Brokke brokke brokke mor!

 photo image111_zps5oc0l4np.jpg

Jeg har måske et mål med denne blog. En intention.
Udover at jeg bare ikke kan lade være, og elsker at sidde og skrible, for så at smide det online – og få respons, så er der en helt anden side af sagen, og det er at jeg godt kan lide at danne et billede af hvordan det kan være, at være nogens mor.
Det er nu ikke fordi jeg vil påstå at jeg kan tale for enhver mor. Det ville være noget utopisk, og det ville betyde at jeg skulle have noget af en splittet personlighed og ditto barn.
(Det sidste kan jeg indimellem godt mistænke dog).

Jeg vil bare gerne give jer et indblik i hvordan det er at have et barn, når man er en ung quinder, som jeg, bor i en større by, og har en helt almindelig hverdag.
Selvom jeg kommer fra en generation af piger der gerne vil fremstille sig selv som helt deres egen, med en helt unik stil, så kan vi da lige hurtigt tilføje at jeg ikke har noget imod at være ret ordinær og gennemsnitlig, og det er måske også derfor du er her, og læser min blog?
Fordi det er ret relaterbart? Fordi jeg på nogle områder lidt er som dig, eller du, som jeg? I hvert fald i tankegang, ønsker, meninger?

Og det relaterbare er også det jeg finder I jer, når I kommenterer, for pludselig er jeg ikke så alene. Der er mange andre der har det som jeg har det #MorKlubben
Vi deler de bekymringer der pludselig er kommet, vi skide bange for at miste noget man lige har fået, og som vi holder så skrækkelig meget af, vi forstår hvor benhårdt søvnfrarøvelse er, og generelt bare kender vi den KÆMPE paletten af følelser det indebærer (for nogen), at blive mor – på både godt og ondt.

Men jeg kan lige så godt spørge med det samme.
Betyder det at det billede jeg forsøger at male, at det bliver én gang beklagelse og violinspilleri?

Brokker mødre – mommybloggere – sig i én uendelighed?

Jeg talte med en veninde den anden dag. Hun har ikke barn, men blogs (og mor-blogs) læser hun nok af.
Hun var faktisk lidt bekymret, for i de hverdage hun sådan rent virtuelt bliver inddraget i, giver et billede af at det er ret så hårdt at være mor.
Eller hvis det skal være korrekt: så hårdt, at det ikke kan betale sig?
At man skal vinke farvel til sit gamle liv, sådan for good, fordi man med garanti leverer en skrigbanan, der forresten selvfølgelig lå i sædestilling, og man nåede lige at sprække fra A-V, inden man fik akutkejsersnit.

Beretter vi egentlig kun om Orlas diarré dage, om hvordan barnets ankomst har givet os et distanceret forhold til manden, at vi er så evigt trætte og konstant mangler overskud og bare lever i en tranceagtig tilstand, hvor det at gå på arbejde nærmest umuligt, for slet ikke at tale om det sociale liv, der bare er dødt?

Det er nok en virkelighed for nogle. Nogle af punkterne. I perioder. Korte og lange faser.

Men nu skal jeg da også lige sige:
DET ER FANDFUCKERME OGSÅ FEDT!
Jihaa hvor det kører med søvnen lige nu, hvor er Augusta sød og skøn, med ret få irrationelle følelsesudsving (hvad kan man forvente, hun er jo indtrådt i ”terrible twoes), det er så dejligt med det dagligt blomstrende sprog, og bare rolig, jeg har alle mine gamle venner – selvom det tager en krig nogle dage, at få svaret på en SMS.

Ja okay, i går aftes, da jeg skrev dette, kæmpede min mor faktisk en kamp med Augusta, der flipper total over at skulle sove i sin seng. Sådan for tiden. Ikke bare i dag.
Men det er da en kamp, som er en del af mor-livet, og selvom det kan være hårdt så er jeg stolt over at være standhaftig, for børn kan sgu godt lide at vide hvor skabet skal stå, og få et nej. Så selvom det kan være surt at være “hende den strenge”, så giver det mig også noget selvværd, at jeg kan sætte grænser.

Måske mine indlæg drejer sig om det svære.. Primært.
Men det er også fordi det er lidt mærkeligt at skrive om ´det gode´. Eller primært berette om det.
Sådan er det også, når jeg snakker med venner og familie.
“Jamen hvordan går det så med hende?”
“Det går sådan set fint nok. Men altså, men kan sgu godt mærke vi er kommet tilbage fra ferie – hun skal liiiige vænne sig til det hele igen, og så kan jeg mærke at hun er ved at være snottet – det kan være derfor hun ikke spiser så meget for tiden……”

Det er også fordi jeg mest har brug for denne blog – og min omgangskreds – til at få afløb for ting – og så er de lyserøde indlæg måske en mangelvarer, men er det noget I efterlyser – ?

Måske jeg er bange for at jinxe det, men det handler måske i virkeligheden bare om at jeg også tænker det må være pisse svært at sidde med sin mobil, læse min blog, med spædbarn på skulderen, der har kronisk gylpbody, og som ikke laver andet, end at hænge i dine betændte ammelapper, at skulle læse om hvor godt det bare går her.
Sådan havde jeg det i hvert fald selv, da jeg læste blogs, og jeg var på barsel. Min tanke var: ”Hun lyver hende der! Man kan sgu da ikke have et barn, der sover 8 timer hver nat. Kan man??? Er der noget galt med mit afkom, og hvor lang er reklamationsretten på menneskebørn?”

Jeg vil mene jeg er ærlig, og selvom jeg ikke laver ”søvnindlæg”, når det går ok, så er det altså fordi jeg efterhånden ved at de svære faser (dem hvor man trækker håret ud af sit eget hoved) ender med nogle rigtig gode faser – og når det er en selvfølgelighed, så er det ikke så ”nyheds agtigt”, at det er et indlæg værd.
Når Augusta får sine visdomstænder har jeg sikkert lyst til at springe ud fra en bro, men inden da skriver jeg lige til jer om det. Et par uger efter er det nok slut, uden jeg opdager det, men bare fordi jeg ikke opdaterer jer om gråd-stoppet, så skal det altså nok være forbi, for.

Personligt læser jeg (også) blogs der brokker sig meget, eller skriver om det hårde – det kan jeg bedre lide, end at læse om de, der kun beretter om det lyserøde og rare. At man kan tale om det svære er for mig en kunst – så håber jeg bare ikke det giver et forkert indtryk af det at være forælder.

Det er pissefedt at være mor, fordi det positive vejer 1000 gange så meget, som det svære!
Så ved I det!

Taler I primært om det svære med jeres veninder?

Læs også

22 Kommentarer

  • Reply
    Mai
    1. september 2015 at 13:06

    Dejligt indlæg! Jeg synes det er fedt, at det hele ikke er rosenrødt ved dig. Hverken på din blog eller instagram.. Følger en del mødre på instagram, hvor det hele er fryd og gammen og “der er ikke noget bedre end at være mor til X” HELE freaking tiden… Det sgu trættende, for nægter at tro, at de har mere medgørlige børn end os andre. Og ja de fleste dage er det da SÅ skønt at være nogens mor. Elsker det også.. Men kom ikke og sig, at dit barn barn ikke er i tigerspring, sover i gennem fra dag 1, aldrig har skidt igennem kl 03.45, ikke får tænder, ikke piller i ALT der ikke må pilles i, og jeg kunne blive ved.. Og det gør det altså nogen gange til en udfordring at være mor, men man tager jo det sure med det søde, og DET skal altså også vises, hvis man ønsker at skildre et rigtigt morliv 🙂 Så nyder at følge med her, Nutidensmor 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      1. september 2015 at 14:55

      Tak for din kommentar, Mai. Og hej 🙂
      Jeg tror nogle mødre er meget selektive i hvad de lægger op, og fravælger at vise / skrive om ‘det svære’, men jeg tror, som du også skriver, ikke at det betyder at alt bare kører på skinner. Alle har vel deres at tumle med – det er bare ikke alle der ‘skilter med det’. Det skal sådan set også være legalt, men det er lige så meget lyv at sige ALT er fedt, som at ALT er nederen – det håber jeg alle der læser med hos den og den mor, ved.
      Det sure med det søde – liiiige præcis 🙂 !
      Tak for din kommentar 🙂
      – Johanne!

  • Reply
    kim/superheltemor
    1. september 2015 at 13:26

    Jeg synes livet med børn er blandet, og taler med veninder om både det sure og det sjove. Grundlæggende er det fantastisk og al besvær værd at have børn – men der skal altså være plads til at brokke sig når de ikke vil sove, eller skændes som vanvittige i perioder – og jeg tror at andre forældre godt kan lide at spejle sig i det uperfekte. For ingen af os gør det jo perfekt

    • Reply
      Nutidensmor
      1. september 2015 at 14:52

      Ja for søren – det er fantastisk at kunne få afløb for alt det der er træls – for det kan være VIRKELIG hårdt, når man f. eks. mangler sin søvn, eller når der KUN er konflikter dagen lang! Tak for din kommentar 🙂

  • Reply
    Henriette // Blondinemor
    1. september 2015 at 13:53

    Haha man skulle tro du havde læst min blog i dag 😉 Nej men altså… Tror ikke mommybloggers brokker sig mere end andre. Min blog afspejler både de fede hurra dage, og dem hvor jeg har lyst til at sælge mand og børn til et cirkus. Ligesom livet 🙂 Det er en blanding af lort og lagkage at få børn, og det ved de fleste nok også godt.

    • Reply
      Nutidensmor
      1. september 2015 at 14:03

      Det skal jeg da lige have læst 😀 ! Vi ses i aften?

      • Reply
        Henriette // Blondinemor
        1. september 2015 at 14:09

        Altså fordi det er en stor gang brok i dag 😉 Jeg er blevet syg, så desværre nej :/

        • Reply
          Nutidensmor
          1. september 2015 at 14:09

          Nååå for søren!
          God bedring du!

  • Reply
    Louise
    1. september 2015 at 13:54

    Det jeg synes der er fedt ved din blok er den sarkasme og ironi du bærer med dig, det sætter solstråler på hverdagen.
    Jeg tror når man er mor kan man godt gennemskue disse ting som ikke kommer til at fremstå som brok på nogen måde men sætterne de små hverdagsting i perspektiv.

    Jeg tror ikke der hersker nogen tvivl om hvor meget du elsker din datter og hvor meget tid du bruger på hende. Men ja det er da krævende at klæde sig ud og kravle på gulvet og lære dem at tale, læse tegne opføre sig pænt og spise den mad der bliver serveret uden at måtte blive sure og være rummelige hele tiden. Og hvis ikke man skulle kunne “brokke” sig lidt ud i det store vide web hvor skal man så gøre det. For vennerne uden børn gider jo heller ikke høre på os
    Ej hvor fik jeg det til at lyde melankolsk ha ha men det korte af det lange er bliv ved, vi elsker det og ville ønske vi havde energi til at blogge på den måde så Det er kun skønt at følge med i 🙂

    • Reply
      Nutidensmor
      1. september 2015 at 14:03

      Hej Louise!
      Tak for din kommentar og dine søde ord 🙂 – jeg håber du har ret, selvom nogle måske misforstår det, så må man forhåbentlig vide at det også er skide fedt, og det oftest er fantastiske dage, fyldt med glæde!
      Pisse fed energi du lægger for dagen – 1000 tak!
      – Johanne 🙂

  • Reply
    Line
    1. september 2015 at 14:06

    Virkelig godt indlæg, jeg er enig og kan genkende mange af de ting du skriver. Det er fantastik at være mor og når man rammer en hård periode og tror man kan klare mere så vender det pludselig igen. Børnene kan være trætte og trælse lige inden sengetid. Når de vågner igen om morgen er der intet der slår det at de kommer op i sengen og putter videre.

    • Reply
      Nutidensmor
      1. september 2015 at 14:52

      Årh ja, det har du ret i 🙂 Sådan er det i hvert fald også her 🙂

  • Reply
    Nadia
    1. september 2015 at 15:44

    Jeg elsker at læse din blog! Din personlighed skinner meget igennem, og jeg elsker den ironi og sarkasme du har! Jeg synes, at du formår at få både det sure og det søde med i dine beretninger om det at være mor. Og nej man får ikke det liv, man havde før børn – man får noget der gør, at man for alt i verden ikke ville tilbage til sit “gamle” liv – sit barn. Og ja, det er en stor omvæltning, men så berigende på mange måder, og det er du god til at vise!

  • Reply
    Tamar Svendsen
    1. september 2015 at 16:58

    Jeg tænker det handler om målgruppen. Det kan måske være svært at se det fede i børn, hvis man ikke selv har dem, og kun læser “brok”.
    Jeg personligt vil hellere have “årh hvor er det her tungt” indlæg end “jihaaa” indlæg. For så kan jeg se at vi ikke er de eneste der kæmper med det, og at vores børn er helt normale 🙂 det kan være overraskende rart at få bekræftet på de lange dage 😀

  • Reply
    Laila
    1. september 2015 at 17:36

    Du lidt en omklamrende mor, ik 😉
    Tror ikke mine forældre bekymrede sig om mine visdomstænder som jeg, og de fleste andre får sidst i tyverne! Men her venter vi spændte på første rokketand og det med en teorist på 6 år

    • Reply
      Nutidensmor
      2. september 2015 at 19:25

      Omklamrende? Mig?
      Jeg ved ikke engang hvordan jeg skal svare, da man ikke kan være andet, end tæt, når ungen kun er 2 år – der er jo total afhængighed.
      Hvis jeg er noget, så er det fast – omklamrende tror jeg ikke er et ord man kan bruge om så små 🙂
      Men ift. tænder, så var det nok kindtænder jeg mente, ja 🙂

  • Reply
    Marie
    1. september 2015 at 18:49

    du er bare go’ til det du gør. Som blogger og som mor, er jeg overbevist om.
    Jeg er vild med at læse med. Jeg synes du er fint balanceret, jeg har end ikke bemærket at du vægter mere til ‘brokke’-siden. Jeg synes faktisk slet ikke du brokker dig.
    Du er ærlig og altid med et passende glimt i øjet, og jeg er vild med det.

  • Reply
    Malene
    1. september 2015 at 20:18

    Jeg synes det er fedt at læse om andres hårde tider! Særligt da jeg var helt ny mor havde jeg mange tanker omkring, hvorvidt jeg elskede mit barn nok, når jeg nu var så gal over, at han ikke sov/spiste/(indsæt valgfri frustration). Det føltes helt vildt forbudt, at ønske sig en nat uden ham! Men det er jo nemt at elske et barn, der aldrig er besværligt! Mit er sørme meget besværligt til tider – og meget mere nu end da han var baby – men ikke desto mindre elsker jeg ham over alt i hele verden og mere fra dag til dag. Jeg tror det er derfor, jeg synes det er så spændende og facinerende at læse om andres besværlige børn. For det er jo det samme! Man fornemmer sgu altid, at der er så meget kærlighed alligevel og det er da et af naturens helt store vidundere! At nogen kan søvntorturere en i 16 måneder, råbe af sine lungers fulde kraft hver dag mellem 17-18, kaste al mad på gulvet 5 gange om dagen og stadig være elsket! Vildt!
    P.S: jeg fik min første visdomstand da jeg var 21 år – og flyttet hjemmefra… Ergo slap min mor i det mindste for afbrudt nattesøvn på den konto. Måske du er ligeså heldig

  • Reply
    Laila
    2. september 2015 at 20:12

    Det omklamrende var et forsøg på ironi jvf.at du var bekymret for visdomstænder altså et forsøg på en joke (det mislykkedes vist?) reserveret mega omklamrende det jo mine et og alt

    • Reply
      Nutidensmor
      2. september 2015 at 20:32

      Nej nej nej, undskyld undskyld. Jeg er træt! Det er så meget min fejl 🙂 !!

  • Reply
    Laila
    2. september 2015 at 21:01

    Arh det jeg vidst også reserveret ved ikke lige hvad jeg mente! Bare du ved det Bestemt ikke var negativt ment

Skriv et svar