brokker os over hvor lidt vores børn sover”.

Det var min tanke.
Og min frygt faktisk.
At jeg skulle sættes sammen med en lille gruppe af kvinder, med det eneste tilfælles, at vi på den ene eller anden måde havde poppet at barn ud, for at vi en gang om ugen kunne invitere hinanden på besøg, og diskret ville forsøge at overgå hinanden i både bagekunst og støv-aftørring.

Dette indlæg kommer efter at vi har holdt vores store grill-hygge sammen. Kvinder, børn – og mænd, i ét hus, en halv dag. Det var hyggeligt, og da jeg blev en smule sentimental over ungernes fællesbillede fik jeg en ustyrlig lyst til at denne skønherlige gruppe blev en del af bloggen her.

Min mødregruppe er en no-bull-shit forsamling
Vi spiser ganske vidst en hel del kage. Og drikker megen kaffe.
M E G E N kaffe.
Vi var næsten aldrig fuldtallige, fordi der altid var en, der skulle putte, og når dét barn så vågnede, og det var tid til det obligatoriske mødregruppe-fællesfoto, så skulle det næste barn sove. Og køres frem og tilbage, frem og tilbage. I uendeligheder.
Men ingen kagebagning. Ikke på den afskrækkende måde. Vi har ikke noget behov for at overgå hinanden.
Vi er faktisk skrækkeligt menneskelige og ærlige i vores fremtoning.

“Ej, undskyld jeg sidder da og krummer” kunne jeg udbryde, mens jeg i speedfart kværner et rundstykke, i frygt for at Augusta ville vågne, og jeg ikke kunne færdiggøre min morgenmad (her kl. 11).
“Det gør ingenting, jeg har alligevel ikke støvsuget i 3 uger” ville svaret være. Uden skam.

It is what it is – vi er en gruppe kvinder, der ikke behøvede at spille komedie.
Til tider var det nemlig skide hårdt at spille mor. Eller være mor. Særligt i starten!
Vi kæmpede med hver vores, for vores børn har fra start været helt forskellige – lige som vi er.

Jeg synes I skal introduceres for min mødregruppe

Den sejeste MG-2013 – i hvert fald i mit liv.
Mia, Mia, Diana og så mig
Der er en verden til forskel mellem os, og selvom vi jo fundamentalt set kun har børnene og hinanden tilfælles, så er det bare en perfekt gruppe af forskellige damer.
Vi skulle alle have født i maj, men der var nogle der snød lidt foran, så ungerne er fra slut april-start midt maj.

Og som nå ja – vi har alle har fået kejsersnit. Det var dog ikke planlagt sådan for alle.
Men sådan er det jo med børn. Man kan fandeme ikke planlægge noget som helst. Ikke engang før det er de er kommet til.

 photo MG22_zpstqxacfnt.jpgNederst: Thor – Augusta – Theodor – Oskar

Nu må vi se om I kan følge med 🙂
Jeg er, med mine 26 år, den yngste i forsamlingen. Jeg er tilgengæld også den eneste der hverken er forlovet eller gift, men det gør nu slet ikke noget. Pædagogstuderende kan jeg skrive på mit CV, jeg startede på seminariet den dag Augusta startede i vuggestue, men da jeg satte mig i mødregruppen første dag var jeg “bare” på barsel fra min pædagogmedhjælper job i en vuggestue.
“Bare på barsel”, lige som alle de andre.
Mia, eller “lille Mia”, som vi kalder hende det – måske uden hun ved det – er mor til Thor, der er ældst i børnegruppen, men der også har sat røv en smule for tidligt. Mia er super-pædagog og super-ammer, mens Thors erhverv er bil-FANATIKER og er netop blevet storebror til bette skønne Johan.
“Store” Mia, som vi kalder hende – udelukkende pga. sine 1.80 m. er sygeplejerske, og har altid været nyttig at have i gruppen i forhold til sygdomme og spørgsmål om vacciner. Hun er mor til Theodor og nu også til smukke Rosa, der begge slægter sine mors og fars lange lemmer på. Theodor er den næstældste og har også været den første til at smide en tand (men det var nu ikke med vilje).
Oskar er den yngste af ungerne. Moren er Diana og hun er lige knap og nap færdiguddannet lærer. Oskar bor med sin far og mor lige om hjørnet for os, hvilket betyder at jeg nok har været sammen med dem 5 ud af 7 dage om ugen, i ni måneders tid.
Diana kunne næsten være tandløs, for hun har om nogen, sammen med Oskars far, været igennem nogle tand-udtrækkende faser: gennemgået svær kolik, reflux, sindssygt tandudbrud og abnorm søvnfrarøvelse.
Og så er både Theo og Oskar ørebørn!

En ting skal I lige vide – og så ved du det, hvis du aldrig har været i mødregruppe. Fællesbilleder af børnene er en ambition, som man sjældent klarer.
Et billede hvor alle de voksne er med på er utopi – det er helt umuligt.

 photo MG33_zpsaveyku3q.jpg
Billedet, der var knap umuligt at tage 🙂

Det fantastiske ved vores gruppe er at vi har kunnet dele sorger, fortælle om hvor fucking hårdt vi kunne mene det var. Hvor sindssygt lidt søvn vi har fået og vi har kunnet græde over hvor mega freaking svært det der amning har været – og for nogle af os, hvilket tab det var at give slip på det.
Vi har bladret som gale i Tigersprings-bogen for at finde noget, der kunne minde om en instruktionsbog på vores ungers adfærd, vi har delt stort og småt, svært og godt i vores Facebookgruppe, der skiftevis er stille, som en børnefrinat eller eksploderer med facts om sundhedsplejerskebesøg, mv.

 photo MG_zpsmgcq6osg.jpg
Dejlige børn og søde voksne. Da billedet blev taget var Rosa det nyeste skud på stammen

Min MG blev til, på internettet
Det lyder simpelthen så nørdet og jeg har flere gange forsøgt at finde på noget bedre at sige, end “Det er fordi der er en fra min mødregruppe – altså ikke den kommunale, men den onlinegruppe….”, for det lyder altså ikke synderligt fikst.
Gruppen opstod fra Min Mave, der blev til en terminsgruppe på Facebook, for folk der skulle føde i maj 2013, hvilket – efter lang tid – førte til en undergruppe for Aarhus-egnen og derfra udsprang vores dedikerede fire kvinders bande 🙂

Tre af os gik endda til fødselsforberedelse sammen og grinede af hvor langhåret det kunne være med visualiseringer og billedesymbolik.
-og jeg troppede op i hæle til det sidste – det siger noget om min graviditet, modsat de andres, hvis fødder max. kunne klemmes ned i klipklappere. Men jeg blev da ikke upopulær af den årsag 😉
Egentlig ret ironisk, da vi alle, som tidligere nævnt fik kejsersnit.
Mia og Mia med akutkejsersnit. Diana med kejsersnit, da Oskar vendte forkert (tidlig viljestyrke hos den dejlige drenge), og mig med mit planlagte kejsersnit.

 photo MG7_zps30icnl0t.jpg
Augusta og Oskar hilser på det nu allernyeste medlem: Thors lillebror, Johan

Når nogle piger er en så stor del af mit liv – og har været en kæmpe del af Augustas, siden hun blev født, og særligt med alle de bekymringer det medførte, så betyder de virkelig meget for en.

Dette er et tak til dem, og en hyldest til kvinder, der står sammen og hjælper hinanden 🙂

Hvad betyder DIN mødregruppe for dig?
Er den sundhedsplejerske sammensat, eller har I fundet hinanden på anden vis?
Skriv gerne lidt om din og hvad du har fået ud af at være i mødregruppe (eller ikke har), i kommentarfeltet 🙂

 photo MG4_zps41fjkzmx.jpg
 photo MG5_zpsuk6rhrqv.jpg
Ready, set, GO ! Er de ikke seje?

Læs også

8 Kommentarer

  • Reply
    Johanne
    24. juli 2015 at 17:06

    Super sødt indlæg. Har også selv den bedste mødregruppe, der har rødder i vores mænds venskaber. Vi er fem piger, hvoraf den ene er jm og “har født” vores allesammens børn. Derudover er vores mænd super gode venner. Verdens bedste mødregruppe – hvor vi deler alt mellem himmel og jord. Ville ikke være foruden.

  • Reply
    Gitte
    24. juli 2015 at 17:45

    Åh, hvor jeg håber, at jeg får en fantastisk mødregruppe, når jeg læser historier som din! Jeg er 27 år, og min mor ses faktisk stadig med den mødregruppe, hun blev sat i da hun fik mig.

    Derfor glæder jeg mig også til at møde den gruppe, som sundhedsplejersken sammensætter, men måske også nogen jeg har mødt på nettet? Jeg har termin i september og allerede på lørdag skal jeg spise frokost med fem gravide kvinder, jeg aldrig har mødt før. Jeg er spændt. Og jeg krydser fingre. Men jeg er også bange for at blive skuffet, fordi jeg har tårnhøje forventninger.

  • Reply
    Caroline // tordenmor.dk
    24. juli 2015 at 17:49

    Ej, hvor er det nogle skønne unger – særligt på det nederste billede! I burde altså totalt remake moustasche-billedet nu – og i øvrigt også, når de engang fylder 18!:D

  • Reply
    Marie // Gladmor
    24. juli 2015 at 17:52

    Min mødregruppe var sundhedsplejerske-lavet. , og var ikke nogen succes. Der gik teenager i den (selvom ingen af os var tæt på den alder) grundet småting. Jeg valgte at melde mig ud. Da jeg startede på arbejde igen med en arbejdsuge på 37-45 timer om ugen, gad jeg virkelig ikke bruge den fritid jeg havde på mennesker, jeg i virkeligheden ikke havde lyst til at ses med.
    Børnene ses dog næsten hver dag, da de går i dagpleje sammen. Og jeg har intet i mod at snakke og hilse på mødrene til dagpleje-arrangementer, men ikke mere mødregruppe for mig.
    Jeg håber da at næste mødregruppe (hvis der kommer en nummer 2 ) bliver en større succes – da jeg da utrolig gerne vil være med i en mødregruppe hvor man har det godt sammen, som jeg kan læse er tilfældet med din
    God dag!

  • Reply
    Helena
    24. juli 2015 at 18:05

    dejligt indlæg som altid og det virker jo bare til, at i har det super godt sammen store som små.
    Har dog ingen børn selv, så kan desværre ikke fortælle dig om min mødregruppe 🙂

  • Reply
    Hjertestreger
    25. juli 2015 at 10:58

    Har også en dejlig mødregruppe – super søde kvinder, hvor vi faktisk deler mange af de samme holdninger og værdier – selvom vi er SP-sammensæt. Tror vi kommer til at ses i lang tid fremover. Og rigtig fint indlæg:-)

  • Reply
    Marie
    28. juli 2015 at 22:03

    Dejligt indlæg! Hvor er det bare skønt hvad denne “lille” fb-gruppe har ført til 😉

    Vores kommunale gruppe gik ret hurtigt i opløsning, men jeg har en som blev dannet ifm fødselsforberedelsen og vi ses stadig efter lidt over 2 år og er rigtig glade for dem 🙂

  • Reply
    Kammamamma
    1. august 2015 at 16:37

    Jeg havde også den bedste mødregruppe med Kamma. Den var sygeplejerskelavet og vi var 3 førstegangsmødre og 3 tredjegangsmødre. Det var perfekt! Vi mødtes en gang om ugen til ævl og gik også til babysalmesang og babysvømning sammen. Jeg flyttede jo desværre fra byen, så ser dem ikke så tit længere, men det er vist lykkedes os at samle alle 6 på søndag, for første gang i et år – så nu håber jeg ikke jeg føder :p
    Jeg glæder mig dælme til at se dem igen!

Skriv et svar