Generation HELDIG

 photo image119_zpskjmmri4v.jpg

“Curlingmor”

Ja, jeg har vidst tidligere fortalt hvor meget jeg hader den betegnelse. Særligt fordi den bliver strøet, som flormelis over nybagt kage, med meget let hånd.

Og det er faktisk en anden betegnelse jeg gerne vil skrive lidt om i dag. Eller sætning rettere sagt. Det modsatte af  ‘Curlingmoren’, der giver i hoved og r**.
Det er en sætning jeg længe har tænkt over, og jeg kommer helt til kort, når jeg skal forklare hvorfor det er, at jeg siger det.

“Hvor er du heldig”

Der går ikke en dag hvor jeg ikke siger det til min lille datter. Det er noget jeg slynger ud, når hun får noget, som jeg mener skaber glæde i barndommen. Banale ting, som f. eks. en is eller nye sæbebobler fra Tiger.
Nuvel, det er ikke menneskerettigheder, som rent vand eller muligheden for at sove i en seng, men det er småting i hverdagen, hvor jeg – uden at tænke over det – påpeger hvor heldig hun er.

Og ja, hvor heldig er hun da ikke lige? Hun mangler ingenting.

Jeg er på SU, så det er ikke fordi vi kan kaste penge i nakken af hende og giver hende alt hvad hun peger på, og selv hvis jeg havde en direktørstilling så ville vi stadig sige nej til hende indimellem, for man skal da lære at det er ikke alt man kan få, bare man beder om det.
Og hvor er hun heldig. Hvor er hun heldig at hun har forældre, der indimellem siger ja, men ofte siger nej. For hun vil tit have noget: en ny cykel, som vi ser, da vi passerer cykelhandleren, en pink kanin med solbriller på, fra Build A Bear i centeret, eller en is, fordi hun får det påskud at det er da det hun vil have, her kl. 08 om morgenen. Og selvom de da ligger ude i fryseren, så er det sundt med et nej.
Hun er heldig at have forældre, der kan sætte grænser.

“Hvor er du heldig!”
Det sagde min veninde den anden dag. En der endnu ikke har børn. Jeg spurgte hende hvorfor hun egentlig brugte det udtryk og hun nåede frem til, lige som jeg er, at det er noget man “bare siger” og vi nåede frem til at det er en vending vi selv er blevet udsat for, i vores barneår.
Det Augusta var heldig med, var forresten at få et ærtebælg.

Så måske det er et levn fra en anden generation? Fra da vores forældre var børn, hvor man sad lidt mere på sin pengepung, end man måske gør i dag.

Vi spenderer nemlig som aldrig før, på vores børn. Uden de ved det render de rundt i Poppy Rose kjoler til 400 kr.
For det er pointen. Vil du fortælle Lille Lilly-My hvor meget du bruger på tøj til , når hun bliver stor nok til at forstå det?
Eller vil du gerne have at hun værdsætter de penge, for det det er? 400 kr. er fakkertalt meget for et stykke tyndt stof. Og selvom vi kan være til nonchalant med pengene, fordi vi er sådan en forbrugsgeneration, hvor et stort tøjbudget er normaliseret, så vil vi da alligevel blive stødt over at før omtalte Lille Lilly-My ville flejne ud i Fætter BR, fordi hun ikke må få den der Baby Born mega-pakke til 300 kr.
“300 kr. Lille Lilly-My! Det er altså mange penge!”

Mine med-kvinder (i hvert fald i Aarhus) og jeg vendingen tit og ofte.
Det er noget jeg siger ubevidst, og det jeg mener er vel: “sæt pris på det”, og selvom det er lidt meget – og forresten total uforståeligt for en 2 årig, så synes jeg det er en sætning, der endelig kan sige noget godt om vores generation.

Denne generation af forældre, der skal høre for uendelig meget pis fra pressen og kloge folk, at vi er udfordringsaffejende, til det punkt hvor vi handlingskastrerer vores børn.

Og jeg skal da skynde mig at sige: der er da helt sikkert nogle forældre der fejler lidt i opdragelsesaspektet, og kan kende sig en smule skyldig at tage lidt for meget over, men fandeme nej om jeg vil lægge mig ned og blive kategoriseret som lortemor, bare fordi der er brodne kar – hvilket der altså har været i alle generationer.

Jeg er skam ikke ekspert, det kan da være det er så grelt, at man godt kan tale om en bekymrende tendens, for bekymrende er det skam, lige meget hvor mange forældre der er tale om, når det nu er børnene, der er taberne, men jeg vil vove at påstå at der er en lige så farlig tendens, som er forårsaget af al den negative fokus på det at være en dårlig mor, at vi nu har nybagte mødre der er skide bange for at gøre noget forkert.
Sindssygt usikre på den store opgave, fordi der simpelthen er et så massivt fokus på at hænge grupper af forældre ud, som over-bekymrer, eller ‘over-do’, som man nok ville sige det på engelsk.

“Hvor er du heldig” at du bliver født ind i en familie, hvor de bare gør deres ypperste for at passe på dig. For hvor er du altså heldig at din mor, alt imens hun forsøger at finde sin plads og finde sig til rette i sin helt nye livslange stilling det er at være nogens forældre, bare gør sit allerbedste.
Hvor er du heldig at du har nogle forældre der vil gøre alt for at hjælpe dig, og selvom det måske kan blive lidt for meget, for for lidt kærlighed er noget af det værste.

Så du er sgu heldig. Du er privilegeret.
Ja til fredagsslik, nej til plageri, ja til is på ferien, nej til M&Ms onsdag formiddag, ja til at gå på line på fortorvet, nej til Dora inden sengetid, ja til en godnathistorie, ja til uendelige kys, men nej til at hoppe i sofaen.
Men nogle gange får du endda ting du ikke har bedt om. Og vi gør ting impulsivt, ting du slet ikke har spurgt efter.

Og du er heldig, for vi er her for at minde dig om det.
Taknemmelighed er alligevel en selvfølge i vores generation af mødre.
Helt fucked up er vi åbenbart ikke.


 

Læs om “Curlingmoderens overmand”, en skrivelse om internetpli og mom-smashing

Læs også

6 Kommentarer

  • Reply
    Anna
    22. august 2015 at 19:51

    Hej Johanne! Jeg er stort set lige stødt på din blog, men jeg synes du virker som en sej kvinde med masser af humor! Jeg ser bestemt frem til at følge med fremover, har lige fulgt dig på bloglovin. Dog har jeg et lille spørgsmål, er din nuværende kæreste Augustas far? Eller hvordan hænger det sammen? 🙂

  • Reply
    Louise
    22. august 2015 at 19:54

    Det er skægt, jeg bruger også det udtryk virkelig meget! Jeg bruger det helt sikkert på samme måde som dig, som en lille reminder til junior om, at man ikke får det hele, men at man heller ikke får nej til det hele.
    (Og jeg har aldrig været i Aarhus ;P )

  • Reply
    Sidsel
    22. august 2015 at 20:52

    Hørt Vi i Københavns områder bruger også “hvor er du heldig”, lad os bare sige – en del

  • Reply
    Stephanie
    22. august 2015 at 23:11

    Spot on, og så fint skrevet! Bruger sætningen “hvor er du heldig” til min søn på lidt over 2 meget ofte (og bor i provinsen på Sjælland), og synes det er en fin måde at lære at begejstres og sætte pris på de små ting, og hvor er han egentlig pisseheldig at få lov til at opleve glæden ved de små ting og at nogen glædes med ham, også selvom det bare er en figenstang eller en gratis ballon på apoteket. Hvor er det heldigt, at det alligevel ikke står helt så skidt til med de børn, vi sender ud i verden 🙂

  • Reply
    Henriette
    23. august 2015 at 7:27

    Det er så godt tænkt! Jeg og min mand siger også “hvor er du heldig” – og mener det! Og det aller bedste: Det gør vores dreng på 2,5 også med begejstring en gang i mellem: “Jeg fik banan på min morgenmad, hvor er jeg heldig mor!” 🙂

  • Reply
    Sus
    23. august 2015 at 16:20

    Hej Johanne. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det var, du lige sagde, men jeg er fuldstændig enig med dig. <3

Skriv et svar